Moses' stedfar

Man påstår stædigt, at Moses er en myte − i åben modstrid med flere oldtidsoptegnelser. En farao − nu kendt som Tutmosis II − omtales i oldtidens jødiske skrifter som "Moses’ stedfar" og "faraos datters ægtemage" − iflg. den egyptisk-jødiske forfatter Artapanos, ca. 150 f.Kr. Oldtidens kirkehistoriker Eusebius[1] citerer dette med et vigtigt specifikt datum: Den farao er ældste kendte tilfælde af elefantiasis.

Ingen senere jødisk præst eller skriver havde kunnet kende til de karakteristika, udover netop fra deres gamle overleverede tekster. Farao Tutmosis II’s mumie blev først fundet 1881, hvor hans hud stadig viser en lidelse med elefantiasis-lignende udposninger − det voldsomste tilfælde på en kongemumie. Altså kan disse data ikke være opdigtede, men henviser præcist til en bestemt farao omkring 1500 f.Kr.

Kong Ptolemæus II lod ca. 285 f.Kr., gamle tempelbiblioteker og arkiver indsamle fra hele Egypten til sit nye store bibliotek i Alexandria. Hans historiker Manetho kunne herfra oplyse, at Moses’ og israelitternes udvandring fandt sted under Amenophis (Amenhotep II). Den farao var Tuthmosis II’s barnebarn. Igen − tidsrammen passer eksakt. Men forskere påstår, at "man ikke kan stole på Manetho". Hvordan kan man så stole på deres udsagn, at "Moses er opfundet af jødiske præster i 300-tallet f.Kr." i Israel eller Babylon, når Manetho næsten på samme tid i Alexandria kan referere i præcise detaljer om Moses fra langt ældre egyptiske optegnelser?

Biblioteket i Alexandria

Mange myteerklærede bibelforhold afklares i forfatterens bog Den Hemmelige Religion med bibelforskning sat over for nyorientering: Moses eksisterer fuldt logisk kildeplaceret i den historiske kontekst.

_________________________________

[1] tekst 433b

_________________________________