MYSTERIET OM MENNESKETS
INDIVIDUALISERING
Af Hardy Bennis
Du kan frit downloade materialet "MYSTERIET OM MENNESKETS INDIVIDUALISERING" af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
MYSTERIET OM MENNESKETS
INDIVIDUALISERING
Virkninger, der har en årsag
En af åndsvidenskabens vigtigste opgaver er at udforske menneskets oprindelse. Kun derved kan man få en idé om, hvor det enkelte menneske er på vej hen, og dermed også i hvilken retning menneskeheden bevæger sig. Hvis man iagttager de åndelige, økonomiske og politiske tendenser i nutiden, er det bekymrende, at egoismen stadig er overvældende stor. Og det samme gælder uvidenheden om livets essentielle spørgsmål – f.eks. om liv og bevidsthed, død og efterliv, mål og mening med livet, seksualitet og ikke mindst den dybere årsag til de grusomheder, der finder sted overalt på Jorden. Menneskeheden konfronteres med mafiatyranni, narkokriminalitet, økonomisk grådighed, udnyttelse og undertrykkelse, manglende frihed for store befolkningsgrupper – især kvinderne. Selvmordsbombere dræber samvittighedsløst mennesker med en anden trosretning. Magthavere sætter militæret ind imod deres egen civilbefolkning – osv. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor er der så mange og så voldsomme grusomheder overalt? Hvorfor skal så mange mennesker udsættes for så store lidelser? Hvorfor er mennesker ikke i stand til at vise kærlighed og barmhjertighed mod deres medmennesker?
Newtons lov om årsag og virkning
Fra åndsvidenskaben ved man, at en af de vigtigste naturlove er loven om årsag og virkning, som også kaldes karmaloven. Når man går lidt tilbage i tiden, er det indlysende, at de to store verdenskrige – og alle de efterfølgende mindre krige, der har hærget verden de seneste 60-70 år – har skabt og stadig skaber alvorlig karma for store dele af verdens befolkning. For slet ikke at nævne fortidens utallige uforsonlige og fanatiske religiøse krige og forfølgelser. Men i overensstemmelse med loven om årsag og virkning, må der uundgåeligt ligge en dybere årsag bag dette store og komplekse spørgsmål. Ellers ville menneskeheden ikke fortsat kæmpe med disse fundamentale problemer.
|