VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Rosette-stenen
Betydning
(Egyptologi). I 300-tallet e.Kr. blev de sidste hieroglyffer udhugget i templet på Philae. Præsterne, der kunne læse hieroglyffer, døde, og i næsten 1.500 år forblev fortidens stemmer tavse. I en meget lang periode kendte man derfor kun til Egypten via mundtlige overleveringer. Man var derfor tvunget til at stole på gamle græske forfattere som f.eks. Herodot, Plutarch m.fl. Da Napoleons hær i slutningen af det 18. århundrede drog gennem Egypten, fulgte mange arkæologer med hæren, og blandt utallige interessante opdagelser gjorde de et afgørende fund ved byen Rusta i deltaet. Rosette-stenen blev fundet i 1799 e.Kr. i en mur. Det var en sten med inskriptioner, der senere skulle blive nøglen til genopdagelsen af hieroglyfskriftens betydning. Stenen stod oprindelig i Memphis, men på et tidspunkt var den blevet flyttet til Rusta, som franskmændene kaldte Rosette, og det er den lille kystby, der gav stenen navnet Rosette-stenen. Det var en stor, sort granitblok med tre inskriptioner. Den ene er med hieroglyffer, den anden er med demotiske tegn og den tredje er skrevet på oldgræsk. Det interessante er, at den græske tekst fortæller, at de to egyptiske tekster er identiske med den græske. Forskerne stod med nøglen til hieroglyfskriften. Den græske tekst kunne man umiddelbart tyde. Den er et ”takkebrev” fra 196 f.Kr. fra præsterne til Ptolemæ V, og teksten fortæller om hans kroningsfest. Mange forsøgte at bryde koden – svenskere, englændere og en dansker. Man gjorde nogle fremskridt med oversættelsen af den demotiske tekst, men hieroglyfskriften omfattede hundredvis af skrifttegn, og det lykkedes ikke at finde frem til tegnenes værdier. Arbejdet lå stille i mange år, men i 1822 påtog franskmanden Jean-Francois Champollion sig opgaven, og det lykkedes ham delvis at bryde koden. Men det tog yderligere 40 års arbejde, før bearbejdningen var tilendebragt. Stenen befinder sig nu på British Museum i London, og det må have ærgret Napoleon, at englænderne erobrede Rosette-stenen, men den franske flåde havde i 1799 lidt et knusende nederlag til den engelske flåde under admiral Nelson ved den egyptiske by Abukir, og fredsslutningen 1801 betød bl.a., at England tog Rosette-stenen som krigsbytte. (Se også Zazazig-stenen). |