Grameen Bank og
traditionel bankvirksomhed
Her beskrives nogle af forskellene på Grameen Bank og traditionel bankvirksomhed:
1. Pantsikkerhed
Grameen Bank spørger ikke efter pantsikkerhed. Traditionel bankvirksomhed er baseret på pantsikkerhed. Jo rigere en person er, jo større lån gives der. En person, der kun har lidt eller slet intet at stille som pantsikkerhed, får kan ikke låne. Det betyder, at over halvdelen af verdens befolkning ikke kan få et lån.
2. Juridiske dokumenter og retslige procedurer
Grameen Bank kræver ikke, at låntagerne underskriver juridiske dokumenter. Grameen Bank har heller ikke til hensigt at retsforfølge låntagere, der ikke betaler lånet tilbage til aftalt tid. Udlånsbeløbene udvides efterhånden, som låntageren viser evne og vilje til at tilbagebetale allerede godkendte lån.
3. Rentebeløb – tak
Grameen Bank skiller sig ud fra traditionel bankvirksomhed ved at låntageren under ingen omstændigheder skal betale mere i renter end selve beløbet på det oprindelige lån − uanset hvor lang tid det tager at tilbagebetale lånet. En kvinde, der låner 1.000 kr., vil aldrig komme til at betale mere tilbage end max. 2.000 kr.
4. Traditionelle banker
− ejes i de fleste tilfælde af rige mænd, og målet for dem er at maksimere profitten. Grameen Bank ejes af fattige kvinder, og målet er at hjælpe de fattigste ud af fattigdommen. Grameen Bank har desuden egne udlånsprocedurer og hjælpeprogrammer for tiggere.
5. Traditionelle banker
− holder til i storbyer, og kunderne skal komme til dem. Grameen Bank holder til i landsbyer og praktiserer opsøgende virksomhed.
Tilsvarende projekter verden over
Grameen Bank Replication Program blev lanceret i 1989 med det formål at bekæmpe fattigdom på verdensbasis. Det foregår ved, at der gives teknisk og finansiel støtte til at kopiere Grameen-projektet i andre lande. I skrivende stund er 89 Grameen Bank-projekter aktive i 28 lande. Erfaringen viser, at Grameen-projektet skal tilpasses den lokale kultur, men når det er sket, er mikrokredit lige så vellykket verden over som i Bangladesh. Det inkluderer både byer og ghettoer i Europa, USA og Canada. Yunus beskriver sine oplevelser i delstaten Arkansas i 1986, hvor daværende guvernør Bill Clinton havde inviteret ham til at opbygge et Grameen Bank-projekt. Hillary og Bill Clinton har siden været tilhængere af Grameen Bank-modellen.
Europæiske problemer for arbejdsløse
I Europa kan det at modtage, kontanthjælp, socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse være en uoverstigelig barriere for mange, der kunne tænke sig at forsøge sig som iværksætter, for de fleste er i tvivl om det kan betale sig, fordi de mister rettigheden til hjælp og understøttelse ved at tjene penge. Det menneske, der muligvis har arbejdet mest med denne problemstilling i Europa, er Rosalind Copisarow. Hun var vicepræsident for JP Morgan og chef for deres polske afdeling, da hun i 1993 læste en artikel om Grameen Bank. Hun fratrådte sin stilling, og etablerede året efter med hjælp fra den polske finansminister en Grameen Bank-inspireret mikrofinansieringsinstitution i Polen − Fundusz Mikro.
|