VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jnana-shakti
Betydning
(Sanskrit). Jnana-shakti består af ”jnana”, der betyder ”viden” eller ”visdom”, og ”shakti”, der betyder ”kraft” og ”energi”. Jnana-shakti er den intellektuelle kraft eller visdomskraft. Kraften er det rene intellekt, som er en stråle, der udgår fra Logos, og derfor er jnana-shakti den bevidsthed, der kommer til udtryk som højere manas. Hver shakti – uanset om det er jnana-shakti, ajnana-shakti, ichchha-shakti eller kriya-shakti, som er manifesteret i Universet eller i en individuel skabning − er udtryk for en naturkraft, og derfor er enhver naturkraft en udstråling fra en kosmisk enhed. Hver udstråling har sin egen svabhava (individualitet eller særlige kendetegn), der tydeligt adskiller den fra alle andre naturkræfter. Jnana-shakti har kraften eller den iboende egenskab til at bevæge intelligensen i Universet, der også kommer til udtryk i mennesket, som er et barn af Universet, og det handler i overensstemmelse med sit eget særpræg. Adepten eller mesteren, som er bevidst om dette via sin monade, kan til enhver tid vælge en af de ønskede shaktier i sin opbygning, og bruge kraften alene eller i kombination med andre shaktier for at skabe både ydre og indre virkninger. Når kraften manifesteres, er det en aktion, og derfor opstår der altid en tilsvarende reaktion i stil med et lynnedslag, og der skal gå en vis tid inden den normale ligevægt genskabes. Ligevægt er en forudsætning for sundhed. Når en mester vælger at bruge sine indre kræfter til et medmenneskeligt formål, er det faktisk sjældent, at en enkelt af shaktierne bruges alene. Først danner mesteren et billede af, hvad der skal gøres, for billedet dirigerer viljen. Derefter fremkaldes ichchha-shakti eller ønsket om at udføre handlingen. Det kombineres med kriya-shakti eller den psykiske kraft, som dirigerer ønsket og viljen mod formålet. Andre shaktier kan eventuelt aktiveres efter behov. Det shakti, der som regel har en virkning eller bivirkning på det fysiske plan, er ichchha-shakti, som kombineres med kriya-shakti og styres af jnana-shakti. (Se også Adept, Ichchha-shakti, Jhana, Kriya-shakti, Manas, Mester, Shakti og Svabhava). |