Hades
(Græsk). Hades er grækernes underverden. Hades er “det usynlige”, skyggernes land eller underverdenen hos grækerne. Hades svarer til hinduernes kama-loka … som er betegnelsen for astralplanet – altså ikke helvede.
Hagekors
Se svastika.
Halasana
(Sanskrit). Halasana er en yogaøvelse, der også kaldes ”ploven”, fordi stillingen ligner en gammel indisk plov.
Hallucination
Hallucination er en betegnelse for en sanseillusion, der ikke er betinget af et ydre objekt og derfor opfattes som en fejlregistrering af sanserne. Metafysiske erkendelser (ved hjælp af f.eks. clairvoyance) betragtes af åndsvidenskabens modstandere som hallucinationer.
Hallucinogen
Hallucinogener er bevidsthedsudvidende rusgifte, som kan fremkalde hallucinationer. Eksempelvis LSD, hash, heroin etc.
Halschakra
Halschakraet befinder sig på overfalden af menneskets æteriske legeme foran på halsen og er tilknyttet halscentret i den æteriske rygsøjle. Chakraet er forbundet med skjoldbruskkirtlen. Dets funktion er skabende tankeliv, og det skaber forbindelse til det lavere mentalplan. Udviklingen af den konkrete tænkning (“den lavere tænkeevne”) er udviklet i barndommen. Denne udvikling er sket i et samspil med halschakraet (vishuddhi), for ved pubertetens begyndelse er hjernen tilstrækkeligt udviklet til at skabe abstrakte tanker. Mesteren Djwhal Khul kalder den abstrakte tænkning for “den højere tænkeevne”. På dette stadie kan pandechakraet eller (ajna) vækkes – og det er her, raja yoga kan tage sin begyndelse.
Hanumanasana
(Sanskrit). Hanumanasana er en yogaøvelse, der styrker og smidiggør hofter, bækken og underliv.
Harem
(Egyptologi). Da Herodot (?) rejste i Egypten, blev han forfærdet over, at de egyptiske kvinder kunne færdes frit både i byerne og på landet, for det måtte de ikke i Grækenland. Desuden havde kvinderne deres egen afdeling i faraoens palads og i adelens herskabsvillaer, og det kan være årsagen til, at Herodot kaldte kvindernes boligafsnit for ”harem”, som er et synonym for det oldegyptiske ord ”fængsel”. Men livet i det egyptiske harem kan ikke sammenlignes med det orientalske harem. I Ny Rige var haremmer store institutioner, der blev finansieret af skatterne. Dronningerne levede her, og mange prinser havde deres opvækst i haremmet. Kvinderne og deres tjenerinder arbejdede med vævearbejde på et industrielt niveau – og der var ingen eunukker i de egyptiske haremmer.
Harmløshed
Harmløshed betyder ikke svaghed. I åndsvidenskaben betyder harmløshed at vise forståelse og handle ud fra rene motiver. Harmløshed er derfor nært knyttet til god vilje. Harmløshed er en aktiv, positiv og dynamisk kvalitet. Harmløshed opnås ved at tænke, tale og handle på en måde, der ikke skader andre.
Hatha yoga
(Sanskrit). Ordet hatha-yoga er opstået af "ha", der betyder sol, og "tha", der betyder måne − og ordene refererer til det varme og kolde åndedræt gennem henholdsvis højre og venstre næsebor. ”Ha” er den varme, kreative og fysiske (pingala), ”Tha” er det kølige, mentale eller psykiske (Ida). ”Ha” og ”tha” refererer til nervesystemets to funktioner − det sympatiske og parasympatiske. Hatha-yoga er en bestemt gren inden for yogasystemet. I hatha yoga tilstræbes herredømme over det fysiske legeme og dets åndedræt gennem udøvelse af yogas fysiologiske discipliner. Denne legemsbeherskelse har til formål at fremme meditationsprocessen. Hatha-yoga tager sigte på at standse alt, hvad der udefra forhindrer meditation ved en “binding” af det fysiske legemes, sansernes og tankernes uvedkommende aktivitet. Metoden er åndedrætskontrol kombineret med fysiske stillinger (asanas). Reelt er hatha yoga kun indledning og forberedelse til raja yoga (tænkningens yoga), idet hensigten oprindeligt alene var at styrke det fysiske legeme og gøre det til et egnet redskab for de højere principper, men i dag misforstås dette som regel. Åndsvidenskaben oplyser, at hatha-yoga blev benyttet af den første, rent fysiske menneskerace (den lemuriske race), for her skulle mennesket bringe den fysiske organismes forskellige organer og muskler under bevidst anvendelse og kontrol. Ved hjælp af fysiske øvelser måtte mennesket lære at kontrollere hjerteslaget, åndedrættet, legemstemperaturen etc. Disse legemlige funktioner foregår i dag automatisk. Derfor konkluderer flere undervisere, at der ikke er behov for hatha-yoga i dag, men hatha-yoga kan stadig gavne. Selv om vi har gennemgået menneskehedens udvikling frem til det nuværende stadie af selvbevidsthed, har mange alligevel bundet sig til tidligere stadier, som det er muligt at frigøre sig fra. Det er årsagen til, at alle yogasystemer er værdifulde i dag, selv om de tidligere tiders yoga reelt ikke burde være nødvendige. Når et menneske lever for sit fysiske legeme – eksempelvis gennem overdreven fokusering på det fysiske legemes sundhed og fysiske form – ved man, at rodchakraet dominerer. Dette stadie skal overvindes, og hatha-yoga kan være en hjælp. Hatha yoga opretholder en harmonisk balance i det fysiske legeme ved at rense det. Tænkningen, koncentrationen og udfoldelsen i livet påvirkes af urenheder og spændinger. Derfor kan de fysiske øvelser (asanas) bruges til at forebygge og helbrede psykosomatiske sygdomme. Øvelserne hæmmer nedbrydningsprocessen i det fysiske legeme, holder stofskiftet i orden og forbedrer koncentrationen. Hatha-yoga og de fysiske øvelser kan også anvendes som skønheds- og helse-yoga, men det må betragtes som en sidegevinst.
Hathor
(Egyptologi). Hathor var en himmelgudinde, og hun blev vist i skikkelse af en ko, fordi hun i legenderne blev omtalt som datter af solguden Ra og Nut. Moderen Nut symboliserer både himmelrummet eller kosmos i sin helhed og Mælkevejen. Den samme symbolik møder vi i Indien, hvor ideen i dag er så materialiseret, at man betragter den fysiske ko som et særligt helligt og guddommeligt dyr. Andre gange er Hathor afbildet med menneskeansigt og ko-ører. I denne fremstilling er hun en af de få guder, der blev afbildet "en face" i reliefferne. Endelig vises hun også i en yndefuld kvindeskikkelse kronet med to imponerende kohorn. Hathors navn betyder blandt andet: "Ansigtets hus". Når vi taler om gudinder, taler vi altid om stof eller materie. Hathor repræsenterer derfor et aspekt af stoffet eller devariget. I kristen terminologi kaldes det engleriget. Devaerne er selve stoffet, men de er samtidig de kræfter, der opbygger alle stofformer ud af deres eget stof. Stoffets mangfoldige former er formet af åndens vilje. Det formes efter den guddommelige plan eller hensigt. Stoffet er derfor det ydre udtryk for den indre hensigt. Mennesket kan kun forholde sig til den guddommelige årsag gennem virkningerne. Gud viser sig for mennesket gennem stoffet. Stoffet eller Hathor er derfor "Guds ansigt" – eller "sjælens ansigt". Hathors navn tolkes også som ”Horus’ hus”. Horus er sjælen og Hathor er stoffet eller legemet, som rummer sjælen. Derfor symboliserer hun ”Horus’ hus” – eller sjælens tempel. Hun symboliserer derfor sjælslegemet. Og her har vi nøglen til Hathors og Horus’ hellige ægteskab, som blev fejret hvert år, når Hathors statue blev ført fra Dendara-templet til Horus-templet i Edfu. Ritualet symboliserer foreningen af menneskets sjæl og sjælslegeme på sjælens eget plan. Det guddommeliges natur er liv og kærlighed, og som datter af Ra symboliserede Hathor livsglæde og kærlighed. Den menige egypter betragtede hende som beskytter af gravide kvinder og som en slags fødselshjælper. Hendes forbindelse med undfangelse, frugtbarhed og fødsel kræver en esoterisk bemærkning, for hun symboliserer både åndens befrugtning af sjælslegemet og sjælslegemets befrugtning af personligheden.
Hatshepsut
(Egyptologi). Hatshepsut (1490-1468 f.Kr.) var farao i det 18. dynasti. Hun var Tutmosis I’s datter og førstehustru. I hendes årer strømmede blodet fra Ahmose, som to generationer tidligere havde befriet Egypten for Hyksos-kongernes herredømme. Kort efter Tutmosis I’s død, afholdt man kroningsceremonier for den smukke prinsesse Hatshepsut, datter af dronning Ahmose og barnebarn til dronning Nefertari, og for hendes ægtemand og halvbroder prins Tutmosis II, hvis moder var Mut-Nofert – en kvinde som ikke nedstammede i lige linje fra den faraoniske slægt. Det står skrevet om den strålende unge dronning, at … "hendes velduft var som et guddommeligt åndedrag. Hendes hud var som guld, den skinner ligesom stjernerne. Hun er et stort underværk … hun er udvalgt til at beskytte Egypten … for at vække menneskets tapperhed. Hun er udødelig. Hun lever i al evighed". Hendes ægtemand, Tutmosis II, blev født af en sekundær hustru, men Hatshepsut giftede sig med ham, og inskriptionerne siger, at da … "steg han op til himlens herlighed og forenede sig med guderne". Da Tutmosis II døde, trådte Hatshepsut imidlertid ikke ned af tronen, men regerede som faraoens enke. Først efter flere år tog hun det usædvanlige skridt at erklære sig selv for farao, sandsynligvis i et forsøg på at undgå, at præsteskabet indsatte hendes nevø - den senere Tutmosis III - på tronen. Den nyeste forskning afslører, at den retmæssige arvtager til tronen var hendes søn, Senmut, som er identisk med Bibelens Moses.
Hebræer
(Egyptologi). Var Moses hebræer? Eller var han egypter? Og hvad betyder hebræer egentlig? Ifølge Bibelen løftede faraos datter den tre måneder gamle Moses op fra barken og udbrød straks, at barnet er … “et af hebræernes børn” (mij-jaldej ha-’ivrim zeh). Men hvordan kunne hun vide, at dette tre måneder gamle barn var hebræisk og ikke egyptisk? Omskæring kunne ikke bruges som identifikation, for denne skik anvendte både egyptere og hebræere. Omskæring blev i øvrigt slet ikke foretaget på spædbørn i denne periode i historien. Sandsynligvis skyldes misforståelsen, at “hebræer” på egyptisk (“hapiro”) blandt andet betød: “fremmede”, “omstrejfere” eller “omrejsende” (på vand – sømand). Som et led i et egyptisk kongebarnsritual har faraos datter i virkeligheden blot bekræftet, at barnet var “gudens barn”, der ankom som en “hebræer” – en “rejsende på livets flod”. Se også Moses.
Hedjet
(Egyptologi). Faraoen bærer den røde krone (Deshret), når han vil demonstrere sin ret til at herske over Nedre-Egypten. Han bærer den hvide krone (Hedjet), når han vil vise, at han er overhoved for Øvre-Egypten. Og han bærer dobbeltkronen (Pasekhemty) – som er en kombination af den hvide og den røde krone – når han står frem som herskeren over de to lande. Det kan naturligvis tolkes bogstaveligt, og det skal det også. Faraoen, som bar dobbeltkronen, var den fysiske hersker over både den nordlige og sydlige del af Egypten. Men det ydre herskersymbol havde altid en indre betydning. Han symboliserede samtidig kraften til at herske over det indre kongerige – personlighedens legemer og deres chakrasystem. Faraoen var et idol eller et forbillede for det egyptiske folk og ikke mindst for templernes neofytter. Når han bar dobbeltkronen, betød det ikke nødvendigvis, at han havde fuldkommen kontrol over sin natur, selv om det var tilfældet i Egyptens tidligste perioder, hvor mestrene og de højt indviede stod i spidsen for civilisationen. Senere blev faraoen mere et symbol på de høje indvielser og det fuldkomne menneske. Den hvide krone (Hedjet) symboliserer kontrol over de lavere chakraer i det indre. Den hvide farve repræsenterer det hvide og rene, for oprindeligt hed Egypten “Kemit”, som betyder “den sorte jord”. “Kemit” blev senere til det græske “Kemia”, som nu er omdannet til det nutidige ord: “Kemi”. Når egypterne kaldte deres land for “Kemit”, er forklaringen, at Egyptens civilisation var planlagt til gennem forvandlingen fra sort jord eller mørkt stof at blive et tempel for Guds lys. Khnum blev blandt andet kaldt Khnum-Ra, fordi han skabte lyset ud af mørket.
Hegemoni
(Græsk) Hegemoni stammer fra det græske ord "hegemonia", der betyder "overherredømme". Hegemoni henviser til militær magt og indflydelse, og i Grækenland var det derfor
betegnelsen for en stats eller et bysamfunds ledende stilling.
Heket
(Egyptologi). Heket er en egyptisk fødselsgudinde. Fødsel eller livets oprindelse har i alle tider været nært knyttet til lotusens og vandets symbolik. I det gamle Egypten ser man, at jo ældre symbolerne er, jo oftere finder man lotusblomster og vand i forbindelse med skaberguderne. Guden Khnum er den fugtige kraft eller vandets princip, for han er skaberen af urhavet eller urstoffet. I de gamle relieffer sidder han på en trone i en lotus, som hviler på urhavet. Guden Bes, som er fødselshjælper, står også på en lotus. Den hellige tyr Mnevis, der er et aspekt af visdomsguden Thoth, sidder med tyrehoved og menneskeskikkelse i en fuldt udsprungen lotus. Gudinden Heket, som har kvindeskikkelse og frøhoved, og som var Khnums fødselshjælper, hviler også på en lotus og bekræfter forbindelsen til urhavet. Egyptologerne har forgæves forsøgt at løse mysteriet om denne mærkværdige gudinde og hendes funktioner. H.P. Blavatsky fortæller imidlertid, at frø- eller tudsegudinden var en af de kosmiske hovedguddomme, som blev forbundet med skabelsen på grund af dyrets adfærd. I lange tider lever frøen skjult og i ensomhed i gamle mure, stensætninger, klippespalter etc. Der er tilsyneladende intet liv. Men pludselig dukker den frem på samme måde, som når livet opstår efter den store tilsyneladende livløse hvileperiode (pralaya). Derfor symboliserer frøen livets opstandelse. Der har hele tiden været liv, men man kan ikke se det, før det selv træder frem. Derfor var frøgudinden Heket knyttet til den egyptiske opstandelseslære. De gamle egyptere havde også bemærket en anden adfærd hos frøen, som indgik i symbolforståelsen. Når lotusblomsten løfter sig op over vandet og åbner sig mod sollyset, sad der ofte en lille frø mellem lotusblomstens kronblade. Den var derfor symbolsk til stede ved livets udfoldelse eller bevidsthedens fødsel, for symbolsk løfter livet sig op af urhavets mørke og udfolder sig i lyset. Heket var ikke kun fødselshjælper. Legenden fortæller, at hun sammen med Khnum deltog i verdens opbygning. Heket hjalp Osiris, da han genopstod fra de døde. Det var en handling, som senere blev husket af de første kristne. For dem blev frøen også symbolet på genopstandelse. De første kristne indførte symbolet i kirken, og det viser, at de havde større kendskab til symbolik end præsterne i dag. Det må have haft en dyb og hellig betydning for de første kristne, for de brugte frøsymbolet i kirkerne med risiko for at blive beskyldt for primitiv dyretilbedelse. En frø, der sidder på en lotusblomst (eller helt alene) brugte de kristne som formen på kirkelamperne. Og her indgraverede man: “Ego eimi e anastasis” (“jeg er opstandelsen”). Frøgudinder findes i øvrigt også på alle mumierne, for den fysiske død blev opfattet som en fødsel ind i den ikke-fysiske virkelighed. Se også Khnum.
Heksagram
Et heksagram er en figur, hvor de krydsende linjer danner en sekstakket stjerne. Heksagrammet er sammensat af to krydsende, ligesidede trekanter. Heksagrammet kaldes også for davidsstjernen.
Heliopolis
(Egyptologi). Heliopolis (græsk) eller An (On) (egyptisk) ligger nordøst for Cairo ved kanten af Sahara-ørkenen. Den oprindelige by blev revet ned i den græske periode, og senere blev stenblokkene genanvendt i arabisk byggeri. Heliopolis var ”Solens by”, og Solen var centrum for ceremonierne under mange navne som for eksempel Atum, Ra, Khepera og Ra Herakte. Benu-stenen, som egyptologerne kalder en ”pyramidion”, stod her, fordi legenden fortæller, at her fandt Benu-fuglen (egypternes fugl Fønix), som fløj over det uendelige urhav, endelig et sted, hvor den kunne slå sig ned, og det var på en pyramidetopsten, der stak op af vandet. Den udstødte et skrig, og i dette øjeblik blev verden skabt. I dag regner man ikke længere med, at Heliopolis har fungeret som hovedstad i Gamle Rige, men det har været en by af allerstørste betydning i hele Egyptens lange historie. Det var Egyptens højeste åndelige center, og ifølge åndsvidenskaben var Heliopolis pandechakraet i Egyptens tempellandskab og chakrasystem, hvor de højeste indvielser fandt sted.
Hellenisme
(Græsk: Hellenismos). Hellenisme betyder efterligning af grækerne, og er betegnelsen for den græsk dominerede kultur, der opstod med Alexander den Store og fortsatte i århundreder i den romerske kultur.
Hellige dyr
(Egyptologi). De hellige dyr i den egyptiske religion undrede grækerne, den medførte grusomheder fra persernes side, den fremkaldte sarkasme fra romerne og indignation og latterliggørelse fra de kristne. Men dyreaspektet i egypternes religion er tydeligvis misforstået. Det var allerede formuleret før 3000 f.Kr. om end i uklare formuleringer. Dyrene blev ikke betragtet som symboler, sådan som nogle forskere tror. Egypterne betragtede dyrene som et energimæssigt aspekt i Det Ene Livsvæsens skaberværk (3. naturrige), som er fundamentet for menneskeriget (4. naturrige), og dyrene repræsenterer derfor den kommende menneskehed. Livet udgør en uadskillelig helhed, og dyreriget repræsenterer den instinktive bevidsthed, som i evolutionen transformeres til menneskehedens bevidsthedsniveau og bliver til bevidst erkendelse af årsag og virkning (dvs. aftagende genetisk eller instinktiv styring). Dyrene er derfor udtryk for guddommelige kræfter, der er opløftet til et højere udtryk for bevidsthed i menneskeriget, som potentielt kan transformere dette niveau til et overmenneskeligt bevidsthedsniveau – det 5. naturrige, det overmenneskelige rige eller gudernes rige. Derfor havde dyrene en naturlig og selvfølgelig plads i egypternes holistiske religionsopfattelse, eftersom dyrene havde en naturlig og uundværlig plads i skaberværket.
Hellige søer
(Egyptologi). Ethvert egyptisk tempel havde en hellig sø, som var symbol på livets opståen i tidernes morgen. Solen eller livslyset kom til syne fra urhavet, og denne begivenhed blev gentaget i form af tempelceremonier, som ikke alene fokuserede på livets tilsynekomst i det kosmiske urhav, da universet opstod, men også på den cykliske gentagelse af dette princip på skabelsens lavere niveauer, sådan som det kommer til udtryk i dagsrytmen, årsrytmen og reinkarnationernes tilbagevendende fornyelses- og forædlingsproces. Mange hellige søer er blevet udgravet – eksempelvis i Karnak-templet, i Dendara-templet og ved Medamut og Tanis. Præsterne udførte daglige og natlige renselsesritualer i de hellige søers vand før deltagelse i tempelceremonierne, for på denne måde at gentage gudernes handlinger, sådan som de beskrives i legenderne, for her berettes om, hvordan guderne og gudinderne fornyede deres kraft ved at bade i livsstrømmen, som i Egypten blev symboliseret af Nilen – den hellige flod, der gav liv til landet.
Helliges samfund
Se Hvide broderskab.
Helligånden
Se Treenigheden.
Helvede
De fleste religioner har en opfattelse af, at der findes et sted, hvor man kan opbevare de sjæle, der ikke kan få adgang til himmeriget efter døden. Kristendommen truer med et evigt helvede, men fra et åndsvidenskabeligt synspunkt er det meningsløst, for en begrænset årsag kan aldrig skabe en ubegrænset virkning. Der eksisterer intet “evigt helvede” i den betydning, som den kristne kirke tillægger ordet. Det er en ren og skær præsteopfindelse. Men når et budskab konsekvent gentages i de store religioner, bør man ikke uden videre afvise det. Der ligger da også en kerne af sandhed bag ideen, selv om den er stærkt fordrejet. Der er “midlertidige helveder” – f.eks. den første og laveste afdeling af astralplanet – kama-loka. Men det værste af alle helveder siges at være … Jorden. "Limbus" betyder "grænse", og ifølge den romersk-katolske teologi er det betegnelsen for helvedes forgård, hvor fromme sjæle, som døde før Kristi komme samt udøbte børn, opholder sig. Det kan tilføjes, at det tibetanske "Myalba" betyder "helvede" i eksoterisk forstand, og esoterisk set "Jorden" for dem, der er tvunget til at reinkarnere. På sanskrit kan ordet måske besvares med, at "Tala", der betyder "jævn flade", "fladt dække", "hul", "grube", "kløft", også henviser til en afdeling af helvede eller underverdenen. "Patala" er de laveste helvedesregioner. Og Mahatala er der andet helvedesloka (loka betyder "sted" eller "lokalitet"). Ordet "Vitala" består af ordene "vi" = afdeling, afsavn eller adskillelse + førnævnte "tala", og er ligeledes en af underverdenens regioner. Ordet "Putra" er muligvis afledt af "pu" = "at rense", eller af "push" = at "nære". Udtrykket bruges almindeligt i betydningen at bevare fra Puts helvede, hvortil barnløse bliver fordømt. "Tartaros" er græsk for helvedesregionerne, der ligger lige så langt under Hades (?) eller skærsilden, som Himlen er over Jorden. For "kirkefædre" som Origenes eller Klemens fra Alexandria var Månen Jehovahs levende symbol – den, der skænker liv og død og styrer tilværelsen – i vores verden. På samme måde hos grækerne, hvor Artemis var Luna (Månen) på himlen og på Jorden var Diana gudinden for børnefødsel og liv. Hos egypterne var hun Heket (?) eller Hekat (Hekate) i helvede, dødens gudinde, som herskede over magi og trolddom. I Zohar tales der om "sort ild", som er absolut lys – det vil sige visdom. Men mennesker, der er tilskyndet af gamle teologiske fordomme vil måske sige: Ja, men asuraerne er de oprørske devaer, gudernes modstandere – og altså djævle og onde ånder. Svaret er, at den esoteriske filosofi hverken anerkender godt eller ondt som selvstændigt eksisterende principper i naturen. Hvad kosmos angår, må grunden til begge søges i nødvendigheden af modsætninger eller kontraster og for menneskets vedkommende i dets menneskelige natur, uvidenhed og lidenskaber. Der findes ingen djævle eller helt fordærvede væsener i moralsk henseende, lige så lidt som der er absolut fuldkomne engle, men der kan være ånder, som er af lyset eller mørket. Lucifer – den intellektuelle oplysnings og tankefrihedens ånd – er billedlig talt den ledestjerne, der hjælper mennesket til at finde vej mellem livets skær og rev, for Lucifer er i sit højeste aspekt Logos (Gud) og i sit laveste "modstanderen", og de afspejler sig begge i vores natur. Idet Lactantius taler om Kristi natur, gør han Logos, Ordet, til "Satans førstefødte broder og den første af alle skabninger". Se også Kama-loka.
Henoteisme
Henoteisme stammer fra det græske hen ”en” og theos ”gud”. En religionsform med en hovedgud blandt mange guder.
Hermafrodit
(Græsk). Hermafrodit er betegnelsen for et tvekønnet eller dobbeltkønnet væsen, og udtrykket stammer fra det græske Hermaphroditos, som blev ét med nymfen Salmacis. Ordet er afledt af Hermes (?) (det maskuline) og Afrodite (det feminine). På et tidspunkt i menneskehedens udvikling var menneskene androgyne eller hermafroditter indtil den lemuriske eller 3. rodrace, hvor adskillelsen af kønnene fandt sted. Den kronede hermafrodit er det sande, androgyne menneske, og har intet med at gøre med det, vi i dag kender som homoseksualitet.
Hermeneutik
Hermeneutik er fortolkningskunst og anvendes ofte om læren om en bibelfortolkning, der både er tro over for Bibelens oprindelige “sande” betydning og desuden anvendelig i hverdagslivet.
Hermes
(Græsk). Hermes er romernes Merkur, egypternes Thoth eller Tehuti, indernes Buddha (både som planet og gud). Hermes er “gudernes sendebud”. Han er også visdommens gud, der svarer til Odin. I sit menneskelige aspekt kaldtes han Hermes Trismegistos, “den tre gange store Hermes”, og han var da forbilledet for og personificeringen af en stor skole af egyptiske indviede. Corpus Hermeticum eller de “hermetiske skrifter” stammer fra Egypten.
Hermesstaven
(Egyptologi). Hermes (?) ses ofte med en stav i hånden – den såkaldte Hermesstav eller caduceus, som betyder “sceptret”. Den kendes også som Merkurs vingede heroldstav. Caduceus stammer fra latin (caduceum), som på græsk hed “kerukeion” af en rod, der betyder “at råbe højt”. Som symbol repræsenterer den rygsøjlen, i hvilken Ida og Pingala − den maskuline og den feminine kraft − der slynger sig omkring hinanden og danner en kanal, som den kønsløse Sushumna-kraft strømmer igennem. Hermesstaven er således et filosofisk symbol på ånd og stof, der er sammenflettet i det manifesterede univers, og staven henviser til kundalini-energien − menneskets potentielle åndelige energi, der ligger slumrende i rodchakraet som en spiralrullet slange. Når kundalini-kraften vækkes, stiger den op gennem sushumna. Hermes-staven symboliserer på denne måde menneskets rygsøjle og kundalini-energien − den latente åndelige kraft eller psykiske nerveenergi. Kundalini i forbindelse med menneskelegemet er en kraft, der findes latent i selve stoffet. Det er det integrerede liv i hvert atom. Kundalini eller kundalini-shakti er “slangeilden”, der kan vækkes i ethvert menneske. Den naturlige udvikling er en langsom og jævn bevægelse opad gennem chakraerne eller kraftcentrene i den æteriske rygsøjle (ikke den fysiske) i overensstemmelse med menneskets udvikling. Opvækkelsen medfører en såkaldt kundalini-rejsning, som kan medføre stærke oversanselige evner. Når den vækkes for tidligt, og hvis den ikke ledes ad den rette vej, kan den meget let virke ødelæggende i stedet for skabende. Kundalini-kraften er virksom i ethvert menneske. Det enkelte menneskes åndelige niveau er udtryk for det niveau, kundalinikraften har nået i dette menneske. Kundalini-rejsningen sker automatisk og naturligt i livenes løb, men en stimulering i utide kan være katastrofal. Hermesstaven er også symbol på hele evolutionen, på de syv skabelsesdage, på en manifestationsperiode eller Yggdrasil i den nordiske mytologi. Hermesstaven består af en lodret stok, der øverst bærer en vinget solskive samt to slanger, der snor sig om kraftstaven. Den ene slange er sort. Den symboliserer involutionen − nedstigningen i stoffet. Den anden slange er hvid, og symboliserer evolutionen − opstigningen til det åndelige efter at have erhvervet sig al den erfaring, som livene i stoffet kan give. Selve staven symboliserer den lodrette og lige vej til ånden eller Gud. Det er indvielsesvejen. Mange tror, at Hermesstaven er identisk med Asklepios-staven, men det er ikke korrekt. Se også Asklepios-staven.
Hermetisk
Ordet hermetisk stammer fra grækernes Hermes (?) Trismegistos (den tre gange store Hermes), som er identisk med den egyptiske gud Thoth eller Tehuti, som var alkymiens grundlægger. Han var verdenslærer og en højt indviet, som grundlagde de egyptiske mysterieskoler, hvorfra den “hermetiske visdom” eller hemmelige mysterielære stammer. “Hermetisk” er senere blevet betegnelsen for noget skjult, noget lukket, utilgængeligt, vanskeligt forståeligt og endog noget, der er lukket lufttæt.
Hermopolis
(Egyptologi). Hermopolis (Græsk). eller Un (egyptisk) i Mellem-Egypten var et vigtigt kultcenter for visdomsguden Tehuti (Thoth). I dag er der kun ruiner tilbage fra de mange sanktuarier for Tehuti. Områdets nekropol rummer mange grave, og engang var her også en vandrig kilde, som forsynede en stor have for den hellige ibis og de hellige bavianer med vand. I en enorm underjordisk labyrint har man fundet mumificerede Ibis-fugle og aber, som var knyttet til Tehuti-kulten.
Herodot
(Egyptologi). Herodot af Halicarnassus kaldes historieskrivernes fader. Han besøgte Egypten omkring 450 f.Kr. Den bog han skrev om Egypten, er et overflødighedshorn af informationer, der har gavnet forskere og studerende, selv om hans iagttagelser stammer fra en sen periode, hvor Egyptens magt og kultur var stærkt degenereret. Han rejste så langt sydpå som til Elephantine (ved nutidens Aswan), og hans beskrivelser er ofte udtryk for førstehåndsviden. Herodots bog er andet og mere end en historisk afhandling. Den er desuden dygtig journalistik, der vidner om et menneske med ægte nysgerrighed kombineret med sund fornuft.
Heterogen
(Græsk). Heterogen betyder uensartet, af forskellig struktur, kvalitet osv. – altså det modsatte af homogen.
Hierarki
(Græsk). Hierarki er kombineret af de græske ord ”hieros”, der betyder ”hellig” og ”arkhia”, der betyder ”styre” eller ”herskere”. Hierarki betyder således ”helligt styre” eller ”hellige herskere", og oprindeligt blev ordet fortolket som “præstevælde” eller “rangordning af indviede personer”. Betegnelsen henviste primært til graduering af de kirkelige embeder, som udvikledes i 200-tallet og 300-tallet. I romersk-katolsk kirkeret er hierarki betegnelsen for over- og underordningsforholdet mellem de gejstlige på to planer: Ordination og jurisdiktion. Der findes en lang række vielsesgrader og tilsvarende grader af kirkelig fuldmagt. Den egentlige doms- og lærefuldmagt tilkommer paven og biskopperne. Modsætningen til ”hierarki” er “heteraki”, der betyder forskellige styreformer. Hierarki er et system til at rangordne og organisere. Inden for vidensorganisation og klassifikation udgør hierarkiske klassifikationssystemer en form for vidensordning. Ordets oprindelse afslører, at det hierarkiske princip bygger på tanken om et helligt styre eller et styre, som er lagt i hænderne på hellige, ophøjede eller víse mennesker. Den hierarkiske grundtanke er derfor ikke et magthierarki, men et visdomshierarki. Rangordningen findes ikke kun i menneskeriget. Princippet for rangordning gælder overalt i naturen og i kosmos. Det hierarkiske princip kan defineres sådan: ”Et hierarki er resultatet af en proces, der skaber rangfølge, hvorved niveauer af tiltagende kompleksitet, fleksibilitet og koordination skabes i form, funktion og adfærd.” Denne rangfølge strækker sig fra det relativt enkle til det relativt komplekse. Beviser for hierarkisk rangfølge findes overalt, og man kan se den som “styrende funktioner”. Det skal forstås sådan, at det, som styrer, befinder sig på et højere niveau, end det, der styres. Spørgsmålet er, om der overhovedet findes en handling, en ting, en proces eller en ide, der ikke er hierarkisk af natur.
Hierofant
Egyptologi: (Græsk). En hierofant er “den, der fortolker det hellige”. Hierofanten var identisk med ypperstepræsten (indvieren) i oldtidens templer. Det var hierofanterne, der havde ansvaret for indvielse af kandidaterne i de store mysterier. Kandidaterne kaldtes neofytter.
Hilarion
Hilarion er medlem af det såkaldte Luxor-broderskab. Han er mester på femte stråle for konkret viden eller videnskab. Han har et kretensisk legeme, men tilbringer en stor del af sin tid i Egypten. Det var ham, som bragte verden den esoteriske afhandling "Lys på vejen", og hans arbejde er især interessant for det brede publikum i den nuværende krise, for han arbejder med dem, som er ved at udvikle intuition. Han kontrollerer og transmuterer de store bevægelser, som har til formål at drage sløret fra det usynlige. Det er hans energi, som gennem hans disciple stimulerer grupperne for psykisk forskning overalt, og det var ham, der gennem sine forskellige elever indstiftede den spiritualistiske bevægelse. Han overvåger alle dem, som har højere psykiske evner, og han hjælper dem med at udvikle deres evner til gavn for gruppen. For mennesker, som søger efter sandheden, arbejder han sammen med visse devaer på astralplanet for at lukke op for den subjektive verden, som ligger bag den grove materielle. Ifølge åndsvidenskaben var han i en tidligere inkarnation neo-platonikeren Iamblicus, og endnu tidligere var han Paulus fra Tarsus – Bibelens Paulus.
|
Himalayas broderskab
Se Hvide Broderskab. Himalayas broderskab er “himlens herrer”. Det er et navn, der undertiden benyttes om de højere devaer eller engle.
Himmerige
Den almindelige kristne tanke om himmerige er oprindeligt bygget over den esoteriske læres informationer om devachan, men er i tidens løb blevet ikke så lidt forvrænget. Når Kristus benyttede betegnelsen “himmeriges rige”, talte han om den hemmelige kundskab – den esoteriske visdom eller åndsvidenskaben, der fører til forening med Faderen eller Gud.
Hjertechakra
Hjertechakraet befinder sig på overfalden af menneskets æteriske legeme ud for hjertet og er tilknyttet hjertecentret i den æteriske rygsøjle. Chakraet er forbundet med thymuskirtlen eller brislen. Dets funktion er at udtrykke åndelig kærlighed (det indfølende liv). Det forbinder mennesket til det buddhiske plan. Når et menneske overvejende er styret af sin sensitivitet, og lever ud fra ønsket om at give og modtage kærlighed (som ikke må forveksles med lidenskab, tiltrækning eller ønsket om at besidde), ved man, at hjertechakraet (anahata) er fremherskende. Dette menneske handler til gavn for andre. Det er ikke styret af lavere følelser eller emotioner, men af aspiration … det vil sige uselviske følelser, der også kaldes kærlighed.
Hjertets symbolik
(Egyptologi). “Øjnenes syn, ørernes hørelse og næsens ind- og udånding kontrolleres af hjertet”. “Armenes handling, benenes bevægelse og bevægelse af enhver anden del af det fysiske legeme, styres af hjertet”. Disse egyptiske tekster giver hjertet en central placering, som det styrende og kontrollerende organ i menneskets organisme – en funktion, som vi i nutiden tillægger hjernen. Det har fået forskerne til at påstå, at egypterne troede, at mennesket tænkte med hjertet, men denne konklusion er utvivlsomt forkert. Menneskenes handlinger og vurdering af sansninger er nært knyttet til etik og moral. For egypterne var hjertet symbol på bevidstheden, for de ønskede at fokusere på bevidsthedens udtryk eller renheden i tænkningen (hjertet), i stedet for på det organ, der er redskab for tænkeevnen (hjernen). Det var grunden til, at hjertet blev vejet i “Dommens hal” efter den fysiske død, for herved at afgøre, hvor moralsk eller ædelt den afdøde havde handlet i de fysiske sansers verden. Kvaliteten af menneskets natur kan kun stamme fra dets bevidsthed. Derfor var hjerte og bevidsthed synonymer i det gamle Egypten.
Hod
(Hebraisk). Den 8. af de 10 sephiroth. Hod er Guds herlighed i sin trofasthed mod skabningen. Hod beherskes af ærkeenglen Michael og planeten Merkur.
Holisme
Holisme er læren om helhed – samhørigheden mellem ånd og stof. Det er en filosofisk/videnskabsteoretisk opfattelse af, at helhederne og ikke delkomponenterne er afgørende. Mange alternative behandlere arbejder ud fra en holistisk orientering, hvilket vil sige en oplevelse af, at alt i verden er uløseligt forbundet.
Holotyper
(Dansk). Holotyper er baseret på videnskaben om ”de syv stråler”, og ordet "holotyper" er reelt et synonym for ”de syv stråler”. De syv stråler beskrives detaljeret i Alice A. Baileys omfattende litteratur, der blev modtaget fra den tibetanske mester Djwhal Khul samt af forskellige teosofiske pionerer, og det er deres beskrivelse af de forskellige stråletyper, der også kaldes holotyper.
Homogen
(Græsk). Homogen betyder ensartet eller udifferentieret. Anvendes bl.a. om stoffets urtilstand.
Homuculus
Homuculus er betegnelsen for et lille menneske eller en mandsling, som er kunstig (kemisk) fremstillet. Middelalderens alkymister beskæftigede sig med denne mulighed for at skabe et kunstigt væsen gennem materialisationsforsøg.
Honning
(Egyptologi). “Solguden Ra græd, og tårerne fra hans øjne faldt på jorden og forvandledes til en bi. Bien byggede en bikube og samlede både honning og voks fra blomsterne”. Egypterne brugte denne legende for at forklare, hvordan bien kom til verden, og vi ved fra teksterne og reliefferne, at egypterne i alle tider anvendte honning i store mængder. Nogle gange gik de ud i ørkenen for at samle vild honning, og i de sene perioder importerede de honning fra Grækenland og Syrien. Honning blev anvendt i fremstillingen af medicin, men blev aldrig brugt til balsamering, sådan som det til tider skete i den græske verden.
Horus den Anden
(Egyptologi). Horus den Anden Egypterne kaldte falkeguden for Heru. Heru er den anden Horus i den egyptiske gudekreds, mens Horus den Ældre (?) er søn af Osiris og Isis. Horus, som er søn af Seth og Nephthys, hedder Horus den Anden. Han symboliserer sjælsaspektet i inkarnation. Han er altså barn af sjælen på sit eget plan. Derfor er Horus den Ældre den egentlige sjæl, og Horus den Anden er et lavere aspekt eller en skyggeside af Horus den Ældre. Horus den Anden vises som menneske med falkehoved, og han kaldes “kongen, der regerer over alt”. Han er idealkarakter eller idol for templernes neofytter, for han er et billedet på den integrerede personlighed. Han er det menneske, der har udviklet total kontrol over sine tanker, sine følelser og sine handlinger. De fungerer nu som en helhed, og udgør derfor et ideelt redskab for sjælen. Som tegn på sin åndelige status, bærer han Øvre- og Nedre-Egyptens krone, for i overført betydning har han erobret hele riget. Øvre- og Nedre-Egypten er symboler for de højere og de lavere chakraer. Foreningen af disse chakraer, er foreningen af ånd og stof. Han symboliserer derfor den rejste kundalinikraft. Kampen med Seth (personligheden) er vundet. Horus havde gennemført genopstandelsen. Derfor var han “den genopstandne”. Og derfor var det egyptiske navn for Horus den Anden: “Heru”, som betyder helten. På engelsk er dette navn blevet til “hero” (helten).
Horus den Ældre
(Egyptologi). Horus den Ældre er græsk. På egyptisk hed denne falkegud "Haroeris". Mødet mellem Osiris og Isis resulterede i fødslen af gudesønnen Horus den Ældre. Horus den Ældre er bevidstheden. Han er kvalitet. Han er udvikling. Han er spændingsfeltet mellem pluspol og minuspol … mellem det åndelige og det stoflige … mellem Osiris og Isis. Horus den Ældre er Gudesønnen. Han er den egyptiske version af Kristus – Menneskesønnen – som repræsenterer sjælsaspektet i os. Når egypterne brugte ordet “Hor”, refererede de til falken, som de så cirkle på himlen højt over deres hoveder. “Hor” kan enten betyde “ansigt” eller “i det fjerne”. Lettere modificeret til “Horet” betyder det “himmel”. Falken jager på jorden og løfter sig ved egen kraft mod Solen og lyset. Denne iagttagelse anvendte de egyptiske vismænd, når de ønskede at vise, at sjælen i inkarnation løfter sig mod sjælen på sit eget plan – og at sjælen på sit eget plan løfter sig mod ånden. Horus den Ældre blev derfor fremstillet som et menneske med falkehoved, og som krone bar han en strålende solskive omgivet af en uræusslange. Dette symbol er identisk med symbolet for Ra, for Horus den Ældre er en afspejling Ra – og et spejlbillede er som bekendt en nøjagtig kopi af den, der spejler sig. Horus den Ældre er “den ældre”, fordi han symboliserer sjælen på sit eget plan i modsætning til det aspekt af sjælen, der er inkarneret i menneskets lavere legemer. Det er altså ikke hele menneskets sjæl, der inkarnerer ved fødslen, men kun en del af den. Hovedparten af sjælen befinder sig på kausalplanet eller sjælsplanet, og her overvåger den inkarnationen. Denne åndelige realitet symboliserede de gamle egyptere med falkens altseende øje. Mennesker, der arbejder med åndelig udvikling, kender denne opdeling af sjælen, for når man i det fysiske liv arbejder på at skabe sjælskontakt, er det sjælsaspektet i inkarnation, der forsøger at etablere en bevidst kontakt med sjælen på sit eget plan. Horus den Ældre repræsenterer sjælen på kausalplanet, når ypperstepræsterne forklarede menneskets trefoldige natur, som består af ånd, sjæl og personlighed. Neofytterne lærte om Ra, som projicerer sig selv ned på kausalplanet og bliver Horus den Ældre, som igen sender en del af sig selv i inkarnation på det fysiske plan som Horus den Anden. Legenderne fortalte, at “Horus underlagde sig Seth og genforenede alt”. Det skal forstås sådan, at han underlagde sig personligheden og genforenede den med sjælen.
Hounga
Hounga er betegnelsen for en voodoopræst.
Hovedchakra
Se kronchakra.
Hovedpude
(Egyptologi). Egypterne brugte ”hovedpuder”, når de skulle sove. Den havde imidlertid intet at gøre med nutidens hovedpuder, for dengang bestod den af en nakkestøtte på en fod eller base med en kort, vertikal søjle, som var forsynet med et buet tværstykke på toppen. Man lagde hovedet i denne fordybning, når man ville sove eller hvile sig. Ofte var disse hovedstøtter dekoreret med gudebilleder. Hovedstøtterne blev fremstillet af træ eller sten – for eksempel alabast, som den man fandt i Tutankhamons grav.
Hridaya akasha
(Sanskrit). Hridaya akasha er et yogaudtryk for hjertecentrets bevidsthedsrum.
Hungersnød
(Egyptologi). Livet i Egypten var afhængigt af Nilen på godt og ondt. Man levede på naturens og flodens nåde, idet egypterne var afhængige af om den årlige oversvømmelse og aflejringerne af nilslam var stor eller lille. Desuden kunne politisk stabilitet eller uro have samme indflydelse. Der findes adskillige tekster, der beskriver perioder med hungersnød i det gamle Egypten, og selv om man opbyggede reservelagre, kunne det ikke altid forhindre katastrofen. Historien om Josef i Bibelen er et godt eksempel på dette. Nogle gange var visse regioner hårdere ramt end andre. En tekst fortæller: “Jeg er ankommet her til syden, og har indsamlet så meget føde, som det har været muligt. Nilen står virkelig lavt! Hold ud! Indtil videre er det lykkedes at skaffe føde”. Andre handlede på det “sorte marked”, og en tekst siger, at kapital, der var stjålet fra en kongegrav i det 20. dynasti, blev anvendt til at købe føde i “hyænens år, hvor vi var sultne”.
Hvid krone
(Egyptologi). Faraoen bærer den røde krone (Deshret), når han vil demonstrere sin ret til at herske over Nedre-Egypten. Han bærer den hvide krone (Hedjet), når han vil vise, at han er overhoved for Øvre-Egypten. Og han bærer dobbeltkronen (Pasekhemty) – som er en kombination af den hvide og den røde krone – når han står frem som herskeren over de to lande. Det kan naturligvis tolkes bogstaveligt, og det skal det også. Faraoen, som bar dobbeltkronen, var absolut den fysiske hersker over både den nordlige og sydlige del af Egypten. Men det ydre herskersymbol havde altid en indre betydning. Han symboliserede samtidig kraften til at herske over det indre kongerige – personlighedens legemer og deres chakrasystem. Se også Dobbeltkronen og Rød krone.
Hvid magi
Hvid magi er en åndelig transformation forårsaget af den sjælsinfluerede personlighed, motiveret af viljen til det gode, praktiseret med kærlighed-visdom og realiseret med intelligent indsigt.
Hvide Broderskab, Det Store
Et broderskab af menneskehedens ældre brødre og søstre. De er mestre, som er forbundet med hinanden på de indre planer. De inspirerer og styrer menneskeheden og kulturen. Medlemmerne af broderskabet er spredt over hele verden, men arbejder sammen på de indre eller højere planer. Det hvide broderskab kaldes også “Det Store Hvide Broderskab”, “det hellige broderskab”, “de helliges samfund” m.m. For øjeblikket bor de fysisk i Tibet i Himalaya. De kaldes også, lidt misvisende, “Himalayas broderskab” eller “det tibetanske broderskab”.
Hydromanti
Hydro betyder vand, og hydromanti er spådomskunst, hvor man anvender intens skuen i vand. Teknikken er identisk med spådomskunst, hvor man anvender spejle – katoptromanti.
Hyksos
(Egyptologi). “Af grunde jeg ikke kender, ramte Gud os med et brag”. Med disse ord indleder Manetho sin beretning om en invasion af asiater, der kom til at dominere Egypten fra slutningen af det 18. århundrede f.Kr. til begyndelsen af det 16. århundrede f.Kr. – en periode mellem Mellemste Rige og Ny Rige. Manetho kalder asiaterne for “hyrder” eller “hyrdekonger”, hvilket er en fejlagtig oversættelse af “Hyksos”, som på egyptisk betyder “prinser fra fremmede lande”. Invasionen begyndte med infiltrering af nomaderne i det østlige delta, sådan som det ofte skete, når landet var svagt. Hyksos-folket etablerede et overherredømme over de østlige grænseområder i deltaet og gjorde Avaris til hovedstad. Gradvis udvidede de deres kontrol over deltaet og til sidst herskede de over hele landet. Meget tyder på, at Nedre-Egypten og Mellem-Egypten forsonede sig med dem. Reaktionen fra den samlede nation kom til sidst fra thebanske prinser i det 17. dynasti, som drev asiaterne ud af landet, og i syd bekæmpede de deres allierede – nubierne. Avaris blev erobret og fjenden blev fordrevet af Amoses, grundlæggeren af 18. dynasti. Nogle kilder fremstiller Hyksos-folket som grusomme, ugudelige barbarer, der nedbrændte byer og ødelagde templerne, og som alene tilbad deres egen gud, som var den onde Seth. Der er få samtidige kilder, og de gentager denne thebanske version af begivenhederne, men historikerne bør være forsigtige med at tolke disse beskrivelser som korrekte, da asiaterne altid blev fremstillet i et meget ufordelagtigt lys.
Hyliaster
Hyliaster er den urkraft, der ligger til grund for verdens skabelse, hvorved kaos opstod. Denne betegnelse stammer fra Paracelsus.
Hymner
(Egyptologi). En stor del af det gamle Egyptens religiøse litteratur, som vi kender i dag, består af hymner til guder som for eksempel Sobek, Amon, Aton, Ra-Herakte etc. – samt til kongen, til herskerembedet og endog til adskillige byer. Uanset om hymnerne havde et religiøst eller politisk budskab afslører de meget karakteristiske aspekter af de egyptiske trosforestillinger. Sædvanligvis begynder hymnen med en titel, som kunne være en hel sætning: “Tilbed Ra-Herakte, når han stiger op på himlens østlige horisont …” – eller en direkte bøn til den guddom, der påkaldes: “Hilset være du” … eller “Hengivenhed til dig”… fulgt af hymnens tekst. Egypterne tilbad guderne ved at påkalde gudens kræfter og gentage gudens tilnavne. Princippet kendes i dag i new age bevægelsen, hvor man arbejder med invokation og evokation – påkaldelse og svar – ligeledes fra indre, højere kræfter. Det var ikke så meget hengivenheden hos den troende eller over for selve troen, der kom til udtryk i hymnerne, men de kvaliteter, der blev personificeret gennem guderne eller gudinderne. En hymne begyndte derfor med en mantrisk opremsning af kræfter og kvaliteter, der til tider vekslede med serier af hele sætninger, som optegnede gudens karaktertræk. “Hilset være du, Osiris, evighedens herre, gudernes konge, du med de mange navne, sublim at skue, du hvis form i templet er hemmelig …” “Han er den første gud over de to lande, han er den førstefødte, den ældste af sine brødre, den ældre blandt sine guddommelige medguder, som har manifesteret hans lov i de to lande, som har sat sin søn på tronen, ham der respekterer sin fader, Geb, og som elsker sin moder, Nut”. Nogle hymner forbinder guderne med byerne og deres sanktuarier: “Osiris, magtfuld i Memphis, Ras legemes sjæl, der lever i Herakleopolis, som går i glødende forbøn for Naret, herre i den store hal ved Hermopolis, den almægtige i Shashotep og herre over evigheden i Abydos …” etc. Disse hymner er en guldåre af informationer for forskere og studerende. Mange særdeles smukke hymner fra Ny Rige har stadig kraften til at berøre nutidsmennesket på trods af dets begrænsede indsigt i symbolikken.
Hyperboræisk
Et forhistorisk kontinent, der lå i egnene omkring Nordpolen, og hvor den 2. rodrace levede. Der var dengang tropisk eller halvtropisk klima (der er fundet forsteninger af subtropiske plantearter i Grønland), for jordaksens hældning var en anden. Spitsbergen, Grønland o. a. er resterne deraf. Den hyperboræiske race var ikke helt fysisk.
Hypnose
(Græsk). Hypnose er deforskellige processer, hvorved et menneske ved hjælp af sin vilje er i stand til at hensætte et andet menneske med svagere vilje i en slags trance. Hvis hypnosen ikke anvendes til et positivt formål, falder handlingen ind under sort magi. Hypnose er overordentlig farlig, både fysisk og moralsk, idet den fysisk set påvirker nerveæteren og de nerver, der kontrollerer blodets cirkulation i hårkarnettet. Og moralsk set bringes den hypnotiseredes vilje ind under hypnotisørens, og det kan have frygtelige følger, hvis hypnotisøren ikke befinder sig på et meget højt moralsk niveau.
Hypnoterapi
Hypnose (?) er en effektiv metode, som kan anvendes til at skyde genvej til de mange ressourcer, som gemmer sig under overfladen hos alle mennesker. Gennem hypnose kan der skabes en direkte kontakt til underbevidstheden, og derved skabe forandringer i dagligdagen. Formålet med hypnoterapi og regression er at skabe kontakt til de indre følelsesmæssige blokeringer, for på den måde at forstå, ophæve eller ændre dem til noget der er mere hensigtsmæssigt og positivt. Det drejer sig om at få omprogrammeret handle- og tankemønstre som engang var nyttige, men som ikke længere har noget formål. Nogle terapeuter fører desuden klienterne tilbage til tidligere liv.
Hypnotika
Hypnotika er drikke, som – når de indtages – fremkalder hypnotiske virkninger.
Hypofyse
Hypofysen er en hormonproducerende kirtel, der er tæt forbundet med menneskets emotionelle og mentale kvaliteter. Hypofysen står i forbindelse med pandecentret (Ajna-centret) og kan ses som en energihvirvel i det æteriske legeme. Må ikke forveksles med det tredje øje.
Hypostas
(Græsk). Hypostase betyder det tilgrundliggende, væsen, substans eller abstrakte begrebers konkrete fremtrædelsesform. Hypostas er betegnelsen for et af treenighedens aspekter eller principper.
Hårmode
(Egyptologi). “Mit hjerte tænker kun på din kærlighed … jeg løber dig hastigt i møde med mit uredte hår … men jeg vil sætte mine curlers i og gøre mig klar på et øjeblik”. Denne gamle egyptiske tekst er tilstrækkelig til at vise egypternes interesse for hårmode. Papyri, der omhandler lægemidler, beskriver adskillige salver mod skaldethed og gråt hår. Udbuddet af metoder til hårbehandling var yderst varieret og mangfoldigt med alverdens parfumer og væsker. Meget tyder på, at behandlinger, der skulle genskabe hårvæksten, ikke var mere effektive dengang end i dag. Men egypterne havde en udvej, for de gik med parykker, der ofte var lavet af rigtigt menneskehår, men til tider var håret blandet med plantefibre. Parykker blev hyppigt anvendt af overklassen. Ceremonielle parykker var almindelige, og de blev båret uden på ejerens eget hår. Afdøde fik deres parykker med i graven, hvor de var sirligt arrangeret i små bokse. Uanset om håret var ægte eller falsk blev frisuren ofte opdelt i mange, lange lokker i en typisk afrikansk stil, men den mest almindelige hårmode bestod af runde parykker, der fulgte ansigtets linjer. Kvinder havde normalt langt hår, som ofte nåede til skuldrene, men der er eksempler på, at kvinder brød med denne skik og lod sig klippe kortere.
Højere jeg
Se sjæl.
Højere selv
Se sjæl.
Højtider
(Egyptologi). Det egyptiske år bød på adskillige højtider, som var fastlagt i kalenderen. Nytårshøjtiden var en to måneders fest ved sæsonens begyndelse. Landbrugshøjtiden markerede såning, høst og oversvømmelse. Der var kongelige højtider, som for eksempel kroninger, jubilæer etc. – og ikke mindst de mange religiøse ceremonier. Eller højtiden for afdøde, der skulle bringes til nekropolen, var almindelige i hele Egypten, men de var naturligvis private, mens andre involverede hele nationen. Årlige højtider til ære for de store guder kunne stå på i adskillige uger, og de tiltrak store mængder af pilgrimme. Herodot (?) fortæller om en Bubastis-ceremonien, der tiltrak 700.000 pilgrimme. Vi kender nogle af disse højtider – eksempelvis Opet-ceremonien, som varede en måned, hvor faraoen fornyede sin forbindelse til gudernes kraft, og dermed sin egen kraft, og hvor Amon besøgte sit “harem i syd” (Luxor) – eller Dalens højtid, der var en ceremoni i nekropolen i Theben. En tredje kendt ceremoni var højtiden, hvor gudinden Hathor (?) fra Dendara-templet hvert år tilbragte fjorten dage i Edfu-templet sammen med guden Horus.
Høner
(Oldnordisk) Det samme som Vile. Se også Odin.
|
