VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Jati
Betydning
(Sanskrit). Jati stammer fra roden ”jan”, der betyder ”at blive født” eller ”at komme til syne”. Jati vil sige ”at komme til syne fra de indre vitale kræfter”. Jati refererer ikke alene til fødsel, skabelse eller eksistens baseret på fødsel, men henviser også til en gruppe, en familie, en race m.m. Varna udgør kastesystemets ideologiske ramme, og jati udgør en erfaringsbaseret gruppering. Jati er ofte begrænset til et geografisk område, som man er født i. Her gifter man sig, for jati udgør en lukket social gruppe, der ofte holdes sammen af fælles profession og fælles ritualer. I buddhismen er der tolv nidanaer (årsager til eksistens). Årsag og virkning er udtryk for chatur yoni (”de fire skød”), afhængig af, om det er et mennesker eller et dyr, der fødes, og hvor de er placeret i en af de seks (esoterisk er det syv) gati eller veje til sansende eksistens. Oppefra og nedad er der esoterisk set tale om disse syv: 1) Den højest oplyste dhyanier (anupadakaer). 2) Devaer. 3) Mennesker. 4) Elementaler eller naturånder. 5) Dyr. (6) Laverestående elementaler. 7) Organiske bakterier. I eksoterisk terminologi er der tale om devaer, mennesker, asuraer, væsener i Helvede, pretaer (sultne dæmoner) og dyr. (Se også Anupadaka, Asura, Chatur Yoni, Deva, Dhyani, Gati, Nidana, Preta, Varna og Yoni). |