Forskningen om reinkarnation

Mange mennesker er fastlåst i forudfattede meninger i spørgsmålet om reinkarnation (og det kan skyldes religiøs indflydelse eller simpelthen uvidenhed), men de vil opdage, at når de læser bøger og afhandlinger med de utallige forskningsresultater, der omhandler reinkarnation, stilles de over for så indiskutable indicier, at kriterierne for naturvidenskabeligt bevis reelt er til stede.

Forskningen om reinkarnation begyndte at tage fart efter Anden Verdenskrig. Psykologer og naturvidenskabens forskere − som f.eks. Elisabeth Kübler Ross, Raymond A. Moody og Helen Wambach − vakte opsigt i vide kredse med deres forskning. De kan betegnes som pionerer inden for dette felt.

Forskere som Jan Stevenson, der allerede i 50’erne udgav sin bog Tyve tilfælde af formodet reinkarnation, er blevet videreført af forskere fra University of Virginia, som har undersøgt 2.700 tilfælde rundt om på Jorden. Og deres konklusion er: At reinkarnation er den eneste mulige forklaring på disse tilfælde. Flere universiteter i USA tog udfordringen op, og på grundlag af strenge naturvidenskabelige kriterier − ofte i samarbejde med hospitaler og hospicer − konkluderer de, at en eller anden form for liv efter døden er den eneste mulige forklaring. Andre har bekræftet teorien på grundlag af interviews af især børn overalt i verden, for børnene kunne i detaljer beskrive deres tidligere liv. Det drejer sig om tusindvis af tilfælde, hvor forskerne konkluderer, at reinkarnation er den eneste mulige forklaring.