Som en nyttig model af Universet og af energiens modus operandi giver astrologien en bedre indsigt end nutidens videnskabelige forskere gør, når de begrænser sig til atomet og ignorerer det ocean af kosmisk energi, der findes omkring dem. De sande historiske beretninger viser, at de virkeligt store tænkere, filosoffer, forskere og hellige skikkelser alle kendte den esoteriske side af astrologien og benyttede den til at forstå sig selv og hele kosmos. Men pedantiske intellektuelle historikere erstattede ordet astrologi med ordet astronomi. Galileo Galilei var astrolog og ikke astronom uden tro på og viden om astrologi. Hans forskning vedrørende planeternes bevægelse, der førte til hans eksperimenter og opdagelser, udførte han for at kunne give en naturvidenskabelig forklaring på, hvad astrologi er, og ikke på en konkret astronomi.

“Således fik astrologien igen sin eksistensberettigelse

på et seriøst videnskabeligt grundlag.”