VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog

Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.

Det opslåede ord
Memnon

Betydning
(Egyptologi). Det var almindeligt at placere kolossalstatuer af faraoen pÃ¥ hver side af indgangen til et tempel for at markere, at besÃ¸gende bevÃ¦gede sig fra den menneskelige til den guddommelige verden. PÃ¥ Vestbredden ved Luxor byggede Amenhotep III et gigantisk tempel, men alt er desvÃ¦rre Ã¸delagt. Tilbage er kun to prominente kolossalstatuer, som forestiller Amenhotep III siddende pÃ¥ sin trone. Det er de berÃ¸mte â€Memnon-statuerâ€. Tilnavnet skyldes, at de i det romerske imperiums periode blev omtalt som statuer af lederen af den grÃ¦ske hÃ¦r, den modige Agamemnon, sÃ¸n af Eos og Tithonus, som blev drÃ¦bt af Achilles under den trojanske krig. De to gigantiske statuer er begge udhugget i en meget hÃ¥rd gulligbrun sandsten, der blev hentet i et stenbrud i bjergene ved Edfu ca. 160 km. syd for Luxor. Den statue, som stÃ¥r lÃ¦ngst mod syd, er den bedst bevarede. Den er 19,59 m hÃ¸j. Da den blev fremstillet, havde den helt sikkert en krone, og dermed blev dens totale hÃ¸jde ca. 21 m. Benene alene mÃ¥ler 6 m. Skulderbredden er 6,17 m. LÃ¦ngden pÃ¥ den midterste finger er 1,38 m. PÃ¥ venstre side af statuen mod nord er der en mindre figur af Amenhoteps mor, Mutemuria. PÃ¥ hÃ¸jre side ses hans hustru Tiye. Mellem benene stÃ¥r en figur, men man ved ikke, hvem den forestiller. PÃ¥ begge sider af tronen er der relieffer af to nilguder, som sammenbinder symbolerne for Ã˜vre- og Nedre-Egypten â€“ lotusen og papyrusen. Statuerne var engang kendte for at vÃ¦re â€musikalskeâ€. Det skyldes et fÃ¦nomen, som allerede var kendt i romersk tid. Det blev bemÃ¦rket, at statuerne udsendte en syngende lyd ved solopgang, og man sagde, at statuen hilste sin moder Eos (morgengryet) med den blide og melankolske tone, hvorefter hans moders tÃ¥rer (duggen) faldt pÃ¥ hendes elskede sÃ¸n. Strabo tvivlede pÃ¥ teorien, hvorimod Pausanias og Juvenal (2. Ã¥rh. e.Kr.) accepterede fÃ¦nomenet. Hvis tonen ikke blev udsendt, opfattede man det som tegn pÃ¥ gudens vrede. Tonen ophÃ¸rte efter, at kejser Septimius Severus havde forsÃ¸gt at lade den Ã¸verste del af statuerne reparere â€“ desvÃ¦rre pÃ¥ en temmelig klodset mÃ¥de.

Se alle ord begyndende med M
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z ? ? ?

Søg på Visdomsnettet

Nyhedsbrev info

Kontakt os

VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog