VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jehovah
Betydning
(Hebræisk). Jehovah eller Yehowah er iflg. Bibelen hebræernes Gud. Den jødiske guddom Jehovah eller J’hovah er sammensat af to ord, dvs. af ”Jah” (y, i eller j, yodh − alfabetets 10. bogstav) og ”hovah” (havah, eller Eva), iflg. en kabbalistisk autoritet. Jehovah er udtryk for en af nutidens fejlagtige udtalelser af de hebræiske bogstaver pga. jødernes kombination af de hebræiske konsonanter − YHVH eller JHVH − og vokalerne i ordet Adonai (”Herre”), fordi jøderne − selv om de altid skrev eller kopierede navnets alfabetiske tegn korrekt i deres skrifter − aldrig udtalte ordet YHVH, men altid læste ”Adonai” i stedet for. I ældre tid blev tegnene af tyske teologer fejlagtigt udtalt Jehovah, fordi den indskudte vokal stammer fra Adonai. Jødiske teologer påstår, at det hellige Tetragrammaton skal udtales YAHWEH eller YOD HE WAW (VAU) HE, selv om ingen siden ødelæggelsen af det andet tempel i Jerusalem har været helt sikker på den korrekte udtale. Når Bibelen blev studeret af de mennesker, der var bekendt med den virkelige udtale af YHVH, blev tegnene læst på forskellige måder − men almindeligvis som Jehovah. Men nogle forskere mener, at YHVH skal udtales Jahve eller Yahweh. Man har også foreslået Yihweh (”han vil være”, eller ”det vil være”). Josefus − en præst, der utvivlsomt kendte den korrekte udtale − skrev imidlertid, at det ikke var tilladt for ham at videregive det, som jøderne betragtede som alt for helligt til at udtale højt. H.P. Blavatsky skriver, at fortolkningen ”Ja-ho-vah” er ”en perversion af det hellige navn”. Flertallet af jøderne var uvidende om den korrekte udtale. Uden for deres nation var det udelukkende ypperstepræsterne, der havde kendskab til det, og de gav først deres viden videre til deres efterfølgere lige før deres død. En gang om året på ”forsoningsdagen”, fik ypperstepræsten lov til at udtale det med svag, hviskende stemme. He-bræerne var ikke de eneste, som havde en guddom med et navn, der hovedsageligt blev kommunikeret med vokaler. Det samme gjaldt gnostikernes Iao, Ieuo eller Iaou. De gamle kulturer ønskede at udtrykke Jordens og Månens og den planetariske kildes flydende, livgivende energi − i dette tilfælde Saturn – med vokalord. De tidlige kristne kirkefædre forbandt Månen og dens funktioner med Jehovah – dvs. den nærmeste, men ikke den kausale, som var ”den, der gav liv og død”. Desuden forbandt israelitterne Jehovahs funktion med den, der skænkede børnene, og den esoteriske forståelse af Bibelen, (når den fortolkes kabbalistisk), viser unægtelig, at templets allerhelligste udelukkende er et symbol på livmoderen. Idéen har jøderne tydeligvis kopieret fra egypterne og inderne. Jehovah er desuden identisk med slangen eller dragen, der fristede Eva. Dragen symboliserer ofte det oprindelige urprincip. I kabbalaen betragtes Jehovah som hermafrodit, og er forbundet med den kvindelige sephirah binah. Kabbalisterne viser, at ordet består af det tofoldige navn på den første androgyne − Adam og Eva eller Jod (Yodh), Vau og He-Va − den kvindelige slange, som er et symbol på den guddommelige intelligens, der strømmer ud fra Den Ene eller fra Den Skabende Ånd. Fra jødernes synspunkt var Jehovah deres stammegud – herskeren over planeten Saturn. I Første Mosebog kan man læse den fejlagtige oversættelse: ”Dengang begyndte man at påkalde Herrens navn”. Men der burde stå: ”Dengang begyndte mennesket at kalde sig selv ved navnet Jah-hovah” – dvs. at de kaldte sig for mænd og kvinder efter kønnenes adskillelse. Det sidste beskrives i samme kapitel, hvor Kain (den mandlige Jah) ”rejste sig imod Abel, (hans søster, ikke hans broder) og dræbte ham” (eller rettere ”spildte blodet” iflg. den originale udgave). Første Mosebog beskriver den allegoriske beretning fra perioden med den antropologiske og fysiologiske evolution, som er beskrevet i ”Den Hemmelige Lære”, hvor menneskehedens 3. rodrace omtales. (Se også Adonai, Bibelen, Binah, Eva, Heva, Kabbala, Sephiroth og Tetragrammaton). |
