FRIGØRELSE eller FRELSE

Af Annie Besant

(Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)

 

Du kan frit downloade materialet "FRIGØRELSE eller FRELSE" af Annie Besant. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på … Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

FRIGØRELSE eller FRELSE

I kristendommens første tid – før de uvidende havde udryddet minoriteten af gnostikere, og før reinkarnationslæren var blevet så fast forankret i menneskeheden, at dens lære var blevet tilstrækkeligt udbredt til at lede menneskehedens skæbne i dens relativt korte evolution på Jorden – havde ordet frelse en anderledes positiv betydning. Frelse betød, at det menneske, der var blevet frelst, havde besejret døden, og ikke behøvede at inkarnere mere − og at det derfor var blevet en af søjlerne i Guds tempel. Den kristnes frelse svarede derfor til det, hinduen og buddhisten kalder frigørelse. Både frelse og frigørelse antyder, at menneskets udvikling er fuldført, og at tærskelen til guddommelig bevidsthed er passeret. Dette menneske har ikke en sjæl, men er en sjæl, som bevidst er blevet ét med Skaberen. Perioden med blændværk er slut og klar vision opnået.

I nutiden har disse ord stort set mistet deres oprindelige betydning både i hinduismen og i kristendommen. De kristne betragter mest af alt ordet frelse som en mulighed for at slippe for at havne i Helvedet − ikke som en adgang til Himlen. Hinduen betragter mest af alt frelse som frihed fra jordiske lidelser – en forandring af omstændighederne – og ikke en realisering af sjælen.

En mester sagde engang, da han brugte sanskritordet for frelse:

”Moksha er ikke en forandring af omstændighederne,

men en forandring af holdningerne”.

Sandheden er indlysende – frelse er en holdningsændring, som sker inde i mennesket, og derfor skyldes forandringen ikke ydre omstændigheder.

Moksha betyder “befrielse”, “frelse”, ”forløsning”, ”frigørelse” eller ”udfrielse” fra karmas lov og dermed fra reinkarnationens cykliske gentagelse. Moksha er hinduernes betegnelse for buddhisternes Nirvana. Moksha er også yogalærens betegnelse for frigørelse fra reinkarnationens “hjul”, og Moksha er desuden identisk med muslimernes Paradis og kristendommens Himmel.

Det er en misforståelse, hvis man tror, at mennesket afkaster ydre lænker, for det er indre oplysning, der gør mennesker frie. En fange i en fængselscelle kan føle sig fri, hvis fangen kender til sjælens udødelighed. Ifølge Bhagavad Gita siger Sri Krishna om det menneske, som er ham totalt hengiven: ”Dette menneske lever i mig, uanset hvordan det lever sit liv”. Det være sig en konge eller en bonde, en rig eller en fattig, en præst eller en købmand, en asket eller en livsnyder – alt dette er kortvarigt og alene noget, der hører til det fysiske liv. Hvis et menneske oplever sig selv som en sjæl, er dette menneske frit − men hvis det ikke har kendskab til sjælens eksistens, er det stadig fængslet. Det frie menneske er forankret i evigheden og er ikke længere slave af den forgængelige verdens vraggods.