VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Genfærd
Betydning
Et genfærd er ofte betegnelsen for et fænomen, hvor en tåget skikkelse af et afdødt menneske kan iagttages på steder, som genfærdet var knyttet til i sit fysiske liv. Genfærd kan nogle gange opleves på kirkegårde, og som regel er der tale om, at et menneske med æterisk syn ser den afdødes æterlegeme, der svæver i mere eller mindre opløst tilstand over graven. Æterlegemet er en stofform, der er en del af det fysiske legeme og derfor knyttet til den fysiske krop. I døden forlader sjælen både det fysiske og det æteriske legeme, og den afdøde befinder sig nu på astralplanet i sit astrallegeme. Æteriske ”genfærd” kaldes ofte kirkegårdsspøgelser. Beretningen om genfærd er i overensstemmelse med åndsvidenskabens oplysning om, at menneskets sammensatte natur opsplittes i forbindelse med den fysiske død. Når astrallegemet er befriet fra sin fysisk-æteriske krop, er den stadig magnetisk forbundet til kroppen, og derfor ser man, at det nogle gange vender tilbage til graven et øjeblik, men atomerne i den skyggeagtige form begynder hurtigt at sprede sig. Men de mere æteriske og holdbare astrale atomer er fastere knyttet til det kama-rupiske legeme i den afdødes lavere mentale, astrale og psykiske natur. De legemliggjorte lavere lidenskaber og begær udgør en jordbundet enhed i forbindelse med deres astrale automatiske legeme, når de er adskilt fra den belivende sjæl ved ”den anden død” (den astrale død) i den lavere astrale verden. De såkaldte genfærd eller spøgelser kaldte de romerske forfattere for de afdødes ”larver”. Før romerne omtalte grækerne menneskets skaller som ”fantomer” – dvs. astrale ”billeder” af de døde. Fortidens folkeslag var godt informeret om skygger og skaller, der skulle gennemgå en renselsesproces, når den afdøde kunne stige op fra kama-loka til devachan i de højere sfærer. Kama-rupiske skygger – uanset om de var skaller eller ej − er sædvanligvis usynlige, men de kan nogle gange ses af clairvoyante. De mere sammenhængende er skaller fra grove eller onde mennesker. Skallerne er skabt af påvirkninger fra lidenskabelige eller onde tendenser, som instinktivt hjemsøger inkarnerede mennesker og fysiske steder, der har betingelser, som er i overensstemmelse med deres egne lave vibrationer, og derfor er de magnetisk tiltrukket af dem. De har en relativt negativ fysisk virkning selv på velmenende, sensitive mennesker og personer med mediumistiske eller psykiske evner, fordi de er mere eller mindre bevidste på astralplanet. Derfor er de nogle gange modtagelige for mærkelige og måske endda perverse påvirkninger. Fortidens lærdom viser, hvorfor menneskers instinktive frygt for de spøgelsesagtige fænomener − resterne af personligheden − var velbegrundet. (Se også Astrallegeme, Clairvoyance, Devachan, Kama-Loka, Kama-Rupa, Mentallegeme, Skygger og Æterlegeme). |