VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ødipus
Betydning
(Græsk). Ødipus stammer fra ”Oidipous”, som er en græsk sagnkonge. Ødipus var søn af Laios og Iokaste. Kong Laios af Theben (i Grækenland) var blevet spået af Oraklet i Delfi, at hvis han fik en søn ville sønnen dræbe ham og gifte sig med sin mor. Da Laios fik en søn med Iokaste, besluttede han af skræk for orakelsvaret, at bede en af sine hyrder om at sætte drengen ud i ødemarken. For at være sikker på, at han ikke kunne bruges som slave, gennemborede han drengens akillessener. Hyrden fulgte ikke ordren, men gav barnet videre til en hyrde fra den nærliggende bystat Korinth. Og denne hyrde overdrog drengen til kongeparret i Korinth, Polybos og Merope. De kom til at holde af drengen, og fordi de selv var barnløse, tog de ham til sig og gav ham navnet Ødipus, der betyder ”svullenfod” (på grund af de vansirede hæle). På den måde voksede Ødipus op som kronarving af Korinth uden at kende til sit rigtige ophav. Han udviklede sig til at blive en stærk og gavmild ung mand. En dag ved en fest var der dog en af deltagerne, der kom med antydninger om, at Ødipus var af fremmed herkomst, og da han forsøgte at udfritte sin mor om emnet, afviste hun ham. Ødipus drog derfor til oraklet i Delfi for at få svar. Oraklet gav som sædvanligt ikke et klart svar, for det sagde: ”Flygt fra din far, for møder du ham igen, vil du dræbe ham, og derefter skal du ægte din mor og avle børn med hende”. |