VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Geburah
Betydning
(Hebræisk). Geburah er den femte sephira af de 10 sephiroth i kabbalaen. Geburah repræsenterer styrke, kraft og magt. Geburah kaldes også pahad, der betyder ”frygt”, og ”din”, der betyder ”dom” og ”retfærdighed”. Geburah stammer fra de fire foregående sephiroth. Geburah er ”Guds strenghed”, der er symboliseret af naturloven, som beherskes af Mars. Geburah er et feminint og passivt aspekt, der kaldes ”strenghedens søjle”. Kabbalisternes guddommelige navn er normalt eloha. I englenes orden er geburah repræsenteret som serafim. I menneskets legeme betragtes geburah som venstre arm, og i forhold til de syv planeter i den planetariske kæde svarer geburah til planeten A. Fra geburah udsprang den sjette sephira − tiphereth. (Se også Ain-Soph, Binah, Chesed, Chokmah, Elohim, Hod, Jesod, Kabbala, Kether, Malkuth, Netzach, Sephiroth, Serafim og Tiphereth). |