Maskulin og feminin
I årtusinder har kvinder generelt set været mere følelsesmæssigt polariseret end mænd. Da evolutionens mål i den nuværende indoeuropæiske race er fokuseret på udviklingen af tankesindet, der er maskulint polariseret, har mænd fra begyndelsen haft en reaktionsmæssig fordel. I nyere tid er denne polarisering dog ved at blive udlignet. Når man forstår, at et menneske kan inkarnere i et maskulint legeme i ét liv og i et feminint legeme i det næste, er det indlysende, at der reelt ikke er tale om en ubalance. For hvordan skulle et menneske kunne opnå fuldkommen beherskelse af alle sine potentialer, hvis det aldrig inkarnerede som enten en mand eller en kvinde? Hvis reinkarnation ikke var et faktum, ville der i det hele taget ikke være nogen rimelig retfærdighed i evolutionsplanen, sådan som den kommer til udtryk i menneskehedens udviklingsproces. Det er ikke udtryk for uretfærdighed eller kønsdiskrimination, hvis den sidste inkarnation, der fører til mesterstadiet sker i et maskulint legeme. Der er mere grundlæggende og energimæssige årsager, for de hormonelle forskelle mellem de to køn er årsag til, at mesterindvielsen er nemmere at gennemføre i et maskulint legeme end i et feminint. Og mestre bruger altid mindst mulig energi til gennemførelse af deres opgaver. Alligevel findes der mestre, der har taget 5. indvielse i et feminint legeme.
Overordnet set er der balance i naturen, for man må huske, at livet på planeten også omfatter devaevolutionen. Nogle væsener i denne evolution kalder man i kristendommen for engle. Devaevolutionen har en feminin grundtone i modsætning til menneskeevolutionen, som har en maskulin. Devariget repræsenterer stof og former, og menneskeriget repræsenterer bevidsthed. Et menneske er derfor en bevidsthed, der kommer til udtryk i en form, der stilles til rådighed af devaerne.
|