VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Astraeus
Betydning
(Græsk). Astraeus var symbol pÃ¥ den stjerneklare himmel. Astraeus var derfor en astrologisk guddom og en af titanerne, som symboliserede skumringen i den græske mytologi. Astraeus havde desuden associerer til vindene, fordi han var far til de fire Anemoi eller vindguder. Iflg. Hesiod tilhører Astraeus anden generation af titanerne, som nedstammer fra Crius og Eurybia, men Hyginus skrev ganske vist, at Astraeus nedstammer direkte fra Tartaros og Gaia, men han omtaler ham ogsÃ¥ som en af titanerne. Naturligvis var skumringen, Astraeus, gift med Eos, daggryet. Skumringen eller mørkets frembrud skabte mange børn sammen med daggryet, og børnene er forbundet med det, der sker pÃ¥ himlen. Deres fire sønner kaldte grækerne Anemoi dvs. vindene. De hed Boreas (nordenvinden), Notus (søndenvinden), Eurus (østenvinden) og Zephyrus (vestenvinden) plus de fem Astra Planeta (vandrestjerner, dvs. planeter) − Phainon (Saturn), Phaethon (Jupiter), Pyroeis (Mars), Eosphorus dvs. morgenstjernen og Hesperus dvs. aftenstjernen (Venus) og Stilbon (Merkur). Enkelte kilder nævner en datter, Astraea, som var gudinde for uskyld, og nogle gange repræsenterede hun retfærdighed. Astraeus sættes ogsÃ¥ nogle gange i forbindelse med Aeolus, vindenes vogter, for det blæser ofte op omkring solnedgang. (Se ogsÃ¥ Aeolus, Anemoi, Astraea, Boreas, Eosphorus, Gaia, Hesiod, Tartaros og Titaner). |