VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog
Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. I VisdomsNettets ordbog kan du finde en forklaring på de fleste af Åndsvidenskabens begreber og udtryk.
Hvis du scroller ned i bunden af skærmen, kan du vælge mellem alle bog-staver i alfabetet. Klik på det ønskede bogstav. Derefter kan du bladre ved at klikke pÅ siderne 1, 2, 3 ... osv.
Det opslåede ord
Radha
Betydning
(Sanskrit). Radha er også kendt som Radhika, Radhika Devi, Radharani og Radhikarani. Hun er næsten altid afbildet sammen Krishna, og hun har en fremtrædende plads i nutidens Vallabha- og Gaudiya Vaishnava-sekter, der betragter Radha som den oprindelige gudinde eller Shakti. Radha er desuden den vigtigste gudinde i ritualerne i Nimbarka Sampradaya, for Nimbarka – traditionens grundlægger – erklærede, at Radha og Krishna tilsammen udgør ”den absolutte sandhed”. Radhas forhold til Krishna er detaljeret beskrevet i skrifter, som f.eks. Brahma Vaivarta Purana, Garga Samhita og Brihad Gautamiya tantra. Men mange forskere har tvivlet på eksistensen af Radha, for hun er ikke nævnt i Srimad Bhagavata Purana, Vishnu Purana og Mahabharata, som er de vigtigste kilder til Krishnas historie. I fortællingen om Krishna, der findes i Mahabharata og Bhagavata Purana, tilbringer Krishna en stor del af sin barndom i selskab med en ung hyrdinde i landsbyen Madhuvan, og Krishna forlod sin fødeby i en ung alder. Mahabharata beskriver ikke Krishnas tidligere liv med mange detaljer, men fokuserer mere på slaget ved Kurukshetra. Men i Bhagavata Purana beskrives Krishna-barnets tidsfordriv i levende detaljer. I Bhagavata Purana nævnes Radha imidlertid ikke ved navn, men i 10. kapitel hentydes der til en hyrdinde, som Krishna leger med under sin opvækst. Krishna forlod Vrindavan i en alder af 10 år og 7 måneder iflg. Bhagavata Purana. Man regner derfor med, at Radha var 10 år eller yngre, da Krishna forlod Vrindavan. I senere tekster – f.eks. Gita Govinda – finder man fortællingen om Radha. |