VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Anaxagoras
Betydning
(Græsk). Anaxagoras af Klazomenai (500?-428 f.Kr.) er en berømt videnskabelig filosof, som studerede filosofi under Anaximenes fra Miletus (ca. 525 f.Kr.). Anaxagoras boede i Athen pÃ¥ Perikles’ tid (ca. 495-429 f.Kr.). Sokrates, Euripides, Archelaus og andre tænkere og filosoffer var blandt hans disciple og elever. Han var en usædvanlig vidende astronom og en af de første, der Ã¥bent forklarede det, som hørte til Pythagoras’ hemmelige lære − planeternes bevægelser, Solens og MÃ¥nens formørkelser osv. Det var Anaxagoras, der fremsatte kaosteorien ud fra et princip om, at â€intet kommer fra intetâ€, og han betragtede atomer som den underliggende essens og substans bag alle former og legemer, og han mente, at de bestod â€af den samme natur, som de legemer, de formedeâ€. Han oplyste, at atomerne primært blev sat i bevægelse af Nous (den universelle intelligens − hinduernes Mahat) vel at mærke et Nous, som er en immateriel, evig, Ã¥ndelig enhed. Kombinationen medførte, at verden blev skabt, de materielle legemer blev manifesteret, og de æteriske atomer (eller ildæteren) blev spredt i de højere himmelske regioner. Anaxagoras var derfor over 2.000 Ã¥r forud for nutidens naturvidenskab, for han oplyste, at stjernerne bestod af samme materiale som Jorden, at Solen var en glødende masse, at MÃ¥nen var et dødt og ubeboeligt legeme, som modtog sit lys fra Solen, at kometerne var vandrende himmellegemer − og han var overbevist om, at tingenes virkelige eksistens, som mennesket opfatter den med sanserne, ikke kan bevises. Ligesom Parmenides benægtede han eksistensen af fødsel og død, for de to processer er uadskillelige. De ultimative elementer i processen er et uendeligt antal af udelelige, uforgængelige partikler, der manifesteres af Ã¥nden af ren kosmisk Ã¥rsag. Han troede fuldt og fast pÃ¥, at de Ã¥ndelige prototyper af alle former og deres elementer skulle findes i den grænseløse æter, hvor de er blevet skabt, hvorfra de har udviklet sig, og som de vil vendte tilbage til. Han døde i eksil ved Lampsacus i en alder af 72. (Se ogsÃ¥ Anaximenes, Mahat, Nous, Parmenides, Pythagoras, Æter, Æterkraft og Æterlegeme). |