VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Garudanana
Betydning
(Sanskrit). Garudasana er en yoga-øvelse. Garuda betyder ”ørn”. Garudasana er derfor ”ørnen” eller ”ørnestillingen”. Garuda er navnet på Vishnus legeme, og den hinduistiske guddom har relation til princippet om opretholdelse. Stillingen er en balanceøvelse, der styrker benenes muskler. Garudasana udføres sædvanligvis som en kompakt asymmetrisk stående balancestilling. Garudasana udføres ved at bøje knæene lidt, løfte venstre fod og balancere på højre fod. Venstre lår krydses over højre lår. Tæerne på venstre fod skal pege mod gulvet. Pres foden bagud, og placer forsiden af foden bag højre læg, og balancer på højre fod. Stræk herefter armene lige frem parallelt med gulvet og spred skulderbladene så meget som muligt på overkroppens bagside. Kryds armene foran overkroppen med højre arm over venstre. Før højre albue ind i venstre armkrog og løft underarmene, så de er vinkelret med gulvet. Bagsiden af hænderne skal vende mod hinanden. Pres højre hånd til højre og venstre til venstre, så håndfladerne nu står over for hinanden. Tommelfingeren på højre hånd skal befinde sig foran lillefingeren på venstre hånd. Pres nu håndfladerne sammen (så meget som muligt), løft albuerne op og stræk fingrene mod loftet. Bliv stående i stillingen i 15 til 30 sekunder. Slap derefter af i ben og arme og stå i opret stilling. Gentag øvelsen men denne gang modsat ved at balancere på venstre fod. (Se også Vishnu og Yoga). |