VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jana-loka
Betydning
(Sanskrit). Jana-loka eller jano-loka består af ”jan”, der betyder ”at blive født” eller ”at komme til syne”, og ”loka”, der betyder ”lokalitet”, ”verden” eller ”sted”. Iflg. Puranaerne er jana-loka den verden, hvor åndelige mennesker eller munier (helgener) hviler efter deres død, men jana-loka er desuden en jordisk lokalitet. Jana-loka er den tredje loka, når man tæller oppefra og nedad i skalaen med de syv lokaer (principper eller eksistensplaner for et hierarki). Det er dens tala (element eller stofside), som er sutala (en differentieret tilstand af meget æterisk og astralt stof). Åndsvidenskaben oplyser, at området strækker sig længere ud end solsystemet, og at det er bolig for de kumaraer, der befinder sig på et meget højt plan, men det befinder sig alligevel under de skabninger, der bor i tapar-loka. Siddhaerne (befriede sjæle) har angiveligt deres åndelige boliger eller hvileperioder i jana-loka. Lokaerne og talaerne er naturens usynlige sfærer, og de er langt mere æteriske end bhur-loka − det fysiske plan. Lokaerne har ikke kun relation til solsystemet, men til hele den planetariske kæde og samtlige planeter i kæden. (Se også Bhur, Bhur-loka, Loka, Puranaer, Siddha, Sutala, Tala og Tapar-loka). |