VisdomsNettet praktiserer

TVÆRVIDENSKABELIG &

UAFHÆNGIG FORSKNING

“Man kan blive narret på to måder:
Den ene ved at tro på noget, der ikke er sandt.
Den anden ved at nægte at tro på noget, der er sandt.”

Søren Kierkegaard

Uafhængig af dogmer og forudfattede meninger

Her på VisdomsNettet betragter vi os som frie og uafhængige forskere. Og det er der gode grunde til.

Den anerkendte forskning er baseret på forudsætninger. Det er kunst, religion, handel, krigsførelse og meget andet også, men naturvidenskab adskiller sig fra de øvrige former for menneskelig aktivitet derved, at det er videnskabens forskere selv, der formulerer forudsætningerne. Og det er også dem selv, der afprøver og reviderer de gamle forudsætninger og skaber de nye. Og herefter lægger de stor vægt på, at de "rette" forudsætninger er til stede. Som regel savner de enhver forestilling om, at de kan tage fejl.

Der er en katastrofal mangel på forståelse af forudsætninger - ikke bare i naturvidenskaben - også i det daglige liv. Vi går ud fra, at hvis nogle fastlagte forudsætninger er givne, så vil dette eller dette følge med usvigelig sikkerhed. En uafhængig forsker er ikke underlagt disse begrænsninger.

Forudsætningen for naturvidenskabelig forskning og forståelse er fysisk iagttagelse. Et naturvidenskabeligt bevis forudsætter, at iagttagelserne kan verificeres ved hjælp af de fysiske sanser. Med andre ord - man kræver, at fremtiden skal bygge på fortidens forudsætninger. Det uerkendte skal passe til det anerkendte. Man vil derfor aldrig kunne bryde de naturvidenskabelige forudsætninger, og tage springet fra fysiske til metafysiske erkendelser.

“Ingen videnskab kan undvære
det metafysiske standpunkt, der viser sig
ved troen på eksistensen af en ikke-materiel verden,
som delvis kan erkendes gennem forskning.”

Max Planck

Kvantespring fra hav til land - fra vand til luft

Livets udvikling har ellers vist, at der sker store spring i udviklingen, når de oprindelige forudsætninger forlades, og livet træder ind i en helt ny dimension. Tænk blot på dengang livet udviklede sig i havet, indtil de første fisk en dag krøb op på land. Springet fra vandelementet til luftelementet kunne ikke foretages, hvis det skulle bygge på fortidens forudsætninger. Dengang var vand en forudsætning for liv. Alligevel tog livet dette kvantespring, forlod de oprindelige forudsætninger, og skabte en højere form for eksistens i et andet element.

Man burde derfor vide, at ændringer i et mønster aldrig kan forudsiges med absolut sikkerhed, ganske enkelt fordi de ikke er indtruffet endnu. Forskerne repræsenterer fortiden, for de er den akkumulerede viden af alt det, de har analyseret. Ved hjælp af denne viden - som er fortid - forsøger de enten at få det, der analyseres, til at tilpasses en forudsætning eller en norm - eller de skaber en kamp for at bekæmpe og afvise det analyserede. Det gør en uafhængig forsker ikke.

Naturvidenskaben arbejder uvidenskabeligt

Det er årsagen til, at naturvidenskaben afviser alt, hvad der ikke kan bevises ad hidtil anerkendt vej - alt hvad der ikke passer til forskernes selvskabte forudsætninger. Paradoksalt nok for væsentlige videnskabelige teorier bygger ikke altid på naturvidenskabelige beviser. Et godt eksempel er "big bang-teorien", hvor forskerne accepterer, at ingenting kan eksplodere og blive til noget. Ikke alene bliver intet til noget. Det bliver til noget særdeles intelligent. Noget, der fungerer ordnet og systematisk. At påstå, at det skete uden en bagvedliggende intelligens, svarer til, at påstå, at et trykkeri kan eksplodere og bliver til et konversationsleksikon.

En ramme - en menneskeskabt model

Man glemmer, at det naturvidenskabelige paradigme ikke er virkeligheden, men blot en menneskeskabt model af virkeligheden. Det er en teori. En arbejdshypotese. Det er en ramme, man kan arbejde inden for. Men det betyder uundgåeligt, at der samtidig må ligge noget uden for rammen. Det fysiske falder inden for rammen - det metafysiske falder udenfor. Men både det fysiske og det metafysiske er dele af helheden og derfor lige virkelige.

Men naturvidenskabens forskere, politikere, erhvervslivets ledere og de fleste mennesker er så bjergtaget af det naturvidenskabelige paradigme - ja de er så overbeviste om virkelighedens natur - at de nægter at tro på noget, som er i modstrid med den etablerede måde at anskue tingene på. Derfor er der en tendens til at insistere på, at begivenheder, der er i modstrid med det "førende" paradigme, ikke kunne have forekommet - eller at noget må være gået galt.

"Hvis naturvidenskaben havde udforsket

såkaldte mirakler i stedet for at afvise dem,

var mange skjulte naturlove blevet afsløret."

 H.P. Blavatsky

Berømte forskere var uafhængige

En uafhængig forsker er en forsker, der befinder sig uden for det etablerede akademiske system og de forskningsmæssige begrænsninger, det indebærer. Eksempelvis er der blandt visse danske universitetsfolk givet udtryk for, at de føler sig generet af, at forfatteren og historikeren Ove von Spaeth - som VisdomsNettet har inspirerende samarbejdsrelationer med - mange steder ses omtalt som "uafhængig forsker". Men Ove von Spaeth står fast på, at der netop findes de bedst mulige fortilfælde og fremfører, at bl.a. selveste Darwin ikke var akademiker, da han indledte sin omfattende forskning. Albert Einstein var ganske vist akademisk uddannet, men han var uden universitetstilknytning og blot kontorist på et patentbureau, da han udviklede relativitetsteorien – og han lagde aldrig skjul på, at han altid måtte have hjælp til matematiske udregninger.

Købmanden Schliemann gjorde egenhændigt, trods massiv modstand fra forskere, alligevel to af de største og rigeste arkæologiske fund nogensinde: Troja og Agamemnons grav, foruden at denne ikke-videnskabsmand med sine egne metoder blev banebryder for videnskabelig arkæologi. Ventris var ikke klassisk filolog, men uddannet i hæren som kodebryder, da han løste den "oldgræske" Linear-B-skrifts gåde, en bedrift som ingen sprogforsker overhovedet havde kunnet udføre.

I forskning kan der være fordele ved at være en fri, uafhængig og tværvidenskabelig forsker, for det giver en særlig frihed til at følge egne linjer – og fra for eksempel for at få en eksamen eller godtages af kollegers herskende mening, og at skulle tvinges til at tro på bestemte af de for tiden gældende såkaldte lærdomme. Men naturligvis kan der også være fordele ved at være forsker med universitetsbaggrund.
 

"Jeg kom i vanskeligheder, fordi jeg altid var mere optaget af de spørgsmål, jeg ikke kunne besvare, i stedet for at arbejde på spørgsmål, der var 'videnskabeligt acceptable'. Det vi har brug for, er ikke så meget nye videnskabelige idéer, selv om de fortsat vil være af stor interesse. Nej, spørgsmålet er: Hvordan kan videnskaben, når den er baseret på en fragmentarisk holdning til livet, nogen sinde forstå kernen i problemer, der beror på sammenhænge af næsten ubegrænset størrelse? Svaret ligger ikke i at ophobe mere viden. Det, vi har brug for er visdom. Det er snarere fraværet af visdom, end det er mangel på viden, der frembringer de alvorligste problemer."

David Peat, fysiker: Videnskab og kreativitet