VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Indvielse i Egypten
Betydning
(Egyptisk). I Egypten omtales indvielser altid som ”en ny fødsel” eller ”en fødsel til sandheden”, for processerne var i sandhed en åndelig og intellektuel genfødsel af mennesket til større sjælskontakt. Dermed var en indvielse også en fødsel til en højere og klarere selvbevidsthed. Derfor kaldte man mennesker, der gennemgik en indvielse, for ”indviede” eller ”de genfødte”. I Indien kaldte man de genfødte for ”dvija”. Det er et sanskritord, der betyder ”dobbeltfødt”. I Egypten kaldte man desuden de indviede for ”Solens sønner” eller ”den dobbelte Horus”. Indvielse repræsenterede et nyt niveau i det åndelige liv, og den var en del af den normale evolutionsproces, som medfører fremadskridende udvidelser af bevidstheden. (Se også Dvija, Indvielse og Indviet). |