Det planetariske Hierarki er meget gammelt – lige så gammelt som menneskeheden. Det opstod i de tidligste tider, da tankesindets gnist blev indpodet i dyreriget, og den menneskelige evolution begyndte. I begyndelsen − da menneskeheden endnu ikke selv havde udviklet egne ledere − måtte lederne komme fra andre dele af solsystemet for at påtage sig ansvaret for og ledelsen af evolutionsplanen på Jorden.

Efterhånden som tiden gik, fik Hierarkiets oprindelige medlemmer andre opgaver, og det medførte, at deres pladser efterhånden kunne overtages af højt udviklede mennesker fra menneskeheden, som havde erhvervet den nødvendige visdom. I dag består Hierarkiet udelukkende af mennesker, der alle har udviklet sig på denne planet. Det er derfor Jordens eget Hierarki, der i dag leder evolutionen. Alle i Hierarkiet har gennemgået udviklingen som menneske. De har oplevet glæder og sorger, succes og fiasko, sygdom og død. De har arbejdet, lidt, mistet, vundet, og de er blevet fristet og testet, sådan som alle mennesker bliver det og er blevet det. De har alle kæmpet sig igennem alle vanskelighederne, og der er intet, de kan lære, i det 4. naturrige − menneskets tre lavere verdener. Derfor er de mestre, for de mestrer menneskelivet. De fungerer derfor i det 5. naturrige – det overmenneskelige rige − der befinder sig på højere bevidsthedsplaner, som er usynlige for det fysiske syn.

Disse udsagn kan naturligvis ikke verificeres, og derfor er de i sagens natur et spørgsmål om tro, men det er ikke naivt at have en tro og forsøge at leve i overensstemmelse med den. Selv menneskehedens mest intelligente og anerkendte repræsentanter har en overbevisning af en eller anden art.