VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Egyptisk ægteskab
Betydning
(Egyptologi). Intet fund beskriver et bestemt vielsesritual, men de indikerer, at der var visse retslige foranstaltninger i forbindelse med indgåelse af ægteskab. I retsdokumenter skelnede myndighederne skarpt mellem en ungkarl med en elskerinde og en lovformelig gift mand. Frieri foregik i pigens hjem. Egypterne kunne gifte sig med hvem, de ville, uafhængigt af sociale forhold. I kærlighedsdigte bruges ordene ”broder” og ”søster” i betydningen ”elskede” og skal ikke opfattes bogstaveligt. Ægteskab mellem broder og søster var forbeholdt kongefamilien, som desuden praktiserede polygami i kraft af haremmet, der bestod af dronninger, prinsesser fra fremmede lande samt kvinder fra højtstående familier i samfundet. Bigami forekom yderst sjældent blandt almindelige mennesker, men velstillede borgere kunne have elskerinder, som blev kaldt ”husets frue”. Formålet med at indgå ægteskab var at sætte børn i verden, men det forhindrede ikke egypterne i at vælge partner på grundlag af en stormende forelskelse – hvad utallige hede elskovsdigte bekræfter. Kvinderne blev gift så snart de var kønsmodne, og det betød, at de ofte blev gift, allerede når de var 12-14 år gamle. Mændene var som regel i 20’erne. Det var ofte brudens far, der stod for bryllupsarrangementet, og han aftalte med datterens kommende mand, hvordan brylluppet skulle fejres. Bruden medbragte som regel en medgift, men alt hvad hun bragte ind i ægteskabet, tilhørte hende, og det blev aldrig betragtet som fælleseje. Ægtemanden kunne overdrage to tredjedele af sine ejendele til hustruen, og børnene kunne arve dem efter hans død. Man har fundet en slags vielsesattester, men meget tyder på, at de ikke var nødvendige, og at der ikke var hverken tvungne religiøse eller juridiske formaliteter knyttet til vielsen. Dengang holdt man, hvad man lovede, og en mundtlig aftale var lige så bindende som en skriftlig. Efter brylluppet flyttede kvinden ind hos mandens familie. |