VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Dhyana
Betydning
(Sanskrit). Dhyana stammer fra roden â€dhyaiâ€, der betyder â€at overveje†og â€at meditere†– dvs. Ã¥ndelig-intellektuel fordybelse, der medfører fuldstændig løsrivelse fra alle genstande, følelser og den lavere mentale natur. Tilstanden kaldes ogsÃ¥ â€kontemplationâ€. Dhyana defineres som meditation. Dhyana blev afledt via tibetansk-kinesisk Ch’an til det japanske Zen (f.eks. Zenbuddhisme). Dhyana er det tredje og næsthøjeste stadie i Yoga. Det kommer efter Dharma og Pratyahara. Dhyana er et udtryk for meditation i betydningen fokusering af opmærksomheden pÃ¥ en form, en tanke eller en lyd. Dhyana er derfor koncentration af tanken i ét punkt og forlænget fastholdelse af opmærksomheden pÃ¥ punktet, som ultimativt kan resultere i Samadhi. Sutta beskriver fire niveauer af Dhyana, og niveauerne kaldes Jhana, som hver især har tiltagende dybde. Jhanaerne er beskrevet i Pali-skrifterne, og udgør en stor del af den Theravada-buddhistiske litteratur og Mahayana-litteraturen. Zen-traditioner er blevet opkaldt efter Dhyanas meditative tilstand, men i kinesisk buddhisme kan Dhyana henvise til alle former for meditationsteknikker og deres forberedelse, som kan bruges til at opnÃ¥ Samadhi. Iflg. den hinduistiske Yoga Sutra, der er skrevet af vismanden Patanjali, er Dhyana et af de otte trin i Yoga. De øvrige syv er Yama, Niyama, Asana, Pranayama, Pratyahara, Dharana og Samadhi. Iflg. Patanjali betragtes den sidste fase i Dhyana (meditation) som Jhana. Det er et stadie i meditationen, som ikke længere kan betragtes som en egentlig meditationshandling, for den mediterende smelter sammen med meditationsobjektet, og man kan ikke nÃ¥ et højere bevidsthedsstadie uden Jhana. Samtlige otte trin i Patanjalis system kaldes nogle gange Dhyana eller â€den meditative vejâ€, selv om det strengt taget kun er de sidste fire trin – Pratyahara, Dhyana, Dharana, og Samadhi – der udgør meditation. De foregÃ¥ende trin skal alene forberede kroppen og tankesindet til meditation. I Patanjalis Ashtanga-yoga (â€otte trinâ€), kaldes det meditationsstadie, der gÃ¥r forud for Dhyana for Dharana. I Dhyana er den mediterende ikke bevidst om meditationen (dvs. at den mediterende ikke er bevidst om meditationsprocessen), men er kun bevidst om sin eksistens (bevidstheden om at være) og selve formÃ¥let med meditationen. Dhyana adskiller sig fra Dharana, fordi den mediterende bliver ét med meditationens formÃ¥l. Den mediterende er derefter i stand til at opretholde tilstanden i 144 indÃ¥ndinger og udÃ¥ndinger. Dhyana praktiseret sammen med Dharana og Samadhi udgør Samyama. Dhyana-systemet er detaljeret beskrevet af Sri Krishna i 6. kapitel i Bhagavad-Gita, hvor han forklarer de forskellige yoga-systemer for sin ven og discipel, Arjuna. I hinduismen anses Dhyana for at være et redskab til selvindsigt. Dhyana adskiller Maya fra virkeligheden og er en hjælp til at nÃ¥ det endelige mÃ¥l – Moksha. (Se ogsÃ¥ Arjuna, Asana, Ashtanga-yoga, Bhagavad-Gita, Dharana, Dharma, Jhana, Kontemplation, Krishna, Mahayana, Maya, Meditation, Moksha, Niyama, Patanjali, Pranayama, Pratyahara, Samadhi, Samyama, Sutta, Theravada, Yama, Yoga og Zenbuddhisme). |
