VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Qigong
Betydning
(Kinesisk). Qigong blev tidligere skrevet Chi Kung. Qigong er en fællesbetegnelse for adskillige kinesiske teknikker til kropstræning. Tidligere var der få navngivne systemer, men i nutiden er der flere hundrede. Qigong praktiseres for at opbygge kroppens indre energi, som på kinesisk kaldet ”qi” – en betegnelse, der har givet navn til Qigong, som betyder ”energiøvelser”. Qigong er udbredt i store dele af verden. I Danmark har man praktiseret Qigong siden slutningen 1960’erne. Kinesere har traditionelt været meget optaget af metoder til at vedligeholde helbredet, og hver morgen før arbejdstid træner millioner af kinesere Qigong, Tai Chi og andre systemer i Kinas parker. Nutidens Qigong er baseret på principper, der stammer fra Kinas oldtid. En del Qigong-øvelser ligner øvelser fra Mawangdui-teksterne. Overordnet har kinesisk kropstræning derfor et traditionelt slægtskab. Eksempelvis er der ikke mange kinesiske øvelser, der udføres siddende eller liggende som i indisk yoga. Kinesiske øvelser udføres stående, som f.eks. i både Daoyin Tu, de fleste former for Qigong og i Taijiquan. Bevægelserne i både gamle og nutidige discipliner imiterer ofte drager, slanger, traner og tigre. (Se også Tai Chi). |