VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dionysia
Betydning
(Græsk). Dionysia er ceremonier, der er dedikeret til Dionysos, især de festivaler, der blev holdt i Attika. De landlige eller mindre Dionysier blev fejret i december på landet, hvor vinen blev dyrket. Ved forårsfesten Anthesteria (blomsternes fest), som varede i tre dage, fejrede man Dionysos som den livgivende gud med masser af vin, mad og processioner. De større Dionysier blev fejret i marts i Athen, og festlighederne stod på i seks dage ved forårsjævndøgn. Ved festivalen opførte man nye skuespil i tre dage i træk med et enormt antal borgere og internationale allierede som tilskuere. Efter processioner og dithyramber (korsang til ære for Dionysos) blev der holdt dramakonkurrencer, og på festens anden dag blev der opført fem komedier, og på hver af de følgende tre dage blev der opført en tetralogi – tre tragedier og et satyrspil. Ved en anden Dionysosfest, Lenaea, som også foregik i Dionysosteatret, blev der primært opført komedier. Det skete i februar-marts. I oktober-november fejrede man Oschophoria. Dionysos- eller Bakkus-mysterierne blev ødelagt i senere tider pga. bogstavelig fortolkning af symbolikken, og ved at man erstattede den rent åndelige inspiration med psykospirituel sindsbevægelse. (Se også Anthesteria og Dionysos). |