6. og 7. stråle
De to stråler kan med fordel sammenlignes for at få et klart billede af deres forskelle. Det sker sjældent, at to stråler følger efter hinanden i numerisk rækkefølge, men når det sker, er det forbundet med store muligheder:
o 6. stråle stimulerede visionen. 7. stråle materialiserer den.
o 6. stråle skabte den følelsesbetonede mystiker.´7. stråle udvikler den intelligente esoteriker.
o 6. stråle medførte separatisme, nationalisme og individualisme. 7. stråle vil medføre fusion, syntese og gruppeånd.
o 6. stråle medførte idealistisk betonede grupper, der var indbyrdes uenige, og de var samlet omkring en central ledende skikkelse. 7. stråle vil træne grupper i samarbejde, under ledelse af hierarkisk inspiration i overensstemmelse med Planen.
o 6. stråles opgave har været at fremme de separatistiske instinkter, dogmatisk religion, naturvidenskabelig saglig nøjagtighed og den patriotiske tro. 7. stråle vil åbenbare helheden og manifestere den nye verdensreligion, der både vil betone enhed og udelukke ensartethed. Den vil forberede den internationalisme, der vil komme til udtryk som praktisk broderskab og som fred og god vilje mellem folkeslag.
o 6. stråle har forædlet følelsesnaturen ved at rette menneskehedens opmærksomhed og begær mod højere mål − mod idealerne. Den har skabt de store ideologiske religioner. 7. stråle vil udvikle menneskets tænkning, ved at gøre den modtagelig for intuition, der kommer til udtryk som holisme.
|