Sociale forretningsentreprenører
Det ser ud, som om Yunus har en ambivalent holdning til kapitalisme. Han siger rent ud, at han på den ene side har en positiv holdning til kapitalisme, men at han på den anden side erkender klart, at noget er gået galt med nutidens form for kapitalisme. Han siger, at fattigdom ikke er de fattiges skyld. Skylden ligger i det socioøkonomiske system på grund af den måde, det er opbygget.[1] Det, der er fejlen ved nutidens kapitalistiske samfund, er ifølge Yunus, at der er alt for få af det, han kalder "sociale forretningsentreprenører". Dermed mener han virksomheder, der primært har en holistisk-altruistisk dagsorden, og som sekundært satser på og derfor også opnår økonomisk overskud. Løsningen for Yunus er at få samfundet til at etablere flere sociale entreprenører, for så vil man få et kapitalistisk "tog", hvor alle "vognene" (de forskellige sociale lag) samlet bevæger sig fremad mod øget velstand.
Er verdens fattigdomsbekæmpelse reel?
Yunus undrer sig over, at resten af verdens projekter til fattigdomsbekæmpelse ikke følger op på hans succes og lærer af den. Han har i særlig grad en negativ holdning til Verdensbanken og til de konsulentselskaber, der hjælper med at gennemføre udviklingsprojekter. Deres penge går ikke til de fattigste, men til projekter, der hovedsageligt kommer de rige til gode. Der går også enorme beløb til bestikkelse af offentlige tjenestemænd for at få deres godkendelse af projekterne. Yunus mere end antyder, at de største givere i verden til fattigdomsbekæmpelse egentlig ikke har som dagsorden at afskaffe fattigdommen.[2] Når afskaffelse af fattigdommen ikke er deres egentlige dagsorden, betyder det så, at de skjuler deres egentlige dagsorden bag tilsyneladende inkompetence?
_________________________________
[1] Commonwealth Lecture, 2003 [2] Commonwealth Lecture, 2003
_________________________________
|