VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Livets hus
Betydning
(Egyptologi). Uddannelsesinstitutionerne kaldte egypterne for ”Livets hus”. Først og fremmest foregik skrivernes arbejde i de store templer, hvor religiøse tekster, som var nødvendige for kulten, blev forfattet. De var grundlaget for inskriptionerne, der blev mejslet ind i tempelvæggene og i gravenes kamre. Men en anden institution, der var knyttet til ”Livets hus”, var lægerne, og det er muligt, at ”sanatoriet”, som i en senere periode blev en del af templet, er udsprunget fra ”Livets hus”. Lærere og andet tempelpersonale, som var ansvarlige for undervisningen og de daglige ceremonier og ritualer, hørte også til ”Livets hus”. ”Livets hus” var derfor ikke kun skrivernes hus. |