VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Guna
Betydning
(Sanskrit). Guna betyder â€egenskabâ€, â€strengâ€, â€trÃ¥d†eller â€fiberâ€. I mere abstrakt sammenhæng betyder guna â€underinddelingâ€, â€artâ€, â€type†eller â€kvalitet†– eller â€et operationelt princip†eller â€en tendensâ€. Universet er vævet af â€trÃ¥de†eller â€fibreâ€, der bestÃ¥r af principper, egenskaber og tendenser. I Samkhya-filosofien er der tre vigtige gunaer, der betragtes som grundlæggende driftsprincipper eller â€tendenser†i prakriti (de universelle egenskaber). De tre gunaer kaldes: Tama guna, raja guna, og sattva guna og stoffets tre kvaliteter kaldes tilsammen triguna. De tre gunaer eller triguna er stoffets tre grundegenskaber: Tama, som er træghed, inerti, død og forfald (hovedegenskaben pÃ¥ det fysiske plan) – Raja, som er aktivitet og bevægelse (hovedegenskaben pÃ¥ astralplanet) – og Sattva, som er rytme, harmoni (hovedegenskaben pÃ¥ mentalplanet). I den hinduistiske trimurti svarer Brahma til raja, Vishnu til sattva og Shiva til tama. Hele skabelsen og dens udviklingsproces udføres af de tre store gunaer. De tre kategorier er et almindeligt middel til at kategorisere adfærd og naturfænomener i hinduistisk filosofi. Guna er tendensen – ikke selve handlingen. F.eks. er sattva guna tendensen til renhed, men er ikke selve renheden. Raja guna er kraft, der har tendens til at skabe handling, men raja guna er ikke selve handlingen. Hver af de tre gunaer er altid til stede samtidigt i hver partikel i skabelsen, men variationer i balancen viser variationer i skabelsen – herunder stof, krop, tankesind og Ã¥nd. Al skabelse bestÃ¥r af en balance mellem alle tre kræfter. For at skabe fremskridt har hvert nyt stadie brug for en kraft til at fastholde fremskridtet, og en anden kraft til at udvikle det til en ny fase. Den kraft, der udvikler processen i den nye fase, er raja guna, mens tama guna kontrollerer eller forsinker processen for at opretholde den tilstand, der allerede er skabt, sÃ¥ det kan danne grundlag for næste fase. Hvert af de fem elementer har sin guna eller særlige kvalitet, og de er knyttet til et tilsvarende sanseorgan i mennesket. PÃ¥ den mÃ¥de har æteren sabda eller lyd som sin guna og øret som sit sanseorgan. Luften har hÃ¥ndgribelighed som sin guna og huden som sit sanseorgan. Ilden eller lyset har synet som sin guna og øjet som sit sanseorgan. Vand har smagen som sin guna og tungen som sit sanseorgan. Jorden har lugten som sin guna og næsen som sit sanseorgan. Der er faktisk syv gunaer i naturen, men kun fem af dem er udviklet dog endnu ikke i særlig grad, og to afventer stadig pÃ¥ at afsløre bÃ¥de deres kvaliteter og deres sanseorganer. Det vil først ske i en fjern fremtid. Hver enkelt af gunaerne med deres tilhørende kvaliteter og sanseorganer, udvikles i hver af de syv rodracer, som udgør Jordens manvantara. Opremsningen giver den rækkefølge, som forbinder gunaerne med den rodrace, der har til opgave at udvikle dem. PÃ¥ nuværende tidspunkt befinder menneskeheden sig i 5. rodrace, og den har udviklet fem gunaer med deres tilsvarende kvaliteter og sanseorganer. Iflg. Samkhya-filosofien har prakriti tre grundlæggende kvaliteter (triguna), og det er sattva, rajas og tamas. Iflg. Nyaya-filosofien er alle eksisterende ting i besiddelse af 24 gunaer eller karakteristiske egenskaber. (Se ogsÃ¥ Brahma, Manvantara, Nyaya, Prakriti, Raja Guna, Rodrace, Samkhya, Sattva Guna, Shiva, Tama Guna, Triguna, Vishnu og Æteren). |