VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ego
Betydning
(Latin). ”Ego” betyder ”selv” med henvisning til bevidstheden i mennesket. ”Cogito ergo sum” er en latinsk sætning, der betyder ”jeg tænker, derfor er jeg”. Sætningen forbindes normalt med filosoffen René Descartes. I esoterisk filosofi lærer man om eksistensen af to ”egoer” i mennesket – det midlertidige, dødelige eller personlige ”ego”, og det højere, det evige og upersonlige ”Ego”. Det første og lavere ”ego” kaldes ofte ”personligheden”, og det andet og højere ”Ego” kaldes bl.a. ”sjælen, ”individualiteten” eller ”overselvet”. Det højere ”Ego” er det, der siger: ”Jeg er jeg”. Det er indirekte eller reflekteret bevidsthed − en bevidsthed, der erkender eksistensen af sin egen Mayavi (illusion) som en separat enhed. Det højere ”Ego” er ikke identisk med det permanente ”Selv” eller Atma-Buddhi-Manas, der betragtes som en permanent Triade. Alle ”egoer” i menneskets opbygning er refleksioner af det permanente åndelige aspekt – ”Selvet” eller Monaden. Det betyder, at der er utallige ”Egoer” af samme salgs − ”mig” og andre lignende ”mig’er” − men også, at der er ”Egoer” af forskellig slags. Hvis man betragter det hierarkiske system i menneskets opbygning som noget, der udgår fra det immanente eller permanente ”Selv” (Monaden), og hvis man betragter det som den egentlige livskim eller det essentielle ”Ego”, så vil Mayavi-egoet blive skabt på alle stofplaner, og dermed på alle de eksistensplaner eller i alle de verdener, som omfatter menneskets opbygning. Essensen manifesterer sig successivt i hvert enkelt legeme, og dermed skaber det lavere ”ego’er”, som er permanente eller forgængelige afhængig af afstanden fra det immanente eller permanente ”Selv”. På den måde får man en Monade, det guddommelige ”Ego”, som udvikler den guddommelige sjæl. Jiva (livet) skaber sit barn, som er det åndelige ”Selv”, som igen udvikler en åndelig Sjæl eller Individualitet. (Se også Atma-Buddhi, Atma-Buddhi-Manas, Egoisme, Individualitet, Jiva, Mayavi, Monade, Sjæl og Triade). |