VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Djævelen
Betydning
(Græsk). Djævel stammer fra ”diabolos”, som både kan betyde Djævlen som person, og Satan som den onde magt − Guds modstander. Djævelen findes i Det Gamle Testamente. I 1. Mosebog 3. kapitel beskrives han som slangen, der narrede Eva til at spise af Kundskabens træ. Hans navn forekommer første gang i Mattæusevangeliet 4,1, hvor han frister Jesus. Ondskaben blev personificeret af den kristne kirke og andre verdensreligioner, dengang de første kristne opfandt den skræmmende skikkelse med horn i panden og kløftet slangetunge m.m. I nutiden har forestillingen om det onde overlevet i en eller anden form – ofte som en objektiv virkelighed. Det er en magt, der modarbejder det gode – en magt, der i sin inderste natur er ond, og det er endda et uhyggeligt væsen − ”det ondes fyrste”. I Bibelen er Satan menneskehedens fjende. Forestillingen om noget ondt i skikkelse af en person har overlevet som en sørgelig arv, for kristendommen overtog idéen fra den jødiske tradition. Men i Kristi lære finder man stort set ingen begrundelse for tanken om det ondes objektive virkelighed. De første kristne frygtede sandsynligvis en verden, der var fyldt med fristelser, og derfor besluttede de, at de ville betragte verdens skønhed som et udtryk for en snedig list, der var udtænkt af Djævelen – menneskehedens fjende – selv om en smule selvransagelse nemt kunne have afsløret, at hvis de ikke var i stand til at nyde verdens skønhed uden at blive afhængige af den, var årsagen udelukkende deres egen karaktersvaghed. Åndsvidenskaben oplyser, at den højeste virkelighed ER, og i den højeste virkelighed er der hverken godt eller ondt. Hvis man kalder den absolutte virkelighed for Gud, kan man umuligt påstå, at Gud er god. Kristendommen har skabt en misforstået dualitet mellem den gode Gud og den onde Djævel. Konsekvensen er, at hvis Gud har skabt det onde, er Gud ikke alkærlig. Hvis Gud ikke var i stand til at forhindre, at Djævelen blev skabt, er Gud ikke almægtig. Hvis Gud ikke kunne forudse, at Djævelen kunne få magt, er Gud ikke alvidende. Men Gud ER, og derfor er Gud hverken god eller ond. Man kan kun bruge ordet ”god” om skabninger eller objekter i det relatives verden. Godt og ondt er derfor uden undtagelse et udtryk, der betegner forholdet mellem bestemte ting, handlinger eller skabninger for mennesker på deres nuværende udviklingstrin. Oplevelsen af det onde som en energi og kraft, der modarbejder det gode − og erkendelsen af, at der i mennesket raser en uafbrudt kamp mellem åndelig stræben og fysiske begær – er imidlertid alt for virkelig til at kunne ignoreres. Åndsvidenskaben opfatter kirkens Djævel som en modstandskraft i personligheden, der modarbejder udviklingen på vejen mod fuld oplysning. Modstandskræfterne er derfor en del af den evolutionære plan, der er lagt for planeten. Djævelen eller modstandskræfterne repræsenterer den totale sum af bevidsthed, der fortsat er domineret af og rettet mod egoistiske formål. Alle, der forsøger at fremme separatisme og egoisme, modarbejder evolutionen og den guddommelige hensigt. Derfor bruger åndsvidenskaben betegnelsen ”modstandskræfter”. Man er kanal for modstandskræfter, hver gang man giver efter for involutionære drifter, men indsigten i kræfterne og overvindelsen af dem er en forudsætning for udvikling. (Se også Jesus og Træ). |