Men tilbage til dyresymbolikken. Når dyr i alle tider og i alle kulturer er blevet anvendt som symboler på kvaliteter og kræfter i såvel kosmos som i mennesker, kunne det se ud som om mennesker engang i tidernes morgen besluttede at opfinde og tilføre en symbolsk betydning til udvalgte dyr, men det vil være en misforståelse. For de gamle vise mænd og kvinder var alt i skabelsen ydre, synlige former, der rummede en usynlig bevidsthed eller en kvalitet, som havde sin naturlige plads i den guddommelige skabelse. Alle former er dermed et udtryk for et stadie af guddommelig bevidsthed, som rummer et meningsfuldt aspekt af den guddommelige hensigt.

I de gamle kulturer repræsenterede dyrene ikke blot en bestemt adfærd, der med en vis fantasi kunne fortolkes som eller oversættes til symboler for åndelige principper. Dyrene har den aktuelle adfærd, ganske enkelt fordi de instinktivt og naturligt udtrykker et bestemt princip, og dette princip er et lavere udtryk for et tilsvarende princip på et højere udviklingsniveau. Princippet er derfor det samme, men udtrykket er forskelligt på grund af forskellen i udvikling mellem dyrerige og menneskerige. Og princippet kan desuden udvikles sådan, at det ligeledes repræsenterer overmenneskelige riger og bevidsthedstilstande.

Det hermetiske aksiom siger: ”Som foroven således også forneden − som i det store, således også i det små − som i det ydre, således også i det indre”. Hermes Trismegistos siger på denne måde, at skabelsen eller manifestationen er udtryk for, at et højere princip spejles eller reflekteres ned på et lavere niveau (det er den proces, der kaldes involution), hvorefter de lavere principper søger tilbage mod sit udgangspunkt (det, der kaldes evolution). De lavere naturriger – mineralriget, planteriget og dyreriget – repræsenterer derfor principper og kvaliteter, der kan åbne forståelsen for de samme principper og kvaliteter på et højere niveau eller i et højere naturrige – eksempelvis menneskeriget. Men da dette niveau på samme måde er udtryk for en spejling af noget højere, åbner symbolforståelsen desuden døren til erkendelse af de samme principper og kvaliteter på et niveau, man kan kalde det overmenneskelige rige.

Her er nøglen til forståelsen af udviklingen af de gamle kulturers dyresymbolik, som rummer, skjuler og potentielt afslører arketypiske kræfter og principper. På lavere niveauer udtrykkes principper og kvaliteter instinktivt (genetisk), hvorimod mennesket på sit niveau forstår årsag og virkning, der giver mulighed for bevidste valg, fravalg og reaktioner.

Ethvert symbol indeholder derfor mange niveauer af forståelse, og da kvaliteterne findes i ethvert menneske – erkendte eller latente – kan symbolforståelse medføre selvindsigt, som i sin natur må være individuel. Derfor kan symbolforståelse aldrig blive en naturvidenskabelig disciplin, hvor logisk forskning og bogstavelig tolkning kan føre frem til en sandhed, der er ens for alle, sådan som det kræves af nutidens forskning.

Et ægte symbol repræsenterer en abstrakt ide, en kvalitet eller en proces. Når en abstraktion omsættes til et billede, bliver det muligt for iagttageren at udvikle suggestioner og associationer. Billedet er en forenkling af et koncept, som gør det muligt at kommunikere komplekse idéer på tværs af sprogbarrierer. Desuden rummer det kraften til at påvirke underbevidstheden, som altid arbejder med symboler og udtrykker sig i symboler.