VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Horus den Ældre
Betydning
(Egyptisk/græsk). Horus den Ældre eller Horus den Store, hed oprindeligt Heru-ur, Aroeris, Haroeris eller Harsiesis. Han var ”født i mørket før verdens skabelse”. Horus den Ældre er sjælen på sit eget plan (den store sjæl) i modsætning til Horus den Anden, der er det aspekt af sjælen, der er i inkarnation (den lille sjæl). Horus den Ældre er de gamle egypteres falkegud. Foreningen af Osiris og Isis (symbol på højere bevidsthed) resulterede i fødslen af gudesønnen Horus den Ældre (sjælen på sit eget plan − kausalplanet). Horus den Ældre symboliserede bevidstheden. Han var kvalitet og udvikling. Han var spændingsfeltet mellem pluspol og minuspol – mellem det åndelige og det stoflige – mellem Osiris og Isis – mellem Faderen og Moderen eller Helligånden. Horus den Ældre var derfor ”gudesønnen”. Han var den egyptiske version af Kristus – ”Menneskesønnen” – som repræsenterer sjælsaspektet i mennesket. Når egypterne brugte ordet ”Hor”, refererede de til falken, som de så cirkle på himlen højt over deres hoveder. ”Hor” kan enten betyde ”ansigt” eller ”i det fjerne”. Lettere modificeret til ”horet” betyder det ”himmel”. Falken jager på jorden og løfter sig ved egen kraft mod Solen og lyset. Det var en iagttagelse, som de egyptiske hierofanter brugte, når de forklarede, at Horus den Anden – sjælen i inkarnation – løftede sig mod sjælen på sit eget plan, og at sjælen på sit eget plan løftede sig mod Ra – ånden eller monaden. Horus den Ældre blev derfor fremstillet som et menneske med falkehoved, og som krone bar han en strålende solskive omgivet af en uræusslange. Solskiven med uræusslangen er identisk med det symbol, der blev båret af solguden Ra, for Horus den Ældre (sjælen) er et spejlbillede af Ra (monaden) – og et spejlbillede er som bekendt en nøjagtig kopi af den, der spejler sig. Horus den Ældre er ”den ældre”, fordi han symboliserede sjælen på sit eget plan i modsætning til Horus den Anden, der symboliserede det aspekt af sjælen, der er inkarneret i menneskets personlighed. Hele menneskets sjæl inkarnerer ikke ved fødslen − kun et mindre aspekt af sjælen. Hovedparten af sjælen befinder sig på kausalplanet eller sjælsplanet, og her overvåger den inkarnationen og udviklingen. Den åndelige realitet symboliserede de gamle egyptere med falkens altseende øje. Mennesker, der arbejder med åndelig udvikling, kender opdelingen af sjælen, og hvis man i det fysiske liv arbejder på at skabe sjælskontakt, er det sjælsaspektet, der er inkarneret i personligheden, der forsøger at etablere en bevidst kontakt med sjælen på sit eget plan. Horus den Ældre repræsenterede sjælen på kausalplanet, og det forklarede ypperstepræsterne (hierofanterne), når de beskrev menneskets trefoldige natur, som består af ånd, sjæl og personlighed – Osiris, Horus og Isis – Fader, Moder og Søn. Neofytterne lærte om Ra, som projicerer sig selv ned på kausalplanet og bliver Horus den Ældre, som igen sender en del af sig selv i inkarnation på det fysiske plan som Horus den Anden. Legenderne fortæller, at ”Horus underlagde sig Seth og genforenede alt”. Det skal forstås sådan, at han underlagde sig personligheden og genforenede sjælens lavere aspekt med sjælen på sit eget plan. H.P. Blavatsky fortæller i Den Hemmelige Lære, at Horus den Ældre er et gammelt aspekt af solguden og samtidigt med Ra (Solen) og Shu (solenergien). (Se også Harviri, Hierofant, Horus, Horus Behdety, Horus den Anden, Horus Harmachis, Horus Harpokrates, Horus Harsomtus, Horusøjet, Isis, Kausalplanet, Monade, Osiris, Ra, Seth og Uræus). |
