Et godt spørgsmål
Menneskets ældste forfader er den enkleste levende skabning − moneronet.[1] Et moneron er et mikroskopisk protoplasma-atom. Det er ikke en organisme, for det har ingen organer. Det er bare et gram gelé. Det har intet hjerte, ingen mave, ingen øjne, ingen arme og ben og ingen hjerne. Men selv om det ikke har en hjerne, har det en vilje. Det har vilje, for det kan bevæge sig. Det kan gribe og fordøje sin føde, og det kan forplante sin race via spaltning. Det har vilje, og derfor har det et sind. Og fordi det har et sind men ingen hjerne, har det en sjæl. Hjernen er derfor ikke moneronet. Hvorfor skulle hjernen så være mennesket?
A) Moneron. B) Moneronet begynder at dele sig.
Det hjerneløse moneron har ikke blot et sind. Det har et skabende sind. Det kan bevises ved det faktum, at moneronet (som ingen organer har) udviklede eller skabte den encellede amøbe. En professor fra USA har udtalt, at en amøbe har en organisation, der er langt finere udformet end De Forenede Staters forfatning. Skridtet fra moneron til amøbe kalder professor Hudson for det største skridt i den organiske udviklingshistorie. Forandringen kan virkelig betragtes som nærmest mirakuløs − for det uorganiske, hjerneløse moneron udskilte plassonet fra protoplasmaet og skabte derved sig selv − eller sit afkom − et organ eller en kerne, som er fuldkommen i sin struktur. I embryonisk tilstand er den i besiddelse af alle dyreverdenens udviklingsmuligheder og opbyggende evner − lige fra den enkle celle til mennesket.
_________________________________
[1] Monoron er en organisme, der typisk reproduceres ved ukønnet knopskydning eller fission. Den ernæringsmæssige tilstand er absorption eller fotosyntese.
_________________________________
|