VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ichthyocentaur
Betydning
(Græsk). Ichthyocentaur består af ”ichthyo” og ”centaur”. ”Ichthyo” stammer fra det græske ord ”ikhthýs” eller ”ikhthis”, som betyder ”fisk”. ”Centaur” eller ”centaurus” på latin stammer fra den klassiske mytologi. En kentaur er et fabelvæsen, der har hoved, overkrop og arme som et menneske, mens resten af kroppen og benene stammer fra en hest. Ichtyocentaur har egenskaber fra dem begge, og derfor er fabelvæsenet et ”fiske-heste-menneske”. Ichthyocentaur er forbundet med kentaurer, havnymfer og havfolk – men hvordan det mystiske væsen opstod, er et mysterium. Man mener, at skabelsen af de mystiske havkentaurere oprindeligt blev afbildet som en stjernekonstellation i stjernebilledet Fiskenes tegn. Ved slutningen af den poetiske græske mytologi var ichthyocentaur (eller ikhthyokentauroi) et par havguder med et menneskes mandlige overkrop, og med en underkrop af en hest, mens halen var fra en fisk. Nogle gange havde de horn af hummerkløer. De var halvbrødre til Chiron, den vise kentaur, og de var sønner af Poseidon og Amphitrite. De to ichthyocentaurere ses sammen i flere kunstværker. Havkentaurerne stammer sandsynligvis fra den guddommelige fisk i den syriske mytologi (som muligvis er identisk med Dagon), der bragte Astarte i land efter hendes fødsel i havet. (Se også Astarte, Dagon, Ichthus, Ishtar, Poseidon og Triton). |