Karmaloven
− loven om årsag og virkning
Herefter skal der fokuseres på den anden store universelle naturlov − loven om årsag og virkning, der også kaldes karmaloven. Ordet karma stammer fra det ældgamle sprog sanskrit, og karma betyder "handling" eller "aktivitet". Ordet karma er ved at indgå i det almindelige sprogbrug.
Enhver handling eller aktivitet opstår af en årsag,
som skaber en virkning eller en effekt.
Princippet bag karmalovens lovmæssighed er den kendsgerning, at alle handlinger eller aktiviteter hos alle levende væsener − uanset om det er fysiske, følelses- eller tankemæssige − er opstået af en årsag, og de vender tilbage som en virkning. Virkningen er uundgåelig, og den vil vise sig før eller senere – i dette liv eller i et kommende.
Aktion og reaktion
Naturvidenskaben har påvist, at ingen partikel kan sættes i bevægelse, uden at det skaber en virkning. F.eks. vil en sten, der kastes op i luften, uundgåeligt vende tilbage til jorden på grund af tyngdeloven.
Når kemikere blander kemikalier, kan effekten af kombinationen blive øjeblikkelig eller forsinket − og denne lovmæssighed gælder også i det levende menneskes kemi. Det medfører, at når mennesket tænker, føler og handler, viser resultatet sig straks, eller det udskydes på grund af skjulte faktorer, dvs. den intelligente styring af loven, som omtales senere.
Balance og ubalance
Der opereres her med både fysiske og moralske lovmæssigheder, for alle tanker, følelser og handlinger er til en vis grad forstyrrelser i både menneskets og Universets ligevægt, og loven vil altid forsøge at genoprette ligevægt eller balance.
Livet kan sammenlignes med et pendul. Trækkes det med en bestemt kraft (menneskets handlinger) til den ene side, vil det ifølge den karmiske lov svinge nøjagtig lige så langt til den modsatte side (de virkninger, man oplever som resultat af tidligere handlinger.)
Konsekvensen af at kende og respektere denne lovmæssighed og forsøge at leve i overensstemmelse med den er, at man bliver klar over, at menneskets situation altid er et resultat af egne handlinger. Bibelen udtrykker det på denne måde:
"Hvad et menneske sår, skal det høste."[1]
Karmaprincippet kendes også fra hverdagen, når man bruger ordsprog som f.eks.: "Man ligger, som man reder" … eller "som man råber i skoven, får man svar" … eller "alle, som griber til sværd, skal omkomme ved sværd".[2] Man siger at tryk avler modtryk, vold avler vold osv., men man kan også sige, at glæde avler glæde.
Som før nævnt virker karma på flere planer. Der er karma skabt af handlinger på det fysiske plan, karma skabt af følelser på astralplanet og karma skabt af tanker på mentalplanet. Tilsammen danner de et helhedsmønster − menneskets karmiske situation.
Synd og straf?
Mange opfatter karmaloven som en "straffende lov" eller en lov, der udelukkende omhandler "gæld" eller "synder". Intet er mere fejlagtigt! Karmaloven vedrører alle situationer, alle tanker, alle følelser og alle handlinger – både de gode og de mindre gode. Karma er ikke en straffende naturlov − den virker bare – på godt og ondt! Den er som autoværnet på motorvejene. Den sørger for, at mennesket bliver på vejen − udviklingens og skæbnens vej.
_________________________________
[1] Brevet til Galaterne, 6,7. Paulus' Brev til Galaterne, ofte kaldet Galaterbrevet eller forkortet Gal., er den 9. bog i Det Nye Testamentes kanon og det 4. af apostlen Paulus' breve.
[2] Matthæusevangeliet, 26,52
_________________________________
|