Den nye verdenstjenergruppe Den gode viljes energi er den nye verdenstjenergruppes
primære energi, og gruppens accepterede disciple gør det muligt ved at bruge
den individuelt og som gruppe. Alle kan deltage i verdenstjenergruppens arbejde.
Og efterhånden som flere og flere tør sige til sig selv: "Jeg vil tage min plads i den nye verdenstjenergruppe og arbejde
som medlem af gruppen", tager man et praktisk skridt til at samarbejde
med Hierarkiet.
Den kanal, den gode vilje strømmer igennem, har sit
udgangspunkt i mestrenes koncentrerede opmærksomhed og skabes af deres samarbejdende
ashramer, der fungerer som én samlet ashram under Kristi ledelse. Derefter
flyder energistrømmen gennem de indviede i Hierarkiet, og de øger den i
kvantitet og styrke. Energien suppleres af de accepterede disciple, som deltager
i processen og bidrager med deres vilje til at tjene. Kanalen er nu en
gruppekanal, som er udtryk for den verdensomspændende aktivitet, der udfoldes
af den nye verdenstjenergruppe, som opsamler energistrømmen, genoplader den og
sender den videre via mennesker med god vilje, for det er dem, der skaber de
bedste kanaler til den menneskelige aura. På den måde vækkes stadig flere mennesker
af deres sløvhedstilstand og uopmærksomhed. Sløvhed er på nuværende tidspunkt
det svageste led i kæden. Ved at deltage i den hierarkiske aktivitet bliver man
aktiv medarbejder i den guddommelige plan for menneskeheden. |