VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Ragnarok
Betydning
(Oldnordisk). Ragnarok stammer fra ”ragna”, der er afledt af ”regin”, der betyder ”herskende magter” – dvs. guderne – og ”rökr”, som betyder ”årsag”, ”skæbne”, ”dom” og ”afslutning”. Ragnarok er derfor de herskende magters dom. Ragnarok er derfor ”gudernes tusmørke” – den sidste forfærdelige kamp mellem guder og jætter, hvor næsten alle guder og mennesker dræbes, og hvor Jorden og Himlen opbrændes af Surt – flammernes herre, som er symbol på ånden. Ragnarok er verdens undergang. Men efter ragnarok skabes en ny Himmel og en ny Jord – dvs. en ny manifestationsperiode – der styres af ”den stærke” – af Alfaderen. Nedbrydning af det gamle og udtjente er en forudsætning for at opbygge det nye. Ragnarok-myten er beskrevet i digtet Völuspá og Snorre Sturlusons Edda, men der er mange andre referencer til eskatologi (læren om de sidste ting), fra det germanske område. De fleste, der deltager i kampen, dør – også de mest magtfulde guder. Slaget afsluttes af en global brand, hvorefter Jorden synker i havet. Men en ny Jord stiger op. Den er befolket af de få overlevende fra gudernes slægter og et menneskepar. |