RAMSES II's FØRSTEFØDTE

ER "GENFØDT"

Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "RAMSES II's FØRSTEFØDTE ER 'GENFØDT'" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

RAMSES II's FØRSTEFØDTE

ER "GENFØDT"

Genskabelsen af et ansigt kan måske løse

en egyptisk og bibelsk gåde

Tutankhamon rekonstrueret

Avanceret computerteknik, der anvendes i forbindelse med efterforskning af kriminalsager, hvor identitetseksperter er i stand til at rekonstruere et ansigt på grundlag af offerets kranie, kan bruges til at kaste nyt lys over nogle af det gamle Egyptens mysterier.

Alle kender Tutankhamons udseende fra den berømte mumiemaske i massivt guld. Men hvordan så tronarvingen ud i virkeligheden? Med udgangspunkt i Tutankhamons mumie, og ved hjælp af de nye identifikationsteknikker har eksperterne omdannet hans kranie til det omtrentlige oprindelige udseende. I 18. dynasti for ca. 3.400 år siden så Tutankhamon sådan ud:

Tutankhamons mumiemaske og Tutankhamon rekonstrueret

Blandt mange spørgsmål er der to, som trænger sig på. Levede Ramses II og Moses på samme tid? Og hvem var den førstefødte, som Gud lod dø? Først skal der kastes lys over det sidste spørgsmål.

Gravkompleks KV5. KV betyder "Kings Valley" og graven har nummer 5.

Kent Weeks og hans team har arbejdet i gravkomplekset KV5 i Kongernes Dal i Luxor siden det i 1980'erne blev en del af det Thebanske kortlægningsprojekt. I 1995 fik hans team et forskningsmæssigt gennembrud, da de opdagede, at undergrunden i det område, de undersøgte, indeholdt masser af gravkamre. I disse kamre fandt arkæologer inskriptioner og scener, der dokumenterer, hvordan Ramses II og hans mange sønner levede. De fandt desuden kanopekrukker med en inskription, der oplyser, at de indeholder Amon-her-Khepeshefs organer. Senere fandt man en samling knogler, der kunne føjes til mysteriet.

Hvem var denne Amon-her-Khepeshef? Når kunstnere forvandler målene fra den 3.000 år gammel egypters kranie til et ansigt, former der sig en spids næse og en hage, der minder mere om en karikatur end af en faraonisk søn.

Faraoens førstefødte søn

Skitsen viser hovedet af den egypter, som man mener, er Ramses II's førstefødte søn. Skitsen er udført på et farvefoto af et kranie, der er fundet i kongesønnernes grav KV5 i Kongernes dal. Skitsen er tegnet af dr. Caroline Wilkinson, og er opbygget over kraniets mål.

Dette udseende er i overensstemmelse med det generelle udseende hos Ramses II's familie, herunder Ramses II, som var en af Egyptens mest magtfulde faraoner. Målene på kraniet sammenholdt med andre retsmedicinske holdepunkter fra den faraoniske grav, hvor hovedskallen blev fundet, har ført den kendte egyptolog Kent Weeks til en konklusion, der siger, at ansigtet tilhører Amon-her-Khepeshef, som ifølge mange historikeres mening er identisk med "faraoens førstefødte søn" – og det må derfor være ham, der omtales i Exodus. Kent Weeks og hans kolleger begrundede deres teori i udsendelsen "Ramses: Guds eller menneskers vrede?", der blev vist som Tv-dokumentar udsendelse på Discovery Channel.

Gendannelsen af ansigtet er den seneste brik i et historisk puslespil, der underbygger den antagelse, at Ramses II's retmæssige arving faktisk er fundet blandt de mumier, der blev begravet i Kongernes Dal i det enorme gravkompleks, der er kendt som KV5. Gendannelsen beviser ikke noget med 100% sikkerhed, men det er et stærkt indicium, der antyder, at der er en familiemæssig relation.

Kent Weeks fandt rester fra fire forskellige mennesker, og alle stammede fra mænd. De lå alle i samme udgravning i et kammer i nærheden af gravens udgang. Et af skeletterne var placeret i prinsestillingen tæt på indgangen, og det viste sig, at der var slået et hul i kraniet. Iagttagelserne og inskriptionerne, der henviser til Amon-her-Khepeshef og den specielle placering, gav Kent Weeks og hans kolleger en mistanke om, at de havde fundet Ramses' førstefødte søn og muligvis også tre af hans brødre.

Næste skridt var at sammenligne de mange mål fra det ødelagte kranie med tilsvarende mål fra Ramses II's mumie, Sethos I (Ramses fader) og en anden af Ramses II's sønner og tronarving, Merneptah, og en kongelig person, som muligvis er Ramses I, der er bedstefar til Ramses II.

Denne kunstneriske rekonstruktion, baseret på mål,
der er taget fra den gamle egypters kranie,
viser Amon-her-Khepeshefs hoved set fra siden.

Denne 3-dimensionale gengivelse af Ramses II's hoved
er baseret på målene fra hans mumie.

Til sammenligningen brugte forskerne teknikker, der er identiske med dem, man bruger i forbindelse med efterforskning af kriminalsager, og retsmedicinerne fandt "overbevisende anatomiske ligheder" mellem kendte medlemmer af Ramses' familie og de mystiske fund. Nogle var indlysende – eksempelvis det lange, tynde ansigt med den spidse hage. Andre faktorer, som f.eks. tænderne eller formen på specifikke knogler, krævede specialisters udsagn.

Far og søn

Genskabelsen af ansigtet fik yderligere videnskabelig støtte – og det tog en særdeles interessant drejning til fordel for Kent Weeks hypotese vedrørende faraoens førstefødte søn. For det var jo ikke en hvilken som helst faraos førstefødte. Nogle bibelkyndige påstår nemlig, at Ramses II i virkeligheden var skurken bag Exodus-beretningen, og hans førstefødte søn blev som bekendt dræbt under den 10. og sidste plage, der blev påført af israelernes Gud.

Kan kraniet mon kaste lys over den historiske sandhed i den bibelske beretning? Exodus-beretningen siger, at det var Gud, der ramte egypternes førstefødte søn. Kent Weeks foreslår et mindre mirakuløst men ikke mindre dødbringende scenario for Amon-her-Khepeshefs alt for tidlige død.

Men inden Kent Weeks iagttagelser beskrives, vil det være relevant at påpege, at den danske historiker og tværvidenskabelige forsker Ove von Spaeth i sin bogserie Attentatet på Moses har gjort opmærksom på en fejltagelse, som åbenbart stadig bevidstløst styrer både teologers, arkæologers og egyptologers tænkning.

Det er nemlig en almindelig antagelse, at Moses levede i Ramses II's regeringstid, og forbindelsen mellem de to historiske skikkelser har egyptologerne gentaget så mange gange, de har beskrevet den i så mange bøger, og den er vist i så mange film, at de fleste mennesker i dag er overbeviste om, at oplysningen hviler på klippefaste historiske beviser. En kritisk undersøgelse afslører imidlertid noget helt andet.

I et forsøg på at placere Moses og Exodus i historien tog egyptologerne udgangspunkt i Bibelens omtale af to byer i Nilens delta, Ra'am'ses (Rameses) og Pi'tom. Man gættede ganske enkelt på, at byen Ra'am'ses, hvor israelitterne sandsynligvis var sat til tvangsarbejde, var opkaldt efter farao Ramses II, der levede i 1200-tallet f.Kr. Men bemærk … man gættede! Man vidste det ikke! Og som i så mange andre tilfælde blev gætterier og forkerte teorier accepteret som historiske facts på trods af manglende beviser alene på grund af hyppige gentagelser. Nutidens analysemetoder afslører imidlertid, at byerne er betydelig ældre end først antaget, og derfor er der ikke grundlag for påstanden om, at det lige præcis var Ramses II, der var bygherren.

For ca. 150 år siden forsøgte egyptologerne at datere Ramses II, og dengang mente man, at han levede og regerede i 1500-tallet f.Kr. Senere viste det sig, at dateringen skete på grundlag af utilstrækkeligt materiale, for på et mere sikkert grundlag kunne man nu dokumentere, at Ramses II var placeret cirka 300 år for tidligt. Derfor blev han naturligvis flyttet til 1200-tallet f.Kr., hvor han hører til. Men idéen om at Moses levede samtidig med Ramses II, var efterhånden så udbredt, at man ukritisk − næsten instinktivt − valgte at flytte historien om Moses sammen med Ramses. Derfor havnede Moses fejlagtigt i 1200-tallet sammen med Ramses II, selvom der ikke findes skyggen af bevis for denne beslutning.

Egyptologerne stoler på hinanden, og derfor bredte misforståelsen sig. Når en misforståelse gentages tilstrækkeligt mange gange af tilstrækkeligt mange forskere, nedskrives i tilstrækkelig mange afhandlinger og bøger, og gentages tilstrækkelig mange gange i forelæsninger og foredrag, opfattes påstanden til sidst som en indiskutabel sandhed. Desuden vil en officiel ændring af informationen sætte de mange forskeres troværdighed på spil. Derfor nægter man at se objektivt på påstanden, som afvises med argumentet: "Det ved enhver!" Det medfører, at forskningen kører fast. Man fortsatte konsekvent med at lede efter spor af Moses i det forkerte århundrede, og derfor fandt man naturligvis intet. Derfor mener flere forskere, at Moses er en myte.

De nye undersøgelser i KV5 viser, at hvis der er en historisk sandhed i Bibelens beretning om Moses, og om at det var Gud, der slog faraoens førstefødte ihjel, er der i hvert fald ikke tale om Ramses II's førstefødte.

Hvad nu hvis legenden om Moses ses fra en symbolsk synsvinkel?

"Moses sagde (til Farao): ›Så siger Herren: Ved midnatstid vil jeg drage igennem Egypten, og så skal alle førstefødte i Egypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans trone, til den førstefødte hos trælkvinden … og alt det førstefødte af kvæget."

2. Mosebog, 11:4-5

En åndsvidenskabelig eller symbolsk fortolkning leder tanken hen på, at det sidste, det største og det højeste offer indebærer, at der gives afkald på den førstefødte – underforstået den kæreste af afkommet. Ved slutningen af Universets manifestationsperiode skal alle naturriger transformeres fra formsiden til livssiden. Som former er de derfor tabt, men de overlever som liv og bevidsthed, for livet er evigt. I hele allegorien symboliserer israelitterne livet og bevidstheden, mens egypterne repræsenterer stoffet og formen. 9. plage indhyllede Egypten i mørke, for det er "nat" for formsiden og "dag" for livssiden. Ved midnatstimen – det mørkeste punkt eller dybeste mørke – vil Gud berøve egypterne deres førstefødte.

De egyptiske gudetriader bestod af en fader, en moder og en søn. Sønnen blev selv fader på et senere tidspunkt, og han symboliserede derfor muligheden for skabelse på næste niveau eller i næste fase. Drabet på det førstefødte drengebarn symboliserer derfor slutningen på al manifestation – slutningen på livets mangfoldiggørelse. Dette "drab" er ingen straf. Det er heller ikke forbundet med lidelse. Kosmisk set er det en naturlig og uskadelig proces, som intet har med død at gøre i menneskelig forstand.

På et menneskeligt niveau refererer symbolikken navnlig til forsagelsen, hvor mennesket tager 4. indvielse (korsfæstelsen). Dengang mennesket individualiserede (dvs. fik en individuel sjæl) for ca. 18. millioner år siden, indledtes en lang udvikling, hvor mennesket gradvis forlod dyrerigets gruppebevidsthed for at udvikle selvbevidsthed. Det selvbevidste menneske er menneskets "førstefødte". Ved 4. indvielse giver den indviede definitivt afkald på sin selvbevidsthed, for den individuelle sjæl "brænder" op. I åndsvidenskaben kaldes denne indvielseserfaring for "sjælens mørke nat".

Den indviede må ofre det, som har været det allerkæreste, nemlig individualiteten eller selvbevidstheden. Selvbevidstheden erstattes nu af åndsbevidsthed, som er en ren enhedsbevidsthed eller gudsbevidsthed. Sjælen er blevet ét med alt. Mennesket er vendt tilbage til Faderens hus.

En dødbringende skade

Kan disse åndsvidenskabelige informationer kombineres med Kent Weeks opdagelser? På samme måde som Bibelens førstefødte overlevede Amon-her-Khepeshef ikke faderen. Amon-her-Khepeshef døde da han var i 40'erne eller først i 50'erne efter at have deltaget i flere af Ramses' militærkampagner som general for hæren og ansvarlig for stridsvognene.

Hvis man ser på beviserne fra KV5 i gravkomplekset, gør Kent Weeks opmærksom på, at den dybe fraktur i kraniet er bevis på vold – en dødbringende skade – som sandsynligvis er forårsaget af en stridskølle, der var det foretrukne våben på Ramses' tid. Scenariet med kamppladsen lyder mere sandsynligt fordi Amon-her-Khepeshef var nært knyttet til militæret. Han blev sandsynligvis dræbt på slagmarken og derefter bragt tilbage til Theben (Luxor) for at blive begravet i Kongernes Dal. Alt dette gør det sandsynligt, at det sagtens kan være Amon-her-Khepeshef eller i hvert fald en af faraoens ældste sønner.

Men ville en genetisk analyse ikke kunne give en sikker identifikation, der fjerner al tvivl? Ikke i øjeblikket. Eksperter har fundet ud af, at DNA i mumificerede rester er for beskadiget til at opspore familierelationer. Videnskaben er nået så langt, som den kan på nuværende tidspunkt. Den fulde DNA-test skal være mere raffineret, hvis man skal videre.

Kent Weeks og hans kolleger har til hensigt at publicere en videnskabelig monografi om Amon-her-Khepeshef-sagen og den mystiske hovedskal. I mellemtiden fortsætter arbejdet, og ikke kun i KV5 gravkomplekset. Kent Weeks og hans team samarbejder med Egypt's Antiquities Council om en handlingsplan for Kongernes Dal, som hver dag besøges af omkring 7.000 turister. Projektet støttes i øvrigt af den japanske regering.

Det er vigtigt, at man gør dette arbejde meget hurtigt, for presset på gravene er intens. De er ganske enkelt ikke designet til at rumme 6.000 eller 7.000 mennesker om dagen. Hvis verdenssamfundet ikke handler hurtigt, vil skaderne blive uoprettelige.

_________________________________

Kildehenvisninger:

Alan Boyle: Videnskabelig redaktør på MSNBC.
Ove von Spaeth: Attentatet på Moses (Bogserie på fem bind)
Nogle illustrationer: Discovery Channel

_________________________________