|
|||
Niveau : Vidende Du er her : Esoterisk Litteratur » GRATIS E-BØGER » Esoterisk filosofi » Fødslen Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | næste |
|||
|
|||
Det æteriske og det fysiske legemei femte måned
Da fosteret var nået til femte måned, foregik der en synlig udvikling i alle de processer, som er beskrevet i de foregående afsnit. Sjælens bevidsthed var begyndt at berøre astralplanet og at påvirke opbygningen af astrallegemet direkte. Konstruktionen og væksten af mentallegemet var nu så fremskredet, at sjælen kunne trække sin opmærksomhed væk fra det. Kommunikationslinjen mellem sjælen og fosteret var gradvist blevet udvidet. Ved fjerde måned var denne forbindelse, som man kunne se som en sølvblå lysbane, blevet ca. 3,80 centimeter. Denne lysbanes nedstrømning fra de højere verdener trængte ind i moderens legeme i venstre side og lidt bagtil til et punkt i rygsøjlen mellem brystkassen og lænden. Lysbanen berørte den øverste ydre rand af miltchakraet og passerede herfra ind i hovedet på fosteret. Det fysiske legemes form bestemmes af æterlegemet, som naturånderne opbygger det i. Denne skabelon er delvis blevet til ved den formdannende kraft fra de ”lydvibrationer”, der udgik fra sædcellen og det permanente atom og delvis fra Karmas Herrer, der modellerede det i henhold til den individuelle karma. Kraften er udstyret med en form for selvstændigt elementalliv og stimulerer den individuelle fysiske karma i menneskelig form. Den er passiv på den måde, at den ikke er i stand til at tage initiativ til handling, men den påvirker fosterets vækst på en positiv måde. En af æterlegemets funktioner er muligvis at sikre en farbar passage ved at repetere nogle af de tidligere evolutionære trin frem til det nuværende menneskelegeme. Skabelonen selv ser ikke ud til at gennemløbe disse trin, selvom den gradvist antager et fuldt udviklet barns udseende. Men den har dog en hæmmende funktion, idet den er i stand til at forhindre visse tilstande hos moderen i at påvirke fosteret. F.eks. hvis moderen får et chok, vil det virke som et stød for fosteret. Den slags hændelser, der ligger i sjælens karma, skal nødvendigvis passere gennem æterlegemet, men de kan omformes ved denne passage.
I det aktuelle tilfælde var skabelonen placeret inde i livmoderen og lignede omridset af en baby formet i hvidt lys. Den var opbygget af æterisk stof, som på overfladen var fortættet til en slags dække eller ”hud”. Det generelle billede kunne beskrives som en glimtende hvid baby badet i måneskin med varierende lysstyrke. Konturerne var svagt synlige, men ikke klart afgrænsede. Opbygningen af det fysiske legeme kunne iagttages inde i livmoderen. Mange kraftstrømme løb sammen i livmoderen, og de opbyggende naturånder var intenst aktive på det fysiske, æteriske og astrale plan. Det virkede, som om fosteret var en magnet, der ustandseligt tiltrak stofpartikler. Disse partikler kunne den clairvoyante følge i deres baner, indtil de nåede de punkter, hvor de samledes og indtog deres plads i fosteret. Strømme af kraft sat i gang af de udsendte ”lydvibrationer”, som der tidligere er refereret til, havde en tiltrækkende virkning på dette stof og førte det videre til forskellige legemsdele, der havde samme vibrationshastighed. Sjælen påvirkede også dette stof via den lysstråle, der tidligere er omtalt. Sjælskraft strømmede ustandseligt ned ad strålen og forplantede sin vibration til partiklerne. Dette stof blev fra alle sider trukket ind mod moderens legeme og indfanget af de energistrømme, der omgav fosteret, og blev af dem ført til bestemte steder i det voksende foster. En af strømmene fæstnede sig til den observerendes æterlegeme med det resultat, at noget af det æteriske stof i legemet, der svarede til denne energistrøms vibrationshastighed, blev trukket ind i fosterets legeme. Den sidste del af strålen, der kom fra sjælen, dannede inde i fosteret et astro-æterisk ”hjerte” ved et punkt, der nogenlunde svarede til solar plexus. En del af legemets vitale kraft var på samme måde koncentreret omkring dette center, hvorfra den blev fordelt for at stimulere den fysiske cellevækst, vitalisere legemet og forøge den oprindelige kraft, der tiltrak æterisk stof til livmoderen. I befrugtningsøjeblikket kommer der et lysglimt ned fra sjælens højeste åndelige niveau. Det rammer sædcellen og giver den dens skabende impuls og energi og skaber derved kraft til den omtalte proces. Den tiltrækkende kraft frigives og begynder at arbejde i det øjeblik, hvor et nyt menneske dannes ved sammensmeltningen af sædcellens positive kraft og æggets negative kraft. Kombinationen af disse to kræfter forårsager − under særlige forhold f.eks. med biologisk energi eller drivkraft bag sig − en udstrømning af kraft fra astralplanet. I samme øjeblik det sker, når en sjæl vil inkarnere, tiltrækkes det fysisk permanente atom, der er et lager af fysiske erfaringer, til det befrugtede æg. Fra det øjeblik begynder de tiltrækkende kræfter at virke. De hører til lydens vibratoriske orden og derved ”påkaldes” naturånder af forskellige grader såvel som af forskellig vibrationstype. De skaber også en æterisk isolering, hvori det opbyggende arbejde kan foregå, som tidligere beskrevet. Når de rammer det omgivende stof, overfører de deres egen vibrationshastighed til det, og derved forberedes det til omdannelse af naturånderne. Udstrømningen af kraft fra astralplanet til det æteriske plan forøges i takt med fosterets vækst, sådan at de tiltrækkende kræfters indflydelsessfære udstrækkes til hele livmoderen. Efterhånden som væksten fortsætter, og specielle organer opbygges, føjes der nye vibrationshastigheder til de eksisterende, og en ny type naturånder og stof tiltrækkes. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |