Det er ligegyldigt, hvilke ønsker legemet har, eller hvilke vaner det har opbygget i fortiden. Legemet tilhører mennesket. Det er menneskets tjener, og det kan bruges på den måde, man ønsker. I samme øjeblik legemet tager tømmerne og kræver, at det styrer mennesket i stedet for at blive styret af mennesket, vendes der op og ned på livets formål. Al udvikling stopper, og alle fremskridt umuliggøres. Det er det udgangspunkt, som ethvert menneske, der seriøst ønsker åndelig udvikling, skal vælge. Det fysiske legemes natur gør det til en genstand, som temmelig let kan gøres til redskab eller til en tjener.

Det fysiske legeme har nogle egenskaber, som hjælper mennesket med træningen, og egenskaberne gør det forholdsvis let at styre og forme legemet. En af legemets egenskaber medfører, at når det først er blevet vant til at arbejde i en bestemt retning, vil det være meget villigt til fortsat at følge den nye retning af sig selv. Det vil være akkurat ligeså villig til at følge en ny retning, som det var da det blev vænnet til at gå i andre retninger. Hvis legemet har tillagt sig en dårlig vane, vil det gøre stor modstand mod enhver forandring af vanen. Men hvis legemet tvinges til at foretage forandringen − dvs. hvis den forhindring, der står i vejen, overvindes, og hvis det bliver nødt til at handle, som mennesket ønsker − vil legemet efter kortere eller længere tids forløb acceptere den nye vane, som mennesket har påtvunget det. Legemet vil være ligeså tilfreds med den ny metode, som dengang det fulgte den gamle vane, som mennesket opponerede imod.