VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jaya
Betydning
(Sanskrit). Jaya stammer fra roden ”ji”, der betyder ”at erobre”. Jaya er erobring, kapring og sejr. Erobring og sejr var et yndlingsegennavn, der blev brugt til guder og gudinder. I Puranaerne er jaya de tolv store varaer (eller de tolv store hierarkier af skabninger), der er skabt af Brahma for at hjælpe ham i det store arbejde med skabelsen i begyndelsen af en kalpa. Det er de tolv store guder, der nægtede at skabe mennesket, og derfor nedkaldte Brahma en forbandelse over dem, og den medførte, at de skal genfødes ”i enhver (race) manvantara ind til den syvende”. Jaya er desuden en anden form eller et andet aspekt af reinkarnerende sjæle. De kaldes også chhandajaer, dvs. de, der er født i menneskeform eller i andre former af egen fri vilje eller svabhavah. De gik glip af opholdet i samadhi, fordi de nægtede at skabe, og derfor skal de fødes flere gange i hver manvantara indtil den syvende. De kaldes henholdsvis: Ajitaer, tushitaer, satyaer, hariser, vaikunthaer, sadhyaer og adityaer. De svarer til manasaputraerne eller de reinkarnerende sjæle. Jaya indriyanam er et filosofisk begreb, der betyder sejr over eller tilbagetrækning af sanserne. (Se også Aditya, Ajita, Brahma, Brahman, Chhandaja, Haris, Kalpa, Manasaputra, Manvantara, Pratyahara, Puranaer, Sadhya, Samadhi, Satya, Sjæl, Svabhava, Tushita, Vaikuntha og Vara). |