INTRODUKTION TIL

DEN ESOTERISKE LÆRE

e-bog

Af Hardy Bennis

Du kan frit downloade e-bogen "INTRODUKTION TIL DEN ESOTERISKE LÆRE" af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste e-bog, hvis du ønsker at downloade bogen.

Klik på den nederste e-bog, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende bogens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Kort omtale af denne bog:

Det er vanskeligt at skabe sig et overblik over den esoteriske lære - dels fordi de begreber, der beskrives, er fremmede for nutidens tankegang og materialistiske virkelighedsopfattelse - dels fordi emnerne er beskrevet i utallige bøger eller store litterære værker, og det er op til den enkelte at finde "den røde tråd" i de ofte vanskelige emner og skabe sammenhæng.

Den primære hensigt med denne e-bog er, at skabe overblik og sammenhæng. Desuden præsenteres emnerne i et forståeligt sprog, for i åndsvidenskabelig litteratur anvender ofte en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog. E-bogens kapitler kan derfor opfattes som 20 lektioner, som kan skabe et grundlag for yderligere fordybelse.

E-bogens emner er vigtige for det søgende menneske, for menneskehedens bevidsthed udvikler sig nu så hurtigt, at livet på planeten nærmer sig et gigantisk krisepunkt, hvor flere globale problemer kulminerer. Globale klimaproblemer, overbefolkning, sultproblemer, mangel på energi til den teknologiske verden og ikke mindst menneskehedens binding til en materialistisk forbrugsverden, som er et resultat af, at der for den opvoksende ungdom ikke er nogen dybere mening med livet. Den har ingen autoriteter, den kan stole på. Den er ”forældreløs”.

Religionerne har udspillet deres rolle på grund af ortodoksi og en krystallisering i de hellige skrifters bogstavelige fortolkning, som udviklingen for længst er løbet fra. Mainstream naturvidenskaben er også fastlåst i et verdensbillede, som ikke vil acceptere, at mennesket lever i et multidimensionalt univers. Kun kernefysikken og de mest avancerede psykologer arbejder ud fra en hypotese om, at mennesket lever i en flerdimensional verden.

For tiden er et af modstandskræfternes stærkeste våben den udbredte misbrug af forskellige euforiserende stoffer − især blandt verdens ungdom − som dermed skader de finere legemer. Det medfører ofte, at de forfejler det planlagte mål med inkarnationen. Det er et meget alvorligt problem, for det er ungdommen, der skal føre evolutionen videre.

Det er derfor nødvendigt at man forstår, at der er én menneskehed, og at alle er børn af den samme Skaber. Ikke som en tro, men som logiske indicier baseret på en ny lære − den esoteriske lære.

INTRODUKTION TIL

DEN ESOTERISKE LÆRE

01

Hardy Bennis

Indhold

• Side 1: INTRODUKTION TIL DEN ESOTERISKE LÆRE
• Side 2: STOF TIL EFTERTANKE
• Side 3: DEN INDRE VERDENSSTYRELSE
• Side 4: REINKARNATION & KARMA 01
• Side 5: REINKARNATION & KARMA 02
• Side 6: MENNESKET & DE SYV PLANER
• Side 7: DET SKJULTE MENNESKE
• Side 8: KOSMOLOGI
• Side 9: GRUPPESJÆLEN & MENNESKESJÆLEN
• Side 10: DEN ESOTERISKE VERDENSHISTORIE
• Side 11: DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ 01
• Side 12: DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ 02
• Side 13: DE SYV STRÅLER 01
• Side 14: DE SYV STRÅLER 02
• Side 15: DE SYV STRÅLER 03
• Side 16: SHAMBALLA & HIERARKIET
• Side 17: MESTERHIERARKIET
• Side 18: MODSTANDSKRÆFTERNE
• Side 19: DEN NYE VERDENSTJENERGRUPPE
• Side 20: DEVARIGET
• Side 21: FREMTIDEN
• Side 22: LITTERATURLISTE
  

Introduktion til

D E N   E S O T E R I S K E   L Æ R E

01

I den esoteriske læres omfattende litteratur opfordrer mestrene til, at visse emner kommunikeres til så mange mennesker som muligt. Det er årsagen til, at VisdomsNettet tilbyder denne e-bog, der omhandler nogle af disse emner. E-bogen henvender sig især til den hastigt voksende verdenstjenergruppe samt til mennesker, der er ved at vågne til en dybere forståelse af verden, og på denne måde informere om, hvad der forventes af mennesket, og hvad mennesket kan forvente.

Internettet er et magtfuldt medie, der gør det muligt at nå ud til mange mennesker. Tidligere blev åndsvidenskaben formidlet til omverdenen via foredrag, kurser, skoleforløb og bogudgivelser, men det var som regel en begrænset kreds, der søgte viden på denne måde.

For at forstå den esoteriske lære er det nødvendigt at acceptere en arbejdshypotese, der går ud på, at menneskets fem fysiske sanser kun fungerer indenfor et meget begrænset frekvensområde. Denne information kan sammenlignes med dengang − for kun ca. 150 år siden – da man opdagede, at bakterier og vira kunne være dødbringende. Inden da havde man konsekvent nægtet, at der eksisterede mikroorganismer, der var så små, at menneskets øje ikke kunne se dem.

Der findes en lang række fænomener, som nutidens i øvrigt avancerede naturvidenskab ikke er i stand til at forklare, og derfor afviser forskerne at udforske disse fænomener, for det kan medføre, at det møjsommeligt opbyggede naturvidenskabelige verdensbillede krakelerer. Men mainstream videnskaben er nu nået til en korsvej, hvor den ikke kan komme videre, uden at den accepterer hypotesen om, at alt levende er formet over en energiskabelon, som opbygger, fornyer og opretholder alt levende på det fysiske plan. Dermed bliver den fysiske krop en virkning og ikke en årsag.

STOF TIL EFTERTANKE

De mystiske livsenergier

Her er nogle eksempler, der giver som stof til eftertanke: Det, man kunne kalde livsenergierne, strømmer uafbrudt ind i hjertecentret hos alle mennesker. Livsenergierne får hjertet til at pumpe blodet – der er livets flydende energi − rundt i det fysiske legeme, hvor det fordeler hormonerne til de endokrine kirtler, som er altafgørende for menneskets fysiske og psykiske helbred. Hvor kommer disse energier fra?

Et andet eksempel som naturvidenskaben ikke kan forklare: Hvordan kan mennesket − og for øvrigt også dyrene − opretholde en legemstemperatur på ca. 37 grader helt ud i hænder og fødder, når det er en naturvidenskabelig kendsgerning, at koldforbrænding − dvs. den føde man indtager, og som nedbrydes af mavesyre og diverse enzymer − ikke er i stand alene til at opretholde en normal legemstemperatur? Dette spørgsmål er videnskabeligt efterprøvet, men det er stadig et uforklarligt mysterium.

Åndsvidenskaben forklarer, at mennesket har et æterisk center ved foden af rygsøjlen, og dette center modtager den energi, der opretholder legemstemperaturen og det samme gælder livsenergierne. Som et kuriosum kan nævnes, at højt udviklede yogier i Tibet er i stand til at konkurrere om, hvem der på en frostklar nat kan vikle sig ind i flest våde lagner og tørre dem ved hjælp af kropsvarmen. Forklaringen er, at de har udviklet en særlig teknik til at trække energierne til centret ved foden af rygsøjlen og selv bestemme deres legemstemperatur.

Hvem og hvad bestemmer, at en kropscelle skal være en hjernecelle, en hudcelle, en øjencelle eller en nervecelle? Generne er de samme, og DNA molekylet er også det samme. Der må derfor være en overordnet instans, som styrer og opretholder den fysiske organisme − men hvilken instans og hvordan?

Nøglen til forståelse af disse og mange andre såkaldte mystiske problemer er det energifelt, som i åndsvidenskaben har mange navne: Det æteriske legeme, energilegemet, vitallegemet, sundhedsauraen m.fl., og som nogle af naturvidenskabens forskere kalder "det morfogenetiske felt".

Ved livets afslutning trækkes dette legeme og dermed en lang række energier tilbage fra det fysiske legeme, og det medfører, at mennesket afslutter sin inkarnation for denne gang. Hvem og hvad der styrer disse processer, der giver mennesket livet og dets konstante fornyelse af alle legemets celler hele livet igennem, kan forklares ved hjælp af åndsvidenskaben.

Eksistentielle spørgsmål

Mange mennesker, der læser og studerer seriøse bøger og artikler med åndsvidenskabeligt indhold, stiller et meget relevant spørgsmål: Hvor stammer den viden fra? Og man kan tilføje: Hvorfra stammer svarene, som forskere, filosoffer og tænkere gennem alle tider har stillet sig selv? Svaret er − fra medlemmer af den indre verdensstyrelse, som ad forskellige kanaler har givet svar på nogle af de mest fundamentale spørgsmål, et menneske kan stille:

Hvor kommer jeg fra, hvorfor er jeg her,

og hvor er jeg på vej hen?

Åndsvidenskaben oplyser, at der findes to centre, som har det overordnede ansvar for evolutionen på planeten. Gennem utallige civilisationer og kulturer har menneskeheden langsomt udviklet sig til det relativt høje niveau, der er opnået i nutiden. Den indre verdensstyrelse har derfor besluttet at afsløre en del af den esoteriske læres grundviden, og den har forsøgt at betro den til en lille minoritet af menneskeheden, som var moden til at forstå denne viden. Og tiden er nu kommet, hvor stadig flere mennesker har behov for at få denne viden. Problemet er blot, at informationsstrømmen er så enorm i nutiden, at kun få mennesker bruger den nødvendige energi til at finde, studere og tilegne sig denne visdom.

Den indre verdensstyrelse har i årtusinder − siden den atlantiske syndflod − arbejdet usynligt for menneskeheden, for menneskeheden skal ved egen kraft udvikle skelneevne og følge den indre længsel efter at få svar på livets store spørgsmål i stedet for at søge de lette svar og stille sig tilfreds med materielle goder og fornøjelser.

Det er den indre verdensstyrelses ønske, at menneskeheden skal have kendskab til de to store centre, som er skjult for menneskers øjne, men som har ledet og ført alle naturrigerne − herunder menneskeriget − frem til det relativt høje bevidsthedsniveau, det er nået til.

Det ene er centret hvor "Guds vilje er kendt" − også kaldet Shamballa eller Faderhjemmet − som mennesket har sendt bønner til de seneste 2.000 år. Lederen af dette indre center − "Den Gamle af Dage", som han kaldes i Bibelen − er Sanat Kumara. Sanat Kumara er verdens indre konge, og hans aura omslutter hele planeten. Shamballa er Jordens hovedcenter.

Det andet center er det "direktorat", som har til opgave at udføre Sanat Kumaras vilje og hensigt efter planer, der er udarbejdet for tusinder af år siden. Dette indre center er opdelt i syv "departementer", og hvert departement repræsenterer en af de syv stråler som primær energi. Dette center har mange navne: Gruppen af fuldkomne sjæle, Det Store Hvide Broderskab, Mestrene − eller Hierarkiet, som det kaldes i den esoteriske litteratur.

Hierarkiet består af medlemmer, som selv engang har været mennesker. Ved egen kraft har de overvundet livets utallige udfordringer og problemer, og de har "mestret" at frigøre sig fra dem. Og det er sket i kraft af utallige inkarnationer i "livets skole" (inkarnationer i den fysiske verden).

Indvielsesprocessen

Når de store lektier i livets skole er forstået og integreret, åbner der sig en vej til en accelereret udvikling, og det gælder for alle mennesker. Denne vej kaldes discipelskabet vej. Det er en vej med prøver, der fører videre til indvielsesvejen.

Indvielsesprocessen er et andet af de emner, der skal formidles til stadig flere. Navnlig til de mange mennesker, der seriøst har taget kampen op − ikke mindst kampen med sig selv, med at udvikle karakteren og med at afvikle den karma, som de − ligesom ethvert andet menneske − har på den karmiske "bankkonto".

Indvielsesprocessen sker ved hjælp af de syv stråler, og åndsvidenskaben oplyser, at der er fem indvielser, som er det foreløbige mål for menneskeheden. Derfor er viden om de syv stråler et af de fundamentale emner, som kan give et menneske nøglen til en dybere forståelse af sig selv, af nationernes særpræg og planetens samspil med solsystemet.

Kort sagt kan man sige, at alt i Universet udvikler sig ad syv store energiveje. Intet er undtaget, uanset om det er et atom, en celle, en plante, et dyr, et menneske, en planet, et solsystem, en galakse eller en galaksehob. De syv stråler er derfor en af de mest grundlæggende videnskaber, der beskriver de energilinjer, som styrer alle menneskers udvikling. Derfor er viden om de syv stråler den esoteriske læres ABC. Den er nødvendig, hvis mennesket skal forstå sig selv og sine medmennesker og udvikle sig. Og videnskaben om de syv stråler kommer til at danne grundlaget for fremtidens psykologi.

Det femte emne er viden om livets og naturens cykliske lovmæssighed. Alt begynder med en fødsel, fortsætter med en opvækst, når et højdepunkt, bevæger sig mod et forfald og afgår ved døden. Og herefter gentages processen. Det gælder alt i naturen både i kosmos og i menneskeriget, og mennesket er ikke undtaget fra denne regel.

Derfor er det vigtigt at mennesket bliver fortrolig med læren om genfødsel eller reinkarnation, så den gamle dødsangst kan forsvinde. Døds­angst har været en af modstandskræfternes vigtigste våben til at holde mennesker i uvidenhed og angst for det ukendte, for hvis der kun er ét liv, og hvis der ikke er nogen mening med livet, drejer livet sig om at kæmpe for sin egoistiske ret. Det er denne opfattelse, der er alt for udbredt i den materialistiske verden i disse tider.

Kristus, Iman Mahdi,

Bodhisattvaen, Verdenslæreren

Kriser og problemer

På grund af menneskehedens hastigt voksende bevidsthedsudvikling, vil den i de kommende årtier nærme sig et gigantisk krisepunkt, hvor flere globale problemer kulminerer. Globale klimaproblemer, overbefolkning, sultproblemer, energimangel og ikke mindst menneskehedens binding til en materialistisk forbrugsverden. Udviklingen er bl.a. et resultat af, at den nye generation ikke har nogen autoriteter, de kan stole på. De er i virkeligheden "forældreløse". Religionerne har udspillet deres rolle på grund af dogmatisme, ortodoksi og krystallisering i bogstavelig fortolkning af de hellige skrifter, som udviklingen for længst er løbet fra. Naturvidenskaben er også fastlåst i et verdensbillede, hvor man nægter at acceptere, at mennesket lever i et multidimensionalt univers. Kun kernefysikken og de mest avancerede psykologer arbejder ud fra en hypotese om, at mennesket lever i en flerdimensional verden. For tiden er et af modstandskræfternes stærkeste våben den udbredte misbrug af euforiserende stoffer − især blandt verdens ungdom. Narkotika skader de finere indre legemer. Det medfører ofte, at den unge generation forfejler det planlagte mål med inkarnationen. Det er et meget alvorligt problem, for det er ungdommen, der skal føre evolutionen videre. Det er derfor nødvendigt at Hierarkiets øverste leder, Kristus, igen kommer til syne for at vejlede sin menneskehed.

Kristus

Kristus har mange navne. I Vesten kaldes han Kristus. Muslimerne venter på den store Iman Mahdi. Og i Østen venter man på Bodhisattvaen eller Verdenslæreren. I alle tidsaldre er det en Verdenslærer, der har grundlagt de forskellige religioner, så de passede til forskellige tidsaldre. Den esoteriske lære oplyser, at Verdenslæreren igen vil træde frem med sine disciple − mestrene − for at åbne øjnene på alle mennesker, sådan at mennesket forstår, at der er én menneskehed, og at alle har den samme Skaber.

DEN INDRE VERDENSSTYRELSE

At beskrive den esoteriske læres historie er som at beskrive en cirkel − evighedens og det uendeliges symbol. Den er uden begyndelse og slutning. Årsagen er, at der altid har eksisteret en esoterisk lære – dvs. en viden eller lære om tilværelsens indre og skjulte sider, som nogle få mennesker har haft kendskab til, og som rummer svarene på de evige spørgsmål, mennesket til enhver tid har stillet sig selv.

Det er derfor tanken at "bryde cirklen" på netop det sted, hvor stort set alle, der studerer den esoteriske lære, stiller spørgsmålet: "Hvor kommer denne viden fra?" "Hvorfra stammer svarene på de store spørgsmål, som forskere, filosoffer og tænkere gennem alle tider har stillet sig selv?" Svaret er: Fra medlemmer af Den Indre Verdensstyrelse! Fra mestrene. Ad forskellige kanaler har de givet svar på nogle af de mest fundamentale spørgsmål et menneske kan stille: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen? Og hvorfor?

Det drejer sig derfor om en meget stor informationsmængde, der ikke er samlet eller udtænkt af filosoffer eller tænkere, for det er viden, som stammer direkte fra mennesker, der er nået langt videre i udvikling end selv den mest avancerede del af menneskeheden. De er nået så langt i deres udvikling, at de har adgang til de bevidsthedssfærer, hvor alle begivenheder – alt, hvad der er sket på Jorden, siden den blev skabt for milliarder af år siden − er optegnet eller registreret. Det kan sammenlignes med en harddisk − planetens harddisk − som kun højere indviede har adgang til.

Fra disse kilder hører man, at for omkring 18½ millioner år siden ankom 105 meget højtudviklede skabninger til planeten. Disse skabninger kaldes "Flammeherrer". Lederen var − og er stadig − Sanat Kumara.

Årsagen til deres ankomst har forbindelse til nogle begivenheder langt tilbage i planetsystemets udvikling, men helt kort kan man sige, at Sanat Kumara og hans medarbejderes tilstedeværelse på planeten giver dem muligheder for at påvirke evolutionen langt mere effektivt, end hvis de befandt sig andre steder i solsystemet. Det var nødvendigt, fordi udviklingen af Jorden var sat tilbage i forhold til de andre planetsystemer ved specifikke begivenheder, og menneskeheden har derfor meget at "indhente", hvis den skal yde det planlagte bidrag til hele solsystemets udvikling. Det er årsagen til, at planeten Jorden kaldes en "sorgens planet". Dette emne omtales senere.

Ved ankomsten slog flammeherrerne sig ned et sted, som kaldes Gobi-ørkenen i Mongoliet, og her etablerede de det center, der kaldes Shamballa.

Planetens hovedcenter

og hjertecenter 

Den hierarkiske opbygning

Evolutionen på planeten kan illustreres med en pyramide. I toppen af pyramiden befinder Sanat Kumara sig. Han er personificeringen af den planetariske Logos. Sanat Kumara er derfor "verdens indre konge". Sanat Kumara repræsenterer det gigantiske planetariske væsen, som mennesket er en lille del af, og han er det nærmeste man kommer det bibelske begreb "Gud". Det var Sanat Kumara, Jesus refererede til, da han talte om "min Fader i Himlen". Det er denne ophøjede skabning, de kristne har bedt til de seneste 2.000 år, når de siger bønnen: "Vor Fader, du som er i Himlen". Shamballa er "Centret hvor Guds vilje er kendt". Det er planetens hovedcenter.

I sit rådskammer har Sanat Kumara sine nærmeste medarbejdere, der er de seks kumaraer eller aktivitetsbuddhaer. De tre kumaraer fungerer som Sanat Kumaras primære centre, og de formidler al energi, der bruges på planeten. De tre øvrige fungerer "indadtil" som forbindelsesled til Sollogos − det "højeste" gudsbegreb i solsystemet.

Næste trin i pyramiden er planetens hjertecenter, der rummer evolutionsplanens og den åndelige kærligheds og visdoms center. Hjertecentret udgør den anden del af "den indre verdensstyrelse", og centret har mange betegnelser: Det store Hvide Broderskab, Gruppen af fuldkomne sjæle, mestrene eller blot Hierarkiet. I Bibelen kaldes centret for "De helliges samfund". Centret fungerer som mellemled mellem Shamballa og de naturriger, der er under udvikling på planeten – dvs. mineralriget, planteriget, dyreriget og menneskeriget.

Planche - Livspyramiden

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Dette center har fire hovedfunktioner:

1. At opfange den rene energiimpuls fra Shamballa, formulere den som en evolutionsplan og overføre den til menneskeheden.
2. At udvikle selvbevidsthed i menneskeriget.
3. At udvikle bevidsthed i dyreriget, planteriget og mineralriget.
4. At være et inspirerende eksempel for menneskeheden.

Hierarkiet består af 63 medlemmer, hvoraf de 49 har valgt at have en fysisk krop. De bor forskellige steder på Jorden. De resterende 14 har med forbindelsen indadtil at gøre. På nuværende tidspunkt befinder Hierarkiets vigtigste center sig i Himalayabjergene på den tibetanske side af grænsen til Indien. Men selvom man ved, i hvilket større område de bor, er det umuligt at finde dem for andre end de mennesker, som de selv ønsker skal opsøge dem i deres fysiske skikkelser. På Atlantis' tid havde de deres center IBEZ i Andesbjergene

Sanat Kumaras departementer

I nutiden er der ved at ske en forandring, for det evolutionære fokus "flyttes" til Vesten", og det betyder, at flere af mestrene arbejder i Europa og USA

Planche - Sanat-Kumara

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Tre mestre

Det var specielt tre medlemmer af Hierarkiet, der fik til opgave at viderebringe en del af den esoteriske lære til særligt udvalgte mennesker. Det skete dels gennem telepatiske diktater og ved direkte undervisning, hvor modtageren kunne stille spørgsmål og få svar − dels gennem breve direkte fra mestrene. Disse Mesterbreve (Mahatma Letters) opbevares i Royal Library i London. Det skyldes, at deres oprindelse var og fortsat er et teknisk mysterium. De tre mestre var Morya, Kuthumi og Djwhal Khul, der også kaldes Tibetaneren. En nærmere beskrivelse af disse mestre kommer senere under kapitlet Visdommen mestre.

Det var mestrenes håb, at den mere avancerede del af menneskeheden havde gjort så store intellektuelle − eller muligvis intuitive − fremskridt, at den esoteriske lære kunne forstås og accepteres intellektuelt, og at der kunne gives en impuls til en ny cyklus med esoterisk eller åndsvidenskabelig forskning.

H.P. Blavatsky og Den Hemmelige Lære
Det blev især samarbejdet med den russiske kvinde Helena Petrovna Blavatsky − eller HPB, som man ofte kaldte hende − der blev indledningen til den indre verdensstyrelses forsøg på at "så" den esoteriske læres spæde frø i en materialistisk verden. De "nye" og revolutionerende tanker og idéer vakte voldsom modstand − både i naturvidenskabelige og i kirkelige kredse.

Det store gennembrud kom med H.P. Blavatskys udgivelse af Isis Unveiled i 1877 og Den Hemmelige Lære i 1888. Især Den Hemmelige Lære kom til at danne grundlaget for mange af eftertidens åndsvidenskabelige retninger og såkaldte new-age-bevægelser. Der er skrevet flere bøger om H.P. Blavatskys liv og livsværk, og det er virkelig spændende læsning.

Den Hemmelige Lære indeholder svært tilgængeligt stof med mange citater fra gamle tibetanske og hinduistiske skrifter. Derfor udkom der i årene efter H.P. Blavatsky en lang række fortolkninger − især på engelsk − af indviede forfattere, hvoraf de vigtigste er Annie Besant, Charles W. Leadbeater, Arthur Powell og Geoffrey Hodson.

H.P. Blavatsky

Djwhal Khul og Alice A. Bailey

I 1919 kontaktede den tibetanske mester Djwhal Khul den engelske kvinde, Alice A. Bailey med opfordring til at indlede et samarbejde om udgivelse af et meget omfattende esoterisk materiale. Efter en tænkepause accepterede hun samarbejdet, som varede i 30 år til 1949. Det resulterede i 24 bøger (ca. 12.000 sider), som sandsynligvis er den mest avancerede esoteriske litteratur menneskeheden endnu har set. Bøgerne blev skrevet på engelsk, men er i dag oversat til utallige sprog.

Alice A. Bailey

Mestrenes arbejde på det fysiske plan

Definitionen på en mester er et menneske, der har taget femte indvielse – et bevidsthedstrin, der kaldes Asekha-indvielsen eller mesterindvielsen. Hver indvielse fra tredje indvielse og opefter medfører en ufattelig udvidelse af bevidstheden. Det siges, at forskellen mellem et gennemsnitsmenneske og en mester, svarer til forskellen mellem et menneske og en hund. Et gammelt udsagn fra en af mestrene lyder sådan:

"For at forstå en mester, skal man selv være mester".

Det samme gælder for tredje og fjerde indviede.

En mesters arbejde på det fysiske plan udgør kun en mindre del af arbejdsområdet. Det fysiske legeme, som den femte indvielse tages i, bevares som en "støbeform" i lange tider med mulighed for manifestation af et fysisk legeme efter behov. Dette legeme er højt magnetiseret og fuldstændig fri for sygdomme og forfald. Det er forklaringen på de mange beretninger om mestre, der er flere hundrede år gamle.

En mester, der befinder sig i sit fysiske legeme, kan ikke omkomme ved ulykker eller attentater, for mesteren ved altid, hvad der vil ske i den nære eller fjerne fremtid. En mester er altid omgivet af en særlig gruppe devaer. De er usynlige for det menneskelige øje, og de har til opgave at hjælpe og beskytte mesteren.

En mester og mesterens opholdssted kan kun findes og ses af de mennesker, som mesteren selv ønsker, skal finde vej til stedet. Et illusionsslør skjuler stedet og giver mesteren fred til sit arbejde. I dag er Tibet besat af kinesiske soldater, men til trods for at de marcherer forbi eller overflyver området, vil de ikke være i stand til at se mestrenes tilholdssteder.

De psykiske evners "konge", det tredje øje, "Shivas altseende øje" bruger mesteren til at komme i forbindelse med andre medlemmer af Hierarkiet og sine disciple overalt på planeten.

En femte indviet skaber ved en viljeshandling et mayavirupa legeme[1] (en nøjagtig genpart af mesterens fysiske, astrale og mentale legemer). I disse legemer kan mesteren fungere overalt på de fysiske, astrale og mentale planer.

Billedet viser Apollonius foran kejser Domitian, som skal dømme ham til døden, men før dommen falder, udtaler Apollonius nogle profetier om kejseren, og derefter trækker han sin toga rundt om sig og forsvinder for øjnene af alle tilstedeværende og den chokerede kejser. Et øjeblik efter er han i Dikaearchia i Grækenland hos sine to disciple Demetrius og Dami − flere dages rejse fra Rom. Apollonius af Tyana var en efterfølgende inkarnation af Jesus af Nazareth.

Det primære i mestrenes arbejde er den viden og kontrol, de har over alle energityper. Deres virkelige storhed og magt ligger i denne evne, og man skal huske, at deres etik, moral og selvkontrol ligger lysår fra almindelige menneskers. Det er ikke uden grund, at man kalder dem for kærlighedens, visdommens og barmhjertighedens mestre.

En mester skaber sig selv. Gennem de mange inkarnationer "mestrer" denne overmenneskelige skikkelse det fysiske, astrale og mentale liv. Alle svagheder og fristelser er overvundet, når målet via de fem indvielser er nået. De fem indvielser er successive bevidsthedsudvidelser, som beskrives i detaljer her i e-bogen.

Mestrene må ikke gribe direkte ind i menneskets anliggender. Den frie vilje og udviklingen af skelneevnen er vigtigere end selv katastrofale fejltagelser – for kun på denne måde lærer menneskeheden i kraft af dyrekøbte erfaringer.

Denne korte beskrivelse af mestrene udgør naturligvis kun en lille del af den viden, man har om dem og deres arbejde. Men langt størstedelen værner de om. Det er deres hemmeligheder.

_________________________________

[1] Mayavirupa er sanskritbetegnelsen for “illusionslegemet”. Mayavirupa er et legeme, der midlertidigt dannes, når en mester af en eller anden grund ønsker at stige ned til et lavere eksistensplan og derfor ved en viljeshandling (kriyashakti) danner et legeme i passende stof.

_________________________________

REINKARNATION & KARMA

01

Reinkarnation og karma er nok det esoteriske delemne, der interesserer de fleste søgende mennesker allermest. Ordet "reinkarnation" stammer fra det latinske "in carno" eller "re-in-carno", der betyder "igen i kødet". Det kan også oversættes til "genfødsel" eller "gentagende tilsynekomst".

De to begreber har den mest dybtgående betydning for menneskets livsforståelse. De giver en forklaring på et af menneskehedens største spørgsmål: Er der et liv efter dette. Og det rejser straks en række andre spørgsmål: "Hvordan er dette efterliv?" "Hvad er forklaringen på den store forskel på mennesker og deres skæbne?" "Hvorfor fødes nogle blinde, døve eller multihandicappede, mens andre fødes sunde og raske og til lykke og rigdom?"

Reinkarnations- og karmaloven er udtryk for universelle lovmæssigheder. Det er en kendsgerning, at alt i Universet har en begyndelse, en opvækst, et højdepunkt, forfald og død – og derefter opstår en ny cyklus. Det gælder alt i naturen. Stjerner og galakser fødes, lever, dør og genopstår. Så hvorfor skulle mennesket som den eneste skabning i Universet være undtaget fra denne universelle lov?

Reinkarnationstanken

Tanken om at mennesket reinkarnerer er lige så gammel som mennesket selv. Alle store religioner har reinkarnationstanken som en vigtig element i deres lære. Dog er den i kristendommen blevet skjult og meget uklar, og det skyldes ikke mindst de dybtgående redigeringer af Bibelen, der fandt sted på de store kirkemøder i Nicaea år 325 og Konstantinopel år 551. Her blev grunden lagt til kristendommen som en magtreligion, hvor Kirkens primære formål var at holde mennesker i uvidenhed – blandt andet skulle de ikke have kendskab til reinkarnationstanken. Det er en historisk kendsgerning, at de første kirkefædre havde reinkarnationstanken med i deres skrifter og taler.

Dette magtmisbrug og denne fortielse er først ved at blive brudt i denne tid. I den kristne periode har menneskeheden oplevet utallige religionskrige, korstog, inkvisition, hekseafbrændinger og herunder forfølgelse af naturvidenskabens forskere og tænkere, og det medfører at der i mange naturvidenskabelige kredse stadig er en dyb mistillid til alt, hvad der har med kirke, religion og tro at gøre. Bruddet med dette magtmonopol begyndte for alvor med Luthers oprør mod Romerkirken. Og i nutiden er der en stærkt voksende mangel på interesse for teologi, ortodoksi og kristendom.

Den naturvidenskabelige, materialistiske og teknologiske udvikling har generelt vendt menneskets bevidsthed mod et meget konkret og mekanistisk verdensbillede, hvor de fundamentale spørgsmål, der vedrører selve livet og bevidstheden, fortsat er uafklarede. Og fra naturvidenskabelig og politisk side har man ikke interesse i at investere penge og kræfter i denne forskning, for der er hverken profit eller prestige i sådant et forskningsprojekt − dog med få undtagelser, som der vendes tilbage til.

Men det er er et stort problem, at forældre, lærere, præster, psykologer og naturvidenskabens forskere ikke kan svare på livets mest fundamentale spørgsmål, som presser sig på i nutidens vestlige civilisation.

Den kendte psykiater Viktor Frankl skriver i sin bog The Unheard Cry for Meaning, at på et amerikansk universitet havde 60 studerende forsøgt at begå selvmord. De overlevede, og efterfølgende blev de spurgt om, hvorfor de havde forsøgt at tage deres liv. 85% af de adspurgte sagde, at de fandt livet meningsløst.

Viktor Frankl konkluderer, at den samme holdning må findes overalt i den vestlige verden. Det giver måske forklaringen på det udbredte stofmisbrug især blandt de unge:

"Vi har kun dette ene liv!" "Der er ingen mening med livet! Tag høretelefonerne på, og søg glemsel i musikkens og de syntetiske stoffers rus!"

Reinkarnations- og karmaloven

Der er derfor god grund til at foretage et nærmere studie af de to fundamentale love − reinkarnations- og karmaloven. Indledningsvis er det nødvendigt at behandle lovene hver for sig, men det vil senere blive indlysende, at de to love er to sider af samme sag. De kan ikke adskilles − de er hinandens forudsætning.

Hovedprincippet i reinkarnationsloven er, at alle mennesker genfødes i nye legemer for at kunne fortsætte deres udvikling. Det er logisk, at intet menneske i ét liv kan nå at blive "fuldkommen som vor Fader i Himlen", som er menneskets mål ifølge Bibelen. Man kan bare tænke på de mange mennesker, der dør vuggedøden eller omkommer i en tidlig alder i krig, trafikulykker, naturkatastrofer osv.

En anerkendt esoteriker har engang sagt: "Hvad du ikke når i det ene liv, får du chancen for at nå i et efterfølgende liv". Man har i den åndsvidenskabelige litteratur kaldt denne naturlov for "loven om stadig fornyelse" − den periodiske lov eller den cykliske lov. Loven kommer til udtryk som en proces, der får alt levende til at udvikle sig ved hjælp af gentagne kredsløb. Man kender det fra årstidernes kredsløb, døgnets kredsløb, søvn- og vågentilstand, planeternes og Solens permanente kredsløbsbevægelse osv.

Alt pulserer og vekselvirker mellem udvidelse og sammentrækning – mellem aktivitet og hvile. Alt fødes, vokser, modnes, dør og genopstår i nye skikkelser. Dette er selve "livets pulsslag".

Det er vigtigt at huske, at det er bevidstheden, der overlever den fysiske død. Bevidstheden er totalsummen af menneskets tanker, følelser og vilje. Det, der dør, er den fysiske krop. Stoffet gives tilbage til naturen og indgår i det store kredsløb eller naturens genbrug.

Man kan stille spørgsmålet: Hvor meget vejer og måler kærlighed, længsler, begær, jalousi og håb? Svaret er "INTET"! Det samme gælder tanker og idéer. De måler og vejer INTET, og alligevel er det dem, der styrer og dominerer livet og handlingerne, og det er dem, der giver en oplevelse af "jeg-bevidsthed".

Det er derfor vigtigt at slå fast: BEVIDSTHEDEN ER UDØDELIG − og den kan fungere uden en fysisk krop. Hvordan den fungerer efter døden, beskrives i et senere afsnit under menneskets finere legemer, de syv bevidsthedsplaner og livet efter døden.

Den vestlige civilisation er så gennemsyret af kropsbevidsthed, at det fuldstændigt skygger for den åndsvidenskabelige kendsgerning, at:

"MENNESKET ER IKKE DEN FYSISKE KROP".

Karma: Loven om årsag og virkning

Herefter skal der fokuseres på den anden store universelle naturlov − loven om årsag og virkning, der også kaldes karmaloven. Ordet karma stammer fra det ældgamle sprog sanskrit, og karma betyder "handling" eller "aktivitet". Ordet karma er ved at indgå i det almindelige sprogbrug.

Enhver handling eller aktivitet opstår af en årsag,

som skaber en virkning eller en effekt.

Princippet bag karmalovens lovmæssighed er den kendsgerning, at alle handlinger eller aktiviteter hos alle levende væsener − uanset om det er fysiske, følelses- eller tankemæssige − er opstået af en årsag, og de vender tilbage som en virkning. Virkningen er uundgåelig, og den vil vise sig før eller senere – i dette liv eller i et kommende.

Naturvidenskaben har påvist, at ingen partikel kan sættes i bevægelse, uden at det skaber en virkning. F.eks. vil en sten, der kastes op i luften, uundgåeligt vende tilbage til jorden på grund af tyngdeloven.

Når kemikere blander kemikalier, kan effekten af kombinationen blive øjeblikkelig eller forsinket − og denne lovmæssighed gælder også i det levende menneskes kemi. Det medfører, at når mennesket tænker, føler og handler, viser resultatet sig straks, eller det udskydes på grund af skjulte faktorer, dvs. den intelligente styring af loven, som omtales senere.

Der opereres her med både fysiske og moralske lovmæssigheder, for alle tanker, følelser og handlinger er til en vis grad forstyrrelser i både menneskets og Universets ligevægt, og loven vil altid forsøge at genoprette ligevægt eller balance.

Livet kan sammenlignes med et pendul. Trækkes det med en bestemt kraft (menneskets handlinger) til den ene side, vil det ifølge den karmiske lov svinge nøjagtig lige så langt til den modsatte side (de virkninger, man oplever som resultat af tidligere handlinger.)

Konsekvensen af at kende og respektere denne lovmæssighed og forsøge at leve i overensstemmelse med den er, at man bliver klar over, at menneskets situation altid er et resultat af egne handlinger. Bibelen udtrykker det på denne måde:

"Hvad et menneske sår, skal det høste."[1]

Karmaprincippet kendes også fra hverdagen, når man bruger ordsprog som f.eks.: "Man ligger, som man reder" … eller "som man råber i skoven, får man svar" … eller "alle, som griber til sværd, skal omkomme ved sværd".[2] Man siger at tryk avler modtryk, vold avler vold osv., men man kan også sige, at glæde avler glæde.

Som før nævnt virker karma på flere planer. Der er karma skabt af handlinger på det fysiske plan, karma skabt af følelser på astralplanet og karma skabt af tanker på mentalplanet. Tilsammen danner de et helhedsmønster − menneskets karmiske situation.

Mange opfatter karmaloven som en "straffende lov" eller en lov, der udelukkende omhandler "gæld" eller "synder". Intet er mere fejlagtigt! Karmaloven vedrører alle situationer, alle tanker, alle følelser og alle handlinger – både de gode og de mindre gode. Karma er ikke en straffende naturlov − den virker bare – på godt og ondt! Den er som autoværnet på motorvejene. Den sørger for, at mennesket bliver på vejen − udviklingens og skæbnens vej

Mennesket er selvskabt

I alle livets situationer skaber mennesket selv sin karma. ALLE ER SIN EGEN SKÆBNEDANNER! Det betyder, at man i denne inkarnation skaber grundlaget for næste liv. Behandler man sine børn godt og kærligt, vil man selv møde kærlighed og forståelse hos de kommende forældre. Det menneske, der mishandler sin partner og sine børn, vil selv møde den samme brutalitet i et kommende liv − ikke for at blive straffet, men for at lære, at sådan behandler man ikke de mennesker, man har i sin varetægt. I praksis kan det medføre, at rollerne byttes om. Den voldelige mand inkarnerer eksempelvis næste gang som kvinde, der får en dominerende mand, der måske både drikker og er voldelig. I dette gensidige rollemønster lærer man en evig lektie.

Den næste inkarnation tilrettelægges på grundlag af, hvor langt et menneske er nået i sin udvikling – dvs. i forædlingen af tanker, følelser og handlinger. Det er i lyset af denne afbalancerende og harmoniserende naturlov, at man skal forstå de mange lidelser, menneskeheden gennemgår overalt på Jorden. Uafhængigt af forudfattede meninger og fastlåste holdninger, skal man betragte menneskers lidelser, handicap og ofte elendige livsforhold som et resultat af tanker, følelser og handlinger, der er begået i tidligere liv.

Ifølge åndsvidenskaben er denne naturlov inddelt i forskellige typer af karma:

Det er ofte lovgivning, domstole og politi, der tager sig af denne type karma. Langt de fleste forbrydelser bliver imidlertid aldrig opdaget, men alt, hvad mennesket tænker, føler og gør, bliver registreret i den interne "databank". I sidste instans er det derfor den karmiske lov, der er en garanti for, at fuldkommen retfærdighed altid sker fyldest.

Men i dette lidt selvcentrerede karmiske mønster må man ikke glemme, at der findes overordnede karmiske mønstre, som ethvert menneske er underlagt, og disse mønstre vil i vid udstrækning overskygge den personlige karma:

Familiekarmaen, som varierer meget fra familie til familie. Man kan være bundet til forældre og søskende af kærlighed, men det kan også være gamle "fjender", der bliver forældre eller søskende, og det er opgaven at forvandle de negative og fjendtlige forbindelser til noget positivt. Had og kærlighed er polære modsætninger, der begge binder mennesker til hinanden.

Den nationale karma vedrører de særlige karmiske mønstre, som forskellige nationer har opbygget. Man ser vidt forskellige mønstre, når man iagttager lande som f.eks. Rusland, Polen, USA, Tyskland, Israel eller det tidligere Jugoslavien − og ikke mindst de nordiske lande, der har en usædvanlig "god" karma.

Racekarmaen – er den karma, der vedrører de forskellige racer på Jorden − den sorte, røde, gule og den hvide race. Disse karmiske mønstre er ofte meget forskellige. Enhver kan se den store forskel, der er på den "sorte" race og den "hvide" race, hvor førstnævnte lider under sult, tørke, etniske krige, korruption og uudviklede ledere − naturligvis med enkelte undtagelser.

Den planetariske karma, som vedrører den karma hele planeten har, og dermed det planetariske samspil med andre planeter i det store sollegeme − og således videre ud i Universet.

Denne meget kortfattede beskrivelse skal afsluttes med en beskrivelse af principperne for karma, men samtidig er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at det er et af de vanskeligste emner at forklare. Der ligger en ufattelig visdom og genialitet bag administrationen af de karmiske love. Der er skrevet utallige bøger med mange relevante detaljer om dette emne, og nogle af dem præsenteres i litteraturlisten sidst i e-bogen.

Alle de karmiske mønstre, er intelligent styret af bevidstheder, som i Bibelen kaldes "de optegnende engle". Disse bevidstheder findes på alle eksistensplaner, og de sørger for, at den fulde afbalancering og retfærdighed altid sker fyldest. Åndsvidenskaben fortæller, at de øverste karmiske intelligenser på denne planet − de fire Lipikaer − rangerer på højde med Jordens indre konge − Sanat Kumara − og de har direkte reference til Sollogos. 

Forskningen om reinkarnation

Mange mennesker er fastlåst i forudfattede meninger i spørgsmålet om reinkarnation (og det kan skyldes religiøs indflydelse eller simpelthen uvidenhed), men de vil opdage, at når de læser bøger og afhandlinger med de utallige forskningsresultater, der omhandler reinkarnation, stilles de over for så indiskutable indicier, at kriterierne for naturvidenskabeligt bevis reelt er til stede.

Forskningen om reinkarnation begyndte at tage fart efter Anden Verdenskrig. Psykologer og naturvidenskabens forskere − som f.eks. Elisabeth Kübler Ross, Raymond A. Moody og Helen Wambach − vakte opsigt i vide kredse med deres forskning. De kan betegnes som pionerer inden for dette felt.

Forskere som Jan Stevenson, der allerede i 50’erne udgav sin bog Tyve tilfælde af formodet reinkarnation, er blevet videreført af forskere fra University of Virginia, som har undersøgt 2.700 tilfælde rundt om på Jorden. Og deres konklusion er: At reinkarnation er den eneste mulige forklaring på disse tilfælde. Flere universiteter i USA tog udfordringen op, og på grundlag af strenge naturvidenskabelige kriterier − ofte i samarbejde med hospitaler og hospicer − konkluderer de, at en eller anden form for liv efter døden er den eneste mulige forklaring. Andre har bekræftet teorien på grundlag af interviews af især børn overalt i verden, for børnene kunne i detaljer beskrive deres tidligere liv. Det drejer sig om tusindvis af tilfælde, hvor forskerne konkluderer, at reinkarnation er den eneste mulige forklaring.

Nær-død-oplevelser

Et interessant forskningsområde er nær-død-oplevelser − på engelsk NDE (near-death-experiences). Denvers St. Luke's Hospital i USA, optegnede gennem 20 år rapporter over 2.300 patienter, der har oplevet NED, og dr. Schoonmakers arbejde har medført, at flere hospitaler rundt om i verden betragter nær-død-oplevelser som et anerkendt forskningsområde.

Den gennemgående beskrivelse, som patienterne oplever, er:

"I begyndelsen høres en ringetone. Læger og sygeplejersker erklærer patienten for død. Patienten hører disse udtalelser, og ser ofte, hvordan der arbejdes på at bringe den døde tilbage til livet. De observerer, at de betragter deres krop udefra, og de undrer sig over, at de kan være bevidste uden for deres krop. Efter et stykke tid viser der sig en tunnel med et lys for enden af tunnelen. De føler sig tiltrukket af lyset, og for enden af tunnelen modtages de af flere mennesker, som viser sig at være familie og venner, som tidligere er afgået ved døden. Flere beskriver et lysende væsen af stor klarhed, som udstråler kærlighed. De fleste tror, at det er et guddommeligt væsen. På et tidspunkt hører de, at der − uden ord − siges, at tiden ikke er inde til at dø, og at de skal tilbage til kroppen. Mange udtrykker modvilje mod at skulle tilbage til en måske syg krop. De vil hellere blive på dette ophøjede sted."

I Tv og i bøger har utallige i hypnotisk tilstand beskrevet tidligere liv − de såkaldte regressioner. Flere Tv-stationer har undersøgt disse udsagn, og de har ført mennesker til de steder, hvor de påstod, at de har levet tidligere − ofte med overraskende bekræftelser på detaljerede informationer.

Et andet område, som mange mennesker har oplevet eller hørt om, er de såkaldte "deja-vu-oplevelser", hvor mennesker på rejser i udlandet føler, at her har de været før − eller de får en klar fornemmelse af, at de kender et andet menneske uden at kunne forklare hvorfor!

Michael Newton − Ph.D. i rådgivning og hypnoseterapeut fra Florida i USA − opdagede ved et "tilfælde", at hans klienter ved fuld bevidsthed fortalte detaljeret om, hvad der skete, dengang de døde "sidste gang". Hans forskning har gjort ham verdensberømt, og han har uddannet mange terapeuter, som viderefører hans arbejde.

Dette vigtige arbejde dokumenterer åndsvidenskabens oplysninger. I sine bøger beskriver han blot et udvalg af tusindvis af klientoplevelser af dødsprocessen, og de beskriver, hvordan klienterne fik deres tidligere liv at se i et panoramisk overblik. De så, hvordan deres kære som en slags "fødselshjælpere" modtog den afdøde. Og i det videre forløb så de, hvordan voldsomme traumer blev "vasket væk" i kærlige energistråler. Bearbejdningen fortsatte i grupper, hvor man afslappet kunne forholde sig til både de gode og de mindre gode handlinger, følelser og tanker, der havde styret den fysiske inkarnation.

Efter kortere eller længere tid blev de ført til et center, hvor man på store skærme blev præsenteret for en kommende inkarnation, hvor man i nogle tilfælde kunne vælge mellem flere inkarnationsmuligheder og inden for visse begrænsninger vælge land, forældre og køn inden selve undfangelsen og fosterstadiet.

Selve regressionen blev gennemført, mens klienten var fuldt bevidst, og de fleste har senere fortalt, at oplevelsen fuldstændig forandrede deres syn på den nuværende inkarnation og de mennesker, som de karmisk er knyttet til i det aktuelle liv.

Summa summarum så er − som tidligere nævnt − indicierne så overvældende, at hvis man seriøst studerer emnet om reinkarnation og karma og stadig nægter at acceptere de indlysende indicier, så skyldes det et bevidst fravalg. Man vil simpelthen ikke arbejde med emnet som en hypotese – og alle har naturligvis ret til at foretage dette valg.

Maleri af Hieronymus Bosch, der viser tunneloplevelsen.

_________________________________

[1] Brevet til Galaterne, 6,7. Paulus' Brev til Galaterne, ofte kaldet Galaterbrevet eller forkortet Gal., er den 9. bog i Det Nye Testamentes kanon og det 4. af apostlen Paulus' breve.

[2] Matthæusevangeliet, 26,52

_________________________________

REINKARNATION & KARMA

02

Tanker og beretninger om disse fundamentale love.

"Her hviler bogtrykker B. Franklins legeme

som bindet af en gammel bog,

hvis indhold er revet ud

og berøvet sin titel og forgyldning

til glæde for ormene.

Men værket vil ikke gå tabt.

Det vil, som han troede, komme til syne

i en ny og mere elegant udgave

revideret og rettet for trykfejl af forfatteren selv."

Benjamin Franklin

Citatet illustrerer med al ønskelig tydelighed, at reinkarnationstanken allerede længe har påvirket førende kulturpersonligheder i den vestlige verden. Teksten skulle have smykket opfinderen, filosoffen og statsmanden Benjamin Franklins gravsten (1708-1790), og den vidner om både lune og en urokkelig personlig overbevisning hos et menneske, der var indbegrebet af samfundssind og foretagsomhed.

W.Q. Judge og Johann Wolfgang von Goethe

Teosoffen og esoterikeren W.Q. Judge udtalte disse ord om reinkarnation og karma:

"Menneskehedens tanker skal påvirkes i en ny retning, og det kan kun gøres ved at reinkarnations- og karmaloven udbredes til menneskeheden."

Benjamin Franklins og W.Q. Judges udtalelser ikke alene forklarer mange ting, men de har − på grund af deres sandhed og nære forbindelse med menneskelivet − også en iboende kraft. Hvis man først har hørt om reinkarnations- og karmaloven, glemmer man den sjældent, og selvom man er imod den, har den en gådefuld evne til at forblive i menneskets sind, indtil man på trods af den oprindelige reaktion, til sidst er nødt til at acceptere den.

Retfærdighed er noget alle sætter pris på, og karmas nøjagtige retfærdighed appellerer selv til det menneske, der lider hårdt. Selv hvis man ser bort fra retfærdighedsprincippet og gør gode gerninger udelukkende for at skabe god karma, er det godt, for så vil man blive genfødt under omstændigheder, der er gunstige for en videre udvikling af det gode!

Denne holdning til reinkarnationstanken står ikke alene. Udtalelser fra tænkere, filosoffer, kunstnere og politikere om deres holdning til disse fundamentale spørgsmål er utallige.

Digteren og filosoffen Wolfgang Goethe sagde:

"Jeg er sikker på, at jeg har været her tusinde gange før, og jeg håber at komme igen tusind gange mere. Mennesket er en dialog mellem Gud og naturen. På andre planeter vil denne dialog uden tvivl være af en højere og mere mystisk karakter."

Johann Wolfgang von Goethe

Henry Ford, Richard Wagner,

Gustav Mahler og Jean Sibelius

Henry Ford

I et interview, som Henry Ford gav den 27. april 1938, udtalte han:

"Da jeg var ung, var jeg ligesom mange andre forvirret. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: ’Hvorfor er vi her?’ Jeg fik ikke noget svar. En dag fik jeg en lille bog fra en ven. Denne bog gav mig svarene på det, jeg søgte. Det forandrede hele mit liv. Da jeg opdagede at loven om reinkarnation eksisterede, var det som om, jeg havde fundet den universelle plan. Nogen tror, at genialitet er en gave eller talent, men det er frugten af erfaringer fra mange liv. Nogle mennesker er ældre sjæle end andre, og derfor ved de mere. Tanken om reinkarnation gav mig fred i sindet".

Richard Wagner

Richard Wagners interesse for reinkarnation begyndte, da han var en ung mand i tyverne. Han skrev i et brev til sin veninde Mathilde Wesendonck, at han var en "ubevidst buddhist". Hans kærlighed til buddhismen begyndte med studiet af Schopenhauer, og han blev inspireret til at komponere en reinkarnationsopera − Der Sieger − baseret på en legende om Buddha.

Hans brændende tro på reinkarnation går som en rød tråd gennem mange af hans breve til vennerne, og denne overbevisning inspirerede ham også til at skrive operaerne, Tristan og Isolde og Parcifal.

I en biografi om den store komponist Gustav Mahler (billedet th.) − skrevet af hans nære ven Richard Specht − har han med overbevisning sagt:

"Alle vender tilbage − det er denne vished, der giver mening i livet, og det betyder intet, hvis man ikke kan huske sine tidligere liv. Hvad der tæller, er bestræbelsen efter at nå fuldkommenheden, som alle vil opnå gennem de mange inkarnationer."

Jean Sibelius identificerede sig med markerne, skovene, søerne og himlen. Til sin svigersøn sagde han:

"For millioner af år siden − i en af mine tidligere inkarnationer − må jeg have haft relationer til svaner og vilde gæs, for jeg kan stadig føle dette tilhørsforhold".

Paul Gauguin, Wassili Kandinsky,

Piet Mondrian, Paul Klee m.fl.

Paul Gauguin - Wassili Kandinsky - Piet Mondrian - Paul Klee

Kunstmalerne Paul Gauguin, Wassili Kandinsky, Piet Mondrian og Paul Klee har alle udtalt sig anerkendende om reinkarnationstanken på hver deres måde.

Den irske digter og nobelpristager William B. Yeats (billedet tv.), som blev valgt til "århundredets poet", har påvirket en hel generation med sine tanker om reinkarnation.

Forfatterne Oscar Wilde, James Joyce, Jack London, D.H. Lawrence (Lawrence of Arabia), T.S Eliot, Thornton Wilder, L. Frank Baum (Troldmanden fra OZ), Balzac, Flammarion og ikke mindst Conan Doyle (Sherlock Holmes) var markante forkæmpere for reinkarnationstanken. Alle disse forfattere gav udryk for reinkarnationstanken i deres bøger.

Leo Tolstoj (billedet herunder), den store russiske forfatter, skrev også om reinkarnation. FN fejrede i 1978 hans 150 års fødselsdag og konstaterede, at han var den mest læste forfatter i verden. I sin bog Min tilståelse fortæller han, at da han var på højden af sin karriere som forfatter, ville han begå selvmord. Han kunne ikke finde den dybere mening med sit liv. Han skrev:

"Hvad betyder det, at jeg er mere læst og berømt end Gogol, Pushkin, Shakespeare og Molière, når det hele en dag er forbi, og jeg og mine bøger er glemt?"

Til spørgsmålet om selvmord skrev han i sin dagbog:

"Hvor ville det være interessant at skrive en historie om en mand, der begik selvmord i sit tidligere liv, og i sit nuværende liv føler den samme trang til at tage sit liv, men når til den konklusion, at han skal fuldføre sin pligt (dharma) i dette liv. Denne mand vil være vísere end andre."

Tolstoj troede, at hvis man kunne huske sine tidligere liv, ville man være vísere!

Dette spørgsmål rejser et problem, som mange, der tror på reinkarnation, ofte stiller, og det skal nu overvejes:

I sin bog Reinkarnation i kristendommen skriver professor Geddes MacGregor, der var præst i Westminster Abbey:

"Hvis jeg var i stand til at huske hundreder af mine tidligere inkarnationer, som eksempelvis et liv som bondemand i Babylon, hofnar ved kong Philips hof, et kort liv i Dickens England eller som en ulykkelig russisk prinsesse − det ville jeg ikke være i stand til at bære? En af de største gaver, Skaberen har givet, er den barmhjertige glemsel af ofte grusomme og tragiske liv. Nej – man har nok i bevidstheden om dette liv."

Det er tidligere nævnt, at den amerikanske psykiater Ian Stevenson med sin bog Tyve tilfælde af formodet reinkarnation, startede en bølge, hvor læger, psykiater o.a. begyndte at forske i reinkarnation og ud-af-kroppen oplevelser, og på University of Virginia Medical Center, har han og en gruppe forskere i 40 år forsket i disse emner, og i deres database (2001) har de samlet 2.700 tilfælde.

Her er to af disse tilfælde:

Tilfældet Maria

Dr. Ian Stevenson

Dr. Ian Stevenson

– oplyser i sine mange rapporter om en pige, der blev født på en stor ranch i Brasilien. Hendes navn var Maria. Hun blev hjerteveninde med en skolelærers kone ved navn Ida – meget imod hendes fars vilje. Da hun som ung kvinde blev forelsket i en ung mand, modsatte hendes far sig meget bestemt deres forhold, og den unge mand begik selvmord i fortvivlelse. Maria besluttede derfor, at hun også ville begå selvmord. Hun udsatte sig for så koldt og fugtigt vejr, at hun fik lungebetændelse, og kort efter var hun død – til stor fortvivlelse for hendes far.

Inden sin død betroede hun Ida, at hun selv havde udsat sig for kulde og fugt, fordi hun ville dø – "men du skal ikke sørge over mig, når jeg er død, for jeg kommer igen som din datter, og så vil du vide at det var sandt!"

Få år efter fik Ida en lille datter, som hun kaldte Marta. Da hun voksede op, viste hun de samme karakteregenskaber som Maria, og da hun var 2 år, fik hun besøg af sin godsejerfader fra tidligere liv. Da han sad i en stol, krøb hun op til ham, pillede i hans skæg og sagde "hello papa!"

Da hun fortsatte med at beskrive detaljer fra sit tidligere liv, blev dr. Stevenson tilkaldt, og hendes tilfælde blev et af de mest detaljerede og veldokumenterede, fordi Marta kunne beskrive intime detaljer, der alle kunne bekræftes.

En af Martas svagheder var, at hun var meget følsom overfor kulde og fugt. Hun blev let syg i de svage lunger og bronkier. Hun havde med andre ord en karmisk svaghed. Da hun blev 18 år, fik hun en voldsom lyst til at begå selvmord, men hun vidste, at det havde hun gjort sidste gang, hun levede, og derfor overvandt hun trangen til selvmord.

Tilfældet Kemal Atasoys

Dr. Jürgen Keil, en østrigsk psykolog og medlem af forskerteamet på Virginia University, lyttede, da tyrkeren Kemal Atasoys seksårige søn tillidsfuldt fortalte om enkeltheder fra et tidligere liv, som han påstod at han kunne huske. De mødtes i drengens hjem − et luksuriøst hus i et højere middelklassekvarter. Sammen med dem var dr. Keils tolk og Kemals forældre − et veluddannet ægtepar, som nogle gange morede sig over den begejstring, som den lille dreng viste under beskrivelsen af sine oplevelser. Han sagde, at han havde boet i Istanbul 800 km borte. Han oplyste, at hans families navn havde været Karakas, og at han havde været en rig armensk kristen, som boede i et stort treetagers hus. Huset, sagde han, lå ved siden af et hus, der tilhørte en kvinde ved navn Aysegul − en velkendt personlighed i Tyrkiet, som havde forladt landet på grund af juridiske problemer. Kemal sagde, at hans hjem lå ved vandet, hvor både blev fortøjet, og at der lå en kirke bag ved det. Han sagde også, at hans kone og børn havde græske fornavne. Han sagde desuden, at han ofte gik med en stor lædertaske, og at han kun boede i huset en del af året.

Ingen vidste, om Kemals historie var sand, da han mødte dr. Keil i 1997. Hans forældre kendte ingen i Istanbul. Faktisk havde Kemal og hans mor aldrig været der, og hans far havde kun haft to forretningsmæssige besøg i byen. Desuden kendte familien ingen armeniere. Hans forældre var alevi-muslimer − en gruppe, der tror på reinkarnation − men de oplevede ikke, at Kemals udsagn, som han havde fortalt om lige fra han var en lille fyr på to år, var særligt vigtige.

Da dr. Keil og hans tolk tog til Istanbul, fandt de Ayseguls hus og den kvinde Kemal havde omtalt. Ved siden af huset lå der en tom treetagers bygning, som svarede præcist til Kemals beskrivelse – den lå ved vandkanten, hvor både blev fortøjet og bag huset lå den omtalte kirke. Dr. Keil havde derefter besvær med at finde bevis på, at den person, som Kemal havde beskrevet, nogen sinde havde boet der. Ingen armeniere boede i den del af Istanbul på det tidspunkt, og dr. Keil kunne ikke finde nogen, der huskede, at der nogen sinde havde boet armeniere der. Da han vendte tilbage til Istanbul senere på året, talte han med armenske kirkeembedsmænd, som fortalte ham, at de ikke var bekendt med, at en armenier nogen sinde havde boet der, men en brand havde tilintetgjort mange af optegnelserne.

Dr. Keil talte med en ældre mand i nabolaget, som sagde, at der bestemt havde boet en armenier i dette hus mange år tidligere, og at kirkeembedsmændene blot var for unge til at huske så langt tilbage.

Året efter tog han for tredje gang til området og udspurgte en lokalhistoriker. Han fortalte, at en rig armensk kristen faktisk havde boet i huset. Han var den eneste armenier i området, og hans familienavn var Karakas. Hans kone var græskortodoks, og ægteparret havde tre børn. Han sagde, at Karakas-klanen boede i en anden del af Istanbul, at de handlede med lædervarer, at den omtalte afdøde mand gik ofte med en stor lædertaske, og at han døde i 1940 eller 1941.

Hvordan kunne den lille dreng, som boede i en by 800 km borte, vide så mange ting om en mand, der var død 50 år før drengen var født? Hvilken mulig forklaring kunne der være? Kemal havde et meget enkelt svar: At han havde været denne mand i et tidligere liv.

Tilfældet Charles Lindbergh

I spørgsmålet om ud-af-kroppen oplevelser er der utallige rapporter, men beretningen om Charles Lindbergh er i særklasse:

I sin selvbiografi, som udkom kort før Charles Lindbergh døde, skriver han, at han før flyvningen over Atlanten ikke troede på Gud. Hans "gud" var naturvidenskabens verden.

Natten før han skulle flyve, sov han næsten ikke. Derfor var han dødtræt, da han satte sig op i maskinen The Spirit of Saint Louis. Turen skulle vare 34 timer, men allerede efter få timer blev han så træt, at han faldt i søvn – til sin store overraskelse oplevede han det, der i nutiden kaldes en ud-af-kroppen oplevelse. Han så sin sovende krop sidde ved styrepinden. Men hans overraskelse blev endnu større, da han så, at maskinen var fyldt med mennesker, som han genkendte som sine gamle afdøde venner og flyvekammerater − og det var dem, der styrede maskinen. Det skete flere gange undervejs. Da han landede stod der flere tusinde mennesker for at tage imod den første atlanterhavsflyver, og på det tidspunkt var han frisk og udsovet!

Alt dette fortalte han ikke noget om før i sin selvbiografi, men denne oplevelse gjorde, at han nu vidste, at når man er død, så er man ikke død – for uden deres hjælp var han styrtet i havet. Derefter troede han på reinkarnation

Grænsepæle

Der er indsamlet utallige beretninger overalt på Jorden − navnlig om børn, der kan huske deres tidligere liv. Og hvad angår ud-af-kroppen oplevelser så viste det sig ved en Gallup-undersøgelse i 1989, at 2,7 millioner amerikanere har haft en ud-af-kroppen oplevelse.

Der findes bøger i hundredvis om disse oplevelser, for de er indsamlet overalt, og der kommer til hele tiden nye.

Naturvidenskaben og menneskeheden bliver på et tidspunkt overbevist om, at disse universelle love er virkelige, og det vil ændre hele det naturvidenskabelige verdensbillede. Flere videnskabsgrene vil blive tvunget til at revidere deres holdninger til livet og døden. Psykologien er den videnskabsgren, der fylder mest på bibliotekernes hylder, og psykologerne vil blive nødt til at fjerne de grænsepæle, de selv har sat op. Det drejer sig bl.a. om påstanden om at livet starter ved fødslen og slutter med døden.

I forskernes arbejde med mennesker bliver de nødt til at tage alle de lidelser og traumer i betragtning, som utallige millioner har oplevet i to store verdenskrige, for slet ikke at tale om den forfølgelse, som religioner har udsat utallige mennesker for på grund af race og tro, og fordi de vovede at fortælle, at de havde en anden opfattelse af sandheden end den anerkendte.

Menneskeheden vil få en helt ny holdning til døden. Den ældgamle angst for døden vil forsvinde, og de mange lidelser, som hærger både enkeltpersoner og hele nationer, vil blive forstået via den karmiske lov: Loven om årsag og virkning. Som mesteren Jesus så enkelt udtrykte det: "Som et menneske sår, sådan skal det høste"

Forfattere, filmproducenter og manuskriptforfattere vil kunne "boltre" sig i tidligere livs relation til det nuværende liv, og mange spændende historier vil kunne skrives om årsagerne til individuelle, nationale og racemæssige problemer. Og dermed vil man også kunne forstå problemerne og give et svar på Shakespeares vise ord:

"Til ethvert HVORFOR er der et DERFOR!"

MENNESKET & DE SYV PLANER

 

Åndsvidenskaben fortæller, at der i solsystemet er syv forskellige stofverdener eller -planer. Med et stofplan mener man en verden, der består af partikler, som er vævet sammen til strukturer, så de kan opfattes som et sammenhængende hele.

Den fysiske verden er et bevidsthedsplan, der opfattes med de fysiske sanser. De fysiske sanser og den fysiske krop er menneskets redskaber, som gør det muligt at være bevidst, gøre erfaringer og bevæge sig omkring i den fysiske verden − men ifølge åndsvidenskaben er der andre bevidsthedsplaner og verdener end den fysiske.

I kapitlerne om reinkarnation og karma nævnes det igen og igen, at når et menneske dør, går det ind på andre bevidsthedsplaner, og den verden, som det i første omgang bevæger sig ind på, kaldes astralplanet.

Men før astralplanet og de højere bevidsthedsplaner forklares, er det hensigten at beskrive menneskets konstitution og dens fantastiske potentialer. Det drejer sig om indre instanser og potentialer, som de færreste mennesker har kendskab til, på trods af at ethvert menneske er i besiddelse af dem.

Foreløbig er de fleste mennesker kun bevidste om den fysiske verden med dens atomer, molekyler, celler osv., men et nærmere studie af fysiske atomer afslører, at der er relativ stor afstand mellem atomkernens diameter og de omkredsende elektroner. Naturvidenskaben fortæller, at atomkernens diameter er omkring 100.000 gange mindre end hele atomets diameter. Det betyder, at der er et meget stort "tomrum" inden i de fysiske atomer, og i dette tomrum er der endnu mindre "partikler" – så små, at man aldrig vil kunne se dem med fysiske redskaber. På samme måde som i den fysiske verden hænger disse ufatteligt små "partikler" sammen i strukturer og danner derfor også en verden, der er lige så sammenhængende som den fysiske verden.

Inde i denne mikroverden er der igen et stort tomrum, hvor endnu mindre "partikler" danner den næste verden − og sådan bliver det ved, indtil der er syv verdener eller stofplaner inde i hinanden. Stofpartiklerne i disse verdener kan aldrig støde sammen, for de er polariserede henholdsvis positivt og negativt

Bevidsthedsplanerne

I åndsvidenskaben siges det, at mennesket lever i tre verdener. Dermed mener man, at mennesket har et legeme eller en form, der består af stof fra de tre "laveste", tungeste eller mest stoftætte verdener – det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet. Legemerne er de bevidsthedsredskaber, som mennesket bruger til at indhøste viden og erfaringer i disse tre verdener, men derudover har mennesket flere "højere" åndelige instanser, som i løbet af evolutionen vil blive fuldt udviklet og taget i anvendelse.

Derfor giver det mening, når Paulus i Bibelen siger, at mennesket består af legeme, sjæl og ånd. I den esoteriske lære bruger man ofte andre betegnelser, men i princippet er det den samme opbygning, der er taler om. Derfor kan der nu gives en oversigt over menneskets totale opbygning, sådan som åndsvidenskaben beskriver den.

Planche - Mennesket og de syv planer

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Planchen relaterer mennesket til bevidsthedsplanerne. På planchen er der indtegnet syv psykiske centre (chakraer), som bliver beskrevet detaljeret senere i serien. Chakraerne er de psykiske "døre" til de forskellige bevidsthedsplaner − den fysiske, astrale og mentale verden, og de øverste centre, der skaber forbindelse til højere eksistensplaner.

Logos, monaden og sjælen

Mennesket er dybest set en "åndelig gnist", der er udsprunget fra Logos, og i åndsvidenskaben anvendes betegnelsen Logos i betydningen "en guddom". Logos er derfor menneskets guddommelige ophav.

"Inderst" eller "øverst" findes ånden, livet eller monaden. Ordet "monade" betyder "den ene". Monaden rummer den "genetiske kode" til Logos eller at den er et miniaturebillede af Logos. Det medfører, at monaden på forhånd er udrustet med potentielle egenskaber, der gør det muligt at udvikle sig til et væsen med samme udviklingsgrad som sit ophav. Mennesket er derfor − som det siges i Bibelen − helt konkret "skabt i Guds billede".

Som lignelsen om den fortabte søn fortæller, er det monadens opgave, at begive sig ud på en lang pilgrimsrejse, der tager milliarder af år. I evolutionens løb vil det føre mennesket gennem alle naturrigerne − herunder menneskeriget − og tilbage til "Faderhjemmet", og ved hjemkomsten vil det være udrustet med al den viden og erfaring, der gør det muligt at fungere som et mægtigt planetarisk væsen.

Det næste aspekt er sjælen, som den kaldes med et bibelsk udtryk. Sjælen befinder sig på det højere mentalplan og er brændpunktet for monadens åndelige energier, som den nedtrapper eller nedtransformerer, så de bliver tilgængelige for det inkarnerede menneske.

På det nuværende udviklingstrin er mennesket ikke i stand til at få kontakt med selve monaden, og derfor fungerer sjælen som monadens repræsentant. Sjælen er derfor den inderste åndelige instans, som mennesket foreløbig kan stræbe efter at nå. En af sjælens mange opgaver er at fungere som en "databank", der opsamler essensen af de mange inkarnationer i de tre lavere verdener og omdanner dem til egenskaber. Sjælen er på en måde menneskets indre "mester", der udvikler sig ved at inkarnere i de tre lavere verdener, og derfor er det menneskets foreløbige evolutionsmål at få bevidst sjælskontakt via den fysiske hjerne.

Det er sjælen, der sender personligheden i inkarnation, fordi sjælen har det fulde overblik over alle tidligere inkarnationer, og den ved nøjagtig, hvor og hvordan næste inkarnation vil give det maksimale udbytte af inkarnationen – herunder den karmiske situation og dermed hvilke mennesker, den skal vælge at inkarnere sammen med hvor og hvordan.

Personligheden

Personligheden befinder sig "nederst". Personligheden er det aspekt af mennesket, som stort set alle er mest fortrolige med, fordi man oplever, at man er personligheden, når man er vågen og bevidst i hverdagen. Personligheden er det handlende redskab, som sjælen inkarnerer i i de tre lavere verdener, og derfor består personligheden af en kombination af tre redskaber:

Det fysiske legeme, der består af to aspekter: Den fysiske krop af kød og blod, samt et æterlegeme. Æterlegemet er en energiskabelon, der er grundlag for dannelsen eller fortætningen af det fysiske legeme. Dette vigtige energilegeme beskrives senere.

Astrallegemet er et legeme, der består af finere stof end det fysisk-æteriske. Sjælen sanser og føler ved hjælp af astrallegemet. Det består af en "tættere" del, som er en nøjagtig genpart af den fysiske krop, og en "finere" del, der strækker sig uden for den tætte del af astrallegemet. Astrallegemet har facon som en ægformet oval, der almindeligvis kaldes den astrale aura. Denne aura er fuld af lysende farver, der ikke blot udtrykker de mere permanente følelsesvaner, der viser menneskets følelsesmæssige karakter og kvalitet, men også pludselige følelser, som skyller gennem auraen.

I vågen eller "dagsbevidst" tilstand overføres vibrationerne i astrallegemet til det autonome nervesystem via solar plexus centret, og dermed bliver mennesket bevidst om de skiftende følelser via den fysiske hjerne og krop. Når mennesket falder i søvn, træder det ud af det fysisk-æteriske legeme og ind på det enorme astralplan, der gennemtrænger og omslutter hele planeten. Her er mennesket til stede i sit astrallegeme, og her er det lige så vågent og bevidst som i den fysiske verden.

For den clairvoyante forsker ses astrallegemet som en lysende energistruktur uden det fysiske legemes organer og funktioner.

Mentallegemet er det redskab, som sjælen bruger til tænkning, når tænkeevnen anvendes til at forstå konkrete forhold. Astrallegemet består som sagt af en "tættere" del, og på samme måde er der en nøjagtig mental genpart af den fysiske krop, samt en "finere" del, der kaldes den mentale aura. Den mentale aura stråler af farver, der er endnu mere lysende end farverne i den astrale aura, og de mentale farver udtrykker ikke alene de mere permanente tankevaner i menneskets karakter, men også pludselige tankeprocesser, indskydelser og associationer.

Hvert stofplan er opdelt i syv underplaner. Mentalplanets syv underplaner er delt i to overordnede niveauer: Fire lavere underplaner og tre højere underplaner. Der er stor forskel på mentalplanets to afsnit, som beskrives i næste afsnit. De "grove", mest hensynsløse og egoistiske tanker på det laveste underplan og de "finere" og mere "forædlede" tankeprocesser på de højere underplaner. Det samme princip gælder på astralplanet, hvor de mest inhumane og egoistiske følelser og begær findes på det laveste underplan og de "finere" og mere "forædlede" følelser på de højere underplaner

Det er vigtigt at understrege, at det er meget vanskeligt at sige noget om de tre "højere" underplaner af mentalplanet, for de er udtryk for tilstande, der er så vidt forskellige fra de fysiske tilstande, som mennesket opfatter med hjernebevidstheden. Der er ikke er ord for dem. Men det har alligevel stor betydning, at man forsøger at danne sig et indtryk af dem, og derfor vil der i det følgende blive givet nogle nøgleord om hvert af disse bevidsthedsplaner.

De højere planer

Kausalplanet eller sjælsplanet udgør de tre højere underplaner af mentalplanet, og derfor kaldes det for det højere mentalplan. Det er de abstrakte idéers, symbolernes og de upersonlige og principielle tankers verden. Det højere mentalplan er sjælens plan, og her findes de åndelige arketypiske frø, der ligger til grund for hele evolutionsprocessen. Det er den kendsgerning, der har givet denne verden betegnelsen kausalplanet – dvs. årsagsplanet. I løbet af evolutionen vil mennesket gøre sit lavere mentallegeme til redskab for den højere mentale funktion.

Det buddhiske plan har navn efter princippet "buddhi", som betyder "den universelle sjæl". Planet er hjemstedet for enhedsbevidstheden − den rene, intuitive indsigt, den åndelige kærlighed og visdom − som man i Vesten kalder Kristusbevidstheden. Buddhi er den "højere" genpart af følelseslivet, og det er alle menneskers opgave i evolutionens løb at gøre astrallegemet til et spejl for disse ophøjede tilstande.

Atma betyder "den universelle ånd". Her findes den rene, koncentrerede energi, den åndelige vilje, hensigten og formålet med evolutionsimpulsen, den dynamiske fremdrift, der fører alle livsenheder igennem involutionen og evolutionen og tilbage til deres åndelige udgangspunkt. På de højere åndelige udviklingstrin gør mennesket sin fysiske livsvilje – selvopholdelsesdriften − til redskab for atmas åndelige vilje.

Det monadiske plan har fået navn efter alle livsenheders inderste åndelige kerne – monaden − den udifferentierede, guddommelige "gnist", der er udgangspunktet for al udvikling på planeten og i solsystemet.

Det logoiske plan udtrykker − som navnet antyder − selve den logoiske "guddoms" princip i sin reneste form. Det logoiske plan er det højeste plan i solsystemet, og det er ikke muligt med menneskets forstand at forestille sig de bevidsthedstilstande, der kan realiseres på dette høje plan.

Da disse høje bevidsthedstilstande overskrider grænsen for menneskets nuværende opfattelsesevne, skal der nu fokuseres på studiet af de astrale og mentale verdener, for de er relevante for almindelige, dødelige mennesker, der bevidst eller ubevidst oplever dem, når de sover, eller når de dør.

Astralplanet

Astralverdenen er et gigantisk eksistensplan, der omkranser Jorden. Astralplanet kan normalt ikke ses eller opfattes, for planet består af stof med en finhedsgrad, der ikke kan iagttages med de fysiske sanser, men alle mennesker oplever den astrale verden, når de sover, eller når de er døde. Derfor siges det i den esoteriske litteratur, at søvnen er "den lille død". Søvnen og døden er principielt identiske tilstande, dog med den afgørende forskel, at når et menneske falder i søvn, trækkes bevidsthedstråden ud af hjernen, men når et menneske dør, trækkes bevidsthedstråden også ud af hjernen, men desuden brister livstråden eller "sølvtråden" definitivt. Livstråden eller sølvtråden er den energiforbindelse, der er mellemled mellem den fysiske krop og de indre legemer. Uden denne forbindelse, ville der ikke vil være noget liv. Dette emne omtales senere.

Det bedste man kan gøre, når astralplanet skal beskrives, er at citere den clairvoyante forsker C.W. Leadbeater, som på den mest kompetente måde giver en detaljeret beskrivelse af dette bevidsthedsplan i sin bog Astralplanet. (Link til e-bogen på sidste side i e-bogen).

Bogen blev skrevet i London 1894 på basis af notater til et foredrag om astralplanet. C.W. Leadbeaters arbejde vakte hans mester Kuthumis interesse, og derfor bad han Leadbeater om originalmanuskriptet for at opbevare det i Hierarkiets museum, som denne mester bestyrer. Dette museum indeholder blandt andet modeller, der viser Jordens udseende i forskellige tidsepoker. Det indeholder gamle tekster, der er forbundet med forsvundne og nuværende civilisationer og religioner, og det hjælper til en forståelse af "livsbølgens" processer på denne planet. Følgende citat er valgt fra C.W. Leadbeaters bog:

Astralplanets opbygning

Først og fremmest skal man forstå, at astralplanet har syv underdelinger, der hver har sin egen grad af stoflighed og sin egen tilstandsform. Selvom det mangelfulde fysiske sprogs gør det nødvendigt at omtale disse underplaner som "højere" og "lavere", må man ikke begå den fejl at forestille sig dem som adskilte områder i rummet – som liggende oven på hinanden ligesom hylder i en bogreol eller som lagene i et løg.

Og dog er der en opfattelse, som til en vis grad retfærdiggør betegnelserne "højere" og "lavere", og man kan sammenligne planerne og underplanerne med koncentriske cirkler. Der findes stof fra alle planerne og underplanerne her på Jordens overflade, men det astrale plan er meget større end det fysiske og strækker sig flere tusinde kilometer ud i rummet.

Den astrale verden har en enorm udstrækning, som det er muligt at bestemme med nogen nøjagtighed ud fra det faktum, at den berører Månens astrale verden ved perigæum, men ikke ved apogæum. (Perigæum er det punkt i Månens bane, hvor afstanden til Jorden er mindst, og apogæum det punkt, hvor afstanden er størst).

Astralplanet kan deles i tre grupper, idet første, andet og tredje underplan danner én gruppe, og fjerde, femte og sjette en anden gruppe, mens det syvende og laveste af dem står alene.

Livet på sjette underplan − altså det næst nederste − er ikke meget anderledes end livet på Jorden … bortset fra den fysiske krop og dens funktioner. Men når man stiger op gennem femte og fjerde underplan, bliver den astrale verden mindre og mindre materielt og afviger mere og mere i sammenligning med den lavere verden og dens interesser.

Disse lavere underplaners scenerier er derfor identiske med det, man kender på Jorden, men i virkeligheden er de meget mere, for når man ved hjælp af de astrale sanser iagttager dem fra et astralt synspunkt, viser selv fysiske genstande sig helt anderledes.

Et menneske med astral clairvoyance ser ikke den astrale verden fra én bestemt vinkel, sådan som man gør det i den fysiske verden, men fra alle sider på én gang – et fænomen, som i sig selv er ret forvirrende.

Dog viser det sig ved nærmere iagttagelse, at dette syn giver et langt mere korrekt billede end det fysiske perspektiviske syn. Eksempelvis ser siderne i en glasterning lige store ud på astralplanet − sådan som de i virkeligheden er − mens man på det fysiske plan ser den fjerneste side i perspektiv, og derfor ser den mindre ud end den nærmeste side, men det er jo en illusion. Det er denne egenskab ved det astrale syn, der har fået nogle forfattere til at beskrive det som syn i den fjerde dimension – en meget betegnende formulering.

Selv når man i fantasien mener, at man har fattet det fulde omfang af det, der allerede er sagt, forstår man alligevel langtfra de mange aspekter. Først og fremmest skal det bemærkes, at enhver stoflig genstand − ja selv den mindste partikel − har sin astrale genpart. Og denne genpart er i sig selv ikke en enkel form. Som regel er den meget kompliceret, for den består af forskelligt astralt stof. Derudover er enhver levende skabning omgivet af sin egen atmosfære, som almindeligvis kaldes auraen. For menneskets vedkommende er denne aura i sig selv et fascinerende studieobjekt. Auraen kan ses som en oval, lysende tåge med en usandsynlig kompliceret struktur, og på grund af sin form er den nogle gange blevet kaldt det auriske æg.

Astralplanet er som tidligere nævnt opdelt i syv regioner eller underplaner, som hver især indeholder eller består af bestemte følelsestilstande. De "laveste" underplaner rummer de groveste og mest primitive og brutale følelsestilstande. Det er disse tilstande, der betegnes Helvede, og i denne region befinder de mennesker sig, som i deres fysiske liv har begået de værst tænkelige forbrydelser mod deres medmennesker. Bevæger man sig "opad" på astralplanet, finder man mere og mere lysende og stadig smukkere områder, hvor langt hovedparten af menneskeheden lever deres kortere eller længere astrale liv efter den fysiske død.

Formålet med livet på astralplanet er, at de afdøde skal bearbejde deres følelsestilstande − først de grovere følelser, og efterhånden de finere og mere ophøjede følelser. Når ordet "opad" bruges, er årsagen, at der på astralplanet er en vis tyngdekraft. Derfor befinder de laveste og groveste planer sig under Jordens fysiske overflade. Det er mørke og uhyggelige områder.

I religionernes skrifter er tilstanden i denne region ofte omtalt som "at brænde i Helvede til evig tid". Men det er en kæmpe misforståelse! Selv de værste forbrydere får via bearbejdning og selverkendelse mulighed for at forlade denne region og "stige op" til mere lysende områder på astralplanet − men for mange tager det lang tid at gennemleve denne "renselsesproces".

For langt de fleste mennesker er fjerde og femte underplan det rigtige hjemsted − både når de sover, og når de dør. Når alle følelsestilstande på et tidspunkt er blevet bearbejdet, er disse mennesker klar til at opleve den såkaldte "anden død". Den sker uden nogen form for smerte, men den er næste trin i bearbejdningsprocessen − nemlig livet på det næste bevidsthedsplan.

Mentalplanet

På dette eksistensplan skal alle mennesker bearbejde de tanker, forestillinger og idéer, som de har beskæftiget sig med i den fysiske inkarnation. For de fleste har tankerne været temmelig egoistiske på grund af den uddannelse, man har taget og de mentale processer, man har brugt for at anskaffe de sociale positioner og fysiske goder, man har begæret.

I tilværelsen på mentalplanet skal mennesket analysere sine motiver og de tankeformer, der blev opbygget i den mentale natur. De har skabt et bestemt tankeklima med forudfattede meninger og holdninger. Fastlåste tankemønstre har ofte ligget bag begæret efter magt og indflydelse, samt holdninger til materielle goder og til seksualitet.

På de højere mentale underplaner vil langt de fleste mennesker ikke have ret meget at bearbejde, fordi højere, universelle tanker og idéer samt højere åndelige aspirationer ikke har plads i de fleste menneskers liv.

Derfor vil de fleste tilbringe tiden på de højere mentale underplaner som en lang søvntilstand, indtil de til sidst oplever "at komme hjem" til menneskets sande hjem − sjælens plan eller det kausale plan. Kausalplanet er sjælens plan. Det er her, alle erfaringer gennem menneskets mange fysiske liv er samlet i sjælens store "databank".

Sjælen − som senere beskrives mere detaljeret – planlægger nu, hvor og hvordan den med størst udbytte kan inkarnere næste gang, og jo højere udviklet mennesket er, jo større bliver sjælens medbestemmelse.

Dette er en kort beskrivelse af de tre verdener, som menneskeheden på nuværende stadie lever i − den fysiske verden, den astrale verden og den mentale verden. Men der findes yderligere fire verdener, som tidligere nævnt. Det var på baggrund af denne kendsgerning, at Jesus sagde til sine disciple:

"I min Faders hus er der mange boliger

− hvis ikke, havde jeg sagt jer det"[1]

Og …

"Da kom disciplene hen og spurgte ham:

Hvorfor taler du til dem i lignelser?

Han svarede …: Jer er det givet at kende

Himmerigets hemmeligheder,

men dem er det ikke givet."[2]

Tiden er kommet

Tiden er kommet, hvor stadig flere mennesker betræder den udviklingsvej, der giver dem ret til at "forstå disse hemmeligheder om Guds rige". I fortiden blev denne viden kun formidlet til særligt udvalgte. I templer og indvielsesskoler rundt om i verden, blev den videregivet, men det var et krav, at eleverne skulle holde alt hemmeligt. Røbede man det mindste af denne viden, medførte det døden.

Tiden er kommet, hvor store dele af denne hemmelige viden er blevet frigivet, og for endnu engang at citere Jesus, som selv er en stor indviet:

"Alt, hvad I har sagt i mørket,

skal høres i lyset,

og hvad I har hvisket i kamrene,

skal prædikes fra tagene."[3]

Problemet er blot, at den drukner i den enorme informationsstrøm, som i nutiden oversvømmer verden.

________________________________

Link til C.W. Leadbeaters e-bog: ASTRALPLANET

_________________________________

[1] Johannesevangeliet, 14, 2

[2] Matthæusevangeliet 13, 10-11

[3] Lukasevangeliet 12, 3

_________________________________

DET SKJULTE MENNESKE

Det biologiske mysterium

En af de største gåder, nutidens biologiske videnskab har stået over for, er spørgsmålet om, hvad der organiserer og styrer celleudviklingen i alle organiske livsformer. Hvilken styringsmekanisme bestemmer, hvad der skal blive til nerve-, blod- eller knogleceller? Hvordan kan en celle vide, hvilken funktion den skal have?

Dette problem blev tilsyneladende løst med opdagelsen af DNA-molekylet, men efterhånden som forskningen skrider frem, bliver det mere og mere usikkert, om det genetiske materiale forklarer hele problemet. Årsagen er, at biologerne har konstateret, at samtlige celler har nøjagtig samme DNA-kode, og hvis alle celler styres af samme kode, vil et foster ende som en udifferentieret cellemasse – en celleklump, hvor ingen celler er kodet til specielle funktioner. Og alt tyder derfor på, at genetisk information og miljøbetingelser ikke er nok til at styre udviklingen.

Det skjulte energifelt

I begyndelsen af sidste århundrede opdagede naturvidenskaben, at cellerne i begyndelsen holdes løst sammen, og inden for en given periode kan de flyttes fra et sted til et andet, uden at organismens overordnede udvikling ændrer sig. Man opdagede, at enhver celle kunne påtage sig en hvilken som helst rolle i organismen. Enhver celle kan fungere som øje-, eller nerve- eller knoglecelle osv. Det, der afgjorde den enkelte celles rolle i helheden, var dens placering i fosteret. Tilsyneladende rummer hver eneste celle i organismen programmeringen for hele organismen, selvom den blot er en lille del af det, den er med til at opbygge.

Det fysisk-æteriske legeme

Men samtidig er flere og flere forskere rundt om i verden ved at finde ud af, at der "bag" den fysiske struktur findes et energifelt, som varetager den overordnede styring af den levende organisme. Dette energifelt er ikke et almindeligt elektromagnetisk felt, og derfor kalder nogle forskere det for det bioplasmiske felt.

Forskningen om dette energifelt støtter åndsvidenskabens påstand om, at den faste fysiske krop er gennemtrængt og omgivet af en energistruktur, som kaldes det vitale eller æteriske legeme. Dette æterlegeme er en uhyre fintvibrerende lysstruktur, et slags energiskelet, som i virkeligheden går forud for dannelsen af den fysiske organisme, og som kroppen vokser op indeni. Man kan sammenligne denne lysstruktur med det ståltrådsskelet, som en billedhugger bygger, før selve lerskulpturen formes omkring det.

Menneskets fysiske aspekt består derfor af to dele: Æterlegemet og den faste fysiske krop. Men man skal være opmærksom på, at der ikke er tale om to selvstændige "legemer", for ingen af dem kan fungere uden det andet. De udgør en integreret helhed, som er det, man kan kalde det fysiske menneske.

Æterlegemet

Æterlegemet består igen af to dele, med hver sin funktion:

1. Æterlegemet, som er selve energistrukturen eller skabelonen for den faste krop. Den udgør en slags arbejdstegning, der rummer koden til hele den fysiske organismes udformning. Æterlegemets center ligger i og omkring rygsøjlen. Herfra stråler energilinjerne ud til alle sider i en nøjagtig genpart af nervesystemet og strækker sig nogle få centimeter uden for den fysiske krop i det, som kaldes sundhedsauraen. Sundhedsauraen afsluttes med en slags æterisk "hud", der bedst kan beskrives som en slags spændingstilstand i de yderste partikellag, på samme måde som molekylerne i en vandoverflade danner en overfladespænding.
2. Ansamlinger af "tungere" æteriske partikler, der er indbygget i æterlegemet og knyttet til de enkelte organer. De styrer celleudviklingen og genopbygningen af eksisterende celler og opretholder på den måde cellernes formmønster igennem hele livet.

Sundhedsauraen afsluttes med en æterisk ”hud”

Når mennesket dør, trækker livet og bevidstheden sig ud af det fysiske legeme og ind i æterlegemet. Hvis det fysiske legeme brændes, går æterlegemet straks i opløsning. Men hvis det begraves, som det er almindeligt i den vestlige verden, vil æterlegemet blive opretholdt et stykke tid og befinde sig i nærheden af kroppen − ofte svævende over graven i form af de såkaldte kirkegårdsspøgelser, der kan ses af mennesker med æterisk syn.

Man kan mærke æterlegemet, hvis en arm eller et ben "sover" − eller de såkaldte fantomsmerter, som opleves af mennesker, der har fået amputeret en arm eller ben, og alligevel oplever smerter i den legemsdel, der er fjernet.

Under bedøvelse eller narkose kan mennesket ikke føle smerte, og det skyldes, at en del eller hele æterlegemet midlertidigt tvinges væk fra det fysiske legeme, og derfor kan der ikke overføres følelser (smerter) fra astrallegemet.

Som betegnelsen "sundhedsauraen" antyder, er æterlegemet − der også kaldes "det vitale legeme" − nært forbundet med sundhed og sygdom. Det skyldes, at æterlegemet udover at fungere som bevidsthedsbro mellem det indre psykiske og ydre fysiske menneske også har til opgave at forsyne hele det fysiske aspekt med vitalitet, dvs. den særlige æteriske energi, som med en indisk sanskritbetegnelse kaldes "prana" – livets ånde.

Æterlegemet gennemstrømmes af lysende energitråde – de såkaldte "nadier", som i Vesten kaldes "meridianer". "Nadi" er et sanskritord, som betyder "hult strå". Energistrukturen er nemlig hul, for de fysiske nerver er dannet indeni "nadierne". Nerveenergierne strømmer derfor ikke indeni nerverne, men udenpå dem. Betegnelserne "nadi" og "meridianer" bruges i forbindelse med mange alternative behandlingsformer eksempelvis akupunktur, zoneterapi, shiatsu eller kinesiologi.

Alle former for urte- og naturpræparater, som f.eks. homøopatiske midler eller blomstermedicin, påvirker især den æteriske del af det fysiske legeme og først i anden række selve kroppen. Lægevidenskaben kender endnu ikke æterlegemet og dets funktioner, og det er grunden til, at den medicinske naturvidenskab indtil videre afviser disse behandlingsformer.

Men det er ikke kun mennesket, der har et æterlegeme. Alle livsformer har et æterisk energifelt, uanset om det er et mineral, en plante, et dyr, et menneske, en planet eller et solsystem. Man kan sige, at f.eks. mennesket med sit æterlegeme lever inden for Jordens æteriske legeme, mens planeten befinder sig inden for solsystemets æteriske energifelt.

Det medfører, at alle himmellegemer i Universet er forbundet med hinanden via usynlige, æteriske energilinjer, og det er denne kendsgerning, der er det naturlige og logiske grundlag for videnskaben om astrologi.

Uden Jordens æteriske beskyttelseslag som værn mod skadelig stråling ville alt liv på planeten være truet. Og på samme måde som umådeholden brug af alkohol eller euforiserende stoffer kan nedbryde menneskets æterlegeme, kan forurening, atomsprængninger o.l. bryde huller i Jordens æteriske beskyttelseslag og forårsage hidtil ukendte katastrofer i det planetariske liv.

Det æteriske energifelt er usynligt for det fysiske øje, for stoffet vibrerer på en højere frekvens end menneskets normale synssans kan opfatte, men stadig flere − især den kommende generation – vil have æterisk syn.

De psykiske centre og chakraer

I æterlegemet eller det æteriske energifelt findes der en række knudepunkter eller centre, hvor energien er mere koncentreret end i resten af æterlegemet. De fremkommer ved, at flere energilinjer (nadier eller meridianer) krydser hinanden. Centrene kan opdeles i tre kategorier:

1. Hvor 21 energilinjer mødes, dannes der 7 primære centre, som gennem stilkagtige strømninger munder ud på æterlegemets overflade og danner de 7 primære chakraer.
2. Hvor 14 energilinjer mødes, dannes der 21 sekundære centre med tilhørende chakraer.
3. Hvor 7 energilinjer mødes, dannes der 49 mindre centre − og derudover findes der flere hundrede endnu mindre centre. Denne kategori af centre kaldes akupunkturpunkter.

Her skal opmærksomheden imidlertid rettes mod de 7 primære centre, for de har en overordnet betydning for alle de mindre centre og for menneskets fysiske og psykiske helbred.

I Østen har man som sagt kaldt disse centres udløb på æterlegemets overflade for chakraer, fordi de kan minde om et hvirvlende hjul (ordet chakra er sanskrit og betyder "hjul") – eller lotusblomster med kronblade.

Det er disse 7 primære centre, der kanaliserer de psykiske bevidsthedsimpulser over i de fysiske bevidsthedsorganer: Det autonome nervesystem og centralnervesystemet. Den oprindelige "kommandovej" for impulserne går via de endokrine kirtler, som producerer hormoner og dermed påvirker nervesystemerne.

Alle tanker, følelser, drifter og begær går altså bogstavelig talt "i blodet", og man må betragte den generelle helbredstilstand som et direkte eller indirekte udtryk for de indre bevidsthedstilstandes påvirkning af den fysiske organisme via centrene. Det betyder, at hvert center har både en psykologisk og fysiologisk funktion.

De 7 primære chakraer

Men først skal de 7 primære chakraer og deres funktioner gennemgås:

− har 4 "kronblade"[1] og er forbundet med de endokrine kirtler, der kaldes binyrerne. De producerer adrenalin − det såkaldte "kamphormon" − og det er derfor ikke overraskende, at rodcentret kanaliserer det bevidsthedsaspekt, der kaldes selvopretholdelsesdriften, ind i de fysiske bevidsthedsorganer.

Rodchakraet er på mange måder et gådefuldt center, for det rummer den stærke psykiske kraft, som man i Østen kalder kundalini, der i løbet af evolutionen vil skabe grundlaget for en højere åndelig bevidsthed for alle mennesker. Når dette center ikke fungerer, som det skal, kan resultatet være rygmarvssygdomme, visse nervelidelser, vævsinfektioner og svulster.

− har 6 "kronblade" og er forbundet med kønskirtlerne. Dette chakra udtrykker menneskets seksualitet og reproduktionsevne. Sakral betyder "hellig", og på den måde antyder navnet, at centret formidler en "hellig" skaberkraft, som ikke alene kan bruges til at "skabe" nye menneskelegemer, men som også kan sublimeres eller "ophøjes" til højere mentale skabelsesprocesser.

Når sakralcentrets funktion er ude af balance, kommer det til udtryk i enten en overdreven sanselighed, en evig jagt efter seksuelle nydelser eller en påfaldende mangel på interesse for dette aspekt af tilværelsen.

Allerede i menneskehedens barndom for millioner af år siden opstod der − på grund af et voldsomt misbrug − forstyrrelser i dette centers funktion, og det medførte seksuelle perversioner og en åbenhed over for kønssygdomme som syfilis og gonoré – problemer som stadig plager menneskeheden.

− har 10 "kronblade" og er forbundet med bugspytkirtlen, der bl.a. producerer insulin. Det er centret, der kanaliserer psykiske følelsestilstande over i det autonome nervesystem, så de kan registreres i den fysiske bevidsthed. Det betyder, at der er en nøje sammenhæng mellem følelsestilstande som sympati, antipati, kærlighed, had, glæde, sorg, tryghed, angst, jalousi eller misundelse og de indre organers funktion – især mave, tarm, lever og galdeblære.

Mennesker, der er særligt fokuseret i solar plexus chakraet, søger altid idoler, de kan "læne sig op ad". De lader sig let rive med af stemninger og er lette ofre for fanatisk propaganda eller anden demagogisk påvirkning.

Psykologisk set rummer solar plexus centret nogle meget vigtige aspekter. Impulser til den lavere psykisme strømmer herfra, fordi dette center er nært knyttet til følelsernes astrale verden. Hvis centret er overaktivt, kan der opstå angsttilstande, "sommerfugle i maven", mavesår eller en fornemmelse af usynlige væseners tilstedeværelse. Er det underaktivt, kan man få problemer med fordøjelsen og opleve en fornemmelse af følelsesmæssig distance til andre mennesker. Andre generelle lidelser, som er forbundet med solar plexus centret, er leversygdomme, leukæmi og visse nervøse symptomer.

Set fra et udviklingsmæssigt synspunkt kan man sige, at det på længere sigt er menneskets opgave at sublimere eller "løfte" solar plexus centrets energier til hjertecentret, så det bliver i stand til at udtrykke højere, mere uselviske følelsestilstande og gruppebevidsthed.

− har 12 "kronblade" og er forbundet med brislen eller thymuskirtlen. Som navnet antyder, er det kanal for de højere og mere uselviske følelser, som alle mennesker bærer kimen til. Senere bliver centret kanal for den åndelige kærlighed og visdom − den direkte, intuitive og helt upersonlige enhedsoplevelse, som mange kalder Kristus-bevidstheden.

Medicinsk er thymuskirtlens funktion endnu lidt af en gåde, og det stemmer overens med det faktum, at dette center for de fleste menneskers vedkommende langt fra har nået sin maksimale aktivitet på det psykologiske område, og de ledsagende egenskaber er derfor ikke særlig udprægede. Manglende balance i hjertecentrets funktion kan medføre hjertelidelser, kredsløbsforstyrrelser og bestemte former for nervøsitet, for thymuskirtlen er forbundet med kroppens immunsystem. Man kan forestille sig, at nøglen til en større modstandskraft over for AIDS måske ligger i udviklingen af dette center.

− har 16 "kronblade" og er forbundet med skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne. Ved hjælp af dette center udtrykker mennesket sin skabende tankevirksomhed − dvs. den kreative sensitivitet, der kommer til udtryk i fantasi og forestillingsevne. At dette center gennemgår en kraftig udvikling i menneskeheden som helhed ses af den udprægede mentale kreativitet, man finder især inden for naturvidenskab og teknologi.

De seksuelle energier overføres til halscentret, når det lykkes at sublimere dette aspekt af tilværelsen. Derved "lettes trykket" på sakralcentret og gør det lettere at beherske kønslivet.

Hals- eller strubecentret kan også være stedet, hvor fortrængte følelser kommer til udryk i et neurotisk intellekt eller det, der kaldes "nervøs hals". Mange stofskifteforstyrrelser, halslidelser og lungesygdomme − som f.eks. tuberkulose − er resultatet af manglende balance i centrets aktivitet.

− har 96 "kronblade" fordelt på to hovedsektioner og er forbundet med hypofysen. Denne kirtel har en overordnet og styrende funktion i relation til kroppens andre endokrine kirtler, og det fortæller dermed, at pandecentret er forbundet med koordineringen og integreringen af personlighedens forskellige bevidsthedselementer: Tanker, følelser og driftslivet.

Men samtidig er centret kanal for højere mentale funktioner som inspiration og intuition. Det modtager det abstrakte og symbolske idéindhold, som halscentret bruger i sin kreative aktivitet, og da disse impulser kommer fra sjælen, er pandecentret udgangspunkt for den bevidsthedsbro, som mennesket igennem evolutionen gradvis skaber til sin sjælelige og åndelig kerne.

Manglende balance i pandecentrets funktion kan medføre sygdomme i øjne, øre og næse, nervebetændelse, hovedpine, migræne og psykiske problemer.

− har 960+12, dvs. 972 "kronblade", og det er forbundet med pinealkirtlen, der også kaldes epifysen eller koglekirtlen. Det er det højeste åndelige center i mennesket og kanal for åndelig vilje og dynamisk hensigt.

På samme måde som for hjertecentrets vedkommende er pinealkirtlen lidt af en medicinsk gåde, og det stemmer overens med det faktum, at dette center psykologisk er helt inaktivt hos de fleste mennesker − og det samme gælder ægte åndelig vilje og hensigt, som er en meget sjælden menneskelig egenskab.

Men centret har dog i fysiologisk henseende en vis aktivitet, og manglende balance kan føre til sygdomme som hjerneinfektioner, svulster, kræft og forskellige former for sindslidelser.

Der er hermed gjort forsøg på at give en oversigt over menneskets chakrasystem − men det anbefales, at den suppleres med den righoldige litteratur, der findes om emnet.

De permanente atomer

Permanente atomer − denne lidt mærkelige betegnelse dækker over et af de vigtigste elementer i menneskets åndelige struktur, nemlig de små enheder, der opsamler alle inkarnationens erfaringer i tre "harddisk"-lignende enheder. Det er på grundlag af dem, at sjælen vurderer, hvad mennesket har lært og udviklet i den seneste inkarnation. De permanente atomer findes fysisk/æterisk, astralt/følelsesmæssigt og mentalt/tankemæssigt. Hele menneskets karmiske situation, styres og reguleres i kraft af disse permanente atomer.

Man kan sammenligne dem med tre DVD-optagere, der kører konstant og oplagrer alt, hvad mennesket oplever via sine sanser. Når mennesket efter dødsprocessen oplever et panoramisk view over inkarnationen, stammer det fra en hurtig afspilning af de permanente atomers indhold. Efterfølgende skal den afdøde bearbejde atomernes indhold, hvor ligegyldige detaljer og trivielle gentagelser selvfølgelig er udeladt, så det kun er det vigtigste indhold i tanke-, følelses- og handlingsmønstrene, der bearbejdes. Det vil i hovedsagen sige karakteren på godt og ondt, der danner grundlaget for den eller de kommende inkarnationers planlægning og karmiske situationer.

På planchen kan man se, hvor de permanente atomer og enheder er anbragt, men læg mærke til, at på mentalplanet er der to − den mentale permanente enhed og på det højere mentalplan (sjælsplanet) findes det manasiske permanente atom, som sammen med det buddhiske og atmiske permanente atom, står for den højere og evige opsamling af alle inkarnationernes indhold.

Men de tre permanente atomer/enheder, som er til stede i det fysisk inkarnerede menneske, befinder sig for det fysisk permanente atoms vedkommende i det æteriske højre hjertekammer. Det forankres her af sjælen i begyndelsen af svangerskabet, og det er det sidste, der forlader den fysisk/æteriske krop ved døden.

Det sender sine elektriske impulser til sinus-node-punktet, der som sjælens "pacemaker" får hjertet til at slå og dermed pumper blodet − "livets væske" – rundt i det fysiske legeme sammen med det endokrine kirtelsystems hormonale sekreter.

Via blodet, hormonerne og de tre permanente atomer/enheder, styrer og regulerer sjælen i hele inkarnationen sin inkarnerede personlighed. På denne måde ændres det karmiske mønster hele tiden i inkarnationen − hvis personligheden selv gør det nødvendige arbejde med at forfine sine tanker, følelser og handlinger.

Det astrale permanente atom befinder sig i nærheden af det æteriske solar plexus center og den mentale permanente enhed ved siden af den æteriske pinealkirtel.

De permanente atomer omtales

i de hellige skrifter

Upanishaderne:

"Sjælen dvæler inden i os

– det er en flamme på størrelse

med spidsen af en tommelfinger

– det er Herren over fortid og fremtid".

Bibelen:

"Vogt dit hjerte mere end alt andet,

for derfra udspringer livet".[2]

I den esoteriske litteratur:

"I den hemmelige hule i hjertet

finder den første indvielse sted,

og det kan ikke finde sted før beboeren

− mennesket −

har renset det permanente atom og dermed blodet,

som bærer det karmiske mønster rundt i hele legemet".

Hjertets og blodet alkymi:

"Som et menneske tænker i sit hjerte,

sådan er det!

Hvis det permanente atom ikke fyldes med stadig mere

forstående, tolerante og kærlige vibrationer

– vil vejen være spærret pga. faren for

det lavere tankesinds dominans

og fødslen af Kristus-bevidstheden i hjertet må vente."

De hellige skrifter rundt om på planeten siger om de permanente atomer:

Upanishaderne: ”Sjælen dvæler inden i os – det er en flamme på størrelse med spidsen af en tommelfinger – det er Herren over fortid og fremtid”.

Bibelen: Ordsprogenes bog (4. kap. 23): ”Vogt dit hjerte mere end alt andet, for derfra udspringer livet”.

I den esoteriske litteratur: ”I den hemmelige hule i hjertet finder den første indvielse sted, og dette kan ikke finde sted før beboeren − mennesket − har renset det permanente atom og dermed blodet, som bærer det karmiske mønster rundt i hele legemet”.

Hjertets og blodet alkymi: ”Som et menneske tænker i sit hjerte, således er det! Hvis det permanente atom ikke fyldes med stadig mere forstående, tolerante og kærlige vibrationer – vil vejen være spærret pga. faren for det lavere tankesinds dominans og fødslen af Kristus-bevidstheden i hjertet må vente.”

_________________________________

[1] Chakraets frekvens danner et bølgemønster, der minder om kronblade på en blomst.

[2] Ordsprogenes bog, 4,23

_________________________________

KOSMOLOGI

Et vanskeligt emne

Kosmologi − læren om Universet, sol- og planetsystemers skabelse og udvikling − er et af de vanskeligste esoteriske emner, fordi sproget og tænkeevne er tilpasset en tredimensional verden, og i virkeligheden burde man operere med op til ti dimensioner, hvis de kosmologiske forhold skulle beskrives realistisk.

Det er derfor nødvendigt at forsøge at forstå det kildemateriale, som utallige generationer af indviede, clairvoyante og profeter igennem hele evolutionen har været beskæftiget med at organisere, nedskrive og forklare. Disse clairvoyante er − i kraft af deres oversanselige opfattelsesevne − trængt ind til sagens kerne, og de har fornemmet "tingenes sjæl", hvor et gennemsnitsmenneske − uanset hvor veluddannet dette menneske måtte være − kun iagttager den ydre form.

Den kosmologiske lære er nedskrevet i ældgamle skrifter, som ifølge åndsvidenskaben opbevares i mestrenes og de indviedes arkiver. I tidens løb er den blevet fortolket af nye generationer af clairvoyante og profeter, som har afprøvet og kontrolleret informationerne og derefter videregivet dem til menneskeheden i form af mytiske skabelsesberetninger af den art, man finder i de forskellige tidsepokers hellige skrifter.

Tre fundamentale postulater

De tre aksiomer

I nyere tid − nærmere betegnet i H.P. Blavatskys Den Hemmelige Lære og Alice A. Baileys En afhandling om kosmisk ild − er kosmologien beskrevet i en form, der passer til nutidens tænkemåde, og her er grundlaget for læren formuleret som tre fundamentale postulater, læresætninger eller aksiomer, der kan fremsættes på følgende måde:

1. Når man en stjerneklar nat betragter det uendelige verdensrum, ser man kun den fysiske del af det manifesterede univers. Men "bag" dette skaberværk findes der ét grænseløst, uforanderligt princip – en absolut virkelighed – som går forud for al manifesteret eksistens. Denne virkelighed ligger uden for ethvert menneskes tankes rækkevidde.

2. Det andet postulat siger, at "der findes en grundlæggende naturlov, som kaldes periodicitetens lov". Denne lov styrer hele manifestationen, og den er anerkendt af naturvidenskaben som et princip, der findes overalt i naturen. Den kommer til udtryk som en vekslen mellem liv og død, nat og dag, ebbe og flod, søvn og vågentilstand, og den er så generel og universel, at det er let at forstå, at der her er tale om måske den mest fundamentale lov i Universet. Det er årsagen til, at de hellige skrifter sammenligner verdenernes opståen med en regelmæssig tidevandsbølge – med ebbe og flod.

3. Åndsvidenskaben oplyser, at alle livsenheder må foretage en tvungen pilgrimsfærd gennem de forskellige naturriger – både synlige og usynlige. Ingen livsenhed kan opnå selvbevidsthed undtagen ved at gennemføre en gradvis bevidstgørelse gennem alle bevidsthedsgraderne – fra de elementale riger, via mineral-, plante- og dyreriget til menneskeriget. Hele tiden sker det i kraft af en cyklisk eller periodisk manifestation, som i menneskeriget kaldes genfødsel eller reinkarnation.

Det første postulat indebærer, at alt liv i Universet er udgået fra Det Ene, ufattelige liv, uanset om det kommer til udtryk som en galakse, et solsystem, et planetsystem, et menneske eller et atom. Derfor konkluderer det tredje postulat, at:

"Alle er børn af denne ufattelige Skaber"

eller …

"Alle sjæle er ét".

Med disse tre grundlæggende læresætninger eller postulater som udgangspunkt er det muligt at opbygge en arbejdsmodel af bevidsthedsudviklingen på planeten, for nu kan man bruge analogimetoden, der er givet af den egyptiske visdomsgud Tehuti – eller Thoth eller Hermes Trismegistos, som grækerne kaldte ham. Han sagde:

"Som foroven, således også forneden.

Som i det indre, således også i det ydre.

Som i det store, således også i det små.

I alt er der kun ét liv og én lov".

Ved hjælp af denne metode kan man både drage analogier fra større til mindre sammenhænge og omvendt.

Gudsbegrebet, som i mange civilisationer og tidsaldres religioner har stået i et uklart lys, viser sig nu i en helt ny og klar form, nemlig som en fortløbende række livsvæsener (som de gamle kulturer kaldte "guder"), der er organiseret i et pyramideformet hierarki med de "største" livsvæsener omkring toppunktet og gradvis "mindre" væsener nedad mod fundamentet.

Tredelingen

Ifølge den esoteriske filosofi er Universet bygget op af en uendelig række af systemer inden i hinanden, og de har alle form som den model af atomet, naturvidenskaben har givet menneskeheden. Det skyldes, at den åbenbart er den ideelle byggesten, uanset om det er et mikrokosmisk eller makrokosmisk system, der skal bygges. På samme måde som atomet er solsystemet tredobbelt i sin opbygning:

1. Solen – den positive kerne.
2. Planeterne – de negative elektroner.
3. Det kraftfelt som vekselvirkningen mellem de to første aspekter danner.

Mennesket er også tredelt, for det manifesterer sig som legeme, sjæl og ånd − eller som personlighed, højere selv og monade. Som betegnelse for de styrende intelligenser, der manifesterer sig via himmellegemerne, bruger man det græske ord "logos", som bl.a. betyder ord eller tanke. Derfor kaldes solsystemets centrale liv og bevidsthed Sollogos, mens planeternes indre "guddomme" benævnes de planetariske logoi, hvor "logoi" er "logos" i flertal.

Som alt i Universet er Sollogos et væsen, der er under udvikling. Ligesom mennesket manifesterer "han-hun-den" (for Sollogos er selvfølgelig uden køn) sig for at udvikle et bestemt aspekt af sit væsen, og i dette solsystem er det kærlighedens og visdommens magnetiske kraft, der er målet for udviklingen.

Som centrum for systemet udstråler Sollogos sin kraft til alle livsenheder gennem sine syv store energicentre − eller chakraer − der kaldes de "hellige" planetsystemer. Jorden har endnu ikke opnået status af en hellig planet, og derfor hører den til gruppen af de fem såkaldte "ikke-hellige" planeter.

Den øverste "guddom" eller centrale intelligens for Jorden er verdens indre konge, Sanat Kumara, der er det nærmeste, man kommer det bibelske udtryk "Gud", "Vorherre" eller "Den Gamle af Dage". Jordlogos' aura omslutter hele planeten, og Jordlogos er det væsen, Kristus refererede til, da han talte om sin "Fader i himlen" – "for i Ham lever vi, ånder vi og er vi". som det hedder i Bibelen.[1]

De hellige planeter

De syv hellige planetsystemer har en essentiel funktion i solsystemet som de centre, hvorigennem alle energier fra Sollogos strømmer, og hele solmanifestationen realiseres. Deres besjælende liv beskrives som:

• De planetariske logoi
• De syv ånder foran tronen
• De syv stråleherrer
• De syv himmelske mennesker

Det solsystem, menneskeheden lever i, kan derfor opfattes som en levende organisme med en central livsenergi, der via store centre cirkulerer i hele systemet og binder alting sammen til en organisk helhed. De enkelte livs­enheder er celler i denne organisme – celler, der udvikler sig i et gigantisk fællesskab efter den plan, der er lagt af de styrende intelligenser. Det betyder, at det universelle broderskab er en realitet i naturen og ikke blot en smuk drøm. Menneskeheden mangler endnu at realisere dette broderskab i menneskets verden.

Involution & Evolution

Disse to ord − involution og evolution − dækker hele den lange pilgrimsrejse, som hver livsenhed eller monade skal gennemgå, før den har realiseret de potentielle eller "genetiske" muligheder, den rummer, og udviklet sig til et væsen på højde med sit ophav – det vil sige Planetlogos og i sidste instans Sollogos.

Hvis man skal danne sig et indtryk af denne enorme udviklingsproces, er det nødvendigt at acceptere påstande, der på nuværende tidspunkt umuligt kan bevises, og som derfor må betragtes som indicier og relevante arbejdshypoteser, der kan danne grundlaget for en dybere forståelse af menneskets natur og udvikling.

Monaderne

I tidernes morgen − for mange milliarder år siden − blev de åndelige kim − monaderne − udskilt fra deres ophav af den guddommelige natur og "anbragt" på systemets "næst øverste" plan, der har fået navn efter monaderne – det monadiske plan. På dette tidspunkt kan deres tilstand måske bedst beskrives som en salig eller paradisisk ubevidsthed om alt andet end deres egen eksistens, men fordi de er "skabt" i Guds billede, er de potentielt i besiddelse af hele den guddommelige natur og skaberkraft.

Ligesom et agern rummer den "genetiske kode" til et fuldkommet egetræ, har monaden i sin natur alt, hvad den behøver, for at nå samme udviklingsgrad som sit ophav, og den begynder nu på en proces, der minder meget om det, der sker, når agernet plantes i jordbunden, udsender sine rødder og begynder at optage næring i form af vand og mineraler.

Monaden sender en strøm af ren livsenergi ned i "jordbunden", som er de fem eksistensplaner under det monadiske plan. Efterhånden som den bevæger sig "ned" eller "ud" i de "underliggende" verdener, knytter den et atom fra hver verden til sig. Disse atomer er forbundet med monaden igennem hele udviklingsforløbet, og derfor kalder man dem for permanente atomer eller enheder.

Indvikling & Udvikling

De permanente atomer er monadens udgangspunkt på planerne, og via dem begynder den nu − plan for plan − at optage "næring" i form af de forskellige svingninger eller vibrationer i planernes stofmasser. Svingningerne oplagres i de permanente atomer, på samme måde som man kan lagre elektromagnetiske impulser i computere eller på Cd-skiver.

Denne "nedadgående" bevægelse kaldes involution, som nærmest betyder "involvering" eller "indvikling" i stadig tungere stofformer eller -planer.

Processen strækker sig over ufattelige tidsrum på mange milliarder år, men på et eller andet tidspunkt har monaden slået "rod" eller fået "fodfæste" på alle planerne hele vejen ned og er nået frem til den fysiske verden. Her er der et slags "vendepunkt", for nu begynder en ny proces, der går i modsat retning. Det er den tilbagevenden til de åndelige "højder", som kaldes evolution, dvs. en udvikling væk fra de "tungere" stofverdener og tilbage til udgangspunktet − det monadiske plan.

Hvis man vil forstå evolutionsprocessen, kan den sammenlignes med størrelser fra elektricitetens verden. Udtrykkene "legeme, sjæl og ånd" er kendt fra Bibelen, men inden for åndsvidenskaben kaldes de for "liv, bevidsthed og form". Livet kan sammenlignes med en elektrisk strøm og formen med en ledning. Naturlovene siger, at når strømmen løber gennem ledningen, dannes der et magnetfelt omkring den, og dette felt kan man opfatte som "bevidsthed". Men lovene siger også, at når ledningen er lige, er magnetfeltet svagt, mens det øges, hvis ledningen vikles, så den danner en spole. Jo flere vindinger, der er i spolen, jo stærkere bliver magnetfeltet.

Hvis dette eksempel overføres til evolutionsprocessen, betyder det, at når livet (den elektriske strøm) manifesterer sig i en stofform (ledningen), udvikler det bevidsthed (magnetfeltet), og jo mere kompleks og sammensat formen bliver (jo flere vindinger spolen har), jo højere er bevidsthedens udviklingsgrad (magnetfeltets styrke).

Udvikling af bevidsthed 

I evolutionsprocessen bygges der stofformer omkring de permanente atomer eller enheder, så livskraften, der strømmer gennem livstråden, kan udvikle bevidsthed, og ved hjælp af bevidstheden erkendes de forskellige stofverdener. Glem ikke, at monaden er i gang med en udvikling, som på længere sigt vil gøre den til et væsen på højde med Logos, og det indebærer et totalt kendskab til og en total kontrol over samtlige energier og stofformer og dermed alle bevidsthedstilstande i systemet.

I begyndelsen er stofformerne relativt ukomplicerede, for involutionen slutter jo i den fysiske verden, som er "vendepunktet". Derfor er de første livsformer, som det monadiske liv inkarnerer i, fysiske mineralformer. Her har monaderne meget forskellige livsbetingelser. Nogle lever i glødende lava, andre er begravet i indlandsis eller dybtliggende metalårer, mens andre igen skylles omkring med havets bølger eller flyder rundt i atmosfærens luftmasser. Alle disse meget forskellige impulser registreres af det fysisk permanente atom og overføres via livstråden til den spirende monadiske bevidsthed, som på denne måde får indtryk af kræfter som temperatursvingninger, tryk eller friktion.

Disse ydre påvirkninger gør et stort indtryk på det iboende liv og resulterer i udviklingen af den mineralbevidsthed, der bedst kan beskrives som kemisk affinitet (tiltrækning og frastødning) – dvs. stoffernes evne til at registrere hinanden, kende forskel på hinanden og indgå mere stabile kemiske "ægteskaber" (forbindelser) med stoffer, de kan "lide" (tiltrækning), end med stoffer de ikke kan "lide" (frastødning).

Gennem denne meget primitive mineralbevidsthed får monaden sine første egentlige indtryk af en stofverden, for oplagringen af vibrationstendenser i de permanente atomer kan kun opfattes som et forstadie til bevidsthedslivet. Hele fasen kulminerer i ædelmetaller, krystaller og ædelsten. Derefter har det monadiske liv ikke mere at lære i mineralriget og kan derfor overgå til det næste naturrige – planteriget.

Plantebevidsthed

Planteformernes langt finere og også mere komplicerede struktur gør det muligt for det iboende liv at blive opmærksom på naturkontraster som lys og mørke, regn og tørke, varme og frost, blæst og læ. Planterne udvikler stor sensitivitet over for disse forandringer, og det er udtryk for en bevidsthed, hvor det følende, sansende, nydelses/smerte-element er langt mere fremtrædende end i den "stive" mineralbevidsthed.

Fasen kulminerer i de store skovtræer og visse blomstertyper med deres dufte. Her er plantebevidstheden så udviklet, at der nu er en svag spire til en mental egenskab som hukommelse i form af erindringen af årstidernes skiften. Nu har det inkarnerende monadiske liv lært, hvad planteriget kan tilbyde, og det er klar til næste naturrige – dyreriget.

Dyrebevidsthed

Her bliver livsformerne for første gang i evolutionen i stand til at bevæge sig omkring ved egen kraft, og da cellestrukturerne samtidig bliver mere komplekse og sensitive end i planteriget, opnår dyrene i de sidste stadier en bevidsthed, som på mange måder kan siges at udgøre det instinktive grundlag for den senere menneskebevidsthed.

Gennem oplevelser af sult og mæthed, tryghed og utryghed, tilfredshed og frustration, glæde og sorg, tillid og mistro udvikler dyrene selvopholdelsesdrift, kønsdrift, forældreinstinkt, flokinstinkt og andre grundlæggende bevidsthedsaspekter, som rummer både følelses- og tankeelementer.

Her skal der indskydes en vigtig bemærkning, for udviklingen i disse tre "underliggende" naturriger foregår efter det, der i åndsvidenskaben kaldes gruppesjælsprincippet – dvs. at mange enheder har en fælles hukommelsescenter, der kaldes gruppesjælen. Gruppesjælen bliver nærmere beskrevet i næste kapitel.

Dyrefasen kulminerer i de såkaldt "højere" pattedyr, hvor bevidstheden "kvalificerer" sig til menneskeriget. Overgangen sker via en proces, der kaldes individualisering – en proces, der også beskrives i næste kapitel.

Dette afsnit afsluttes med at citere Djelal ed-Din Rumi, en sufimystiker som levede i det 13. århundrede:

"Jeg døde som en sten og blev en plante.

Jeg døde som plante og blev til et dyr,

og nu er jeg et menneske.

Hvorfor frygte døden?

Blev jeg nogensinde ringere eller mindre af at dø?

Jeg dør engang som menneske

og bliver til et væsen af lys,

en drømmende engel,

men min vej går videre.

Alt undtagen Gud, forsvinder.

Jeg bliver, hvad ingen hørte eller så.

Jeg bliver stjernernes stjerne,

der stråler over fødsel og død".

_________________________________

[1] Apostlenes gerninger, 17,28

_________________________________

GRUPPESJÆLEN &

MENNESKESJÆLEN

Sjælsprincippet

Sjælsprincippet er et af de vigtigste nøglebegreber i den esoteriske lære. Menneskets sjæl er den instans, som har opsamlet alle informationer om menneskets mange inkarnationer. Sjælen ved nøjagtig, hvor langt mennesket er nået på udviklingsvejen, og er derfor sammen med karmiske rådgivere i stand til at placere sig korrekt i en inkarnation, for at den kan få maksimalt udbytte af inkarnationen.

På de tidligere stadier − i det uudviklede menneske − er det karmas herrer, der suverænt bestemmer, hvor mennesket skal inkarnere, i hvilket land, hvilken race det skal tilhøre, hvilken familie det skal vokse op i og hvilke andre mennesker det skal inkarnere sammen med – dvs. hvilke mennesker, det skal knyttes til med venskabelige eller fjendtlige bånd, for begge dele sker ofte i selve familiekredsen. Men det udviklede menneske vil gradvis få mere medindflydelse på hvor og med hvem, det skal inkarnere.

Der er skrevet en righoldig litteratur om dette emne, der fortæller, at inden inkarnationen begynder, får man flere valgmuligheder, men måske bliver man rådet til en knap så nem inkarnation, fordi den indebærer mulighed for at forbedre den karmiske situation. Derfor kan inkarnationerne variere meget markant. Det ene liv kan man inkarnere som konge eller hersker over mange mennesker, og det næste er man måske slave eller fattig bonde, for det viser sig ofte, at når et menneske får tildelt en såkaldt nøgleinkarnation, misbruger det sin magt til at undertrykke og udnytte andre, og så må det bøde for det i et kommende liv − ikke for at blive straffet, men for at lære, hvordan man ikke skal behandle de mennesker, man har/havde ansvaret for. Det er et mønster, der finder sted overalt − også i nutidens samfund.

Gruppesjælsprincippet

Det er vigtigt at forstå, at i mineral-, plante- og dyreriget er det gruppesjælsprincippet, der er den styrende faktor. Som tidligere omtalt, registrerer mineralernes og planternes gruppesjæle kun meget enkle påvirkninger. I dyreriget er de erfaringer, som de forskellige dyr oplever, meget forskellige. I de mere uudviklede dyreformer er der ofte tusindvis af dyr med samme gruppesjæl, mens der i de højere dyreformer − som f.eks. hunde, katte, elefanter, primater, muligvis delfiner og andre − kun er få i hver gruppe- sjæl. Det medfører, at udviklingen fører til, at det ene liv, der oprindelig blev manifesteret som en mangfoldighed, igen bevæger sig tilbage mod enhed, efterhånden som bevidstheden nuanceres og egenskaberne specialiseres.

Hvis man vil illustrere, hvordan en gruppesjæl fungerer, kan man bruge et meget enkelt billede – man kan sammenligne gruppesjælen med en spand vand. Vandet i spanden kan eksempelvis repræsentere ti kattes sjælsprincip.

Hvis vandet i spanden hældes op i fem glas, svarer det til, at der er inkarneret fem katte fra gruppesjælen. Så længe vandet er i glasset, lever kattene som individuelle væsener. De erfaringer, det individuelle dyr gør i sin tilværelse, kan illustreres med et farvestof, der hældes i det glas, der repræsenterer dyret. Vandet i dette ene glas præges af den blå farve. I det andet glas er vandet rødligt. I det tredje bliver det overvejende grønt osv.

Når de fem katte dør, hældes vandet med de forskellige farver tilbage i spanden, og farvestoffet vil brede sig til hele vandmængden blot i fortyndet form. Og når farverne er blandet i spanden, kan man aldrig af dette indhold få nøjagtig den samme farve (kat) igen. Det medfører, at de enkelte kattes erfaringer samler sig til en kollektiv erfaringsmasse, som kommer alle fremtidige inkarnerede dyr til gode i form af en iboende instinktiv viden.

Instinktiv bevidsthed

Gruppesjælenes kollektive bevidsthed har altså form af instinkter. Det kan eksempelvis være ællingers evne til at svømme første gang, de kommer i vandet, en gråspurvs evne til at bygge rede, der er nøjagtig magen til den, tidligere generationer byggede, eller fugleflokkes evne til at finde vej sydpå i vinterperioden og tilbage til deres rugepladser om foråret – ofte strækninger på flere tusinder af kilometer.

Disse instinkter er udtryk for den samlede sum af de erfaringer, som alle gruppesjælens enheder har gjort gennem årtusinder, og ved hjælp af denne direkte bevidsthedsforbindelse styrer og leder gruppesjælen de enkelte dyr, når de er fysisk inkarneret.

Biologen Rupert Sheldrake kalder i sin bog A new Science of Life disse kollektive erfaringsmasser for morfogenetiske felter, og han har med sin forskning skabt en vigtig forbindelse mellem åndsvidenskaben og biologien. Gennem naturvidenskabelige forsøg er det blevet påvist, at hvis rotter ét sted i verden lærer en bestemt ting, bliver det lettere for samme type rotter andre steder i verden at lære den samme ting. Forsøgene viser, at rotterne tilsyneladende har en bevidsthedsmæssig fællespulje, hvor mange rotter får glæde af nogle få rotters anstrengelser, hvis de tilhører samme art.

Generelt kan man sige, at jo mere primitiv en art er, desto mere ligner de inkarnerede livsenheder hinanden − og omvendt − at jo mere fremskreden udviklingen er, desto mere karakteristiske bliver de enkelte væsener. De nærmer sig med andre ord en tilstand, hvor det kollektive præg bliver til et individuelt præg.

Den endelige overgang fra den kollektive bevidsthed til det individuelt inkarnerede menneskevæsen − den såkaldte individualisering − skete i slutningen af dyreriget, og det udviklede instinkt var den udløsende faktor.

Menneskets sjæl

Fra det øjeblik, hvor en livsenhed eller monade har udviklet sit sjælsprincip, overtager sjælen styringen og fungerer som en slags indre "guddom", der indtil videre repræsenterer den højeste instans, som det inkarnerede menneske kan komme i kontakt med, og som det modtager sine grundlæggende impulser fra.

Individualisering

I kapitlet "Den Indre Verdensstyrelse" blev det forklaret, at individualiseringen skete som et resultat af højtstående bevidstheders − de såkaldte Flammeherrers – indgriben. Det skete for omkring 18½ millioner år siden. Individualiseringsprocessen strakte sig over lang tid, og det er en af årsagerne til den forskel, der er på de forskellige folkeslags og racers medfødte egenskaber. De er som bølger på havet, der når stranden på forskellige tidspunkter, men alle bølger er ligeværdige, for de er krusninger på ét og samme hav. Det eneste, der adskiller dem, er tidsfaktoren, for alle er udsendt af den samme guddom.

I tidens løb vil dyrenes kontakt med mennesket være med til at udløse individualisering for de højerestående dyrs vedkommende. Her tænkes især på den kærlighed, som mange føler for dyr, og den træning de giver dem. Det gælder ikke mindst husdyrene. Men her er det vigtigt at tilføje, at allerede for millioner af år siden − midt i den atlantiske civilisation − blev "døren" mellem menneskeriget og dyreriget lukket for at fremskynde menneskehedens udvikling. Det svarer nogenlunde til at lukke for tilgangen til en skoleklasse af nye elever, fordi de "gamle" elever er langt fremme i uddannelsesforløbet. Læreren behøver derfor ikke i sin undervisning tage hensyn til nye og uvidende elever, som uundgåeligt ville sinke udviklingen for de, der har deltaget i undervisningen fra begyndelsen. Derfor vil dyr, der individualiserer i denne periode, gå direkte ind i en pralaya-tilstand – dvs. en hviletilstand, som ikke gør det muligt at inkarnere.

Åndsvidenskaben oplyser, at der er tale om en specielt metode, som vil vare millioner af år endnu, men på et eller andet tidspunkt gives der igen adgang til menneskeriget, og så vil alle de dyr, der i mellemtiden er individualiseret, kunne begynde at inkarnere som primitive mennesker.

Samtidig med at beslutningen om lukningen af dyrerigets adgang til menneskeriget blev truffet, blev en anden "dør" åbnet, nemlig døren til en forceret udvikling af menneskeheden med en udviklingsmetode, der kaldes "indvielsesvejen". Udviklingsvejen med dens forberedende stadier, prøvestadiet og discipelskabet vej, beskrives i et kapitel i denne e-bog.

Menneskets sjæl er således et resultat af årmillioners udvikling via de fire naturriger, og det betyder, at det enkelte menneske i nutiden er udrustet med et chakrasystem, permanente atomer og tre legemer til at fungere i, nemlig det fysisk-æteriske legeme (handlingslivet), astrallegemet (følelseslivet) og mentallegemet (tankelivet). Mentallegemet er todelt i et "lavere" mentallegeme, der bruges til konkret tænkning og et "højere" mentallegeme, som anvendes til abstrakt tænkning, der kommer til udtryk som intuitiv og åndelig forståelse.

Sjælen - menneskets sande jeg

Sjælen er det bibelske udtryk for menneskets "sande jeg", og inden for religiøse systemer og esoteriske skoler har sjælen fået mange betegnelser, som hver især udtrykker menneskets oplevelse af sin indre "guds" skønhed og storhed. Men uanset hvor maleriske og poetiske disse udtryk er, kan de kun give et svagt indtryk af sjælens virkelige storhed, for i den fysiske verden findes der ikke ord og begreber, der kan beskrive de tilstande og egenskaber, der er karakteristiske for hvert enkelt menneskes indre kerne. Nogle af de betegnelser man kan møde i forskellige skoler og litterære værker, er "Egoet" (ikke at forveksle med psykologernes "ego" ), "Selvet", "mesteren i hjertet", eller "det sande jeg" − og mange flere udtryk.

Denne ubeskrivelige storhed og skønhed er ikke personlighedens værk, men skyldes, at hver menneskesjæl er tilknyttet en såkaldt "solengel" − en deva, der selv har gennemført menneskeevolutionen for tidsaldre siden. Sol­englen befinder sig på et udviklingsniveau, som nærmest kan sammenlignes med mesterstadiet. Denne solengel følger mennesket, til det når 4. indvielse, hvor den forlader mennesket, fordi mennesket nu selv er blevet ét med monaden.

I den esoteriske litteratur møder man også begrebet skytsengel. Det er en deva, der er tilknyttet hvert eneste menneske, og det er skytsenglens opgave at beskytte mennesket i den periode, hvor det er i fysisk inkarnation. Der findes mange beretninger om skytsengle, der har grebet ind, når det fysiske menneske er i fare.

Reinkarnationsprincippet

Som tidligere beskrevet kaldes den udviklingsmetode, evolutionen bruger i menneskeriget, reinkarnation. Reinkarnation er udtryk for periodicitetens lov, som den kommer til udtryk i menneskets verden. Det indebærer, at mennesket via en lang række inkarnationer i fysiske legemer udvikler de egenskaber, som evolutionsplanen kræver af menneskestadiet. På det fundament, som er "støbt" i de undermenneskelige naturriger, lægges der i menneskeriget sten på sten, og mennesket opbygger på denne måde "Salomons tempel", som sjælen kaldes i Bibelen.

Her er der i høj grad tale om "guddommeligt genbrug", for intet går til spilde. Efter hver inkarnation giver mennesket partiklerne i sit fysiske, astrale og mentale legeme tilbage til naturens store reservoir. Disse partiklers iboende liv er blevet beriget, efter at mennesket har "lånt" dem og brugt dem, og dybest set er det denne forædling, der er menneskets primære opgave i evolutionen – nemlig at forløse eller tilføre stoffet i legemerne en højere vibration end det havde, før det blev indbygget i menneskets legemer. Det er også forklaringen på, at højt magnetiserede legemer fra afdøde indviede ofte bevares i længere tid, end det er tilfældet med gennemsnitsmennesket.

Karmaloven

Den mekanisme, der sørger for, at mennesket lærer af sine erfaringer og ikke bliver ved med at begå de samme fejl i én uendelighed, kaldes karmaloven. Karma er et sanskritord, der betyder handling, og derfor er karmaloven i virkeligheden handlingens lov. Men opfattelsen af begrebet handling skal imidlertid udvides, så det omfatter alle handlinger og al aktivitet i alle verdener. Man må med andre ord opfatte følelser som handlinger i den astrale verden og tanker som handlinger i den mentale verden.

Karmaloven er loven om årsag og virkning. Og der findes ingen årsag uden en virkning. Alt, hvad et menneske gør, hvad det siger og tænker, er aktive kræfter i relation både til mennesket selv og til andre mennesker. Tanker, følelser og handlinger griber ind i verdensordenen og skaber spændinger og personlige forbindelser mellem mennesker, og de virker derfor som årsager, der uundgåeligt vil resultere i virkninger. Det er karmaloven, der sørger for, at disse spændinger og indbyrdes relationer afbalanceres på en måde, der fremmer evolutionen.

Derfor er det forkert at opfatte karmiske virkninger som en slags "straf", som udmåles af naturen. Karma er et pædagogisk system, der repræsenterer en mulighed for at lære de lektier, der udgør menneskefasens "pensum".

Før en ny inkarnation planlægger sjælen hvilke egenskaber, den vil forsøge at udvikle eller forbedre, og hvilke karmiske årsager den vil afvikle og omdanne til erfaringer.

I sin bog Livet inden livet beskriver den amerikanske psykolog Helen Wambach, hvordan sjæle, som er på vej ind i inkarnation, sammen med andre sjæle planlægger forløbet og aftaler at indgå personlige forbindelser med hinanden. Ofte planlægger de på dette tidspunkt ikke alene snævre familieforhold som ægtefæller eller søskende, men også fjernere familieforbindelser eller nære venskaber.

Som konklusion kan man sige, at mennesket skaber sin egen skæbne. Den måde et menneske handler, føler og tænker i relation til andre mennesker, lægger grundlaget for kommende liv. Et eksempel på den rivende udvikling, som menneskeheden for tiden gennemgår, ses ved at iagttage børneopdragelse tidligere og nu. For få årtier siden fik børn en meget barsk og hård opdragelse, hvor børnene i nutiden − i det mindste i den vestlige verden − generelt set er i centrum med kærlighed og omsorg.

Når det opvågnende menneske rigtigt forstår disse sammenhænge, vil alle lidelsesfulde såvel som lykkelige liv kunne ses og forstås i en større sammenhæng.

Hvert eneste liv er som et blad i det enkelte menneskes personlige "Livets Bog". Det, der er skrevet (fortiden), kan ikke ændres, men den side, der lige nu skrives (det liv der leves lige nu) og de kommende sider (fremtiden), skal man selv forfatte i kraft af den måde, man tænker, føler og handler.

Hvert liv er som en "skoledag", hvor mennesket lærer en bestemt lektie – og lærer man ikke lektien den ene dag (liv), får man chancen for at lære den næste dag (det kommende liv)!

Når man fornemmer eller får vished om hvorfor, bliver man klar over, at man selv skaber sin egen skæbne, og at INTET sker, som man ikke selv har været årsag til!

Med denne indsigt bliver livet meningsfyldt og får perspektiv.

Sjælens fem kriser

Hver gang et menneske reinkarnerer, gennemlever det hele evolutionsforløbet. I fosterstadiets første fase kan man ikke se forskel på, om det er en haletudse, en hest eller et menneske, og i opvæksten repeterer barnet de seneste inkarnationers tendenser, hvor man ofte ser, at drenge leger krigere, og piger leger moderskab med dukker. Men i nutiden, hvor mange vælger at skifte køn, ser man helt nye mønstre hos børnene og ikke mindst hos voksne, hvor forholdsvis mange vælger partnere af samme køn, og alt hvad dermed følger − som regel dybe seksuelle og psykologiske problemer.

1. Mellem det 4. og det 7. år tager sjælen det fysiske legeme i besiddelse. Indtil da har sjælen "kun" overskygget det lille barn.

2. Sjælen tager astrallegemet (følelseslivet) under stadig større kontrol. Det sker fra det 7. til det 21. år.

3. Mellem det 14. og det 25. år tager sjælen stadig større kontrol over mentallegemet (tænkeevnen). Er der tale om et udviklet menneske, begynder det at respondere på sjælens impulser, men kun i tilfælde af, at der er udført et forarbejde i tidligere inkarnationer.

4. En krise mellem det 35. og det 42. år hvor en bevidst kontakt med sjælen forsøges etableret. Hos de fleste giver den sig udslag i en personlighedskrise. Mennesket har måske fået tilfredsstillet sine materielle ønsker, men noget "banker på", og utilfredshed med arbejde og parforhold kan opstå og ikke mindst utilfredshed med sig selv. Det kan give psykologiske og seksuelle problemer, depressioner m.m. Omkring det 49. år beslutter sjælen, om et åndeligt liv er muligt i resten af inkarnationen!

5. Mellem det 56. og det 63. år afgør sjælen om det skal investere energi i et langt og virksomt liv, eller om nogle eller alle energierne skal trækkes tilbage, så mennesket dør, idet det altid må huskes, at liv og død kun er faser i det evige liv!

DEN ESOTERISKE VERDENSHISTORIE

Historikernes korte horisont

Den almindelige verdenshistorie – den eksoteriske verdenshistorie − beskriver en overraskende kort tidsperiode. Arkæologer, historikere, etnologer og biologer har foreløbig kun været i stand til at beskrive begivenheder på planeten nogle få tusinde år tilbage i tiden, men deres fund beviser intet om den reelle tidsfaktor i evolutionen, for der gøres fortsat fund af stadig ældre fossiler, og det medfører, at teorierne om evolutionen med mellemrum rykkes længere og længere tilbage i tiden.

Forskerne ved desuden meget lidt om mennesket i præhistoriske tider. Historisk tid begynder reelt først med de sidste forgreninger af den keltiske race – dvs. det græske og romerske folk. Verdenshistorien, som den kendes fra skolen og de mange bøger om emnet, er kendetegnet ved, at den beskriver og glorificerer konger og kejseres krige, deres erobringer og sejre. Denne form for historieskrivning er fortsat op til nutidens verdenskrige, hvor ideologier har kæmpet om magt over menneskesindet og over territorier.

Krig og kamp for frihed og demokrati foregår stadig, og de enorme globale problemer med f.eks. klimaforandringer, finanskriser, fattigdom, sult, mangel på energi og fald i råstofproduktionen, samt ikke mindst den åndelige vækkelse af den ubevidste menneskehed, skal der tages stilling til – og de skal løses, hvis kampene ikke skal fortsætte.

Planetens hukommelsescenter

Men den esoteriske verdenshistorie beskriver en helt anden synsvinkel på menneskehedens årmillioner lange udvikling − nemlig udviklingen af bevidstheden. Når bevidsthedens udvikling skal beskrives, er man nødt til at vælge en alternativ forskningsmetode, som ikke er accepteret af naturvidenskaben.

Åndsvidenskaben fortæller, at alt, hvad der er sket på planeten, siden dens start for milliarder af år siden, er optegnet og bevaret på de højere bevidsthedsplaner, på samme måde som informationer i dag samles i databaser i computerteknologien eller på Internettet, hvor mennesker har adgang til alverdens oplysninger. For at få adgang til informationerne på de højere bevidsthedsplaner, kræver det mennesker, som har udviklet deres bevidsthed til visse højder − dvs. at moral og etik er udviklet til et meget højt niveau. Den indre verdensstyrelse er beskrevet i et tidligere kapitel, og disse arkiver er i verdensstyrelsens varetægt. Flere har dog fået adgang til disse arkiver, og blandt de mest kendte kan nævnes H.P. Blavatsky, C.W. Leadbeater, Annie Besant, Rudolf Steiner, Edgar Cayce og Geoffrey Hodson m.fl. Mange andre har opfanget glimt af disse informationer, og de har skrevet bøger og dramatiseret de glimt, de har opfanget. Man kan f.eks. nævne J.R.R. Tolkien, Mika Valtari, Jules Verne, C.S. Lewis samt science fiction-forfattere og -filmskabere, som i mange tilfælde kommer ret tæt på sandheden.

Den esoteriske verdenshistorie kan naturligvis ikke beskrives fyldestgørende i et kort kapitel. Det er kun muligt at omtale nogle få højdepunkter, men der findes litteratur, som mere detaljeret beskriver hovedpunkterne i denne årmillioner lange historie. Derfor indledes der her med menneskehedens 3. rodrace − den første relativt menneskelige race. De foregående rodracer − 1. og 2. rodrace − var astrale og æteriske forstadier til mennesket, og de kan ikke beskrives med ord og begreber, der normalt forbindes med et menneske.

I et af åndsvidenskabens hovedværker, Den Hemmelige Lære af H.P. Blavatsky, findes en omfattende beskrivelse af, hvordan menneskeformen har udviklet sig. Her siges det, at evolutionen efter individualiseringen fra dyreriget for omkring 18½ millioner år siden, er forløbet gennem forskellige generelle formtyper, som man kalder de syv rodracer, der hver rummer syv underracer og syv delracer.

Den lemuriske rodrace

3. rodrace

Det er denne 3. rodrace, der er kapitlets udgangspunkt. Da udviklingen primært er en bevidsthedsevolution, er det naturligt, at det er de fysiske bevidsthedsredskaber − dvs. æterlegemet med dets centre og chakraer, hjernen, nervesystemerne og de endokrine kirtler, der er de primære kendetegn for en bestemt formtype eller rodrace og ikke så meget menneskets ydre udseende, selvom der i de forskellige epoker også har været en "gennemsnitlig" karakteristisk – en slags gennemsnitsmenneske.

Noget andet, der er vigtigt at være opmærksom på fra begyndelsen, er, at disse rodracers udviklingsforløb strækker sig over enormt lange tidsrum på flere millioner år, og at de umærkeligt glider over i hinanden, og derved opstod der utallige blandinger. Derfor er det endnu vigtigere at opfatte en rodrace som en bevidsthedstilstand − et bevidsthedsmæssigt udviklingsniveau i den kollektive, fysiske menneskebevidsthed, der passerer på sin udviklingsvej fra dyrerigets instinktive reaktioner frem mod de åndelige højder, som alle monader rummer kimen til.

3. rodrace kaldes den lemuriske rodrace. Europæiske zoologer forsøgte at forklare spredningen af lemuraberne, og for at få teorien til at passe, tog de udgangspunkt i et hypotetisk kontinent, der angiveligt var forsvundet i havet. Teosofferne lånte denne betegnelse fra zoologerne, og kaldte 3. rodraces kontinent for Lemurien.

Lemurien var et kontinent, der lå, hvor det sydlige Stillehav nu ligger, og kontinentet strakte sig fra Afrika over Indien og Australien og helt over til Sydamerikas vestkyst. De eneste fysiske kendetegn, der er tilbage, er de gigantiske stenstatuer på Påskeøen. Statuerne viser størrelsen på de oprindelige lemurere, som var 4-5 m høje kæmpestore gorillalignende væsener. De levede i kæmpestore træbregneskove. Det vrimlede med øgler og de sidste dinosaurer. Ældgamle sagn og myter er fyldt med beretninger om disse kæmpevæsener − kykloperne, jætterne og titanerne − ja selv beretningen i Bibelen om kampen mellem David og Goliat, hvor Goliat er en af de sidste kæmper. De blev langsomt nedkæmpet af de mindre og mere kvikke efterkommere, sådan som det er skildret i Homérs Iliaden, hvor Odysseus møder den enøjede kyklop − stor, langsom og med et dårligt fysisk syn. Kyklopernes tredje øje er nu atrofieret[1] til pinealkirtlen, og nutidsmenneskets fysiske syn er baseret på to øjne.

I begyndelsen var den lemuriske race androgyn − dvs. tvekønnede. Som årmillionerne gik, dannedes de to køn efterhånden, og det er denne proces, der beskrives i den bibelske skabelsesberetning om Eva, der blev skabt fra en del af Adam.

Midt i den lemuriske epoke indtraf en begivenhed, der er omtalt i et tidligere kapitel, som flammeherrernes ankomst. Ved flammeherrernes mellemkomst kunne formens dyrebevidsthed individualisere og den lange udviklingsproces som et sjæleligt, selvbevidst, inkarnerende menneskevæsen kunne begynde. Legemsformen blev gradvis mindre, lysere, mere kompakt og mindre behåret.

The missing link

Den gamle teori om at mennesket stammer fra de såkaldte menneskeaber, hvor man forgæves søger at finde "the missing link", der kan forbinde mennesket med aberne, eksisterer ikke. Årsagen er ifølge åndsvidenskaben, at:

"− de nulevende menneskeaber er efterkommere af en utilsigtet krydsning mellem mennesker og dyr, og menneskeaberne er derfor ikke et resultat af en individualiseringsproces. Menneskeaberne tilhører derfor ikke menneskeracen, og de vil langsomt uddø."

Fra midten og hen imod slutningen af epoken blev det lemuriske kontinent gradvis ødelagt af vældige jordskælv og vulkanudbrud, men på det tidspunkt var store dele af befolkningen allerede begyndt at udvandre til et andet kontinent, der begyndte at hæve sig i det område, hvor det nuværende Atlanterhav og det amerikanske kontinent ligger. Det var begyndelsen til den 4. eller atlantiske rodrace.

Kort over Lemurien

Lemurien da epoken var på sit højeste.

Planche - Lemurien 01

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Lemurien på et senere tidspunkt.

Planche - Lemurien 02

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Den atlantiske rodrace

4. rodrace

Den atlantiske rodrace

Den atlantiske rodrace, dens civilisation og kultur, er et så vigtigt og fascinerende emne, at der er grund til at beskrive det mere detaljeret.

I den lemuriske periode var den fysiske udvikling – det fysiske legemes koordinering − i fokus. I den atlantiske epoke var det følelseslivet og dets koordinering med det fysiske legeme, der var evolutionens næste mål. De udviklingsmetoder, der blev brugt dengang for at opnå denne udvikling og koordination, var hatha-yoga – det fysiske legemes yoga − samt bhakti-yoga − hengivenhedens yoga. Derfor er det ikke uden problemer at praktisere disse former for yoga i dag. Det svarer til at gå tilbage til udviklingsmetoder, der blev anvendt til at udvikle kontrol over sider i menneskets karakter, som burde være under kontrol for længe siden.

Her er det på sin plads at introducere et bestemt medlem af den indre verdensstyrelse. Udviklingen af hver rodrace ledes af et højtstående væsen, der har betegnelsen Manu. Manu er et sanskritord, der betyder "tænker" eller "menneske". Det engelske ord "man" er afledt af dette sanskritord. Manuen har ansvaret for den fysiske udvikling af racernes forskellige mennesketyper, og han kan opfattes som stamfaderen eller "Adam"[2]. Manu er derfor ikke et navn men et ansvarsområde eller en stillingsbetegnelse. I den sidste del af den atlantiske epoke var Chakshusa Manu navnet på 4. rodraces Manu, og han fungerer stadig som Manu for den "gule" race. 5. rodraces Manu er Vaivasvata Manu.

Atlantis er det sagnomspundne kontinent, som mange gamle myter og sagn henviser til som menneskehedens hjem gennem tusindvis af år. I dette afsnit er det hensigten at præsentere essensen af de mange informationer og detaljer, der gives i åndsvidenskaben. På grund af emnets størrelse, er det naturligvis kun muligt at give en meget kortfattet beskrivelse. Hvis man vil vide mere om emnet, henvises der til den righoldige litteratur − navnlig forfatteren W. Scott-Elliots bog Atlantis og Lemurien.

På grund af overensstemmelser mellem forskellige etnologiske og sproglige fænomener på hver side af Atlanterhavet har flere forskere fået den idé, at der i forhistorisk tid kan have eksisteret et kontinent, som forbandt de to sider. F.eks. skriver sprogforskeren Le Plongeon:

"En tredjedel af mayasproget er rent græsk. Hvem bragte Homers dialekt til Amerika? Eller hvem førte mayaernes sprog til Grækenland? Græsk stammer fra sanskrit. Gør mayasproget også? Eller er de samtidige?"

Sprog og syndfloder

Et andet eksempel er det baskiske sprog, som ikke er i familie med noget andet europæisk sprog. Farrer skriver:

"Der har aldrig været tvivl om, at dette isolerede sprog, der har bevaret sin identitet i et vestligt hjørne af Europa mellem to mægtige riger, i sin struktur ligner de sprog, de indfødte taler på det mægtige kontinent "Amerika" overfor − og kun dem."

Etnologisk har de mange forskellige hudfarver blandt de amerikanske indianere altid været en gåde. F.eks. er menominee-, dakota-, mandan- og zunistammerne helt hvide med rødt hår og blå øjne, mens karoerne og de udryddede californiske stammer var næsten lige så mørke som indfødte afrikanerne.

Intet forbavsede de første spanske eventyrere i Mexico og Peru mere end den usædvanlige lighed mellem religiøse trosforestillinger, ritualer og symboler i den nye og den gamle verden. Overalt i templer og andre religiøse bygninger var der kors, som indgik i ceremonierne, og korset blev tilbedt af de indfødte. F.eks. brugte mexicanske, mellemamerikanske og peruanske stammer ritualer, der minder meget om den kristne dåb, nadver, skrifte og syndsforladelse, og når præsten viede ægtepar, samlede han deres hænder.

Men en af de mest bemærkelsesværdige overensstemmelser er den religiøse arkitektur. Ligheden mellem pyramiderne i Egypten, i Mexico og i Mellemamerika er for slående til at være en tilfældighed.

I sin bog Kritias giver den græske filosof Platon en detaljeret beskrivelse af folkets historie, kunstformer, sæder og skikke, mens han i Timaios refererer til:

"En stormagt, der i sit overmod stormede frem på én gang imod hele Europa og Asien fra sit hjemsted ude i Atlanterhavet. Dengang kunne man nemlig sejle på dette ocean, for der var en ø udenfor det stræde, som I kalder Heraklessøjlerne, (Gibraltarstrædet). Øen var større end Libyen og Asien tilsammen, og fra den kunne folk dengang sejle til de andre øer og derfra til hele det kontinent, der ligger overfor dem."

Toltekerne i Mexico sporede deres afstamning tilbage til et land, som de kaldte Atland eller Aztland, og de britiske keltere havde en legende om, at en del af deres land engang strakte sig langt ud i Atlanterhavet, men det blev ødelagt. I de walisiske overleveringer nævnes der tre naturkatastrofer.

Syndfloder

Overalt på Jorden finder man samstemmende beretninger om syndfloder og ikke mindst i Bibelen. F.eks. er der en meget detaljeret beskrivelse i det kendte Troanomanuskript, der er oversat af Le Plongeon og findes i British Museum i London. Det er skrevet af Yucatans mayaer for omkring 3.500 år siden, og det giver følgende beskrivelse af den naturkatastrofe, der sænkede Poseidonis − den sidste store atlantiske ø:

"I året 6 Kan, på den 11. Muluc, i måneden Zac, kom der et frygteligt jordskælv, som fortsatte uden afbrydelse til den 13. Chuen. Mudderbankernes land, Mu, blev ofret. Efter at have hævet sig to gange forsvandt det pludselig om natten, mens området hele tiden blev rystet af vulkanske kræfter. Da disse var sporadiske, fik de landet til at sænke og hæve sig adskillige gange flere steder. Til sidst gav overfladen efter, og ti lande blev ødelagt og spredt. Ude af stand til at modstå omvæltningerne sank de med deres 64 millioner indbyggere i havet 8.060 år før denne bog skrives."

Kort over Atlantis

Atlantis i sin storhedstid.

Planche - Atlantis 01

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Atlantis i slutningen af epoken.

Planche - Atlantis 02

Kortet kan forstørres ved at klikke på linket herover

Underracerne

For 1 million år siden

Men hvad siger åndsvidenskaben om Atlantis? Da civilisationen var på sit højeste, strakte det atlantiske kontinent sig over det meste af det nuværende Atlanterhav samt store dele af det amerikanske kontinent. Det første kort viser verden, som den så ud for omkring en million år siden, og her ses udover det atlantiske kontinent også rester af det lemuriske kontinent.

I begyndelsen dominerede de indvandrede lemurer det nye område, og de opfattes derfor som 1. atlantiske underrace − Rmoahalerne. Oprindelig var de mørkhudede kæmper, men efterhånden som årtusinderne gik, blev de drevet længere mod nord af den efterfølgende underrace. Desuden blev de både mindre og lysere i huden. Efterkommerne er nutidens lapper.

2. underrace kaldes Tlavatlierne. Det var et rødbrunt bjergfolk, der kom fra en ø ved vestkysten. De nedkæmpede efterhånden Rmoahalerne og bosatte sig i de østlige og centrale bjergområder, som de beherskede i en periode.

Herefter fulgte 3. underrace − Toltekerne, der også var karakteristiske ved en rødbrun hudfarve. De dominerede hele kontinentet i tusindvis af år, og det er primært denne underrace samt Tlavatlierne, som de amerikanske indianerstammer er de fjerne efterkommere af. Toltekerne udviklede en imponerende civilisation og kultur, og da den er særlig interessant, omtales den mere detaljeret i afsnittet "Toltekernes civilisation".

4. underrace kaldes Turanerne, og det er den første af de såkaldte "gule" mennesketyper. De stammede fra fastlandets østside. På et tidspunkt begyndte de at sejle ud og kolonisere andre dele af verden – især det nuværende Kina hvis befolkning er deres sene efterkommere – og derfor blev de aldrig den dominerende magt i moderlandet.

Det var snarere 5. underrace − Semitterne, der overtog magten på det atlantiske kontinent efter Tolkekerne. De var urolige og stridbare mennesker med hvid hudfarve, men hvor den atlantiske bevidsthedsudvikling hidtil havde været koncentreret om begær- og følelseslivet, opstod der her for første gang spiren til mere mentale mennesketyper. Det var derfor naturligt, at Vaivasvata Manu valgte denne 5. underrace som det primære udgangspunkt for sin kommende 5. "mentale" eller tænkende rodrace – den indoeuropæiske mennesketype.

Semitterne udkæmpede mange slag både til lands og til søs med 6. underrace − Akkaderne, som også var en "hvid" mennesketype. Det endte med, at Semitterne blev fuldstændig overvundet, og herefter regerede Akkaderne i lange perioder. Men Semitterne var samtidig et søfarende handelsfolk, som drog vidt omkring i verden og etablerede mange kolonier i fjerne lande.

7. underrace – Mongolerne − er det eneste atlantiske folk, som ikke havde deres oprindelse på det atlantiske kontinent. De var efterkommere af de "gule" Turaner, og de bredte sig på et tidspunkt til størstedelen af det nuværende Asien. De er stadig den mest folkerige mennesketype, og deres mere direkte efterkommere er japanerne.

Toltekernes civilisation

Da Toltekernes civilisation var på sit højeste, havde de udviklet et temmelig avanceret politisk og socialt system samt veludviklede kulturelle og videnskabelige institutioner. Det skyldes ikke deres almindelige bevidsthedsmæssige udviklingstrin, for nogle af den indre verdensstyrelses medlemmer − mestre og højt indviede − levede blandt dem og stillede deres "magiske" kundskaber til rådighed.

Hovedstaden kaldtes "Byen med de gyldne porte". Den var bygget i koncentriske cirkler på skråningerne af en høj, der hævede sig over den omkringliggende slette. På toppen lå kejserens slot med omgivende haver, og her vældede vandet frem i en uafbrudt strøm, som i første omgang forsynede husene og haverne med vand og derefter strømmede ud i fire retninger og ned i en grav eller kanal, der omgav paladset. Herfra flød vandet videre ned i lavere liggende ringformede kanaler, som dannede de koncentriske cirkler, og på den måde blev alle de omkring to millioner indbyggere forsynet med vand.

Byen var altså et imponerende arkitektonisk værk hvis skønhed og pragt blev yderligere fremhævet af, at paladser, templer og andre betydningsfulde bygninger var kunstnerisk udsmykkede og beklædt med ædle metaller, der blev fremstillet alkymisk efter de indviedes forskrifter. De mere almindelige huse med skyggefulde haver og terrasser lignede det, der i dag kendes som atriumhuse.

Til rådighed som transportmidler havde atlantiderne bl.a. luftskibe, der blev drevet af en såkaldt "vrilkraft" − en æterisk kraft, der ikke kendes i nutiden, men ligesom alt andet blev denne kraft gjort tilgængelig af de indviede. Luftskibene fløj ikke så hurtigt og højt som nutidens flyvemaskiner. De gled nærmest lydløst gennem luften i få hundrede meters højde og med en fart på omkring 100 km i timen. I de ældgamle indiske hellige skrifter findes der også beretninger om Vimanaer − flyvende fartøjer – og skrifterne giver instruktioner om, hvordan de skal bygges og vedligeholdes, og de har uden tvivl haft lighed med de atlantiske versioner.

Men netop de indviede mestres tilstedeværelse var en faktor, som senere fik afgørende betydning for Atlantis’ skæbne. Atlantidernes bevidsthed var ikke så klar og mental som menneskehedens bevidsthed i nutiden, men mere astral og psykisk. Denne psykisme − dvs. evnen til at opfatte astrale indtryk med hjernen − bragte dem i nær kontakt med naturens kræfter og usynlige væsener, og det gjorde det muligt for atlantiderne at misbruge disse kræfter til egoistiske formål – det, der også kaldes "sort magi".

Det fik den indre verdensstyrelses medlemmer til gradvis at trække sig tilbage for derved at gøre den magiske viden sværere tilgængelig. Men nogle grupper i befolkningen, der var temmelig kyndige i brugen af "magi", ville ikke acceptere denne udvikling, og det resulterede i en lang række voldsomme krige mellem "den hvide" og "den sorte" magis repræsentanter.

Manipulationen af naturens kræfter blev efterhånden så ekstrem, at den indre verdensstyrelse besluttede at sænke Atlantis i havet for at forhindre, at den sorte magi fortsat gik i arv fra far til søn. Det førte til en række naturkatastrofer i form af enorme landsænkninger, hvor store dele af kontinentet blev overskyllet af gigantiske vandmasser og millioner af mennesker omkom. De tre største oversvømmelser skete for omkring 800.000, 200.000 og 80.000 år siden. På det andet kort kan man se, hvordan verden så ud mellem de to første af de store katastrofer.

Det resulterede i, at moderlandet blev brudt op i mindre dele og nutidens verdenskort, voksede gradvis frem. Til sidst var der kun en stor ø ved navn Poseidonis tilbage. Det er denne ø, Platon refererer til i sine bøger. Poseidonis gik under ved den sidste katastrofe år 9.564 f.Kr.

Det er ikke korrekt at opfatte den atlantiske civilisation og kultur som udtryk for en mere avanceret udvikling end den, menneskeheden har skabt i nutiden. Atlantiderne var ganske vist i besiddelse af større rigdom og pragt, men det skyldes udelukkende de indviede mestres tilstedeværelse, og deres videnskabelige teknologiske mesterværker var ikke resultatet af industrielle udviklingsafdelingers arbejde, sådan som det sker i nutiden.

Menneskehedens udvikling er jævnt fremadskridende, og selvom der naturligvis er cykliske op- og nedgangstider, vil "nutiden" − set i et større perspektiv − altid repræsentere det mest fremskredne, bevidsthedsmæssige udviklingstrin for menneskeheden.

Nutidens menneskehed har skabt en teknologisk udvikling med masseødelæggelsesvåben − herunder atom- og brintbomber − der kan ødelægge hele planeten, og samtidig halter den etiske og moralske udvikling bagefter. Finanskriser, klimaproblemer, sultproblemer, overbefolkning samt truende råstofmangel, viser alt for tydeligt, at menneskets grådighed og egoisme stadig er alt for stor. Den viser også, at bag disse globale problemer i den fysiske verden, ligger en endnu større problemstilling, som alle befolkningsgrupper på planeten kommer til at tage stilling til inden længe, nemlig en opvågen til en forståelse af, at mennesket er andet og mere end en fysisk krop, der styres af sanseimpulser og mangfoldige begær. Mennesket er et udviklingsvæsen, der skal have sin åndelige dimension med i sin bevidsthedsudvikling, og det skal leve i overensstemmelse med højere åndelige krav. Dertil kommer en gryende forståelse af, at planeten Jorden er et levende væsen, som også har sine grænser.

Den indoeuropæiske rodrace

5. rodrace

Den 5. rodrace − den indoeuropæiske Bibelen beretter om Noahs ark, hvor Gud gav Noah besked på at bygge en ark og sejle væk før syndfloden kom. Denne beretning refererer til en virkelig begivenhed, hvor mange "Noaher" udvandrede fra det truede kontinent før katastrofen eller syndfloden. De sejlede både mod vest til det nuværende amerikanske fastland og mod øst og syd. En gruppe sejlede over det daværende Sahara-hav og landede i Egypten, hvor de på grundlag af deres høje vidensniveau og mange indviede indledte en tusindårig kultur, som blandt andet byggede de store templer og pyramider, hvoraf flere er langt ældre end egyptologer hidtil har antaget.

For ca. 80.000 år siden – under Manuens ledelse − udvandrede en stor gruppe atlantiske semitter til det sted, der i dag kendes som Gobiørkenen. Dengang var denne ørken et hav ved navn Gobihavet. Midt i dette hav lå en ø − "den hvide ø" − der var hjemsted for det sagnomspundne Shangri La − eller som esoterisk er kendt som Shamballa − hjemstedet for verdens indre konge, Sanat Kumara og hans råd. Dette center er imidlertid ikke fysisk, for det befinder sig på det højere æteriske plan.

Manuen delte gruppen af semitter op i fem dele, der blev anbragt i hver sin dal. Formålet var at udvikle bestemte mennesketyper med bestemte egenskaber. Efter ca. 15.000 års udviklingsarbejde udvandrede den første gruppe til det nordlige Indien, og derfor kaldes denne gruppe for den 5. rodraces 1. underrace eller den indiske underrace. Her blev det oldindiske samfund grundlagt under Manuens ledelse. Den åndelige grundtone blev her givet af den 5. rodraces første Verdenslærer, Vyasa, der åbenbarede budskabet om sjælens udødelighed for menneskeheden. Det skete for ca. 45.000 år siden.

Den næste store gruppe fra en anden af dalene ved Gobihavet udvandrede til den arabiske halvø, og de udviklede sig til 5. rodraces 2. underrace − den arabiske underrace. De koloniserede især det nordlige Afrika og Egypten, hvor meget centrale dele af den atlantiske visdom og mysterielære var blevet grundfæstet gennem mange tusinde år af en efteratlantisk civilisation. Den næste Verdenslærer − Thoth eller Tehuti, som senere blev kaldt Hermes Trismegistos af grækerne – gav denne gruppe en ny åndelig grundtone. Han underviste i læren om det universelle lys i alt levende. Det skete for ca. 40.000 år siden.

For omkring 30.000 år siden udviklede den persiske 3. underrace sig i det nuværende Iran. I kraft af undervisning fra Verdenslæreren − den første Zarathustra − lærte perserne om lysets og mørkets natur og om nødvendigheden af at vælge den rigtige vej i livet. Her blev kimen til den persiske religion grundlagt, en religion, der i nutiden kaldes Zarathustrisme eller Zoroasters lære, og en storslået civilisation og kultur så dagens lys.

For omkring 20.000 år siden udvikledes den 4. eller keltiske underrace sig. Den udvandrede først til Georgien, Armenien og det sydlige Kaukasus, og bredte sig senere over hele middelhavsområdet til Grækenland, Romerriget, Spanien og Frankrig − helt op til de britiske øer. I Grækenland − for omkring 9.000 år siden − levede den historiske skikkelse og Verdenslærer Orfeus, og hans åndelige budskab var læren om den guddommelige skønhed, som han gav til grækerne.

Den 5. teutoniske underrace bosatte sig oprindeligt i Kaukasus, men senere udvandrede den til området omkring det nuværende Krakow i Polen, og herfra delte befolkningen sig. Nogle gik nordpå til de baltiske lande, andre gik østpå og til nutidens Rusland, og endelig gik en gruppe mod vest. De dannede grundlaget for nutidens tyskere og hollændere. En gruppe gik videre mod nord og blev til nutidens skandinavere.

En ny verdenssituation

De aggressive vesterlændinge

Trods tilsynekomsten af så ophøjede og víse lysbringere som Buddha og Kristus indenfor de seneste årtusinder, har den vestlige kultur vist, at det krigeriske og grådige instinkt ligger dybt i den europæiske natur. De keltiske og teutoniske underracer har vist sig at være grusomme og undertrykkende i de mange lande og nationer, som de har underlagt sig siden middelalderen. Som eksempel kan nævnes portugisernes og spaniernes omfattende folkemord i Syd- og Mellemamerika, erobringen af indianernes land, underlæggelsen af Afrika, slavehandelen og den grove racistiske undertrykkelse af den sorte race i Afrika samt underkuelsen af aboriginals − de indfødte australiere − hollændernes undertykkelse og udnyttelse af Indonesien osv.

Anden Verdenskrig

Den tibetanske mester Djwhal Khul, fortæller i Alice A. Baileys bøger, at de to verdenskrige har fjernet en stor del af den gamle karmiske gæld. Han nævner, at især Anden Verdenskrig var et opgør, hvor den dybere årsag stammer helt tilbage fra Atlantis’ tid, hvor kampen mellem lyset og mørket ikke blev afgjort, fordi det atlantiske kontinent blev sænket i havet. Med verdenskrigene fik dette opgør sin afgørelse med "lysets" sejr over "mørket" − aksemagterne. Det kostede 60 millioner mennesker livet alene i Anden Verdenskrig, og dertil kommer de utallige millioner, der måtte lide under dette menneskeskabte vanvid. Men ud af ruinerne voksede det nye Europa, hvor det i nutiden er helt utænkeligt, at gammelt fjendskab mellem nationer vil medføre, at de igen går i krig med hinanden. Det har nu været en lang periode med fred og opbygning, og EU er i dag den samlende faktor i Europa i nært samarbejde med USA og Rusland.

De Forenede Nationer, USA, EU og andre store nationale grupperinger, sammen med elektronisk kommunikation via Internettet og hurtig transport i kraft af flyrejser, har skabt det, som nogle kalder "den globale landsby", hvor menneskeheden er tæt forbundet. Intet kan ske i selv den fjerneste afkrog af verden uden at det er dagens nyhed overalt i verden. Forholdet mellem de to tidligere supermagter USA og Sovjet, har udviklet sig til et tæt samarbejde i rummet med opbygningen af en rumstation, hvorfra udforskningen af rummet kan fortsætte i samarbejde. Det er i øvrigt meget symbolsk, at samarbejdet starter foroven og bevæger sig nedad − nu med deltagelse af 15 af verdens mest teknologisk udviklede nationer.

Alt dette har skabt en gryende international bevidsthed, og den lover godt for, at "slaveriets" lænker kan afkastes, og de gigantiske problemer, som hele planeten står overfor, kan løses. For det er kun muligt, hvis alle nationer samarbejder.

Bevidsthedens udvikling er accelereret enormt siden Anden Verdenskrig, og næste skridt er en global erkendelse af, at en stor gruppe af mennesker, har så direkte og stærk en forbindelse til deres sjæl, at de kan fungere som et forbindelsesled mellem Den Indre Verdensstyrelse og menneskeheden. Denne gruppe kaldes Den Nye Verdenstjenergruppe − et emne, der præsenteres i et separat kapitel.

Menneskeheden befinder sig i øjeblikket i en helt ny situation, der vil ændre verden radikalt i de kommende årtier og århundreder

_________________________________

[1] Atrofi (fra græsk ἀτροφία, atrophia, "afmagring") er et lægeligt udtryk som betegner svind af væv, legeme eller organ.

[2] I de gamle kulturer blev Adam kaldt "den første konge", "den første hyrde", "den første gartner", "den første astrolog", "den første alky­mist" og "den første arkitekt" (bygmester).

_________________________________

DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ

01

INDVIELSESVEJEN

Når Den åndelige udviklingsvej præsenteres i to dele, skyldes det, at der er to veje, som løber parallelt. De krydser og blander sig med hinanden og slutter med menneskets overgang fra det selvbevidste menneskes stadie til det åndelige og gruppebevidste menneskes niveau. Eller udtrykt på en anden måde − begge veje fører fra det 4. menneskerige til det 5. åndelig eller overmenneskelige rige − sjælens rige.

De to veje er discipelskabets vej, med dens mange stadier, og indvielsesvejen, der er opdelt i fem successive indvielser. Discipelskabets vej, er en beskrivelse af menneskets forfinelse af følelser og tanker, den successive beherskelse af menneskets følelser og utallige begær, forvandlingen af viden til visdom og en bearbejdelse af motiverne til alt, hvad et menneske gør, føler og tænker. Dette fører umærkeligt til "indvielsens port" − ikke som en belønning, men som et naturligt resultat af mennesket egen indsats. Ordet "indvielse" stammer fra det latinske "iniatia", der betyder, "begyndelse" eller "at begynde på noget". Indvielser er derfor begyndelsen på "rejsen" tilbage til "Faderhjemmet", som det symbolsk og smukt er beskrevet i lignelsen om "den fortabte søn".

Først skal indvielsesvejen beskrives. Faktisk er der i alle verdensreligioner en symbolsk beskrivelse af indvielsesvejen. I Det Nye Testamente beskriver faserne i Jesus liv fem indvielsesstadier.

Første indvielse

− repræsenteres af fødslen af sjælsbevidstheden eller Kristus-bevidstheden i hjertecentret, symboliseret ved fødslen af det fysiske Jesus-barn i krybberummet. Fødslen fandt sted i Betlehem, der betyder "brødets hus", som henviser til det fysiske legeme. Esoterisk indebærer første indvielse, at hjertecentret åbnes for energier fra intuitionsplanet (det buddhiske plan), og det medfører, at solar plexus-centrets energier sublimeres – dvs. at de begynder at blive overført til hjertecentret − centret for ægte, permanent og stabil kærlighed, ansvarsbevidsthed og begyndelsen på den åndelige udviklingsvej. Fødslen i krybberummet symboliserer, at det åndelige i mennesket nu er født! Inden for buddhismen kaldes første indvielse for Sotapatti − "den, der er trådt ind i strømmen".

Herefter begynder en lang udvikling gennem mange inkarnationer. På samme måde som et lille barn skal lære at kravle, gå, tale, og gennemgå mange lektioner i livets skole, således skal den første-indviede afvikle gammel karma og opbygge og integrere helt nye livsvaner, med alt, hvad det indebærer, når livet skal leves som et åndeligt menneske. Bibelen oplyser, at der gik 30 år fra Jesus-barnet blev født, til den voksne Jesus omtales i forbindelse med dåben i Jordanfloden.

Første indvielse vedrører kontrol af det, man med kristen terminologi kalder "kødets lyster" – dvs. kontrol over de basale instinkter med alt, hvad det indebærer. Frådseri, drikkeri, grådighed, madbegær, begær efter at eje ting, seksuelt begær o.l. skal bringes så meget under kontrol, at disse bevidsthedstilstande ikke længere får afgørende indflydelse på, hvordan tilværelsen former sig. Disse informationer skal ses i lyset af mange inkarnationers sult, fattigdom, mangler, elendige boligforhold, undertrykkelse og utrygge tilstande med kampe og krige, hvor det gjaldt om at overleve. Først i nutiden er der skabt mulighed for, at store befolkningsgrupper kan få mange af disse ubevidste ønsker opfyldt.

For at opfylde disse ønsker må man bruge det meste af sin tid og energi på at uddanne sig, for uddannelsen skaber grundlaget for at få et vellønnet job, som giver adgang til alle de goder, der begæres. Men prisen er, at der ikke er tid og energi til at beskæftige sig med den åndelige side af tilværelsen. Sjælen må derfor vente, til dets "barn" – personligheden − bliver moden og parat til de ofre, som den åndelige udvikling kræver.

Anden indvielse

Efter første indvielse står mennesket over for den vanskeligste opgave i det lange evolutionsforløb, for ved anden indvielse er kravet til karakterudviklingen langt større, og det er kun ved at samle alle sine "kræfter", at mennesket vil være i stand til at få sin "kamel gennem nåleøjet".

Første indvielse kræver en rimelig grad af kontrol over driftslivet. Med anden indvielses sociale overbygning repræsenterer denne indvielse en tilsvarende kontrol over følelseslivet – den astrale natur. Med følelseslivet menes der i høj grad de mange astrale strømninger og modsætninger, som mennesket normalt er fuldkommen identificeret med og opslugt af − eksempelvis kærlighed og had, tryghed og utryghed, mod og angst, glæde og depression, jalousi, misundelse, ejendomsret, forfængelighed mm. Det er altsammen følelsesmæssige tilstande, der fylder livet og styrer menneskets reaktioner. Disse følelsestilstande er baseret på en fundamental egoisme og selvoptagethed, og den var nødvendig for at mennesket kunne overleve i de mange tidligere inkarnationer. Desuden har processen medført udvikling af selvbevidsthed, der er en forudsætning for at tage selvstændigt ansvar.

Energimæssigt er det sublimeringen af energierne fra sakralcentret − dvs. de seksuelle energier − til halscentret, der er det næste skabende center, som skal aktiveres. Det betyder ikke, at mennesket holder op med at fungere seksuelt – naturligvis ikke − for hvordan skulle fremskredne sjæle ellers kunne inkarnere? Det primære er, at mennesket får en anden holdning til seksualiteten. Det er nødvendigt at "ophøje" eller "forædle" en del af denne skaberkraft og overføre den fra skabende fysisk virksomhed (skabelse af legemer til inkarnerende sjæle) til skabende mental aktivitet − fra sakralcenter til halscenter.

I Bibelen symboliseres anden indvielse af dåben i Jordanfloden. Jesus nedsænkes i vandet, og symbolsk rejser han sig renset af de "astrale vande". Han opnår herredømme over vandets (følelsernes) natur. "Himlene skilles" og ånden stiger ned over ham som en due, og en stemme lyder: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg velbehag."[1]

Inden for buddhismen kaldes anden indvielse for Sakradagami – "den, som krydser floden" − dvs. at disciplen symbolsk skal svømme over floden med alle dens lumske strømme og komme sikkert over på den anden side. Vand symboliserer følelser, og det gælder om, at følelserne ikke river mennesket med, så det ikke når den anden bred!

De to første indvielser er primært disciplinære, dvs. at de vedrører kontrollen over menneskets "lavere" natur. Derfor betragter den indre verdensstyrelse de to indvielser som forberedende indvielser. Det er først tredje indvielse, der betragtes som den virkelige begyndelse på det åndelige liv.

Tredje indvielse

Tredje indvielse indebærer en radikal og principiel ændring af hele bevidsthedsaspektet. Der er ikke længere tale om et "almindeligt" menneske, som blot er blevet mere helstøbt og velfungerende. Der er tale om et transformeret menneske – et overmenneskeligt menneske.

Ved hjælp af en dynamisk koncentration om det væsentlige i tilværelsen og en total tilsidesættelse af uvæsentlige, personlige reaktioner, lykkes det disciplen at kontrollere sit "lavere" konkrete tankeliv og maksimere personlighedens integrering. Dermed opbygges der så stort et kraftfelt i bevidstheden, at det bliver muligt at bygge "lysbroen" eller antahkaranaen,[2 der forbinder personligheden med sjælen.

Energimæssigt set skabes der forbindelse fra det laveste til det højeste center – hovedcentret på issen − for den personlige vilje eller selvopholdelsesdriften, der har sæde i rodcentret, sublimeres til åndelig vilje, som kommer til udtryk via hovedcentret. Det medfører bevidsthedskontinuitet – dvs. samtidig bevidsthed i den fysiske, astrale og mentale verden.

Denne proces foregår dybt inde i hjernen, og der skabes en lysforbindelse mellem to kirtler − hypofysen og pinealkirtlen − som er placeret over for hinanden i det tredje ventrikelkammer. Denne lysbro er forbindelsen mellem den integrerede personlighed[3, som kommer til udtryk via pandecentret/hypofysen, og sjælen, som kommer til udtryk via hovedcentret/pinealkirtlen.

Forklarelsen på bjerget

Herefter er mennesket ikke længere en personlighed, der tror, at det har en sjæl. Mennesket ved, det er en sjæl, som kommer til udtryk gennem en lysende, uselvisk og gruppebevidst personlighed. I Bibelen symboliseres det med "forklarelsen på bjerget", hvor Jesus repræsenterer det menneske, der føres op på forklarelsens bjerg. Jesus blev fulgt af sine nærmeste disciple − Jakob den Ældre, Simon Peter og Johannes. De tre disciple repræsenterer personlighedens tre aspekter − det mentale, det astrale og det fysisk-æteriske. Deres umiddelbare reaktion er at falde i søvn! Derefter vågner de og ser mesteren i et guddommeligt lys, der er så stærkt, at de må falde på knæ og dække øjnene. Det betyder symbolsk og reelt, at personlighedens tre aspekter må underordne sig for sjælens vilje, visdom og kærlighed.

Inden for Buddhismen kaldes tredje indvielse for Anagami − "den, der ikke vender tilbage". Det skal forstås sådan, at den tredje indviede ikke behøver at vende tilbage til fysisk inkarnation. Dette menneske er nu en sjæl, som har en personlighed og ikke omvendt!

Der sker mange ting i forbindelse med tredje indvielse. I tiden indtil selve indvielsen er der en kamp mellem "tærskelvogteren" og "nærværelsens engel" − "solenglen"[4. Det skal forstås sådan, at alle de underbevidste lag, der er skabt i de utallige inkarnationer, personificeret ved alle de grusomme, hensynsløse og rædselsfulde skikkelser, som ethvert menneske også har været, nu er samlet i ét uhyggeligt væsen, som repræsenterer mennesket selv. Dette væsen kan ikke efterlades som et stykke affald. Det skal opløses af mennesket selv. Dette væsen skal omfavnes og opløses i ægte kærlighed, og det siges, at mange viger tilbage for dette drama. Det er for svært. Men når det lykkes, vil solenglen − der har fulgt sit menneske i millioner af år − træde frem, og den endelige sjælsidentifikation er en realitet.

På det fysiske plan − i menneskets energisystem − stiger kraften i rygsøjlen fra rodcentret gennem alle beskyttelseslagene, der omgiver chakraerne, og brænder beskyttelseslagene væk, så kundalinikraften kan stige uhindret op til hovedcentret. Forbindelsen mellem monaden (ånden) og personligheden via sjælen er nu etableret.

Inden indvielsen skal disciplen aflevere en form for esoterisk svendestykke. På dette tidspunkt i udviklingen er man i stand til at yde en betydelig indsats, og afhængig af stråleopbygningen vil indsatsen kunne foregå på forskellige områder: Kulturelle, videnskabelige, kunstneriske, filosofiske, politiske eller religiøse − eller en kombination af flere. Det centrale er idéen om at yde en indsats, der − set fra mestrenes synsvinkel − er gavnlig og varig. Man afleverer så at sige et livsværk, der er til gavn for menneskeheden og for fremtidige generationer.

Ved tredje indvielse bliver kandidaten optaget i det åndelige hierarki som en betroet medarbejder. Ved tredje indvielse er det verdens indre konge – Sanat Kumara − der er indvieren.

Indvielsernes ceremonielle aspekt

På dette sted er det relevant at se lidt på det ceremonielle aspekt af indvielserne. Ifølge de åndsvidenskabelige informationer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt, sker indvielserne fire gange om året, når mestrene har besluttet, hvem der skal indvies, og når de rigtige astrologiske forhold er til stede. Men da stadig flere mennesker kvalificerer sig til at tage første og anden indvielse, sker det muligvis med kortere intervaller − og desuden sker indvielserne mere og mere som gruppeindvielser.

Indvielsesceremoniens fem faser

Om natten føres mennesket − mens det fysiske legeme sover − til Kristi ashram på det højere mentalplan (kausalplanet). Mennesket står nu ansigt til ansigt med sjælen – solenglen – sit højere selv − og al tvivl forsvinder. Sikker viden følger.

Mennesket ser i ét nu fortid, nutid og fremtid. Dernæst åbenbares den rolle, som mennesket skal spille og den sjælegruppe, det tilhører og skal arbejde sammen med. Der sænker sig herefter en fred, der er så dynamisk, som ord ikke kan beskrive!

Mennesket træder nu frem for indvieren – hierofanten − sammen med to mestre som hjælpere. Kristus berører nu med sin kraftstav bestemte centre i menneskets finere legemer, og det medfører, at 25% af legemernes stofatomer udskiftes med atomer fra det højeste æteriske underplan (atomart stof). Ved første indvielse drejer det sig som sagt om 25%. Ved anden indvielse er det 50%. Ved tredje indvielse 75%. Og ved fjerde indvielse 100%.

Den nyindviede bliver nu præsenteret for forskellige symboler, og deres betydning forklares. Informationerne skal huskes! Det drejer sig f.eks. om korset, lotusen, trianglen, terningen, cirklen med punktet i midten, otte dyreformer og den hellige gral.

Ved første indvielse afsløres desuden, hvordan kræfterne afbalanceres på det fysiske plan.

Ved anden indvielse afsløres astrallysets mysterier, og hvordan man kan læse Akasha-optegnelserne og på denne måde skaffe sig detaljeret viden om fortiden.

Til sidst aflægges en ed, hvor Kristus holder midt på kraftstaven, de to mestre holder foroven på diamanten på stavens top, og den indviede holder nederst på staven.

Da indvielsesceremonien afholdes på det højere mentalplan – kausalplanet − kan første og anden indvielse for de fleste menneskers vedkommende ikke huskes i dagsbevidstheden.

I dette kapitel er det kun muligt at nævne de vigtigste punkter, men hvis man ønsker at vide mere om emnet, vil bogen Indvielse af Alice A. Bailey være en vigtig kilde.

Indvielsesstaven – sceptret

Ved de to første indvielser er det Kristus, der er indvieren. Han bruger indvielsesstaven, som gør det muligt for den indviede at kontrollere og bruge personlighedens kræfter i tjenestearbejdet.

Staven eller sceptret er opladet med en ekstrem kraftfuld energi, der mest af alt minder om elektricitet, og som har en markant virkning på det, den rettes imod. Man finder denne stav kopieret i kongers og kejseres sceptre, som de holder i hånden under deres kroning − og i mindre udgaver som marskalstave til vigtige hærførere.

Den indvielsesstav, som Kristus bruger ved de to første indvielser, er opladet af Sanat Kumaras "større" kraftstav, der kaldes "Den Flammende Diamant". Opladningen foregår, hver gang der kommer en ny verdenslærer. Verdenslærer er betegnelsen for det embede, Kristus indtager som leder af Hierarkiet. Indvielsesstaven er ca. 60 cm lang, og den har en lysende rød diamant i toppen.

Den Flammende Diamant bruges kun af Sanat Kumara, som bragte den med sig til Jorden, da han ankom for ca. 18½ millioner år siden. Den bruges bl.a. når en ny civilisation eller religion skal grundlægges. Den oplades én gang i hver verdensperiode af Sollogos, som bruger sin endnu større stav, der kaldes "Den Syvfoldige Flammende Ild". Sollogos’ kraftstav oplades én gang i hvert solsystem af den Siriske Logos – dvs. Logos for stjernen Sirius.

Denne stav bruges til indvielse af de planetariske Logoi,[5 og den kan også anvendes i nødsituationer. Den er dog aldrig blevet brugt på denne måde i dette system, selvom det to gange var tæt på: Én gang i den atlantiske tid og én gang i 1942 under Anden Verdenskrig.

Fjerde indvielse

Fjerde indvielse tages i det sidste liv, hvor mennesket er fysisk inkarneret. Perioden mellem tredje og fjerde indvielse er meget intens og sædvanligvis kort. Der udføres et vigtigt arbejde, og den indviede får nye muligheder i sit arbejde i mesterens ashram på kausalplanet.

På det personlige plan er der vanskelige prøver. Selvom der er skabt sjælskontakt, er det inkarnerede fysiske legeme stadig modtagelig for smerte og oplevelsen af begrænsninger. Hele livet omkring fjerde indvielse er præget af prøver og ofre.

Fjerde indvielse er symboliseret ved den bibelske beretning om Jesus korsfæstelse. Den tibetanske mester siger:

"Livet for det menneske, som tager fjerde indvielse − eller korsfæstelse − er sædvanligvis forbundet med store ofre og lidelser. Det er livet for det menneske, som går ind i den store forsagelse og selv i eksoterisk (ydre) henseende synes den at være streng, hård og lidelsesfuld. Han har lagt alt, endda sin fuldendte personlighed, på ofrets alter og er berøvet alt. Alt har han forsaget, venner, penge, omdømme, karakter, position i verden, familie og endog livet".

Alice A. Bailey: Indvielse, s. 109

Ske DIN vilje!

I Bibelen er denne indvielse symboliseret ved flere ting blandt andet som et forspil i Getsemane have, hvor Jesus udtaler de afgørende ord:

" − er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi,

dog ikke som jeg vil, men som DU vil!"[6]

Her overlader den indviede sin personlige vilje til det højestes vilje.

I Bibelen fortælles det, at to andre blev korsfæstet sammen med Jesus. De repræsenterer symbolsk menneskeheden. Jesus er den kommende Arhat[7] og den angrende røver på den ene side symboliserer disciplen på prøvestadiets vej, mens den hånende røver er symbol på den uvidende menneskehed.

Ildens element viser sig nu tydeligt, men ild på en måde, der er ukendt for mennesker, for åndsvidenskaben oplyser, at kausallegemet brænder op. Solenglen (kausallegemet), som har fulgt mennesket i millioner af år, frigøres og vender tilbage til Solen. Den har fuldendt sin opgave.

Den femte indvielse kaldes symbolsk i Bibelen Himmelfarten og i Buddhismen Asekha − "den, der ikke har mere at lære". Den tibetanske mester Djwhal Khul siger det klart:

"Det er først her, karmaloven fuldt ud forstås,

hvad angår planeten Jorden".

Indvielsen har med viljens inderste væsen at gøre. Der opnås ved indvielsen fuldkomment herredømme over alle underplaner i de fem lavere verdener: Det fysisk-æteriske, astrale, mentale, kausale, buddhiske og atmiske plan. Den indviede er nu en adept, en visdommens og barmhjertighedens mester.

Jesu gennemgik mesterindvielsen i en efterfølgende inkarnation som Apollonius af Tyana ca. 100 år e.Kr., hvor han rejste rundt i det daværende Romerrige og udførte mange underværker.

Fire højere indvielser

Der findes endnu fire højere indvielser. Den sjette indvielse: "Beslutningen" − gør mesteren til chohan[8], der betyder "Herre". I Hierarkiet findes der syv chohaner, som er ledere af de syv stråledepartementer.

En sjette indviet skal vælge mellem syv kosmiske evolutionsveje, der har følgende betegnelser:

1. vej: Jordtjeneste.
2. vej: Magnetisk arbejde.
3. vej: Planetlogos’ vej.
4. vej: Vejen til Sirius, (vejen, de fleste mennesker vil vælge).
5. vej: De syv strålers vej.
6. vej: Sollogos’ vej.
7. vej Det absolutte sønneskabs vej.

Den syvende indvielse kaldes "Opstandelsen", som er den sidste indvielse, der kan tages i planetsystemet Jorden. Kristus har i dag syvende indvielse. Han er mestrenes mester og leder af Hierarkiet.

Ottende og niende indvielse sker på så højt et niveau, at ord umuligt kan beskrive dem. Sanat Kumara − Verdens Indre Konge − har niende indvielse.

__________________________________

[1] Markusevangeliet: 1,11

[2] Antahkarana er et sanskritord, der betyder "broen" eller "regnbuebroen", som er en betegnelse for forbindelsesleddet mellem den højere og den lavere tænkeevne (manas) – dvs. mellem sjælen og personligheden. Antahkaranaen opbygges af bevidsthed og respons på højere åndelige energier.

[3] Sjælen kan arbejde igennem en integreret personlighed, fordi der kontinuerligt er overensstemmelse mellem tanker, følelser og handlinger.

[4] Sjælen på sit eget plan kaldes solenglen. Solenglen eller sjælslegemet består af højtvibrerende kausalt stof. I den esoteriske litteratur kaldes solenglen ofte "tankens søn" eller "sindets søn". Dette er intelligensprincippet, og det har mange navne i den esoteriske litteratur − eksempelvis solengel, agnishvatta eller Kristus-princippet m.fl.

[5] Logoi er Logos i flertalsform.

[6] Matthæusevangeliet, 26,39

[7] Arhat betyder "den ærværdige".

[8] Chohan betyder "Herre". Mahachohan betyder "Den Store Herre".

_________________________________

DEN ÅNDELIGE UDVIKLINGSVEJ

02

PRØVESTADIETS VEJ

DISCIPELSKABETS VEJ

Prøvestadiets vej går forud for discipelskabets vej og selve indvielsen. Prøvestadiet og discipelskabets vej markerer en periode i en inkarnation, hvor mennesket for alvor stiller sig på evolutionskræfternes side og arbejder på at opbygge sin karakter. Mennesket tager udviklingen i sin egen hånd, fremmer de kvaliteter, der mangler i dets natur, mens det skridt for skridt forsøger at få kontrol over personligheden.

Den analogi, der er i forhold til den prænatale periode i menneskets udvikling, er særdeles interessant, og den kan anskueliggøres på denne måde:

1. Undfangelsesøjeblikket … svarer til individualiseringen

2. Ni måneders svangerskab … svarer til de mange liv

3. Første indvielse … svarer til fødselstidspunktet

Prøvestadiets vej svarer til den sidste periode af svangerskabet – som symbolsk refererer til fødslen af Kristus-bevidstheden i hjertet. Ved første indvielse begynder "det lille barn" sin pilgrimsfærd på udviklingsvejen. En vis struktur for korrekt levevis, tænkning og opførsel er blevet opbygget. Denne struktur kaldes karakter, og den skal nu belives og integreres

William M. Thackeray har beskrevet denne udviklingsproces med de ofte citerede ord:

"Så en tanke og høst en handling

− så en vane og høst en karakter

− så en karakter og høst en skæbne."

Samtidig med at mennesket befinder sig på prøvestadiets vej, undervises det hovedsageligt i at lære sig selv at kende, at konstatere sine svagheder og korrigere dem. Det lærer først at arbejde som usynlig hjælper på astralplanet, og i adskillige liv bliver det som regel beskæftiget med denne type tjenestearbejde. Senere kan mennesket − hvis det gør fremskridt − overflyttes til et særligt udvalgt tjenestearbejde. Mennesket undervises i de mere elementære emner i den evige visdomslære og optages i de højere klasser i Lærdommens hal. Der er her tale om undervisning og prøver, som foregår om natten mens det fysiske legeme sover.

De tre haller

I den esoteriske lære omtales tre haller, som menneskeheden skal passere igennem. Der er tale om tre forskellige faser, der langsomt udvikler mennesket. Den første hal kaldes Uvidenhedens hal[1]. Den repræsenterer en fase, hvor mennesket gennem utallige inkarnationer lever ubevidst og dør ubevidst. I denne fase er det livets mange glæder og sorger, lidelser og prøver, der former tanker, følelser og handlinger indtil mennesket umærkeligt glider ind i Lærdommens hal[2], hvor tænkeevnen begynder at forme menneskenes liv. Det er det, der f.eks. sker i nutidens moderne samfund, hvor naturvidenskaben generelt set har taget religionernes plads, og hvor alle langsomt skal erfare og erkende, at det er det konkrete tankesind, der dominerer følelseslivet. Det medfører blandt andet indre tomhed, fordi det konkrete tankesind er som en skygge, der har mange negative følgesvende − eksempelvis magtsyge, tankeløst misbrug af alt, hvad der begæres, skepticisme, pengegriskhed, resursespild, misundelse, overdreven seksualitet, korruption, krig og i sidste ende selvdestruktion.

Vejen ud af denne onde cirkel findes i den tredje hal − Visdommens hal[3] − som er beskrevet i et ældgammelt skrift, der kaldes De gyldne forskrifters bog:

"De víse nøler ikke i sansernes lysthaver. De víse ænser ikke illusionernes sødtungede stemmer. Søg efter ham, som skal give dig fødsel i Visdommens hal, som ligger på den anden side, hvor alle skygger er ukendte, og hvor Sandhedens Lys skinner med aldrig svindende herlighed".

Lektioner i Lærdommens hal gives af indviede af første og anden grad til antagne disciple og til mennesker, der er på prøvestadiets vej. Det finder sted hver nat under søvnen mellem kl. 22:00 og kl. 05:00 i alle dele af verden. Man mødes i Lærdommens hal, og undervisningsmetoden er nogenlunde den samme som på de store universiteter − dvs. undervisningstimer på bestemte klokkeslæt, eksperimentelt arbejde, eksaminer og en gradvis oprykning, efterhånden som prøverne bliver bestået.

I bogen Gennem Forhænget[4] af Viola Petitt Neal & Shafica Karagulla, gives der et godt indblik i, hvordan undervisningen forgår om natten. Det er en bog med mange informative detaljer, blandt andet om undervisningen i Visdommen Hal.

Tre udviklingsniveauer

Tre undervisningsafdelinger har på denne måde ansvaret for tre niveauer af menneskets udvikling. For det første gives der undervisning i disciplineret livsførelse og karakterudvikling. Mennesket lærer at forstå sin egen betydning. Det lærer sig selv at kende som en sammensat helhed − en fuldkommen enhed, der er en miniaturekopi af den ydre verden. Ved at lære sit eget væsens love at kende kommer mennesket til forståelse af sjælen og til de grundlæggende love i systemet.

For det andet gives der undervisning i en overordnet forståelse af makrokosmos − herunder en uddybelse af menneskehedens intellektuelle indsigt i funktionerne i kosmos. Der gives oplysning om planeten Jordens naturriger og indsigt i de love, der gælder for de forskellige naturriger, og deres virkning i samtlige naturriger og på alle planer.

Mennesket tilegner sig på denne måde en vigtig ballast af almen viden, og når det når grænsen for sin erkendelse, møder det vejledere, der fører det videre til en encyklopædisk viden. Når mennesket når målet, er det muligt, at det ikke ved alt, hvad der er at vide i de tre verdener, men det vil kende metoden til erhvervelse af den manglende viden – dvs. kilderne til viden og reservoirerne for information (på samme måde som man i nutiden henter viden på internettet). En mester kan når som helst finde hvad som helst om ethvert tænkeligt emne uden den mindste vanskelighed.

For det tredje gives der undervisning om det, som kan kaldes syntese. Denne undervisning er kun mulig, når intuitionslegemet – det buddhiske legeme − er koordineret. Det drejer sig i virkeligheden om den esoteriske forståelse af tyngde- eller tiltrækningsloven (den grundlæggende lov for det andet solsystem – det nuværende) og alle dens følger.

Disciplen lærer betydningen af esoterisk kohæsion[5] (indre sammenhængskraft) og af den indre enhed, der holder systemet sammen som en homogen enhed. Hovedparten af denne undervisning gives sædvanligvis efter tredje indvielse, men påbegyndes tidligt i undervisningen.

Beskrivelse af en discipel

En discipel har frem for alt forpligtet sig til at gøre tre ting:

1. At tjene menneskeheden.
2. At samarbejde med Hierarkiet om evolutionsplanen, som disciplen opfatter den og efter disciplens bedste evne.
3. At udvikle sjælens evner og udvide bevidstheden indtil disciplen kan fungere på de tre planer i de tre verdener samt i kausallegemet, og at følge sjælens vejledning og ikke sin trefoldige lavere personlighed.

Disciplen begynder at forstå gruppearbejdet, og flytter nu sit aktivitetscenter væk fra sig selv (som den akse hvorom alting drejer sig) til gruppecentret.

Disciplens sans for proportioner er reguleret. Tingene ses, som de er. Andre mennesker ses, som de er. Disciplen ser sig selv, som han eller hun er inderst inde og forsøger at blive − dvs. som de indviede forbilleder. Disciplen erkender sig selv – mere eller mindre – som en yderpost i mesterens bevidsthed.

Discipel er den, der overfører sin bevidsthed fra det personlige til det upersonlige, og som på dette overgangsstadie nødvendigvis skal gennemgå mange vanskeligheder og lidelser. Vanskelighederne opstår af forskellige årsager:

• Disciplens personlighed (det lavere selv), som gør oprør imod at blive forvandlet.
• Disciplens nærmeste kreds, venner og familie, som gør oprør imod disciplens voksende upersonlighed. De bryder sig ikke om at blive betragtet som mennesker, der tilhører disciplens ydre verden, og at de holdes udenfor, når det drejer sig om disciplens åndelige stræben.

Et af de fineste instrumenter for praktisk udvikling − som ejes af ethvert menneske − er talen. Den, der omhyggeligt udvælger sine ord og kun taler med et altruistisk formål for at overføre kærlighedens energi ved ordenes hjælp, er et menneske, der er på vej til hurtigt at mestre de indledende skridt i forberedelse til indvielse. Talen er den absolut mest esoteriske udtryksform. Den er midlet til skabelse af kraft. I tavshed (tilbageholdelsen af ord) − i esoterisk forstand − ligger en bevarelse af kraft. Og i udnyttelsen af ord, som er klogt valgt og talt, ligger fordelingen af solsystemets kærlighedskraft – den kraft, som bevarer, styrker og stimulerer. Kun den, som kender noget til disse to aspekter af tale, kan betros at stå foran indvieren og intonere visse lyde og udtale hemmeligheder, som er givet under tavshedsløfte.

Discipelskab før og nu

I tidligere civilisationer praktiseredes discipelskabet i lukkede templer og i ashramer langt fra byer og beboede områder. Her kunne mesteren/guruen samle de håndplukkede disciple, og kræve ubetinget lydighed, seksuel afholdenhed og tavshed i den ydre verden. Den ældgamle klostertradition med en ledende abbed og de mange dedikerede nonner og munke er et udmærket billede på de krav, der blev stillet til søgende disciple. Det var især hengivenhed, der prægede tidligere tiders discipelskab.

Men generelt er situationen meget anderledes i dag. Den tidligere træning lagde i høj grad vægten på opnåelsen af astral eller emotionel kontrol. På nuværende tidspunkt er udviklingen af tænkeevnen i hastig vækst, og det har fuldstændig ændret discipelskabet. Hele planeten er blevet ét stort undervisningscenter for potentielle disciple. I nutiden er der ikke tilstrækkeligt mange øde steder, hvor aspiranter og disciple kan trække sig tilbage og fravælge civilisationen. Der er så mange mennesker på prøvestadiets vej, at disciplene − både de trænede og de potentielle − skal arbejde og udvikle sig i storbyernes kaos og støj.

Der er også sket en radikal ændring i mester-/discipelforholdet. Nutidens disciple prøves i det daglige livs stress og jag, og det er her, de skal vise, at de kan praktisere de esoteriske principper. Især i familielivet prøves aspirantens tålmodighed, kærlighed og tolerance, som skal være en integreret bestanddel af karakteren. I den åndsvidenskabelige litteratur − som de sidste 150 år er frigivet til menneskeheden − er der så mange informationer, at de reelt kan gøre en discipel til mester forudsat at undervisningen følges.

Det er forbindelsen mellem personligheden og sjælen − der er menneskets indre mester og guru − det drejer sig om. Derfor lægges der så stor vægt på at skabe denne forbindelse. Disciple skal selv bygge denne forbindelse ved hjælp af meditation. Pandecentret skal forbindes med hovedcentret via en forbindelse af hypofysen … den integrerede personligheds center − og pinealkirtlen … det højeste spirituelle center i mennesket. Dybt inde i det tredje ventrikelkammer i hjernen (i de æteriske genparter af disse to centre), skabes lysbroen, der også kaldes antahkaranaen. I begyndelsen erkendes forbindelsen kun glimtvis, men senere bliver den permanent. Det er denne udvikling, mesteren ser efter, for − i esoterisk terminologi − "skal disciplen være en tændt lampe". Hvis ikke "lyset i hovedet" er til stede, er det nyttesløst for mesteren at arbejde videre med disciplen.

Lyset i hovedet

Dybt inde i hovedet − i det tredje ventrikelkammer − skabes “lyset i hovedet”. Når personlighedens energier koncentreres i pandecentret, skabes et spændingsfelt i den æteriske del af hypofysen, og når sjælen responderer på dette, sender den sine positive energier til pinealkirtlens æteriske genpart, og en elektrisk lysbro opstår − først glimtvis, senere mere permanent.

Mere lyrisk udtrykt har dronning Hypofyse samlet sine energier, for at vække sin mage kong Pineal, så det åndelige bryllup kan finde sted dybt inde i hovedet.

Ni vigtige punkter

Spørgsmålet opstår nu: Hvilke skridt skal det aspirerende menneske tage i sin videre udvikling? Svaret er disse ni punkter:

1. Karakterens opbygning og forædling – det er den første og væsentligste nødvendighed.
2. Rigtigt motiv.
3. Tjenestearbejde.
4. Meditation.
5. Et teknisk studie af videnskaben om centrene/chakraerne.
6. Åndedrætsøvelser.
7. Indlæring af viljens teknik.
8. Udvikling af evnen til korrekt anvendelse af tiden.
9. Opvækkelsen af kundaliniilden.

Disse ni punkter skal studeres ud fra deres kraftaspekt og ikke ud fra deres etiske eller åndelige betydning. Det er "kraftens verden, den indviede træder ind i", og det er den træning, der modtages som aspirant, der gør dette skridt muligt.

Ethvert menneske træder ind i livet med en vis udrustning, der er produktet af tidligere inkarnationers bestræbelser og erfaringer. Denne udrustning har visse ufuldkommenheder og mangler og er sjældent afbalanceret i sin natur. Det ene menneske er alt for mentalt, det andet er alt for følelsesbetonet, det tredje er overvejende fysisk, og et fjerde er måske for sensitivt, irritabelt og let påvirkeligt − eller centreret i sin animalske natur. Menneskers forskelligheder er utallige, men i ethvert liv findes der en fremherskende tendens, som alle energierne retter sig imod.

Det er vigtigt at huske, at de legemer, som mennesket fungerer i som sjæle, først og fremmest er energilegemer. Den dag kommer, hvor sjælen beslutter sig for at beherske situationen og gøre sin autoritet gældende. Så begynder personligheden (til at begynde med modstræbende) at bedømme situationen. Først er det nødvendigt at finde ud af, hvilken type energi, der er dominerende og fungerer som den motiverende kraft i de daglige oplevelser og erfaringer. Der skal nu indføres nye energier i dagliglivet, hvor sjælskræfterne erstatter mentallegemets, astrallegemets og det fysisk-æteriske legemes kræfter. Denne proces kaldes karakteropbygning.

Karakteropbygning

Aspiranten skal eksempelvis lære, at den permanente, ubundne og harmoniserende rytme fra sjælen skal erstatte den rastløse, selvcentrerede, emotionelle natur og solar plexus centrets aktivitet (som overfører det astrale plans stærke følelsesmæssige kræfter). I arbejdet med at påtvinge den lavere natur en højere vibration er karakteropbygning den første forudsætning på prøvestadiets vej.

Det spørgsmål, som den søgende nu stiller sig selv, og som den søgende selv er den eneste, der kan besvare, er: Hvilken motivering styrer min længsel og stræben? Hvorfor forsøger jeg at bygge mit liv på et nyt og sandt grundlag? Hvorfor forsøger jeg så energisk at forbinde mig til min sjæl?

Udviklingen af rigtig motivering er en fremadskridende bestræbelse, og hvis man oprigtigt iagttager sig selv, vil brændpunktet for motiverne konstant skifte, efterhånden som lyset skinner klarere på vejen og et nyt og højere motiv permanent toner frem. Langt hen ad udviklingsvejen er der altid indbygget et vist mål af egoisme, som helst skulle blive stadig mindre.

Tjenestearbejde er en af de søjler, som åndelig udvikling hviler på. Det menneske, der ikke føler en indre trang til at påtage sig en eller anden form for uselvisk tjenestearbejde, har et forkert motiv og vil komme til at gå i ring om sin egen egoisme indtil det forkerte motiv erkendes.

Meditation er en anden af de søjler, som åndelig udvikling hviler på. Meditation kan være enten farlig eller værdiløs for det menneske, der ikke har arbejdet med sin karakter og sit motiv til at meditere. Hvis motivet er forkert, kan meditation sammenlignes med gødning i en have, hvor ukrudtet hurtigt vil vokse og kvæle de små og sarte "åndelige" planter. Tjenestearbejde er et andet ord for anvendelsen af sjælskraft til gruppens bedste. Selvom denne impuls mangler, kan energi ganske vist strømme ind i legemerne, men da impulsen savner rigtig anvendelse og afløb, vil den have en tendens til at overstimulere centrene og skabe tilstande, som kan være alvorlige for begynderen.

Studiet af centrene er først under udvikling i Vesten, og er kun i begrænset omfang anvendt i Østen. De psykiske centre er porte for forskellige energityper, og selvfølgelig bør man studere deres betydning, placering, tone og farve, men man skal ikke meditere på dem! Meditation stimulerer det, der fokuseres på i meditationen, og begrænset eller manglende viden om centrenes funktioner og energier, vil influere på centrene. Resultatet vil være ubalancer, og begynderen vil hurtigt skabe problemer eller bevæge sig ind i en blindgyde.

Åndedrætsøvelser er endnu et punkt, som kan være farligt, hvis de udføres forkert. Ingen skal være i tvivl om åndedrætsøvelsernes virkning på æterlegemet. Lige så sikkert som mad og drikke opbygger eller nedbryder det fysiske legeme og hjælper eller forhindrer det i at fungere korrekt, lige så sikkert fremkalder åndedrætsøvelser kraftige virkninger – positive eller negative – afhængig af, om de anvendes rigtigt eller forkert over en længere periode.

Viljen, tiden og

kundalini-rejsningen

Der kan ikke siges så meget om de tre sidste krav, for tiden er endnu ikke moden til en dybere forståelse af dem. Aspiranten bør gå frem − skridt for skridt − og den teoretiske forståelse må ikke overhale erfaringerne. Det er vigtigere at være end at vide!

I Den gyldne trappe beskriver H.P. Blavatsky i få ord den åndelige udviklingsvejs mål:

• Der er ingen fare, som uforfærdet mod ikke kan overvinde.
• Der er ingen prøve, som pletfri renhed ikke kan bestå.
• Der er intet problem, som et stærkt intellekt ikke kan løse.
• Til de, der når frem, er der en belønning, som ikke kan beskrives: Kraften til at velsigne og frelse menneskeheden.
• For de, der mislykkes, er der andre liv, hvori det kan lykkes.

Og mesteren Kuthumi siger:

"Jeg kan intet gøre, med mindre du hjælper mig ved at hjælpe dig selv. Prøv at forstå, at i esoterisk udvikling kan man hverken standse eller gå tilbage. En afgrund åbner sig bag hvert skridt, der tages fremad … Du skal hjælpe dig selv først, og når du gør det, vil anden hjælp snart følge … Vi har kun ét ord til alle aspiranter: PRØV!"

Der er naturligvis problemer og forhindringer på den åndelige udviklingsvej:

1. Manglende visioner – dagligdagens problemer overskygger det store overblik.
2. Fysiske svagheder – usædvanlig fysisk træthed!
3. Manglende kontrol over følelseslivet − irritation og bekymring "skygger" for arbejdet.
4. Tankerne får lov til frit at bygge tankeformer, som ofte er ladet med begær og til sidst fylder auraen, og man er nu så programmeret, at der reelt ikke er nogen fri vilje – mennesket er en slave af selvskabte tankeformer!

Det er vigtigt at fokusere på forskellige former for astrale blændværk:

1. Skæbnens blændværk: At tro man har en særlig mission skaber stolthed.
2. Aspirantens blændværk: Selvtilfredsheden ved at søge åndelig udvikling for selvtilfredshedens skyld.
3. Hengivenhedens blændværk: Skaber ensidighed og fanatisme.
4. Mistænksomhedens blændværk: Man ser negativitet overalt på grund af mistillid.
5. Kritikkens blændværk: Altid at se andres fejl, sladre om andre og derved sætte sig selv i fokus.
6. Selvmedlidenhedens blændværk: At overvurdere de prøver man udsættes for på grund af selvovervurdering og selvoptagethed.

Ærlighedens bekendelse

Disciplen skal sige til sig selv:

"Jeg vil være ærlig overfor min sjæl

– jeg vil ikke dække over mine fejl!"

"Jeg skal lære at diagnosticere mine egne

ord, handlinger og motiver

og kalde tingene ved deres rette navn!"

Denne "ærlighedens bekendelse" og given sig hen til sjælen – "mesteren i hjertet" − er alfa og omega i det åndelige liv og samtidig måske det allersværeste overhovedet?

"Jeg vil ikke give den verdslige videnskabs

og sagkundskabs kloge betragtninger

nogen opmærksomhed."

"Jeg vil lære at gøre det rigtige

– som jeg selv ser og kender det

– uanset meningerne hos verdens største

og mest respekterede mennesker."

"Jeg vil stole på mig selv og de konklusioner,

jeg er kommet frem til i øjeblikke

ved hjælp af dyb åndelig tænkning og oplysning!"

Det er her så mange aspiranter begår fejl! De gør ikke deres bedste. De undskylder, at de ikke handler i alle situationer, sådan som deres indre stemme opfordrer dem til. De lader ting være ugjorte. Fejhed er en af de største forhindringer på indvielsesvejen!

Det er summen af disse ugjorte detaljer, der resulterer i store fiaskoer.

_________________________________

[1] Uvidenhedens hal er betegnelsen for den fysiske verden, når det, der er stofligt og forgængeligt, betragtes som det eneste virkelige. Det medfører, at mennesket er polariseret i sin personlighed, og at formen og stoffet derfor har kontrol over dette menneske.

[2] Lærdommens hal er et bevidsthedsfelt, der befinder sig på det øverste astralplan (det atomare). Lærdommens hal er betegnelsen for det sted eller plan, der er kendetegnet ved sjælens stræben efter at kontrollere formen og stoffet.

[3] Visdommens hal er et bevidsthedsfelt, der befinder sig på mentalplanets fjerde øverste plan, der er den konkrete tænknings øverste plan. Visdommens hal er en spejling af kausalplanets atomare plan.

[4] Gennem Forhænget kan frit downloades fra VisdomsNettet (link til Gennem Forhænget på e-bogens sidste side).

[5] Kohæsion stammer fra det latinske "cohaesio", der betyder "sammenholdning", "sammenhæng", og af "cohaerere" − at "hænge sammen'") i betydningen indre sammenhængskraft for et stof. Kohæsion skyldes intermolekylære kræfter og er normalt størst for faste stoffer, mindre for væsker og mindst for gasser. Adhæsion, der er sammenhængskraften mellem to forskellige stoffer, skyldes også molekylære tiltrækningskræfter.

_________________________________

DE SYV STRÅLER

01

I gennemgangen af den esoteriske læres mange delemner er det nu nødvendigt at få indblik i energiernes verden. Først er det nødvendigt at acceptere – i det mindste som arbejdshypotese − det samme som naturvidenskaben accepterer, at alt er energi.

Når flere typer af energi mødes i et knudepunkt, dannes der et energicenter. Det kan være et atom, en celle, et organ, et mineral, en plante, et dyr, et menneske, en planet, et solsystem, en galakse eller noget, der er endnu større. Og de energier, der gennemstrømmer disse knudepunkter, er syv energityper − de syv stråler.

De syv stråler er de syv kosmiske grundenergier, som gennemstrømmer alt i Universet. De syv stråler farver, betinger og præger alt liv overalt og på alle niveauer. De udgør desuden syv psykologiske grundenergier.

At den gamle befaling i mysterietemplet i Delfi – "menneske kend sig selv" – stadig er vigtigt for det seriøst søgende menneske, bliver stadig mere klart. Den store uvidenhed, som indtil nu har præget menneskets brug − og især misbrug − af naturen, har medført at alt levende på Jorden er nået til et meget kritisk punkt i evolutionsprocessen. Mennesket, som er den højest udviklede skabning i naturrigerne på Jorden, må vælge, om krig, sult, undertrykkelse, rovdrift på naturens råstoffer, forurening, skæv fordeling af Jordens ressourcer og overbefolkning skal betragtes som naturligt, eller om en fredelig sameksistens, en retfærdig fordeling af Jordens råstoffer og fødevarer, frihed under ansvar for alle, respekt for det enkelte menneske – og herunder respekt for dyreriget, planteriget og mineralriget – skal være grundlaget for livet på Jorden.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at mennesket får kortlagt sin inderste sjælelige, psykiske og fysisk-æteriske natur, for kun ved at kende sig selv kan mennesket forvandle sig selv! Nøglen til denne dybere forståelse − ikke blot af mennesket selv men også af menneskets samhørighed med og tætte tilknytning til både det makrokosmiske og det mikrokosmiske − er videnskaben om de syv stråler.

Fra det uendelige til mennesket

Planche - Fra det uendelige til mennesket

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Planchen viser, hvordan de syv stråler strømmer til Jorden fra det uendelige Univers. I stjernebilledet Store Bjørn − der også kaldes Karlsvognen – (nærmere bestemt fra stjernen Mirsa, den 2. stjerne i "vognstangen"), strømmer den kosmiske 2. stråle til Sollogos i solsystemet. Fra videnskaben om chakrasystemet ved man, at det er hjertecentret, der formidler 2. stråle, og derfor er det muligt at konkludere, at i dette gigantiske kosmiske væsen udgør Solsystemet hjertecentret − dvs. centret for kærlighed og visdom. Sammen med seks andre Solsystemer danner de syv sole et kosmisk "molekyle" i det ufattelige kosmiske væsen, som i åndsvidenskaben kaldes "Den, om hvem intet kan siges".

Universets Store Arkitekt skaber og udvikler alt fra det absolut største til det absolut mindste via de syv strålers rytmiske og styrende indflydelse på alt levende. Der findes intet "dødt" stof i Universet. Alt er energi, og alt består derfor af levende, vibrerende energi i både atomernes mikroverden og i det uendelige makrokosmiske Univers. Alt har sin eksakte plads og sit bestemte formål i dette uendelige skaberværk. Desuden er det nødvendigt at slå fast, at der aldrig har været en begyndelse på Universet, og at der aldrig vil være en afslutning. Og uanset om man udforsker rummet "nedad" i de uendeligt små partikler i den mindste mikroverdenen, eller "opad" til de ufatteligt store galaksehobe og det, der er større, i den uendeligt store makroverden, er der ingen grænser. Det er den begrænsede menneskehjerne og forestillingsevne imidlertid ikke i stand til at fatte!

Strålernes funktioner og nøgleord

Sollogos i solsystemet modtager som nævnt den kosmiske 2. stråle fra Store Bjørn. Derfor er kun én af de syv kosmiske stråler aktiv i Solsystemet. Men i sit gigantiske "sollegeme" opsplitter Sollogos den kosmiske 2. stråle i syv understråler. Disse syv understråler bliver derved Sollogos’ primære stråler. Alle de syv primære stråler, som Sollogos opererer med i sin natur, er derfor understråler af den kosmiske 2. stråle – kærlighed og visdomsstrålen.

Sollogos’ syv stråler kan betragtes som syv veje, hvorigennem alt, hvad der lever og rører sig i Solsystemet, bevæger sig. De syv stråler er de syv karakteristiske kendetegn, der præger alt liv, og målet for Solsystemets evolution er at fuldkommengøre disse kvaliteter.

Hver af de syv stråler repræsenterer en speciel kraft, kvalitet eller energiform. Da de syv stråler betinger og påvirker alt, gælder det naturligvis også menneskeriget, og når energierne skal forstås i forhold til mennesket, giver den esoteriske lære følgende betegnelser og nøgleord:

1. stråle: KRAFT – VILJE – FORMÅL
2. stråle: KÆRLIGHED – VISDOM
3. stråle: AKTIV KREATIV INTELLIGENS
4. stråle: HARMONI – SKØNHED – KUNST
5. stråle: KONKRET VIDEN – VIDENSKAB
6. stråle: IDEALISME – HENGIVENHED
7. stråle: ORDEN – ORGANISATION – CEREMONIEL MAGI

I relation til menneskelivet på Jorden har strålerne følgende aktivitetsområder:

Regering, politik, tilpasning af racerne, Jordens geografi – dvs. jordoverfladen, kontinenternes form, civilisationers opståen og forfald, vulkanudbrud, jordskælv m.m.

Religionernes kilde, undervisning, healing, den kulturelle udvikling, musik.

Økonomi, lovgivning, industri, finanser, psykologi, filosofi og litteratur.

Skønhed, kunstnerisk kreativitet, samarbejde med naturens store og små bygmestre (devariget).

Naturvidenskab, forskning, lægevidenskab med bl.a. kirurgi og medicin.

Idealisme, hengivenhed, tro, sindets ærbødighed, kirker, kristendom og islam. Strålen for Fiskenes tidsalder.

Organisation, gruppearbejde, ritualer, standardisering, magi – dvs. manipulation af synlige og usynlige stoffer (for eksempel lys, lyd, stråling og genteknologi). Det er strålen for Den Nye Tidsalder − Vandbærerens tidsalder − og for helhed og syntese.

Alt i Universet er intelligent styret

Et uundgåeligt spørgsmål melder sig på et eller andet tidspunkt i studiet af strålerne: Er der en intelligent styring af disse energier? Svaret er et klart JA! Og på trods af at det repræsenterer en hypotese for de fleste, oplyser åndsvidenskaben, at alt i Universet er intelligent styret – fra det største til det mindste.

Hvert enkelt menneske inkarnerer med den mentale, følelsesmæssige og fysiske kapacitet, som det har opnået i kraft af erfaringer fra mange tidligere inkarnationer. Det er menneskets højere selv eller sjæl, der fungerer som et hukommelsescenter. Fra sjælens verden er der fuldt overblik, og derfor er det altid muligt for sjælen med stor nøjagtighed at planlægge den aktuelle og de kommende inkarnationer.

På globalt plan er det sjælsprincippet, der er styringsorganet for planeten og dens mange livsformer. En indre verdensstyrelse, som repræsenterer sjælsprincippet, har mange navne i den esoteriske lære: Mesterhierarkiet, Det Store Hvide Broderskab, Den Indre Verdensstyrelse osv. Den indre verdensstyrelse består af højt udviklede bevidstheder, der alle har gennemgået menneskeevolutionen, og de har opnået det, der kaldes overmenneskelig status.

I et andet kapitel i denne e-bog beskrives den parallelle evolution: Deva-evolutionen, der har ansvaret for naturens formside og husholdning. Devariget har sin egen hierarkiske opbygning, og devariges øverste ledere samarbejder med den indre verdensstyrelse.

De syv stråler

Den indre verdensstyrelse, mestrene eller Hierarkiet − er opdelt i syv styrende departementer, der korresponderer med de syv stråler. Mestrene har ansvaret for en evolutionsplan, som er planlagt æoner forud for alt livs udvikling, og det er deres ansvar i praksis at omsætte planens forskellige faser til virkelighed århundrede efter århundrede. Og deres redskab er de syv strålers cykliske aktivitet, som globalt er kommet til udtryk på denne måde:

Viljens, kraftens og magtens stråle har punktvis været i aktivitet siden 1825. Dens mest markante påvirkninger har foreløbigt været de to verdenskrige. 1. stråle har to aspekter – et, som kaldes det nedbrydende aspekt, der fjerner alt, hvad der står i vejen for, at en ny tid med en ny bevidsthed kan udfolde sig. Når den har udført sin destruktive opgave, aktiveres det andet aspekt i kraft – strålens konstruktive og opbyggende aspekt.

På et tidspunkt havde der ophobet sig så meget nationalisme og separatisme i den politiske verden med dens mange forskellige ismer, at kun en omfattende og voldsomt ødelæggende verdenskrig (1914-1945) kunne få menneskeheden til at vågne og vokse i skelneevne ud fra erkendelsen om, at krig ikke løser problemerne.

Et andet resultat af 1. stråle i samarbejde med 5. stråle er naturvidenskabens opdagelse af atomets skjulte kræfter, som på længere sigt vil ændre verden totalt. Opfindelsen af atombomben er den negative side af kernefysikken, men den mere positive anvendelse af atomkraft vil på længere sigt løse en lang række problemer. 1. stråle er også årsag til at livets "puls" slår stadig hurtigere. Den er årsag til den globale stresstilstand, som uden tvivl vil fortsætte et stykke tid endnu.

1. stråle energien styres fra planetens hovedcenter − "centret hvor Guds vilje er kendt". Det er et ikke-fysisk indre center, der geografisk befinder sig i området ved Gobiørkenen. Centret kaldes Shamballa, og kraften fra dette center kaldes derfor Shamballa-kraften. Shamballa-kraften er medvirkende årsag til, at alt det skjulte og falske i denne periode hvirvles op til overfladen, eksempelvis korruption, nepotisme, falskhed, grådighed og andre negative egenskaber. Men også andre negative egenskaber træder tydeligt frem. Man ser denne kraft udfolde sig i uudviklede og fanatiske mennesker. Det kommer blandt andet til udtryk i terrorisme, selvmordsattentater, stigende kriminalitet, vold og hærværk, lokale krige og grådige spekulanter, der er parate til at spille højt spil med de finansielle systemer.

Planetens store og næsten uoverskuelige klimaproblemer styres også fra 1. stråle centret. Når denne kraft har fuldført sit arbejde med at afdække de mange og alvorlige problemer, vil dens opbyggende kraft blive aktiveret, og Den Nye Tidsalder kan for alvor begynde. Det vil medføre, at på trods af politiske og menneskeskabte barrierer vil verdens utallige problemer blive løst.

Kærligheds/visdomsstrålen har været aktiv siden 1575. Den kaldes også Kristus-strålen, fordi det er mesteren Kristus, der er leder af 2. stråle departementet. Desuden kaldes Kristus mestrenes mester, for det er ham, der er Hierarkiets leder.

2. stråles energitype strømmer i disse år ind i alle disciple og aspiranters hjertecenter for at stimulere kærligheden til alt levende. Man kan se virkninger af denne kraft i alle de hjælpeorganisationer og -programmer, der er opstået siden Anden Verdenskrig, hvor et omfattende hjælpearbejde begyndte med Marshall-hjælpen til Europa efter krigen. Herefter har FN etableret utallige hjælpeprogrammer, og verdens nationer har systematisk ydet hjælp til ulandene – noget, der aldrig tidligere er set i verdenshistorien.

Alle religioner er i alle tider udgået fra 2. stråle departementet, og den kommende verdensreligion vil også udgå herfra. Men det bliver ikke en religion i gammeldags forstand, for det bliver en videns- og visdomsreligion, der vil skabe en syntese mellem åndsvidenskaben og den avancerede naturvidenskabs forskningsresultater. Den nye religion vil derfor blive accepteret dybt ind i alle samfundets mange lag.

Denne skabende og kreative stråle har været virksom siden 1425, men den er nu ved at nå et højdepunkt, og den vil sammen med 1. stråle sprænge alle forsøg på at holde mennesket i fangenskab. 3. stråles påvirkning ses bl.a. i det arbejde, der udføres i verdens utallige bevægelser − bpde fredelige og militante.

3. stråles kvalitet skabte i 1500-tallet reformationen og renæssancen − herunder de mange opdagelsesrejser og filosofiske retninger. I det seneste århundrede har dens hovedformål været at udvikle det mentale og kreative aspekt i mennesket.

Bogtrykkerkunsten og alle kommunikationssystemerne med radio, Tv, internet, mobiltelefoni osv. er et resultat af denne stråles påvirkning − selvfølgelig i nært samspil med den teknologiske 5. stråle.

Harmoniens og skønhedens stråle begynder sin globale aktivitet fra år 2025, og det er forudsagt, at den vil præge alle livets forhold i de kommende århundreder, og derfor vil kunst og skønhed nå højdepunkter, som er ufattelig for nutidens menneskehed.

Den kaldes også strålen for "harmoni gennem konflikt". 4. stråle er desuden menneskehedens overordnede stråle, for i evolutionens løb vil menneskets utallige konflikter − individuelt og nationalt – til sidst resultere i harmoni.

Når 4. stråle har nået et bestemt punkt i sin påvirkning, vil et samarbejde mellem menneskeevolutionen og devaevolutionen − naturens store og små bygmestre − begynde at tage form.

Naturvidenskabens stråle − også kaldet den konkrete videns stråle − begyndte sin aktivitet i 1775, og den har i løbet af godt to hundrede år sat et voldsomt præg på verden − ikke mindst gennem den teknologiske udvikling. Den er det bedste eksempel på den gennemgribende virkning, en stråle kan have på et bestemt område af menneskelivet, men forudsætningen er, at der i menneskeheden er inkarneret et tilstrækkeligt antal naturvidenskabelige tænkere, der fagligt er i stand til at omsætte strålens påvirkning og impulser til praktisk anvendelse.

Denne stråle er midlertidigt aftagende − eller rettere sat på vågeblus − for at menneskets etik og moral kan øges og afbalancere de destruktive virkninger af de mange våben, som krigsvidenskaben og politiske systemer har skabt.

Hengivenhedens og idealismens stråle har været en af de mest dominerende stråler de seneste 2.500 år, men nu nedtones den hastigt. 6. stråle var Fisketidsalderens stråle, som primært har markeret sig ved sine negative aspekter, som eksempelvis religiøs fanatisme, korstog, inkvisition og heksebrændinger.

Mange millioner mennesker − ja sandsynligvis størstedelen af menneskeheden − er stærkt præget af 6. stråles konservative og traditionsbundne kræfter i deres personlige stråleopbygning, hvorimod Den Nye Tidsalders mennesker vil have et helt andet syn på løsningen af verdens mange problemer, fordi de præges af den nye tids stråle – 7. stråle.

Denne stråle er som nævnt Den Nye Tidsalders – Vandbærerens tidsalders − energikvalitet. 7. stråle begyndte sin aktivitet i 1675, men det tager ca. 400 år før en global stråle når sit højdepunkt, og det medfører, at denne stråle når sit zenit i den nuværende periode.

Den 7. stråles påvirkning vil resultere i en ændring af civilisationers og nationers indre struktur og indbyrdes forhold. Tvingende kræfter vil bringe "nationernes familie" til sameksistens på alle niveauer, fordi 7. stråle er en syntesestråle. Den er derfor samarbejdets og gruppedannelsens stråle, og det gælder både i det enkelte menneske, hvor det lavere menneske − personligheden − vil blive bragt i samklang med det højere menneske − sjælen. Nationerne vil i dette samarbejde bidrage med hver sit nationale særpræg. Den udbredte angst for, at de nationale særpræg vil forsvinde i dette samarbejde, er ubegrundet.

I åndsvidenskaben omtales en 7. stråle aktivitet, der har skabt stor succes. Det er den engelske mesters initiativ til det, der kendes som nutidens fagbevægelse. En anden stor succes er dannelsen af EU.

Den 7. stråle er desuden mineralrigets og mikroorganismernes stråle. Det betyder bl.a., at ældgamle mikroorganismer belives af 7. stråle, og flere hidtil ukendte vira er allerede dukket op − eksempelvis AIDS, ebola, sars og flere andre nye vira og bakterier.

Fem aktive stråler

I disse årtier er der fem stråler i aktivitet. Det er uhyre sjældent, at så mange stråler er i aktivitet samtidigt, og det medfører da også, at presset − især på den menneskelige psyke, nervesystemet og det endokrine kirtelsystem − er meget stort. Navnlig 1. stråles dynamiske kraft har menneskeheden ikke været udsat for i denne målestok, siden dengang Atlantis sank i havet. Denne energi spænder alle til bristepunktet, men samtidig siges det, at den virkning, den vil have i de kommende årtier, vil forandre verden så radikalt og med en sådan hast, at man allerede i midten af dette århundrede, vil se tilbage på nutiden som den mørkeste middelalder!

Alt vil gennemgå en metamorfose[1], men ud af forvandlingen vil der opstå nye civilisationer og den nye tids menneskehed. For uanset hvordan man beskriver menneskehedens mangfoldige problemer, så er det, der nærmer sig, en global åndelig krise, som vil tvinge menneskets bevidsthed mod åndelige realiteter. Det vil medføre en revurdering af alle politiske, religiøse, miljømæssige opfattelser − og ikke mindst menneskets naturvidenskabelige verdensbillede, der er nedarvet fra de foregående århundreder, og som ikke er i stand til at give et realistisk billede af den flerdimensionale verden, sådan som den i virkeligheden er.

_________________________________

[1] Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning.

_________________________________

DE SYV STRÅLER

02

Det er nu tanken at relatere det enkelte menneske og menneskeheden til Universets uendelige strøm af energier, for mennesket lever i et univers af energier. Alt er energi, og som tidligere nævnt, dannes der en galakse, et solsystem, en planet, et menneske, et dyr, en plante, et mineral osv., dér hvor energierne samler sig i et punkt.

Et menneske har en fysisk krop, som det i al for stor udstrækning identificerer sig med. Enten glemmer man, eller også er man uvidende om, at kroppen kun er et redskab, der gør det muligt for noget højere i mennesket at leve og fungere på det fysiske plan. Og her skal mennesket lære en bestemt lektie, rette op på gamle fejltagelser, mødes med de mennesker, det har elsket eller hadet, og liv efter liv gøre større eller mindre fremskridt mod det mål, man kan kalde fuldkommengørelse.

Kroppen er kun den ydre skal eller fortætning af en energistøbeform, som er langt vigtigere end kroppen, for det er denne støbeform, der rummer de syv psykiske centre eller chakraer, der leder de syv primære energistrømme eller stråler ind i menneskets system. Støbeformen eller energifeltet har mange navne − f.eks. æterlegemet, energilegemet, sundhedsauraen, dobbeltgængeren osv. Æterlegemet er en fintmasket energistruktur, der fordeler energierne fra de syv primære centre og videre til nervesystemet, hjernen og det endokrine kirtelsystem.

Æterlegemet er en integreret del af planetens æteriske legeme, og planetens æterlegeme er igen en del af Solsystemets æteriske legeme, og sådan fortsætter princippet videre ud i Universet. Det er denne kendsgerning, der danner grundlaget for menneskets energiforbindelse med kosmos og videnskaben om esoterisk astrologi.

De syv centre eller chakraer korresponderer energimæssigt med de syv planeter i Solsystemet. Informationen bekræfter, at mennesket er skabt efter det store forbillede – Solsystemet – for her "lever vi, ånder vi og er vi".[1] Det samme kommer til udtryk i det bibelske udsagn om, at mennesket er skabt i Guds billede[2], og det bekræfter desuden det hermetiske aksiom: "Som foroven således også forneden, som i det ydre således også i det indre, som i det store således også i det små"!

Hvis man betragter menneskeheden som én stor livsbølge, der i tidernes morgen udgik fra "Faderhjemmet" eller det monadiske plan, som det hedder i åndsvidenskaben, består den samlede menneskehed på det fysiske plan, astralplanet og mentalplanet − ifølge åndsvidenskabelige oplysninger − af 60 milliarder monader – og dermed også tilsvarende antal sjæle. Disse 60 milliarder enheder eller monader fordeler sig i tre store grupper:

• 5 mia. 1. stråle- eller viljesmonader

• 35 mia. 2. stråle- eller kærlighedsmonader

• 20 mia. 3. stråle- eller intelligensmonader

Der er ingen sjæle fra 1. stråle-monadegruppen i inkarnation i den nuværende periode i evolutionen.

Antallet af sjæle, der periodisk inkarnerer fra de to øvrige monadegrupper, afhænger af inkarnationsmønstret, der er underlagt de globale rytmer på planeten. I den nuværende overgang mellem to tidsepoker og med fem stråler i aktivitet[3], er menneskeheden strålemæssigt en blandet skare, og det resulterer i mange spændinger på det fysiske plan − både racemæssigt, nationalt og i familie- og gruppesammenhænge.

Menneskets stråleopbygning

Det fysisk inkarnerede menneske er sammensat af fem stråler efter følgende mønster:

• Sjælsstrålen
• Personlighedsstrålen
• Mentallegemets stråle (tankeliv)
• Astrallegemets stråle (følelsesliv)
• Det fysisk-æteriske legemes stråle (handlingsliv)

For mange millioner år siden − i den periode, hvor størstedelen af menneskeheden overskred grænsen fra dyreriget til menneskeriget – aktiverede hvert enkelt menneske en overordnet stråle. Det er en strålekvalitet, som opretholdes under hele menneskets evolutionsproces – dvs. via de mange inkarnationer, der er levet siden denne såkaldte individualisering. Og den vil blive opretholdt under hele menneskets individuelle udvikling. Denne stråle er sjælsstrålen. Sjælsstrålen er den samme i hovedparten af menneskets udvikling, og det er først muligt evt. at ændre sjælsstrålen, når mennesket er nået meget langt på indvielsesvejen.

Sjælsstrålen er den kvalitet, som mennesket − bevidst eller ubevidst − stræber efter at virkeliggøre i sit liv, men denne realisering finder først for alvor sted på den sidste del af udviklingsvejen. Indtil da er det de øvrige stråler, der betinger og farver menneskets tanker, følelser og handlinger.

Udviklingen af det enkelte menneske som selvstændigt individ begyndte som nævnt for mange millioner år siden. På dette tidspunkt var den fysisk-æteriske stråle den dominerende kraft i mennesket. Det var simpelthen ikke muligt for mennesket at respondere på højere kvaliteter. Følelser og tanker var på dette tidlige tidspunkt endnu ikke udviklet. Havde et menneske f.eks. 1. stråle (viljesstrålen) på det fysiske legeme, ville det være et dominerende menneske, der stræbte efter at få magten som stammeleder eller høvding. Havde det derimod 3. eller 7. stråle på det fysiske legeme, var det mere velegnet som medicinmand, fordi disse strålekvaliteter har relation til manipulation af naturens kræfter – på godt og ondt.

Senere i evolutionen begyndte følelseslivet at udvikle sig, og den astrale stråle, som styrede og farvede følelseslivet, gav mennesket særlige muligheder eller problemer på det fysiske plan. Den meget lange periode, hvor følelserne blev udviklet, korresponderer med den atlantiske raceudvikling. Udviklingen af følelseslivet har fundet sted i flere millioner år − helt op til nutiden, hvor størstedelen af menneskeheden stadig er domineret af følelser og begær. Det betyder, at langt de fleste mennesker stadig er domineret af deres astrale strålekvalitet.

Men et højere bevidsthedsaspekt er langsomt ved at overtage rollen som den styrende kraft i det udviklede menneske. Det er tænkeevnens stråle − den mentale stråle. Det har skabt en meget vanskelig situation, for mange mennesker oplever en indre kamp mellem deres mentale, astrale og fysiske stråler. Denne kamp får dem ofte til at tænke ét, føle noget andet og gøre noget tredje. De er som en vogn med tre heste, der forsøger at trække i hver sin retning – og det fører ingen steder hen.

Desuden træder endnu en overordnet faktor ind, nemlig menneskets personlighedsstråle, der forsøger at koordinere og samle denne splittethed. Denne indre magtkamp resulterer i et forvirret og usammenhængende liv, det dræner mennesket for energi, giver skyld- og mindreværdsfølelser − og ofte bliver det umuligt at se en mening med tilværelsen. Man kan sammenligne personlighedsstrålen med kusken på hestevognen. Det er ham, der holder tømmerne og bestemmer, hvilken vej vognen skal køre.

Sjælen − det højere selv

På et tidspunkt i en af det højere udviklede menneskes inkarnationer, begynder en magtfuld og vís kraft langsomt og ofte smertefuldt at gøre sig gældende i menneskets liv. Denne indre kraft er intet mindre end menneskets højere selv – sjælen − som nu liv efter liv begynder at præge og tage kontrol med tilværelsen på alle niveauer.

Måske er det vigtigt endnu engang at gøre det helt klart, hvad der forstås ved det højere selv eller sjælen. Ifølge den esoteriske psykologi har det fysisk inkarnerede menneske med dets tanker, følelser, handlinger og hele livsmønster, en indre livs- eller bevidsthedskerne, som gennem millioner af år udvikler sig ved − med passende mellemrum − at sende en del af sig selv i fysisk inkarnation. Det er denne indre livskerne, der kaldes det højere selv eller sjælen. I modsætning til det fysiske, astrale og mentale aspekt, som strålemæssigt kan skifte ved hver inkarnation, så er sjælen det relativt evige aspekt, der i sit evige hukommelsescenter registrerer og opbevarer alle de informationer og erfaringer, der høstes gennem den lange række af fysiske inkarnationer. Det medfører også, at sjælen har overblik over alle inkarnationerne. Den kender fortiden, og den kan med sikkerhed – i samråd med de karmiske rådgivere − placere sin personlighed i den mest optimale tankemæssige, følelsesmæssige og fysiske situation i inkarnationerne.

I den esoteriske lære siges det, at i de første to tredjedele af evolutionen er det de fysiske, astrale og mentale stråler, der dominerer menneskets mange inkarnationer. Først i inkarnationernes sidste tredjedel begynder sjælen (til at begynde med via personlighedsstrålen, som er en understråle af sjælsstrålen), at vinde kontrol, for til sidst ved 3. indvielse at smelte helt sammen med alle personlighedselementerne.

Men før det sker, udspilles en kamp mellem menneskets begær efter og binding til alt, hvad det fysiske liv frister med, og den højere sjælelige vilje, kærlighed-visdom og intelligens, som ønsker at frigøre sin personlighed fra denne binding.

Når sjælens kontrol over sin personlighed når et vist niveau, opnår mennesket en frihed, ubundethed og kærlighed, som langt overstiger, hvad man normalt forstår ved disse ord. Og til sidst − når sjælsstrålen har vundet den endelige sejr − vil tilværelsen få en skønhed og pragt, som gør sjælen til ét med alt levende og med Det Højeste Væsen. Sjælen er nu ved at nå målet for menneskets udvikling. Mennesket bliver en mester − det vil sige et menneske, der fuldt ud mestrer menneskelivet. Hele denne proces er detaljeret beskrevet i kapitlet om discipelskabets vej og indvielsesvejen.

De syv mennesketyper

Man kan ikke andet end blive imponeret over mennesketypernes uendelige mangfoldighed og forskellighed. Ikke to mennesker er ens. Menneskeheden omfatter kontraster som soldaten og mystikeren, bødlen og yogien, det aktive erhvervsmenneske og den studerende akademiker … osv. Menneskeheden omfatter utallige kontraster af forskellige typer. Og efterhånden som kendskabet til menneskets natur vokser, konfronteres man med flere og flere problemer i forsøget på at forstå sine medmennesker, og i forsøget på at arbejde harmonisk sammen med mennesker med karakteregenskaber, der afviger markant fra ens egne! Den nøgle, der åbner for en forståelse af disse forskelligheder, er videnskaben om de syv stråler.

Overordnet rummer menneskeheden syv fremtrædende tendenser og grundlæggende kvaliteter, og det er derfor muligt at inddele mennesker i syv hovedtyper, der korresponderer med de syv stråler. I det følgende vil de særlige kendetegn og data, der karakteriserer hver enkelt af de syv stråler, blive gennemgået. Men glem ikke, at i de enkelte inkarnationer kan stråleopbygningen af den mentale, astrale og fysiske natur skifte og kombineres på forskellige måde, mens sjælsstrålen forbliver den samme. Det medfører uendelige variationsmuligheder.

Udgangspunktet for de stråletyper, der beskrives i det følgende, er, at en bestemt stråletype dominerer i det pågældende menneskes liv, og at menneskets måde at agerer på derfor tydeligt er præget af den pågældende strålekvalitet. Men det er vigtigt at understrege, at den vigtigste faktor i menneskets natur er menneskets udviklingstrin.

Karakteristiske træk ved 1. stråle-mennesker, er vilje, mod, lederegenskaber og selvtillid. De er ofte generaler, forskere, astronauter, ledere og politikere. Hensynsløse diktatorer, der bliver tyranner, er eksempler på et negativt udtryk for 1. stråle.

På et højere udviklingsniveau vil denne mægtige kraft udelukkende blive brugt til konstruktive formål − til overvindelsen af den lavere natur og til erobring af de højere guddommelige aspekter i mennesket og naturen. Disse mennesker har potentiale til at blive åndelige ledere. Idealet for den typiske forsker på 1. stråle er "at stræbe, at søge, at finde og aldrig give op".

Negative kvaliteter: Stolthed, arrogance, voldsom vrede, brug af frygt og magt, utålmodighed og destruktiv adfærd.

Typiske 1. stråle-mennesker: Cæsar, Garibaldi, Napoleon, Hitler, Lincoln, Roosevelt, Churchill, Kennedy, Gorbatjof, Margaret Thatcher, Kemal Atatürk m.fl.

Disse menneskers primære kendetegn er kærlighed, åndelig indsigt og intuition. Egenskaberne er sædvanligvis kombineret med en dyb følelse af enhed med andre, der kommer til udtryk som medfølelse og sympati, (bevidst eller ubevidst).

Denne mennesketype repræsenteres af profeten, reformatoren og den fødte healer. De store humanister og alle med ønske om at beskytte naturen udtrykker 2. stråle-kvaliteter. I disse mennesker er 2. aspekt eller Kristus-aspektet dominerende, og deres skæbne er, at blive en Kristus i kraft af altomfattende kærlighed og visdom. For 2. stråle-mennesker er der ingen religion højere end kærlighed − ingen præstation, der er større end effektivt og kærligt tjenestearbejde.

Negative kvaliteter: Frygt, selvmedlidenhed, oversensitivitet, overbeskyttende, dårlig skelneevne, illoyalitet, sensualitet, tøver for længe med at handle.

Typiske 2. stråle-mennesker: Pythagoras, Platon, Mother Teresa, Dalai Lama, C.W. Leadbeater, Alice A. Bailey, Nelson Mandela, Martin Luther King og Barack Obama.

Denne stråle repræsenterer evnen til skabende imagination, intellektuel forståelse samt indsigt i livets principper og love. Kvaliteter som tilpasningsevne og upartiskhed er dominerende hos 3. stråle-mennesker, som ofte besidder en dybdeborende og afklaret tænkeevne – vel at mærke når der er tale om udviklede mennesketyper.

Denne mennesketype møder man i filosoffen, ambassadøren, diplomaten, strategen, organisatoren, skakspilleren og dommeren. På denne stråle findes både den begavede erhvervsdrivende og gnieren. Historiens store generaler skal nødvendigvis have været i besiddelse af både 1. stråles ukuelige vilje og 3. stråles organiserende og strategiske evne.

Negative kvaliteter: Intenst tænkende uden praktisk formål, kritiske, rastløse i tankerne, falske og upålidelige, kalkulerer og manipulerer med mennesker og værdier, er altid i opposition.

Typiske 3. stråle-mennesker: Albert Einstein, Francis Bacon, Isaac Newton, Karl Marx, Sigmund Freud og Jules Verne, kardinal Richelieu og mange andre store filosoffer og tænkere.

4. stråle befinder sig midt imellem de seks andre stråler, og udgør derfor den midterste af de syv stråler. 4. stråle kaldes også strålen for harmoni gennem konflikt. 4. stråle er menneskeheden stråle, og derfor kender man et af målene for menneskehedens udvikling − en harmoni, der overgår al forstand. Men menneskeheden vil opnå denne fred og harmoni via talløse konflikter – individuelt og nationalt.

Mange kunstnere har en stærk 4. stråle-påvirkning, men den enkelte kunstner vil desuden være påvirket af andre stråler i valget af deres individuelle kunstneriske udtryk og deres valg af midler. 4. stråle-mennesker er de bedste kunstnere, og på en måde også de bedste lærere, for de er i stand til at dramatisere deres emner, illustrere dem og påvirke mennesket positivt via skønhedens kraft. Leonardo da Vinci var et universalgeni og et af de tydeligste udtryk for 4. stråles kvaliteter.

Negative kvaliteter: Konstant indviklet i konflikter og uro (indre og ydre), ambivalente og ubeslutsomme, moralsk feje, dovne, mangler tillid, selvcentrerede, stærke og ukontrollerede følelser, konfliktsky.

Typiske 4. stråle-mennesker: Michelangelo, Bertel Thorvaldsen, Van Gogh, Mozart og Claude Debussy.

5. stråle repræsenterer mental analyse og andre sider af menneskets konkrete tankesind. 5. stråle-mennesker er i stand til at drage korrekte fornuftsslutninger fra årsag til virkning og udlede en central, generel sandhed af en række detaljer.

5. stråle-mennesker er matematikere, forskere, sagførere og detektiver.

5. stråles drivende kraft er godt defineret af Anton J. Carlson, som sagde:

"Den største ting inden for naturvidenskaben, er den naturvidenskabelige metode – gennemprøvede observationer og eksperimenter, der noteres med absolut ærlighed og uden frygt eller tanke for vinding".

Negative kvaliteter: Meget kritisk tankesind, mangel på sympati og respekt for andres meninger, retfærdig uden barmhjertighed, snæversynethed. Mange af naturvidenskabens forskere lever desværre ikke op til videnskabens grundtese:

"At afvise uden omhyggelig undersøgelse

er uvidenskabeligt".

Typiske 5. stråle-mennesker: Thomas Edison, Charles Darwin, Louis Pasteur, Niels Bohr og Nikola Tesla.

Denne stråle kaldes også "de brændende følelsers stråle". Den repræsenterer sanselighed, hengivenhed og opofrende kærlighed. 6. stråle-mennesker er mystikere, tilbedere, præster og ofte martyrer, der er villige til at ofre livet i tjeneste og for at fremme en stor sag − men også som meningsløse selvmordsbombere. De to store religioner − kristendom og islam − er begge 6. stråle-religioner.

William Booth, grundlæggeren af Frelsens Hær, var en blanding af 6. og 1. stråle, for i tjenestearbejdet for sin mester og sine medmennesker, benyttede han 1. stråles militante metode, men uden våben. Ved hjælp af musik og sang hjalp han og hans organisation utallige mennesker i Englands slumkvarterer og andre steder på Jorden.

Sjæle på 6. stråle har præget verden de seneste 2.500 år, men strålen er nu ved at tone ud, og dermed trækkes mennesker på denne sjælsstråle gradvis og naturligt tilbage fra den fysiske verden.

Negative kvaliteter: Blind og ukritisk tro, intolerant, fanatisk, jaloux, selvbedragerisk, sekterisk, partisk, masochisme og martyrkompleks og mangel på realitetssans.

Typiske 6. stråle-mennesker: Den største af dem alle − Jesus af Nazareth. Desuden Frans af Assisi, Jean d'Arc, Leo Tolstoj og de utallige hengivne kristne og muslimer.

7. stråle er kraft i virksomhed, ordnet aktivitet, elegance og præcision, storsindethed, ridderlighed og en generel storhed vises af 7. stråle-mennesker. Denne mennesketype ses ofte som ceremonimester, ritualist, producer etc. "Hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre det godt" – er udtryk for en typisk 7. stråle-egenskab.

7. stråle er den energikvalitet, der samler alt til en helhed. Det er en synteseskabende kraft, der forener tilsyneladende modsatte egenskaber. Målet i de kommende århundreder er at samle menneskehedens forskellige nationer og racer til en fælles menneskehed og forene det højeste åndelige med en højteknologisk civilisation.

Idealerne er effektivitet både fysisk og åndeligt, fuldkommenhed og orden i alle livets forhold, der skal føre til guddommelig åbenbaring af hidtil ukendt karakter!

Negative kvaliteter: Magtbegær, bureaukrati, formalisme, overbetoning af love og regulativer, perversioner af den magiske proces, sexmagi.

Typiske 7. stråle-mennesker: Francis Bacon, Marie Curie, Walt Disney og Eliphas Levi.

Forståelse for forskelligheder

Videnskaben om de syv stråler skaber tolerance på grund af indsigt og forståelse − særligt over for mennesker, der er anderledes end én selv. Videnskaben afslører, at hvert eneste menneske følger sin egen vej til målet. Hvis den ikke skader andre, skal den respekteres, selvom den kan være en anden end den, man selv følger. Det udtrykkes smukt i Bhagavad Gita, hvor Sri Krishna siger:

"Uanset hvilken vej mennesket nærmer sig mig,

ad den vej tager jeg imod dem,

for ligegyldigt hvilken vej mennesket vælger,

så er den min".

Shri Krishna

De syv stråler og menneskets aura

De fleste har hørt om menneskets aura eller udstråling − og stadig flere er i stand til at fornemme auraen, uden at vide, hvad det er, de fornemmer. Men de færreste ved, at det er de syv stråler, man registrerer, når man modtager strålernes påvirkning via de syv psykiske centre eller chakraer. Det er de finere legemers energier, som konstant cirkulerer i menneskets energifelt, der påvirkes, farves eller misfarves af følelsernes og tankernes kvalitet, som udstråles i auraen!

Hvem kender ikke fornemmelsen, når man møder et fremmed menneske, og man nogle gange spontant føler en sympatisk samklang, mens man andre gange oplever direkte antipati uafhængig af den andens udseende, kropssprog eller handling?

Hvis to mennesker har samme sjæls- og personlighedsstråle, opstår der nemt gode og dybe venskaber. Hvis to mennesker har identiske stråler på sjælen og astrallegemet, vil der være basis for et godt parforhold. Hvis der er en væsentlig forskel på personlighedens og mentallegemets stråler, vil deres parforhold være en udfordring, hvor de kan supplere, støtte og derved udvikle hinanden. Men det forudsætter selvfølgelig, at der er tale om to modne mennesker, som ikke ligger under for gamle kønsrollemønstre. Hvis mentallegemets stråle og personlighedens stråle er identiske, er der grundlag for et godt samarbejde, fordi de generelt tænker i de samme baner.

I fremtidens psykologi vil de syv stråler komme til at spille en dominerende rolle, hvor forældrepar vil sørge for, at børnenes stråleopbygning kortlægges, og sammen med det esoteriske horoskop vil de meget mere præcist kunne tilrettelægge livsvejen, udviklingsmulighederne og fastlægge de potentielle evner, børnene medbringer i den aktuelle inkarnation. Hvert syvende år vil forældre og lærere undersøge børnenes karaktertræk og den øvrige udvikling med en omhyggelig analyse, og sammen med strålekortet og horoskopet vil det vise de nødvendige skridt, der skal tages, for på en klog måde at fremelske de specielle evner og egenskaber, børnene er i besiddelse af. Derved undgår man nutidens store spild at talenter, og man sørger for, at mennesket kommer på "sin rette hylde".

Særligt hos de højere udviklede børn vil man tage hensyn til den livsopgave, der blev planlagt af sjælen længe før selve undfangelsen og fødslen. Disse informationer er tilgængelige, når psykologer, lærere m.fl. har udviklet metafysiske evner, og kan se tidligere inkarnationer.

På samme måde kan fremtidens parforhold baseres på strålekort og horoskoper, for allerede inden indgåelsen af et parforhold vil parret på denne måde være orienteret om de områder, de vil kunne fungere sammen på, og hvor de kan forvente udfordringer. Desuden vil et tilbageblik på tidligere inkarnationer kunne vise, om parforholdet indebærer muligheden for at afvikle gamle karmiske forhold, eller om parforholdet skal resultere i et samarbejde, der medfører en åndelig udvikling af dem begge.

Denne korte beskrivelse af de syv strålers psykologiske betydning er selvfølgelig utilstrækkelig for mennesker, der ønsker en dyberegående forklaring på strålernes psykologi, og derfor henvises der til den righoldige litteratur, der findes om dette emne. (Se f.eks. litteraturlisten sidst i introduktionen.)

_________________________________

[1] Apostlenes Gerninger: Kap. 17,28

[2] Jakobs brev kapitel 3, 9 − Efeserbrevet kapitel 4,24

[3] Se Hardy Bennis: De syv stråler, 1:3

_________________________________

DE SYV STRÅLER

03

En nations liv og nationale særpræg er altid påvirket af to stråler − en personlighedsstråle og en sjælsstråle. Personlighedsstrålen farver og præger nationen i dens politik, økonomi, kunst og videnskab indadtil og udadtil. Personlighedsstrålen er nationens ydre udtryk, og derfor præger strålens kvalitet den rolle, nationen spiller på den verdenspolitiske scene.

Når man kender en nations personlighedsstråle, kan man se, om det er en dynamisk − måske endda aggressiv − nation, eller om det snarere er humanitære og kunstneriske holdninger, der er landets særpræg − eller måske en helt anden karakteristisk kvalitet. Her spiller ikke mindst det karmiske mønster ind. Nationen kan eksempelvis tidligere have været en kolonimagt, der har undertrykt og udnyttet andre folkeslag og derved opbygget en karmisk "gæld". Det er op til læseren selv at vurdere, hvilke lande der er tydeligt præget af deres fortid.

Hver nation har desuden en overordnet stråle – en sjælsstråle. Sjælsstrålen repræsenterer nationens indre kvalitet, som nationens intuitive og højest udviklede borgere − bevidst eller ubevidst − stræber efter at virkeliggøre. Det gælder inden for alle områder af nationens liv: Videnskab, kunst, politik, økonomi, humanitært og åndeligt.

Målet for alle nationer er at virkeliggøre sjælsstrålen i nationens liv. Det er den positive kvalitet, der skal præge nationens rolle – stor eller lille – i forholdet til andre nationer. Derfor er angsten for at miste det nationale særpræg eller nationens specielle karakter – eksempelvis på grund af nationernes nære samarbejde i EU − helt ubegrundet. Den nationale stråle sikrer, at en nation altid vil bevare sit særpræg.

Nationernes personligheds-

og sjælsstråler

I det følgende præsenteres nationernes personligheds- og sjælsstråler, som de er beskrevet i åndsvidenskaben. Hver nation har desuden et motto − en slags nøgleord, som viser nationens åndelige arbejde og skjulte målsætning.

Oversigten er opstillet alfabetisk (undtagen for de skandinaviske lande, der præsenteres samlet til sidst). Rækkefølgen er derfor ikke udtryk for landenes vigtighed eller åndelige indflydelse på menneskeheden, for på nuværende tidspunkt er alle nationer langt fra at demonstrere de dybere åndelige egenskaber, som engang skal blive karakteristiske.

Planche - Nationernes stråler

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Australien og Brasilien

Australien

Personlighedsstråle: 6. stråle. Sjælsstråle: 1. stråle.

For Australien − dette enorme land, som er en af planetens fem verdensdele − er det blevet profeteret, at det skal være et af hjemstederne for den 6. underrace. (Menneskeheden – primært i den Vestlige verden − befinder sig i den nuværende udviklingsperiode i 5. underrace). Australien er derfor en af fremtidens store nationer, som i de kommende årtusinder vil opleve en blomstrende civilisation.

Australiens personlighedsstråle er 6. stråle – hengivenhedens og idealismens stråle. Kvaliteten har nationen fælles med to andre nøglenationer − USA og Rusland. De tre nationer udgør en kraftfuld fremtidig energitriangel.

Australiens sjælsstråle er 1. stråle – kraftens, magtens og viljens stråle. Denne indre strålekvalitet har Australien fælles med England, som nationen er forbundet med via Commonwealth.

Australiens esoteriske motto er: Ukendt!

Brasilien

Personlighedsstråle: 2. stråle. Sjælsstråle: 4. stråle.

Det er bemærkelsesværdigt, at blandt de toneangivende nationer er det kun Brasilien, England og USA, der er under direkte indflydelse af 2. stråle for kærlighed-visdom. Og blandt de mindre indflydelsesrige nationer har man kun kendskab til Danmark, som en nation med 2. stråle. Esoterisk kan der ikke siges meget om Brasilien, for det er en nation under opbygning, men åndsvidenskaben oplyser, at om flere tusinde år vil Brasilien afløse USA som stormagt.

Brasilien, England og USA legemliggør det tiltrækkende (magnetiske), sammenholdende aspekt af 2. stråle, og de tre nationer vil mere og mere demonstrere denne kvalitet gennem víse og humanitære regeringsformer baseret på sand idealisme og kærlighed. Hovedstaden Brasilias planlægning og arkitektur symboliserer − som en svag fysisk afspejling − den storslåede rolle, som Brasilien engang kommer til at spille blandt verdens førende nationer.

Brasiliens esoteriske motto er: ”Jeg skjuler sædekornet”.

England og Frankrig

England

Personlighedsstråle: 1. stråle. Sjælsstråle: 2. stråle.

Englænderne − dette blandede, rastløse og stolte folk, som har krydset oceanerne og underlagt sig mange folkeslag, har og havde den egenskab, at de altid vendte tilbage til det gamle land, centret, de udgik fra. Englænderne har været berygtede for deres hemmelighedsfulde og ofte bedrageriske og spidsfindige diplomati. Deres arrogance har frastødt mange, og deres facon har skabt utallige konflikter. Men nationen er gammel og erfaren, for det må ikke glemmes, at mange af de gamle romere er reinkarnerede som nutidens englændere.

Den esoteriske lære oplyser, at Jordens lykke vil være sikret, hvis sjælsenergien får overtaget i England og Frankrig, og personlighedens mål og ambitioner forlades. Der er en tæt forbindelse mellem USA og England via deres fælles 2. stråle, men deres forskellige personlighedsstråler har ofte givet anledning til konflikter og misforståelser. I Europa er mange krige og stridigheder opstået på grund af, at de tre europæiske stormagter har været domineret af personlighedsstrålernes negative kræfter, der er kommet til udtryk som englændernes selvsikre arrogance og stolthed, tyskernes mindreværdsfølelse kombineret med troen på, at de alligevel er en superrace − og franskmændenes overdrevne nationalisme, som får dem til at føle, at netop deres kultur er alle andre nationer overlegen. Men disse tilbøjeligheder er ved at være fortid, og det europæiske samarbejde i Vandbærerens tidsalder vil give Europas nationer en mulighed for i stigende grad at leve op til deres sjælsstråles intentioner.

Englands esoteriske motto er: ”Jeg tjener”

Personlighedsstråle: 3. stråle. Sjælsstråle: 5. stråle.

Frankrigs stråleopbygning er meget speciel, for nationen har to intelligensstråler, der er kommet til udtryk som et skarpt og klart intellekt. I mange århundreder dominerede Frankrig hele Europa med sin personlighed og smag, og i historisk tid har franskmændene givet et stort bidrag til Vestens viden og tænkning.

I den esoteriske lære er det antydet, at Frankrig vil komme med en stor psykologisk og sjælelig åbenbaring, som vil skabe et lysende gennembrud i verdens tænkning. Hvis Frankrig kan overvinde sin selviskhed og selvbeskyttende tilbøjelighed, vil nationen en dag stå frigjort til at blive verdens åndelige forbillede, på samme måde som Frankrig tidligere har været toneangivende i politiske og kulturelle anliggende − men det kan først ske, når personlighedsstrålen underordner sig sjælsstrålen.

Spørgsmålet er derfor, om Frankrig magter den store opgave at decentralisere sig − at ofre sig for helheden og opgive sine stormagtsdrømme til fordel for visionen om menneskehedens enhed og betræde Verdenslærerens vej?

Frankrigs symbol er: "Fleur de lis" − den franske lilje − som nationen valgte for århundreder siden under guddommelig inspiration. Det er et symbol på de tre guddommelige aspekter, der også kommer til udtryk i det franske flag − Trikoloren. Den franske revolutions motto var: "Frihed, lighed og broderskab". Det var et vandbærermotto, som desværre druknede i blod, men det var alligevel et vigtigt slag for menneskehedens frigørelse fra sine lænker.

Frankrigs esoteriske motto er: ”Jeg frigiver lyset”

Indien og Japan

Indien

Personlighedsstråle: 4. stråle. Sjælsstråle: 1. stråle.

Indiens − dette store folkerige lands motto er: "Jeg skjuler lyset". Og når lyset frigøres til verden og åbenbares for menneskeheden, vil det skabe harmoni på det fysiske plan for Indien. Dermed vil nationen blive befriet for omfattende blændværk og illusion, og når lyset er åbenbaret, og harmonien er manifesteret, vil Indien kunne lade sin 1. stråle for vilje, kraft og magt komme til udtryk på en positiv måde.

Når det sker, vil England vågne til fornyet aktivitet og samarbejde, for Englands personlighedsstråle er den samme som Indiens sjælsstråle. Mange englændere er subjektivt forbundet med inderne fra tidligere inkarnationer og gennem nære slægtskaber. Der er desuden en nær forbindelse mellem 4. og 2. stråle, og denne relation vil træde tydeligt frem i slægtskabet mellem England og Indien. Og heri antydes en skæbne, som de sammen må løse.

Indiens esoteriske motto er: ”Jeg skjuler lyset”

Personlighedsstråle: 7. stråle. Sjælsstråle: 1. stråle.

Japan har 7. stråle på personligheden og 1. stråle på sjælsaspektet, men sjælsstrålen er sandsynligvis blevet ændret efter Anden Verdenskrigs afslutning, og en logisk teori kunne være til 4. stråle.

Landets hurtige og effektive genopbygning efter krigen skyldes japanernes specielle respons på 7. stråle. 7. stråle står som nævnt for orden og ceremoniel magi. Når et folk som det japanske, der er ualmindeligt autoritetstro og bundet af ældgamle traditioner og ceremonier, indfører disse kvaliteter i et moderne industrisamfund, skabes der en usædvanlig målrettet befolkning, som let indordner sig under nye arbejds- og hverdagsrytmer. Japanernes målrettethed har resulteret i en enorm effektivitet, som på den ene side viser 7. stråles stærke gruppedynamik, og som på den anden og mere negative side kan skabe en fysisk-materialistisk orientering, som er dræbende for nationens åndelighed.

Denne problemstilling bliver en af de største udfordringer, som den dynamiske nation skal løse i de kommende århundreder. Først når det er sket, kan Japan på alle niveauer blive et ægte forbillede for Østens nationer.

Japans esoteriske motto er: Ukendt!

Italien og Kina

Italien

Personlighedsstråle: 4. stråle. Sjælsstråle: 2. stråle.

Op til Anden Verdenskrig havde Italien 6. stråle på sit sjælsaspekt. Det var den strålekvalitet, der skabte italienernes hengivenhed til nationens fortid, og dermed for fascisternes idé om at genskabe det romerske imperium. Vatikanet − den katolske kirkes hovedsæde – ligger i Rom, og kristendommen er en 6. stråle-religion. Efter Anden Verdenskrig blev Italiens sjælsstråle muligvis ændret til 2. stråle for kærlighed-visdom.

Det religiøse område vil blive nyinspireret og reorienteret bl.a. fra Rom, for ifølge den esoteriske lære vil mesteren Jesus igen få styr på den kristne kirke i et forsøg på at åndeliggøre og reorganisere den. Hovedårsagen til den usædvanlige ændring af sjælsstrålen er sandsynligvis, at Fisketidsalderen (6. stråle) er ved at rinde ud, mens 2. stråle fortsat er − og i de kommende årtusinder vil være − en af de dominerende strålekvaliteter.

Italiens motto er ligeledes ændret fra "Jeg udhugger vejen" til "Jeg skaber". De kommende århundreder vil vise, hvad det kunstneriske og skabende folk kan berige verden med. På det fysiske plan er tendenserne allerede tydelige, for italiensk design og kunst er forløberen for den kommende 4. stråles indflydelse på Den Nye Tidsalder. Det er forudsagt, at 4. stråle − kunstens og skønhedens stråle − på alle livets områder vil ændre verden med en skønhed, som nutiden ikke er i stand til at fatte!

Italiens esoteriske motto er: ”Jeg skaber”

Personlighedsstråle: 3. stråle. Sjælsstråle: 1. stråle.

Der kan ikke siges meget om Kina − verdens mest folkerige land. Kina er en sovende kæmpe, der er ved at vågne – endda i meget hurtigt tempo. Kinas økonomi er på vej til at blive verdens største, og nationen producerer og leverer efterhånden de fleste produkter til hele verden. Det kommunistiske styre med dets kontrol over det kinesiske folk er ved at blive løbet over ende af informationssamfundets krav om frihed, og benhård kapitalisme viser sig nu som en modsatrettet strømning, der kendetegner nutidens Kina. Når tiden er inde, vil der opstå en ny religion, som vil samle det enorme og blandede folk, og på grundlag af religionens åndelige dybder, vil Kina genskabe fortidens storhed. Kinas fremtid er skjult i nationens motto.

Kinas esoteriske motto er: ”Jeg antyder vejen”

Polen og Rusland

Polen

Personlighedsstråle: 6. stråle. Sjælsstråle: 1. stråle.

Polen har ført en usædvanlig omskiftelig tilværelse. Nationen må have skabt en tung karmisk gæld, som nu ser ud til at være under langsom afvikling. Den dybe religiøse ånd, der har båret Polen igennem så mange trængsler, vil også være den kraft, der får nationen til at rejse sig og indtage sin plads i de europæiske nationer. Polens 1. stråle forbinder nationen med både Tyskland og England. Den store østlige nabo, Rusland, som så ofte har undertrykt Polen, må det polske folk lære at leve med. Den russiske og polske folkesjæl er i virkeligheden nært forbundet, bl.a. på grund af de ufattelige lidelser, som begge lande har gennemlevet.

Polens esoteriske motto er: ”Jeg genopbygger”

Personlighedsstråle: 6. stråle. Sjælsstråle: 7. stråle.

Rusland − det tidligere Sovjetunionen, der nu alene repræsenteres af Rusland − gennemlever en af de helt store forvandlinger. Århundreders slaveri og undertrykkelse − først af de forskellige zardømmer og derefter af et grusomt diktatur − er ved at være forbi. Det russiske folk skal igennem en psykologisk meget vanskelig proces. Fra at have været umyndige og underdanige brikker i herskernes spil, skal russerne nu være ansvarlige for deres liv og hverdag. Århundrederne med de mange vanskeligheder skyldes især Ruslands personlighedsstråle − 6. stråle − som nationen har reageret helt specielt på. Den har forstærket autoritetstroen så meget, at russerne i alt for høj grad lukkede øjnene for de grusomheder, der ramte stort set alle familier. Nationen var paralyseret af frygt, og derfor var folket nærmest handlingslammet.

Rusland er et symbol på verdens Arjuna (fra dialogen mellem Sri Krishna og Arjuna i Bhagavad Gita), men i en meget speciel betydning. Fra Rusland vil den nye, esoteriske verdensreligion bryde frem. Den vil være resultatet af den kommende tilnærmelse, der ifølge åndsvidenskaben vil finde sted mellem Hierarkiet og menneskeheden. Fra disse to planetariske kraftcentre, vil Østens evige visdom oplyse Vesten, og hele verden vil blive badet i strålerne fra "retfærdighedens sol".

Den lange korsfæstelse af denne store nation, vil blive afbalanceret via fremkomsten af en verdensomspændende åndelig religion, som vil komme til udtryk gennem et stort åndeligt lys, der vil blive præsenteret for verden af en fremtrædende russisk eksponent for ægte og sand religion. Denne vision er opfyldelsen af en meget gammel profeti, som mange russere imødeser. Det sker, når Ruslands sjælsstråle − 7. stråle − skaber den syntese, som vil forene det højeste åndelige med det russiske folk, som vil virkeliggøre rigtige menneskelige og sociale relationer.

Ruslands esoteriske motto er: ”Jeg forbinder to veje”

Spanien og Tyskland

Spanien

Personlighedsstråle: 7. stråle. Sjælsstråle: 6. stråle.

Spanien er en af de få europæiske nationer, der i kraft af sin personlighedsstråle har den nye tids energikvaliteter i sin natur. Den spanske nationalkarakter er stærkt præget af 6. stråle, som tidligere resulterede i religiøs fanatisme og grusomhed. Nationens brutale hærgen i Sydamerika, har skabt omfattende karmiske lidelser, og det temperamentsfulde og stolte spanske folk har desuden måttet lide under et brutalt diktatur.

Folkets intense individualisme kan ses som en udpræget del af nationens 7. stråle. Det åndelige motto: "Jeg spreder skyerne", hentyder til den magiske aktivitet, som Spanien engang skal have ansvaret for. Den vil skabe balance mellem videnskabelig magi og den fremtidige religions magi. Det er en profeti, der først realiseres engang langt ude i fremtiden, og den er baseret på Spaniens nationale karakteregenskaber.

Spaniens esoteriske motto er: ” Jeg spreder skyerne”

Personlighedsstråle: 1. stråle. Sjælsstråle: 4. stråle.

Tyskland har i århundreder været slagmark og udgangspunkt for utallige krige, og det kulminerede med de to verdenskrige i sidste århundrede.

Ved udgangen af 1990'erne blev Tyskland igen forenet − belært af fortidens fejl. Tyskland befinder sig igen i en nøgleposition i Europa, som en stærk økonomisk stormagt. Tysklands 4. stråle på sjælsaspektet varsler en fremtid, hvor harmoni og skønhed vil præge landet. I den tyske folkesjæl ligger der et stærkt ønske om at træde hjælpende til, når der er behov for hjælp. Tyskerne ønsker en fredelig verden, og nationen er villig til at arbejde sammen med de tidligere rivaler − Frankrig, England, Polen, Rusland og USA − for at virkeliggøre dette mål.

Når 4. stråle fra år 2025 aktiveres på planeten, vil denne stråles kvaliteter særligt præge de nationer, der har 4. stråle i stråleopbygningen. Tysklands tidligere kulturelle storhed − som bl.a. kendes fra de store tyske komponister og filosoffer − vil vende stærkt tilbage.

Tysklands esoteriske motto er: ”Jeg bevarer”

USA og Østrig

USA

Personlighedsstråle: 6. stråle. Sjælsstråle: 2. stråle.

USA indtager i nutiden en nøgleposition blandt verdens store nationer. Denne position blev forstærket efter "Jerntæppets fald", og i en periode, hvor Rusland (den anden supermagt) kæmper med svære omstillingsproblemer. I fortiden ville en lignende magtsituation næsten automatisk friste den stærke nation til at udnytte modpartens svaghed militært, diplomatisk og økonomisk. Det har også været målet i visse reaktionære kredse i USA, men andre kredse i det amerikanske samfund ønsker, at nationens rolle skal være udtryk for en erkendelse af, at de gigantiske problemer, som verden står overfor, kun kan løses i fredeligt samarbejde med verdens øvrige nationer. Men "dybe hjulspor" kan være vanskelige at komme op af. Derfor står USA over for en indre kamp mellem den gamle konservative og ofte reaktionære 6. stråle, som er USA's personlighedsstråle, og nationens 2. stråle for kærlighed-visdom på sjælsaspektet.

Udfaldet er givet, men kampen kan blive meget hård, for det amerikanske folk er præget af personlighedsstrålen, som har givet nationen en næsten barnlig stolthed over "Gods own country", med de højeste skyskrabere, de mest berømte stjerner, de største biler osv. Men denne tendens er ved at kulminere, og dybe sociale problemer med usolidarisk fordeling af USA's rigdomme, asocialt sundhedssystem, høj kriminalitet, massive alkohol- og narkoproblemer osv., er ved at underminere nationens sundhed, moral og styrke.

USA's 2. stråle på sjælsaspektet er trods alt langsomt ved at bryde igennem, og påvirkningen vil vække idealet om et oplyst lederskab af tidens mest oplyste bevidstheder. Denne udvikling er som sagt så småt ved at spire frem, men omstillingsprocessen vil stille det amerikanske folk på en vanskelig prøve.

USA’s esoteriske motto er: ”Jeg oplyser vejen”

Personlighedsstråle: 5. stråle. Sjælsstråle: 4. stråle.

Østrig − denne relativt lille nation − er med i oversigten, fordi den er en af de få europæiske nationer, der har 5. stråle – vidensstrålen − som personlighedsstråle. Mange østrigere har gavnet verden med ny viden og seriøs kunst. Eksempelvis kan nævnes de store psykologiske pionerer, antiseptikkens fader og de store østrigske komponister..

Østrigs esoteriske motto er: ”Jeg tjener den oplyste vej”

Norge, Danmark og Sverige

Norges personlighedsstråle: 7. stråle. Sjælsstråle: 1. stråle.

Danmarks personlighedsstråle: 7. stråle. Sjælsstråle: 2. stråle.

Sveriges personlighedsstråle: 1. stråle. Sjælsstråle: 3. stråle.

Norge, Danmark og Sverige − de tre skandinaviske lande − danner tilsammen en treenighed, fordi de har sjælskvaliteterne på henholdsvis 1. 2. og 3. stråle − de tre primære aspekter. De tre nordiske landes opgaver i dette og de kommende århundreder har været og vil være, at være forbilleder for humanistiske og sociale eksperimenter, der fungerer i praksis, og de er allerede i vid udstrækning ført ud i livet.

De skandinaviske lande har desuden været eksempler på fredelig sameksistens på hver sin specielle måde. Personlighedsstrålerne − som for Danmarks og Norges vedkommende er i samklang med Den Nye Tidsalders energier − vil stille krav til nationernes esoteriske målsætninger, som kommer til udtryk gennem de nationale mottoer. Meget tyder på, at et åndeligt lys i Norden vil spredes til hele Europa.

• Danmarks esoteriske motto er: ”Jeg spreder visdommen”
• Norges esoteriske motto er: ”Jeg gemmer kimen til visdommen”
• Sveriges esoteriske motto er: ”Jeg skaber fred”

SHAMBALLA & HIERARKIET

“Den gamle af dage”. Maleri af William Blake.

Essentielle spørgsmål og svar

Emnet blev allerede introduceret i afsnittet om Den Indre Verdensstyrelse, for som nævnt opstår der uundgåeligt et spørgsmål hos enhver seriøs studerende: "Hvor kommer den esoteriske viden fra?" Hvem har givet de åndsvidenskabelige svar, som forskere, tænkere og filosoffer i alle tider har stillet sig selv? Svaret er: "Fra medlemmer af Den Indre Verdensstyrelse". Fra mestrene. Disse medlemmer har ad forskellige kanaler givet svar på nogle af de mest fundamentale spørgsmål, som et menneske kan stille: "Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen? Og hvorfor?"

Der er tale om en omfattende informationsmængde, som ikke er udtænkt af filosoffer og tænkere. Informationerne er ikke spekulative. Der er tale om viden baseret på direkte iagttagelse, og den stammer fra højtudviklede skabninger, der er nået meget længere i deres udvikling end selv den mest avancerede del af menneskeheden. De er nået så langt i udviklingen, at de har adgang til bevidsthedssfærer, hvor alt, hvad der er sket på denne planet siden den blev skabt for milliarder af år siden, er optegnet. Disse bevidsthedsområder kan sammenlignes med en gigantisk harddisk − Jordens harddisk – og det er kun højere indviede, der har adgang til de ufejlbarlige informationer.

I alle religioner har menneskeheden i allegorisk og symbolsk form fået bestemte svar, som var tilpasset udviklingsniveauet på det pågældende tidspunkt. Da det konkrete intellekt først nu er ved at nå et passende niveau, har Den Indre Verdensstyrelse frigivet dele af åndsvidenskaben til den vågnende menneskehed. Det var især tre medlemmer af Den Indre Verdensstyrelse, der fik til opgave at videregive en del af den esoteriske lære til særligt udvalgte mennesker. Det skete dels gennem telepatiske diktater og direkte undervisning, hvor det var muligt for modtagerne at stille spørgsmål og få svar − dels gennem brevveksling − de såkaldte "Mesterbreve" (Mahatma Letters), som opbevares i Royal Library i London. Årsagen er, at mesterbrevenes tilblivelse var og fortsat er et naturvidenskabeligt mysterium. De blev tilsyneladende skrevet ud af ingenting. Laboratorieundersøgelser har vist, at teksten ikke er skrevet på papiret, men er en del af selve papirets struktur. Den åndsvidenskabelige forklaring er, at der er tale om materialiserede tankeformer.

Et af Mahatmabrevene

De tre mestre, der stod bag formidlingen af de esoteriske informationer, var Morya, Kuthumi og Djwhal Khul. Djwhal Khul kaldes også Tibetaneren. De tre mestre beskrives senere.

Åndsvidenskabens begyndelse

Informationerne blev givet i sidste del af 1800-tallet. Den Indre Verdensstyrelse håbede, at den avancerede del af menneskeheden efterhånden havde gjort tilstrækkeligt store intellektuelle fremskridt til, at den esoteriske lære kunne præsenteres i en mere teknisk form og dermed forstås og accepteres intellektuelt − eller muligvis endda intuitivt. Impulsen skulle bane vejen for en ny cyklus med åndsvidenskabelig forskning.

Naturvidenskabens forskere nærmer sig efterhånden flere eksistentielle spørgsmål. Især kernefysikken er teoretisk set brudt igennem til et af de essentielle kernepunkter: "At Universet har flere end tre dimensioner". Endnu er iagttagelserne kun teorier, men sten på sten er ved at blive lagt på det kompleks af viden, som vil føre til det store gennembrud, der fuldstændig vil ændre det anerkendte verdensbillede, som er opbygget gennem flere hundrede år, men som i nutiden står i vejen for fremskridt inden for næsten alle videnskabsgrene. Det møjsommeligt opbyggede verdensbillede, der er understøttet af utallige doktorafhandlinger, naturvidenskabelige forsøg og resultater, og som er nedskrevet i de højere læreanstalters lærebøger, skal tilpasses et flerdimensionalt verdensbillede, og det er naturvidenskaben ikke parat til endnu.

Eksistensen af oplyste mestre, åndelige vejledere, guruer, mennesker med højere bevidsthed og frelserskikkelser er velkendt af mange. Skikkelser som Buddha, Krishna, Lao Tse, Sokrates, Zarathustra, Mohammed og Jesus − og de næsten mytiske skikkelser Hermes Trismegistos, Orfeus, Herkules og lignende profeter og lysbringere − er en central del af menneskehedens fælles arv og udvikling. Men i hvilken sammenhæng indgår de i Jordens åndelige liv? Viden om disse skikkelser og deres missioner har været indhyllet i tåger. Først i nyere tid er der blevet sat et skarpere fokus på dette forhold.

Mesteren Morya

Det er i kraft af H.P. Blavatskys pionerarbejde, at der i nyere tid er kommet en klarere forståelse af, hvad der menes med højerestående skikkelser. Med Den Hemmelige Lære og andre bøger og skrifter af H.P. Blavatsky blev hun den første, der gav informationer om mestrene til Vestens befolkning. Hun var selv elev af mestrene, og hun boede i en årrække hos mesteren Morya, hvor hun fik intensiv undervisning og uddannelse. Flere af mestrene hjalp hende med at skrive flere af de værker, som blev fundamentet for udviklingen af åndsvidenskaben. Der er forfattet adskillige biografier og givet mange beskrivelser af dette samarbejde, og hvordan det foregik.

Efter H.P. Blavatskys alt for tidlige død, fortsatte hendes nærmeste medarbejdere Annie Besant og Charles Webster Leadbeater med at fortolke hendes værker og udvide forskningen. De er skrevet i et svært tilgængeligt sprog, og de er fyldt med sanskritord, citater fra hinduistiske og ældgamle indiske skifter. Sanskrit var dengang det eneste sprog, der havde ord og begreber for bevidsthedstilstande og tekniske forklaringer på læren i den evige visdom, som den ofte kaldes.

Universets hierarkiske opbygning

Inden Den Indre Verdensstyrelse og dens medlemmer beskrives, er det vigtigt at acceptere, at den intelligente styring af Universet, Solsystemet og Jorden − "dette sandkorn på evighedens strandbred" − fungerer hierarkisk. Ordet hierarki er kombineret af de græske ord "hieros", der betyder "hellig" og "arkhia", der betyder "styre" eller "herskere". Hierarki[1] betyder derfor "helligt styre" eller "hellige herskere", og oprindeligt blev ordet fortolket som "præstevælde" eller "rangordning af indviede personer." Men i menneskets verden er det hierarkiske princip ofte blevet forvrænget gennem magtmisbrug efter devisen: "De kloge styrer de mindre kloge" − eller: "De stærke undertrykker eller udnytter de svage." Derfor er det forståeligt, at mange mennesker instinktivt er modstandere af en hierarkisk struktur eller en magtpyramide.

Den sande hierarkiske opbygning − når der f.eks. er tale om planetens opbygning – er, at den består af væsener, som udviklingsmæssigt er nået langt forud for selv den mest avancerede del af menneskeheden. De successive indvielser er en integreret del af deres bevidsthed. Deres etik, moral, kærlighed og intelligens befinder sig på så højt et niveau, at mennesket med sit begrænsede følelsesliv og tankeliv ikke har nogen mulighed for at fatte det.

H.P. Blavatsky beskriver det hierarkiske princip meget klart:

"Hele kosmos ledes, kontrolleres og besjæles af næsten endeløse rækker af sansende bevidstheder, der hver har en mission at fuldføre, og uanset om man kalder dem Dhyan Chohaner eller engle, er de "budbringere" udelukkende i den forstand, at de er redskaber for karmiske og kosmiske love. De varierer i det uendelige med hensyn til deres respektive grader af bevidsthed og intelligens".

H.P. Blavatsky: Den Hemmelige Lære, bind 1, s. 304

Shamballas råd og Hierarkiet

Planche - Shamballa-og-Hierarkiet

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

Planchen er en oversigt over Shamballas råd og forbindelseslinjerne til Hierarkiet og de mest kendte mestre. Tallene angiver de forskellige stråler. Der er mange flere mestre involveret end de mestre, der vises her.

På planchen over planetens hierarkiske opbygning finder man øverst planetens hovedcenter Shamballa, der betyder "det lykkelige land". Det er fredens center, der ligesom midtpunktet i enhver cyklon, befinder sig i fuldstændig ro. I det universelle verdensmantra − Den Store Invokation − kaldes Shamballa "centret hvor Guds vilje er kendt". I Johannes Åbenbaring beskrives Shamballa i visionære og symbolske billeder, for her kaldes centret for "Det nye Jerusalem", der betyder "fredens sted", som stiger ned fra oven.

Shamballa er centret for planetens højst udviklede væsener. Ifølge de esoteriske beretninger forvaltes Shamballa primært af Flammeherrerne, som er betegnelsen for Kumaraerne[2], der kom til Jorden fra Venus for ca. 18½ millioner år siden. Dengang var der i alt 105 Kumaraer, men i årmillionernes løb har de fleste trukket sig tilbage, og nu er der kun syv Kumaraer i Shamballa.

Øverst står lederen Sanat Kumara − verdens indre konge − planetens guddom − "Vor Fader i Himlen", som religiøse menneske har bedt til gennem de seneste 2.000 år. "I Ham lever vi, ånder vi og er vi", står der i Bibelen[3], for hans aura omslutter og gennemstrømmer alt på planeten. Han er i personificeret forstand Gud på denne planet og personificeringen af planetens ånd. Hans tre brødre eller disciple er kumaraerne Sanaka Kumara, Sananda Kumara og Sanatana Kumara. Deres bevidsthed er rettet mod planeten og dens styring. De tre øvrige Kumaraer er Jata Kumara, Vadhu Kumara og Panchashikha Kumara, som har deres bevidsthed rettet mod de højere verdener.

Det gigantiske væsen, der kaldes Den Tavse Vogter, skal også nævnes. Som navnet antyder, fungerer Den Tavse Vogter som repræsentant for Sollogos her på Jorden, og han residerer over Sanat Kumara. Men bortset fra det, ved man intet om denne store bevidsthed og hans opgave.

Shamballas Rådskammer

Rigden Jyepo - maleri af Nicholas Roerich

Teosoffen, maleren og fredsforkæmperen Nicholas Roerich opdagede under sine rejser i Himalaya, at erindringen om Sanat Kumara stadig var levende i lokalbefolkningen. Her var Sanat Kumara kendt som den sagnomspundne Rigden Jyepo. Han kaldes også Det Store Offer, fordi han bliver på Jorden indtil den sidste trætte discipel er "kommet hjem" − og det henviser muligvis til tredje indvielse.

Sanat Kumara er desuden Den Ene Indvier, fordi han er den hierofant[4], der leder indvielsesceremonierne fra og med tredje indvielse. Mesteren Djwhal Khul − Tibetaneren − fortæller i bogen Indvielse, at Sanat Kumara udviklingsmæssigt er lige så langt forud for en mester, som en mester er forud for et primitivt dyrisk menneske.

Ledelsen af Jorden sker i et samarbejde mellem Sanat Kumara, Sanaka Kumara, Sananda Kumara og Sanatana Kumara samt tre ledere fra mesterhierarkiet. Centret i Shamballa kaldes Shamballas Rådskammer. Blandt rådsmedlemmerne er der desuden fire repræsentanter for karmisk harmonisering. De kaldes Karmas Herrer eller de fire Lipikaer. Bibelen omtaler dem som "optegnende engle", der fører "Livets Bog" Dvs. at de står for den overordnede karmiske styring af planeten. Under sig har de utallige medarbejdere, der tager sig af den detaljerede optegnelse af eksempelvis det enkelte menneskes karmiske "regnskab".

Shamballa-kraften

Fra Shamballa strømmer den mest potente energi til planeten. Energien har to primære aspekter − et nedbrydende og et opbyggende. Man kan sammenligne Shamballa-kraftens nedbrydende aspekt med en bulldozer, der river udtjente huse ned for at rydde byggepladsen, så noget nyt kan blive opført. I den overgangsepoke, som menneskeheden lige nu befinder sig i, fordi Fiskenes tidsalder skifter til Vandbærerens tidsalder, er der utallige krystalliserede institutioner og religioner samt politiske og økonomiske systemer, som er kørt fast i dogmer, korruption, grådighed og magt for magtens skyld.

Disse organismer skal nedbrydes for at nytænkning og omorganisering kan finde sted. Det er på den baggrund, man skal forstå terrorisme, magtmisbrug, indbrud, hærværk, korruption, sult, sygdom, dårlig fordeling af Jordens ressourcer, overforbrug, misbrug og udnyttelse af naturens mineral-, plante- og dyreliv. Desuden er der sket en slavebinding af menneskesindet forstået på den måde, at et barn fødes til en bunden tilværelse i børnehaven, fritidshjem, skolen og institutioner med højere uddannelse alene med det formål, at det skal blive i stand til at sælge sig selv til den højstbydende. Livets mål og mening er hårdt arbejde for at skaffe penge og materielle goder. Og når alderdommen melder sig, og kræfterne ikke længere slår til, venter der en relativ kort periode på pension. I dette bundne livsmønster har der ikke været tid og kræfter til at tænke dybere over tilværelsens formål og arbejde med åndelig udvikling.

Resultaterne af dette åndsløse liv kommer til udtryk i stigende alkohol- og stofmisbrug. Ungdommen tager høretelefonerne på og skruer op for den hårdtslående rytmiske musik, for derved undgår man at tænke dybere over tilværelsen. Nogle mener, at løsningen er selvmord, og når de eventuelt overlever et selvmordsforsøg og bliver spurgt, hvorfor de forsøgte selvmord, svarer flere: "Der er ingen mening med tilværelsen!"

Konklusionen er, at den materialistiske civilisation har spillet fallit. Ingen materielle goder kan skjule dette faktum. Mennesket bliver fodret med ligegyldige og naive shows, seriefilm og konkurrencer ud fra devisen: Tænk ikke dybere over tilværelsen! Hav det sjovt selvom verden står på afgrundens rand for milliarder af mennesker. Det er modstandskræfternes succesrige arbejde, man her ser resultaterne af – et emne, der behandles senere.

Shamballa-kraften er det redskab, som "Centret hvor Guds vilje er kendt" benytter for at ændre disse tilstande, for menneskeheden er ikke selv i stand til at ændre dem. Mennesket har låst sig selv fast. Frihed er en illusion. Og uden ægte frihed er der ingen udvikling og ingen visioner. Menneskehedens "hjulspor" er nu så dybe, at den ikke er i stand til at komme op af dem ved egen kraft.

Et af resultaterne af Shamballa-kraftens påvirkning i nutiden er, at alt, hvad der skjuler sig i enhver organisation, religion og ethvert politisk parti samt i det enkelte menneske, kommer op til overfladen og giver de mange psykiske og psykologiske problemer, som nutidens menneske og samfund for tiden kæmper med!

Shamballa-kraften i anvendelse

Åndsvidenskaben oplyser, at Shamballa-kraften er blevet udløst fire gange tidligere i menneskehedens historie:

- var i forbindelse med, at menneskehedens bevidsthed tog det store kvantespring fra dyreriget til menneskeriget i lemurisk tid. Processen kaldes menneskets individualisering. Ved individualiseringen fik mennesket sin individuelle sjæl, der gennem de mange inkarnationer som selvstændigt individ fungerer som menneskets indre guide, mentor og hukommelsescenter. Sjælen er dybest set åndens eller guddommens repræsentant i det enkelte menneske.

- var i atlantisk tid, hvor menneskeheden delte sig i to lejre. Den ene, som fulgte de ondsindede og magtfulde magikere, og den anden, som fulgte mestrene og den hvide magis regler og love. Denne polarisering resulterede i utallige krige, og den fortsatte til nutiden med de to store verdenskrige, der i den esoteriske lære betragtes som en post-atlantisk krig.

På Atlantis endte det med, at Hierarkiet ved hjælp af Shamballa-kraften nedsænkede Atlantis i havet. Beretningerne om denne katastrofe omtales som syndfloderne i de store religioner.

- den voldsomme Shamballa-kraft blev sluppet løs, skete efter en beslutning ved et møde i Shamballas råd i 1825. Shamballa-kraften blev dog dæmpet med Hierarkiet som mellemled, så virkningerne ikke blev alt for voldsomme og destruktive.

Under Anden Verdenskrig, da aksemagterne (Tyskland, Japan og Italien) i 1942 var på vej til at vinde krigen, blev det besluttet at bruge denne kraft til at styrke de allierede (USA, Sovjetunionen og Storbritannien) i kampen. Det skete ved at lederne af aksemagterne fik reduceret bestemte mentale energier, og det medførte, at deres krigsindsats gradvis blev afsporet og ineffektiv. Den dybere årsag til anvendelse af denne metode var, at lederne af aksemagterne fungerede som redskaber for kosmisk ondskab – et emne der behandles senere.

Fjerde gang Shamballa-kraften blev anvendt var i perioden fra 1975. Man ønskede at nedbryde den onde indflydelse, som efter nazismens sammenbrud var flyttet til Sovjetunionen og Mellemøsten m.fl. Samtidig blev flere konstruktive initiativer sat i gang i helt nye syntesedannelser indenfor nytænkning og skabelse af holistiske paradigmer. Resultatet var våbenkapløbets delvise afslutning, Sovjetunionens sammenbrud, frihed til de Østeuropæiske stater, Berlinmurens fald og Tysklands genforening.

Shamballa-kraftens virkninger fortsatte ind i det nye årtusinde, og påvirkningen har foreløbig resulteret i globale finanskriser, terrorangrebet den 11. september 2001 i New York og Washington, klimaproblemer i global målestok. Desuden har den afsløret et af menneskehedens fundamentale problemer, nemlig egoismens voldsomme og uhæmmede hærgen inden for alle grene af samfundet.

Det er blevet klart for alle tænkende mennesker, at planeten, der er menneskehedens hjem, er presset helt til grænsen. I løbet af få årtier vil menneskeheden blive konfronteret med uoverskuelige problemer i form af klimakatastrofer, mangel på fossile brændstoffer, gigantiske sultproblemer, overbefolkning, flygtningestrømme, katastrofal mangel på rent drikkevand, den sibiriske "metangas-bombe", problemer med håndtering af genteknologien og en naturvidenskab, der må åbne sig for et nyt og helt anderledes verdensbillede, som det bl.a. beskrives i åndsvidenskaben.

Mesterhierarkiet

“De ældre foran tronen”. Maleri af William Blake.

Hierarkiet har mange navne: Den Hvide Loge, De Helliges Samfund, Det Store Hvide Broderskab, Det Okkulte Hierarki eller simpelthen Hierarkiet. Hierarkiet fungerer som mellemled mellem Shamballa og de naturriger, der er under udvikling på planeten. Hierarkiet har fire hovedfunktioner:

At opfange den rene, abstrakte energiimpuls fra Shamballa, fortolke og formulere den som en evolutionsplan og overføre den til resten af verden. At udvikle selvbevidsthed i menneskeriget. At udvikle bevidsthed i de undermenneskelige riger. At fungere som inspirerende eksempel for menneskeheden.

Sædvanligvis siger man, at Hierarkiet består af 63 medlemmer, at 49 har en fysisk krop, og at de bor i forskellige centre på Jorden.

På nuværende tidspunkt befinder det vigtigste center sig i Himalayabjergene på den tibetanske side af grænsen til Indien, men meget tyder på at det åndelige tyngdepunkt muligvis "flyttes" til Vesten. På trods af at man kender det område, hvor mestrene bor, er det umuligt at finde dem for andre end de mennesker, som mestrene selv er interesseret i at komme i kontakt med, når de selv er til stede i deres fysiske skikkelse.

En mester har 5. indvielse

En mester er et menneske, der har taget 5. indvielse, som også kaldes Asekha-indvielsen. De efterfølgende indvielser fra 3. indvielse og opefter repræsenterer ufattelige bevidsthedsudvidelser. Et udsagn fra en af mestrene lyder:

"For at kunne forstå en mester,

skal man selv være mester".

Det samme gælder for 3. og 4. indviede.

Det fysiske legeme, der benyttes ved 4. og 5. indvielse, bevares i lange tider. Det er forklaringen på de mange beretninger om mestre, som er flere hundrede − ja flere tusinde − år gamle.

En mester kan ikke omkomme ved ulykker, attentater o.l. i sit fysiske legeme, for en mester ved altid, hvad der vil ske både i den nærmeste og den fjerneste fremtid. En mester er altid omgivet af en særlig gruppe devaer (usynlige for det fysiske øje), som har til opgave at hjælpe og beskytte mesteren.

Mestrenes primære opgave er at bruge deres viden og kontrol over alle former for energier. Det er her, man ser mestrenes virkelige storhed. Deres moral og selvkontrol ligger lysår fra, hvad almindelige gennemsnitsmennesker kan præstere. Det er ikke uden grund, at de kaldes for kærlighedens og barmhjertighedens mestre.

Funktionsmæssigt er Hierarkiet organiseret i syv departementer, som tilsammen har ansvaret for planetens "husholdning". Men fordi mestrene på grund af menneskets frie vilje hverken må eller vil gribe direkte ind i udviklingen, arbejder de ved at udsende inspirative idéstrømninger over planeten. På grund af menneskehedens voksende mentale udvikling, bliver stadig flere mennesker i stand til at opfange impulserne fra mestrenes inspiration. Men samtidig har mennesket som sagt sin ukrænkelige frie vilje, der medfører fejltagelser, for opøvelsen af skelneevne må gå forud for selv katastrofale fejltagelser – for kun på den måde kan menneskeheden udvikle sig ved hjælp af erfaringer.

Disse få ord om mestrene udgør kun en meget lille del af den viden, man har om mestrene. Men det skjuler og beskytter størstedelen af deres liv og arbejde.

Hierarkiet er en syntese

af energier og kræfter

Selvom Hierarkiet er genstand for en stigende interesse hos stadig større dele af menneskeheden, vil mestrenes virkelige betydning ikke blive helt forstået, før menneskene erkender tre ting:

At Hierarkiet som helhed repræsenterer en syntese af energier og kræfter, der styres bevidst med henblik på at fremme den planetariske evolution – det vil sige udviklingen i mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget. Og der findes en evolution, som eksisterer parallelt med menneskeevolutionen. Den parallelle evolution kaldes deva- eller engleevolutionen. Devariget har sin egen hierarkiske opbygning, og de øverste ledere deltager i Den Indre Verdensstyrelse.

At disse energier kommer til udtryk gennem mestrene, som udgør Hierarkiet, og forbinder Hierarkiet med et endnu højere hierarki − Sollogos' Hierarki. Planetens hierarki er derfor en miniatureudgave af det større Solhierarki, hvis medlemmer manifesterer og styrer alle planetsystemerne – dvs. de syv "hellige" og de fem "ikke-hellige" planeter i Solsystemet.

At det planetariske Hierarki består af skikkelser, som har overvundet alle stofverdenernes tiltrækning og fristelser og nået menneskerigets mål ad den udviklingsvej, som alle mennesker skal gå. Disse åndelige skikkelser eller mestre har kæmpet og frigjort sig fra de fysisk-æteriske, astrale og mentale planer. De har løst hver eneste problem og taget hvert eneste skridt på udviklingsvejen. De har gennemlevet alle menneskelige erfaringer og overvundet alle vanskelighederne. De mestrer derfor menneskelivet. De ved af egen erfaring, hvordan udviklingen foregår i praksis. Derfor kan de accepteres og respekteres som forbilleder og idealkarakterer – og respekteres som menneskehedens ældre brødre.

Når menneskeheden engang har erkendt disse sandheder og er begyndt at realisere deres konsekvens – dvs. at samarbejde med Hierarkiet på en aktiv, bevidst og praktisk måde − er der mulighed for, at nogle af Hierarkiets medlemmer igen kan leve og arbejde blandt mennesker i den fysiske verden, sådan som de gjorde det i dele af den atlantiske periode.

Det kan blive den "fredens, stilhedens og retfærdighedens cyklus", som er forudsagt i mange hellige skrifter. Det er tusindårsriget, hvorom der siges:

"For jer der frygter mit navn,

skal retfærdighedens sol stråle frem,

og under dens vinger er der helbredelse."

Malakias’ bog, 3.20

Egenskaberne har H.P. Blavatsky beskrevet på denne måde:

"Der er ingen fare, som uforfærdet mod ikke kan overvinde. Der er ingen prøve, som pletfri renhed ikke kan bestå. Der er intet problem, som et stærkt intellekt ikke kan løse. Til de, der når frem, er der en belønning, som ikke kan beskrives: Kraften til at velsigne og frelse menneskeheden. For den, der begår fejl, er der andre liv, hvor det kan lykkes".

Avancerede udviklingsmetoder

I midten af den atlantiske epoke besluttede den indre verdensstyrelse to ting: Man lukkede "døren" til dyreriget, dvs. for adgangen til individualisering. Hvis denne mulighed stadig var åben, ville der løbende være nyindividualiserede mennesker, som skulle i gang med at lære de helt enkle og basale "lektier" i menneskeriget, og det ville forsinke menneskehedens samlede udvikling. Desuden indførte man den avancerede udviklingsmetode, der tidligere er beskrevet som indvielsesvejen. Det skete, fordi en del af de skikkelser, som var kommet til Jorden i lemurisk tid, blev kaldt tilbage, fordi der var brug for deres indsats, der hvor de kom fra.

Det medførte, at der opstod ledige pladser i verdensstyrelsens hierarkiske opbygning. De øverste poster blev besat gennem almindeligt "avancement", men tilbage var der en række ubesatte pladser på det "laveste" niveau. De måtte udfyldes med mennesker fra jordevolutionen, og det nødvendiggjorde en ekstraordinær hurtig udvikling af de mest fremskredne mennesker ved hjælp af indvielsesvejens udviklingsmetode.

Denne udvikling er fortsat lige siden med det resultat, at næsten hele Hierarkiet består af højtudviklede mennesker fra Jordens eget planetsystem og fra "månekæden" (Jordens tidligere inkarnation). I det følgende skal der udelukkende fokuseres på de jordiske bidrag til verdensstyrelsen.

Som tidligere nævnt er Hierarkiet delt op i syv departementer. De syv departementer svarer til det, man kalder de syv stråler, (omtalt i de tre foregående kapitler), og hvert departements funktion er forbundet med den tilsvarende stråles egenskaber eller "kvalitet".

De syv departementer er ikke helt ligestillede, for tre af departementerne har primære funktioner, der svarer til de tre grundlæggende aspekter, mens de sidste fire er underlagt 3. departement og repræsenterer aspekter af 3. departements virksomhed.

Generelt kan man sige, at en leder af de primære departementer – dvs. 1., 2. og 3. stråles departementer − er en indviet af 7. grad, altså to grader over en mester, mens en leder af et sekundært departement har 6. indvielse og kaldes en Chohan (betyder Stor Herre).

Trefoldighed

De tre primære departementer omtales i religioner og hellige bøger under forskellige navne:

• Kristendommen: Fader – Søn − Helligånd
• Hinduismen: Shiva – Vishnu – Brahma
• Nordisk: Odin – Thor – Freya
• Egyptisk: Osiris – Horus – Isis
• Jødisk kabbala: Kether – Chokmah – Binah

Åndsvidenskaben:

• 1. stråle – Kraftens og viljens stråle
• 2. stråle – Kærlighedens og visdommens stråle
• 3. stråle – Den aktive, kreative intelligens stråle

Man kender ikke mange af Hierarkiets medlemmer, men senere præsenteres de vigtigste skikkelser i hvert departement med en kort beskrivelse af deres fortid og funktioner.

_________________________________

[1] Det hierarkiske princip kan defineres sådan: "Et hierarki er resultatet af en proces, der skaber rangfølge, hvorved niveauer af tiltagende kompleksitet, fleksibilitet og koordination skabes i form, funktion og adfærd."

[2] Shamballa eksisterer ikke i tæt fysisk stof, men findes på det højere æteriske plan i området over Gobi-ørkenen. Kumaraerne udgør et åndshierarki, som på et tidspunkt kom til Jorden for at lede menneskehedens udvikling.

[3] Apostlenes gerninger, 17,28

[4] En hierofant er "den, der fortolker det hellige". Hierofanten var identisk med ypperstepræsten (indvieren) i oldtidens templer.

_________________________________

MESTERHIERARKIET

og dets 7 departementer

H.P. Blavatsky sammen med tre af Hierarkiets mestre

Hierarkiet repræsenterer planetens hjertecenter og fungerer som et formidlingscenter, der overfører impulser fra Shamballa til mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget. De øverste ansvarlige i dette center er Manuen, Kristus og Mahachohan (betyder "Stor Herre"). De er i daglig forbindelse med Sanat Kumara og spiller en afgørende og overordnet rolle i Hierarkiet. Som tidligere nævnt er Hierarkiet opdelt i syv departementer, og mestrene arbejder på grundlag af de syv strålers energikvaliteter og funktioner.

DE TRE LEDERE AF HIERARKIET

1. stråle

Evolutionens Herre

Manuen

Manuen

Første stråle eller viljesaspektet formidles primært via Manuen, der også kaldes "evolutionens herre". Ordet "manu" er ikke et navn, men en titel. Det er Manuen, der "sår frøene" til et udviklingsforløb i en given periode i kraft af sin evne til at forbinde det guddommelige med den ydre formverden.

Manuen for 5. rodrace − den nuværende indoeuropæiske race − omtales i den esoteriske lære og hindutraditionen under navnet Manu Vaivasvata. Manu Chakshusa − Manuen for den forrige rodrace (den atlantiske) − er stadig til stede i menneskeheden, fordi manuernes perioder overlapper hinanden. Manu Chakshusa opretholder endnu en tid sin funktion, for han er stadig ansvarlig for de mennesker, der i fysisk forstand er direkte efterkommere fra atlantiderne – dvs. den såkaldt gule race.

Manuens planetariske arbejde i denne periode drejer sig om blandingen af rodracens folkegrupper og deres udvikling. Arbejdet omfatter også en påvirkning af kontinenters og landskabers udseende og skabelse af forandringer − eksempelvis via naturkatastrofer.

Det er vigtigt at forstå dette emne i rigtigt. Mennesket har altid troet − og tror stadig − at både små og store naturkatastrofer sker af sig selv − eksempelvis når kontinentpladerne bevæger sig og skaber jordskælv og efterfølgende tsunamier. Det sker ofte med store tab af menneskeliv. Men naturens kræfter, som manifesterer sig på mange forskellige måder, er alle uden undtagelse styret af Manuens departement i samarbejde med store og kraftfulde deva-væsener.

Devaerne er planetens iboende herskere over det fysiske, luftens, vandets og ildens element. Dybest set bor menneskeheden "til leje" på en deva-planet. For de fleste er det sandsynligvis en overraskende og meget mystisk tanke, men som eksempel kan nævnes, at åndsvidenskabens forskere har iagttaget, at gigantiske orange deva-væsener "overvåger" alle atomkraftanlæg for at forhindre, at radioaktivt materiale beskadiger planetens æteriske beskyttelseslag, for det ville have uoverskuelige konsekvenser.

Spørgsmålet om devaevolutionen behandles i senere.

Manuen og hans nærmeste medarbejdere er optaget af at påvirke international politik og potentialerne for fremtidens civilisationer. Det er Manuens opgave at vejlede og inspirere modtagelige statsledere og mennesker i ledende positioner overalt på planeten. I manuens departement arbejder flere højtstående mestre, som vil omtales under gennemgangen af de mestre, man kender navn og funktion på.

2. stråle

Verdenslæreren

Kristus

Kristus

Åndsvidenskaben oplyser, at 2. stråle altid administreres via et hjertechakra. Hierarkiet er planetens hjertecenter. Kristus er hjertecentrets leder, og han er desuden Hierarkiets leder. Kristus indtager dermed en central placering og rolle i Hierarkiet, for han er legemliggørelsen af kærlighed i ordets mest vidtrækkende betydning.

Solsystemets primære strålekvalitet er 2. stråle – kærlighedens og visdommens stråle. Kristus er derfor i mystisk forstand "søn af Solen". Livets og kærlighedens lys virker stimulerende, og det samme gør Kristus, når han stimulerer Kristusprincippet[1] i alle mennesker. Kristus kaldes også "mestrenes mester" og "devaernes læremester", og alle medlemmer af Hierarkiet er hans disciple. Denne gigantiske opgave udfører han naturligvis ikke alene, men assisteres af mestre på 2. stråle og af talrige højtstående devaer.

Kristus overtog dette embede omkring 600 hundrede år f.Kr. efter den foregående verdenslærer, Herren Gautama Buddha. Den mester, som i Vesten kendes som Kristus, er kendt under andre navne i andre religioner. Hinduerne kalder ham Vishnu, og han levede i Indien som Herren Krishna for ca. 5.000 år siden.

Vishnu - Kalki Avataren - Bodhisattvaen - Iman Mahdi

Planche - Verdenslæreren

Planchen kan forstørres ved at klikke på linker herover

Hinduerne venter nu, at Vishnu vender tilbage til den fysiske verden som Kalki Avataren. Buddhisterne kender ham som Bodhisattvaen eller Herren Maitreya. I Islam venter de troende på Iman Mahdi, der skal fuldføre Mohammeds mission. Jøderne venter på Messias. På trods af at jøderne myrdede Jesus af Nazareth − Kristi udsending − for ca. 2.000 år siden, fortæller den esoteriske lære, at jøderne får endnu en chance. Denne flersidede mission omtales i Bibelen:

"Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine, og mine kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen, og jeg sætter mit liv til for fårene. Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold, også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde."[2]

Buddha

Wesak-ceremonien

Buddha har siden han afsluttede sin opgave som Verdenslærer fungeret som forbindelsesled mellem Shamballa og Hierarkiet, og denne opgave er aktuel hvert år under Wesak-ceremonien, der normalt fejres ved fuldmåne i Tyrens tegn − for det meste i maj måned. Her strømmer en vældig bølge af fornyende åndelig kraft fra Shamballa, som via Buddha strømmer til Hierarkiet. Kraften modtages af Kristus på Hierarkiets og menneskehedens vegne. Senere er der en beskrivelse af den årlige Wesak-ceremoni.

Alle de store verdensreligioner venter på hver deres måde en verdenslærers komme, simpelthen fordi Verdenslæreren med mellemrum fornyer sin undervisning i verden. Det sker især ved overgangen mellem to tidsaldre. Sidste gang skete det ved afslutningen af Vædderens tidsalder, hvor Verdenslæreren kom som "offerlammet" og "menneskefiskeren" − idealet for den efterfølgende epoke. Nu ventes han som den, der afslutter Fiskenes tidsalder og viser vejen ind i Vandbærerens tidsalder, hvor "livets vand" skal bringes ud til den tørstende menneskehed.

Kristus

Verdenslæreren har i virkeligheden aldrig forladt menneskeheden. Han er bare trådt tilbage fra offentlighedens lys, og i det skjulte er han til stede i verden. Den tibetanske mester Djwhal Khul beskriver det med disse ord:

"Lige siden han forlod Jorden, som det fortælles i Bibelen med nogenlunde nøjagtighed (selvom der er mange fejl i enkelthederne), er han blevet hos menneskeheden. I virkeligheden har han aldrig forladt den, kun tilsyneladende, og i sit fysiske legeme kan han findes af dem, der kender vejen. Han bor i Himalaya og har et nært samarbejde med sine to oplyste brødre, Manuen og Mahachohanen. Dagligt lader han sin velsignelse strømme over verden, og dagligt står han under et fyrretræ i sin have i timen ved solnedgang med hænderne løftet i velsignelse mod alle de, som oprigtigt og alvorligt søger og længes efter noget højere. Han kender alle søgende mennesker, og selvom de måske ikke kender ham, stimulerer det lys, han lader strømme imod dem, deres længsel, nærer den kæmpende livsgnist og ansporer aspiranten, indtil den store og vigtige dag kommer, hvor de står ansigt til ansigt med den Ene, som idet han er "løftet op" (i esoterisk forstand), drager alle mennesker til sig som indvieren af de hellige mysterier."[3]

3. stråle

Civilisationens Herre

Mahachohanen

Mahachohanen

Den tredje i Hierarkiets øverste ledelse er Mahachohanen − den højeste mester for 3. stråle − den aktive, kreative intelligens' stråle, og dermed også den overordnede leder af de fire aspektstråler 4., 5., 6. og 7. stråle.

Mahachohanen har været meget længe i Hierarkiets ledelse. Det siges at hans opgave går helt tilbage til de atlantiske tider. Før ham blev opgaven varetaget af en af de oprindelige Kumaraer. Mahachohanen opnåede ifølge esoteriske kilder selv mesterskab helt tilbage i Jordens tidligere inkarnation i Månekæden.

Mahachohanen kaldes også Civilisationens Herre, fordi det er hans opgave at stimulere intelligensaspektet. Man kan definere civilisation som menneskehedens reaktion på formålet med en verdensepoke. Civilisation er med andre ord det kollektive udtryk for de dominerende idéer og holdninger i en given periode. På samme måde kan man definere kultur som en kombination af følelsers og tankers forenede udtryk i den fysiske verden.

Naturligvis arbejder Mahachohanen ikke alene. Han har en stor gruppe af mestre og devaer under sig, og i fællesskab arbejder de på at præge og inspirere til vækst i tidsalderens idéer og impulser. Det siges, at for Mahachohanen er fremtiden som en åben bog.

I Alice A. Baileys litteratur oplyser den tibetanske mester Djwhal Khul flere gange, at under Anden Verdenskrig foretog Hierarkiet store omrokeringer. Han fortæller bl.a., at den ophøjede mester, som havde haft Mahachohan-embedet i usædvanlig lang tid, var ved at overdrage opgaven til en af Hierarkiets mestre, nemlig lederen af 7. stråle, Rakoczy.

Rakoczy

- den nye Mahachohan

Rakoczy

Mesteren Rakoczy er kendt under flere navne: Mester R., Den ungarske mester eller Greven. C.W. Leadbeater har oplyst en række af hans inkarnationer: Sankt Alban (ca. år 300). Proklos (412-485), Roger Bacon (1214-1294), Christian Rosenkreuz (1300-tallet), Janus Hunyadi (1385-1456), Francis Bacon (1561-1626) og greven af Saint Germain (han optræder i det meste af 1700-tallet).

Francis Bacon

I inkarnationen som Francis Bacon fik han adelstitlen Viscount Saint Alban, som uden tvivl har relation til inkarnationen som Sankt Alban, der er Englands nationalhelgen.

I virkeligheden var Francis Bacon søn af Elizabeth I og hendes hemmelige elsker, Jarlen af Leicester. Officielt ville Elizabeth være kendt som "jomfrumoderen", der var viet til England. Derfor blev den lille Francis adopteret til Elizabeths førstedame og hendes mand, rigskansler Sir Nicolas Bacon. Han blev i nær kontakt med Elizabeth og hoffet, og han opdagede da også som teenager, hvordan sagerne hang sammen.

Den unge Francis var et universalgeni, der var i besiddelse af evner, som rakte langt ud over samtidens fatteevne. Han havde en lang række psykiske evner, og efter studieophold på Cambridge Universitetet, tryglede han om at slippe for fortsat undervisning, for han oplevede studieniveauet pinligt lavt. Han tog i stedet et jurastudie og blev advokat og senere rigskansler.

Ved siden af denne aktivitet arbejdede han med en vision: At arbejde for en fuldstændig kulturfornyelse, der skulle ændre kunst, filosofi, videnskab og religion. Dette gigantiske projekt kunne han naturligvis ikke klare alene, og derfor samlede han en kreds, der blev kaldt "visdommens sønner", som skulle virkeliggøre dette fantastiske projekt. På denne måde begyndte et hemmeligt broderskab at tage form − Rosenkorsets Kollegium − der med årene bredte sig til mange europæiske lande. Projektet gik i store træk ud på følgende:

• At udvikle og forbedre det engelske sprog til fremtidens brug og gøre det til et verdenssprog.
• At sørge for omfattende bogudgivelser i England og Europa.
• At benytte teatret og kunsten som pædagogisk og åndeligt redskab.
• At igangsætte naturvidenskabelig forskning på gruppebasis.
• At formulere en åndelig funderet helhedsfilosofi for Den Nye Tidsalder.
• At arbejde i et rituelt-magisk fællesskab til velsignelse af verden.
• At bevare det til eftertiden og skjule det i hemmelige koder.

I den engelske renæssance gennemgik det engelske sprog en eksplosiv udvikling takket være en inspireret kreds af sprogfornyere. I den samme periode udkom en overvældende mængde bøger om mangfoldige emner. Forfatterne skjulte sig ofte bag pseudonymer. Og på kunstens område blomstrede England som aldrig før. Utallige dramaer på teatrene var angiveligt skrevet af Shakespeare, men efterhånden har forskningen afsløret, at Shakespeare blot lagde navn til for at skjule den virkelige forfatter – geniet Francis Bacon. Den naturvidenskabelige forskning begyndte at tage form og The Royal Society − det berømte Videnskabernes Selskab − så dagens lys. På filosofiens område udgav statsmanden Francis Bacon sine talrige værker, der betragtes som "filosofi for kommende generationer".

Bag alle disse utrolige initiativer stod alene Sir Francis Bacon − den lille mand med den karakteristiske hat og det lune smil − "manden der aldrig sov" − og hans kreds af medarbejdere.

Selvom eftertiden tror det, døde Francis Bacon ikke i 1626. Han arrangerede sin egen forsvinden og tog i dybeste hemmelighed til det europæiske fastland. Hans færden er sløret og vanskelig at følge. Rakoczy dukkede op for sidste gang som greven af Saint Germain. Ingen ved, hvor han kom fra, og hvad han egentlig lavede. Men i 1700-tallet dukkede han op ved Europas hoffer og agerede med stor elegance ved de førende selskaber, hvor beslutninger blev truffet og aftaler indgået. Han var et gådefuldt menneske, der gik for at være alkymist og "mirakelmager".

Der er skrevet mange bøger om Francis Bacon og greven af Saint Germain, som delvis afdækker den dybere mening med dette utrolige menneske, som nu fungerer som Civilisationens Herre, og dermed som leder af de kommende århundreders fantastiske udvikling, som man foreløbig kun har set begyndelsen på.

Greven af Saint Germain

MESTERHIERARKIET

Herefter skal der fokuseres på mestrene på et lavere trin i Hierarkiet, hvor det er muligt at se nærmere på de mestre, som åndsvidenskaben giver en smule kendskab til. Langt de fleste af mestrene ved man intet om.

Det en chohan med 6. indvielse, der er leder af hver af de syv stråledepartementer. Under sig har han mestre med 5. indvielse. De danner det, der i litteraturen kaldes "den hvide" eller "den gyldne loge", mens den ydre loge eller ashram med 3. og 4. indviede kaldes "den blå loge".

Efter den atlantiske periode og syndfloderne trak Hierarkiets mestre sig tilbage fra offentligheden for at give menneskeheden mulighed for at udvikle sig uden deres hjælp og indgriben i menneskelige anliggender. Man kan derfor betragte Atlantis-epoken som menneskehedens barndom, hvor der blev ydet direkte hjælp til at udvikle den fantastiske atlantiske civilisation. Dengang var det nødvendigt, for det mentale aspekt – tænkeevnen − var ikke udviklet i samme grad som i nutidens menneske.

Forholdet mellem Hierarkiets medlemmer og den avancerede del af menneskeheden er derfor et helt andet i nutiden end tidligere. I nutiden er mestrene interesseret i intelligente mennesker, som har udviklet deres intelligens- og kærlighedsaspekt til et meget højt niveau. De søger medarbejdere, som de kan betro mindre opgaver og derved udvikle aspiranter og disciple, som engang skal overtage opgaven med at administrere planetens undermenneskelige riger − mineralers, planters, dyrs og menneskers udvikling – i stedet for som nu at drive rovdrift på de lavere naturriger, baseret på udnyttelse og undertrykkelse af andre mennesker og med grådighed og egoisme som drivkraft.

I den esoteriske litteratur kan man læse, at Hierarkiet består af 63 medlemmer og 49 af dem er for tiden til stede i fysiske skikkelser, mens 14 befinder sig i ikke-fysiske legemer. Mestrene lever forskellige steder på planeten − nogle alene, andre i familier eller mindre fællesskaber − og de har påtaget sig pligter i den ydre verden, selvom verden ikke ved det.

Tibetaneren taler i En afhandling om Kosmisk Ild,[4] om forskellige metoder, som mestre og indviede bruger – eksempelvis den direkte inkarnationsmetode i form af:

a) Fysisk fødsel

b) Tilegnelse af et passende legeme

− dvs. at overtage en krop, som en discipel eller en indviet på et lavere niveau har forberedt gennem fødsel og opvækst, sådan at mesteren undgår spild af den tid, som alle almindelige mennesker skal bruge for at vokse op fra barndom til en passende modenhed.

c) Direkte skabelse gennem en viljeshandling

Mesteren danner et mayavirupa[5] – dvs. et illusorisk legeme, som kan benyttes overalt på planeten, når der er behov for det. Denne metode anvendes kun sjældent.

Inkarnerede mestre kan leve meget længe på det fysiske plan, for de mestrer evnen til at regenerere den fysiske krop, sådan at den ikke ældes, nedslides og holdes fri for sygdomme. En mester i sit fysiske legeme kan ikke omkomme ved ulykker eller attentater, for en mester ved altid, hvad der vil ske både i nær og fjern fremtid. En mester er altid omgivet af en særlig gruppe af devaer (usynlige for det menneskelige øje), som har til opgave at hjælpe og beskytte.

Det primære i mestrenes arbejde kommer til udtryk via den viden og kontrol, de har over alle energityper. Det er her, man finder deres virkelige storhed og magt. Samtidig er det vigtigt at huske, at mestrenes etik, moral og selvkontrol ligger lysår fra almindelige menneskers etik, moral og selvkontrol. Det er ikke uden grund, at de kaldes for kærlighedens, visdommens og barmhjertighedens mestre.

H I E R A R K I E T S M E S T R E

Morya

Morya kaldes også mester M. I tidligere inkarnationer var han bl.a. Salomon, konge over Israel (975-930 f.Kr.). A-lal Ming, Tibets åndelige leder. Rossul Ibn Rahim, sheik i et arabisk land. Origenes, aleksandrinsk kirkefader (185-254). Fyrst Akbar, stormogul i Indien (1542-1605). Derudover gav han sammen med mesteren Kuthumi impulsen til dannelsen af Det Teosofiske Samfund i 1875, og han var teosofferne H.P. Blavatskys, H.S. Olcotts, Annie Besants og Geoffreys Hodsons mester.

I tiden frem mod Verdenslærerens genkomst har Morya ligesom flere andre chohaner midlertidigt indstillet deres arbejde med at uddanne disciple. Denne opgave har de overdraget til andre mestre og højere indviede, der har mere tid.

Morya er en vigtig inspirator bag verdens store nationale ledere, som har viljen til det gode kombineret med et visionært perspektiv. Winston Churchill og Franklin D. Roosevelt var blandt hans verdensdisciple ligesom lederne: Abraham Lincoln, Kennedy-brødrene, Nelson Mandela, Bill Clinton, Michael Gorbatjof, Martin Luther King, Vaclav Havel, Mahatma Gandhi, Kemal Atatürk, Annie Besant, Barack Obama, mange ukendte samt de mange kendte, som det ikke er muligt at nævne her.

− er sammen med Morya Manuens nærmeste medarbejdere. Også Narayan har taget 6. indvielse, og det siges, at han er den ældste mester i Hierarkiet. Han er Indiens indre hersker, for det er hans opgave at føre Indien ud af landets nuværende kaotiske og urolige periode og samle de forskellige folkegrupper og mange religioner til en enhed. Han omtales nogle gange med den symbolske betegnelse Jupiter, og det siges, at han bor i Nilgiri bjergene i Sydindien.

− er en mester, som man ikke ved noget om ud over, at han i sin tid inkarnerede som den historiske Herkules eller Herakles, der viste vejen gennem menneskehedens tolv arbejder eller udviklingsstadier – et livsforløb, der senere fik mytisk og legendarisk karakter.

Hercules

2. STRÅLE MESTRE

Kuthumi

Kuthumi

Kuthumi er kendt fra tidligere inkarnationer som flere højt respekterede åndelige lærere. Han var eksempelvis den berømte og højt indviede Pythagoras, som i Krotona i Syditalien oprettede et åndeligt center, hvor han underviste udvalgte elever. C.W. Leadbeater nævner ham som en egyptisk ypperstepræst ved navn Sarthon. Senere inkarnerede Kuthumi som den store buddhistiske reformator Nagarjuna, der bl.a. skrev Juvelkæden. Sammen med Morya stod Kuthumi bag oprettelsen af Det Teosofiske Samfund, og sammen med Morya skrev han mange breve til stifterne af Det Teosofiske Samfund − de såkaldte Mesterbreve eller Mahatmabreve, der nu opbevares på Royal Library i London, fordi skabelsen af dem fortsat er et mysterium. Kuthumi er også den mester, der har ansvaret for Hierarkiets bibliotek og arkiver. Disse oplysninger er detaljeret beskrevet i C.W. Leadbeaters bog The Masters and the Path.

Kuthumi bor sammen med Morya og Djwhal Khul i et utilgængeligt område i Tibet, der kaldes Fredens Dal. Kuthumi er den store inspirator bag flere af de verdensberømte klassiske komponister. Derudover overvåger han vigtige bogudgivelser og det åndsvidenskabelige litterære gennembrud i verden. Han har mange disciple overalt i verden, men har midlertidigt overført de fleste til sin nære medarbejder Djwhal Khuls ashram.

Kuthumi forbereder sig til at overtage Verdenslærerembedet, når Kristus i en ikke så fjern fremtid fortsætter sin udvikling i Sirius-systemet. Det sker imidlertid først, når Kristi genkomst har fundet sted − og beslutningen om genkomsten tages ved Hierarkiets stormøde i 2025. Kristus afslutter sit gigantiske åndelige livsværk her på planeten ved at tage 8. indvielse, men det kan ikke ske på Jorden.

Djwhal Khul (Tibetaneren)

− bedre kendt som Tibetaneren eller DK − blev internationalt kendt for sit samarbejde med Alice A. Bailey gennem 30 år, hvor han med hende som kanal skrev mere end 12.000 sider avanceret esoterisk stof, som nok er den mest dybsindige åndsvidenskabelige litteratur, der nogensinde er skrevet. Desuden omhandler det emner, som aldrig tidligere har været udgivet på skrift. Tibetaneren siger imidlertid selv, at dette værk kun er den esoteriske litteraturs ABC, og engang i det enogtyvende århundrede vil der komme en discipel, som vil give en endnu dybere udlægning af den esoteriske lære − uden tvivl igen med Tibetaneren som inspirator.

Tibetaneren tog sin mesterindvielse i 1875 efter at have udsat den i flere århundreder for bedre at kunne udføre en bestemt opgave. Han var i forbindelse med Det Teosofiske Samfunds stiftelse meget engageret i at hjælpe samfundets forskellige pionerer, idet han bl.a. materialiserede sig på taget af hovedbygningen i hovedkvarteret i Adyar i Indien, hvor han underviste og svarede på spørgsmål fra deltagerne. Derudover hjalp han − sammen med andre mestre − H.P. Blavatsky med at forfatte hovedværket Den Hemmelige Lære.

Tidligere var Tibetaneren inkarneret som Dharmayoti, hvilket er betegnelsen for en af Buddhas nærmeste disciple. Han inkarnerede herefter som Clineas, en af Pythagoras nære disciple.

Kort efter inkarnerede han som Platon (428-348) (billedet tv.), og han fik en enorm indflydelse − ikke alene på Europas, men hele Vestens civilisation. Senere inkarnerede han som en af de store buddhistiske reformatorer, Aryasangha − "manden uden hindring". Sammen med Nagarjuna og Shankaracharya betragtes han som "buddhismens tre sole".

I overgangsperioden til Den Nye Tidsalder fungerer Tibetaneren som Hierarkiets "forbindelsesled", og han har overtaget disciple fra flere af de andre mestre, som har påtaget sig forskellige presserende opgaver.

I den åndsvidenskabelige litteratur, som han gennem 30 år skrev via Alice A. Bailey, har han kommunikeret store mængder af oplysninger om mestrene og Hierarkiet − om discipelskab i den nye tid − oplysninger om indvielser, som aldrig før har været beskrevet så deltaljeret − og ikke mindst læren om de syv stråler, der er et af de største bidrag til fremtidens esoteriske psykologi, som sammen med esoterisk astrologi kommer til at spille en afgørende rolle i Den Nye Tidsalder. I hovedværket Kosmisk ild gør Tibetaneren rede for solsystemets skabelse og dets plads i en større sammenhæng − devaernes funktioner − esoterisk psykologi − psykiske fænomener − verdens problemstillinger − Hierarkiets genkomst − undervisning og modstandskræfternes arbejde på planeten − og meget meget mere.

Han arbejder med mennesker, der helbreder ud fra positive motiver, og han har skabt et fundament for fremtidens healere i bogen Esoterisk healing, hvor der bl.a. er mange og vigtige oplysninger om det æteriske legeme.

Han står på Hierarkiets vegne bag dannelsen af det verdensomspændende triangelnetværk og den gode viljes netværk, som udbygges af mediterende mennesker overalt, så der kan dannes et lysende netværk af god vilje overalt i menneskeheden.

− omtales i bogen Light of the Sanctuary (Lyset fra Helligdommen) af Geoffrey Hodson, hvor han giver en række oplysninger om flere mestre, som man tidligere ikke havde kendskab til. En af disse mestre er Nylghara, der uden tvivl er 2. stråle mester. Nylghara viste sig for Geoffrey Hodson som en høj mester, der bar buddhistmunkenes safrangule kjortel, og i bogen beskrives alle de emner, som denne mester hjalp Geoffrey Hodson med i hans omfattende litteratur.

− nævnes af Tibetaneren i hans litteratur. Den europæiske mester arbejder på 2. stråle, men det er alt, hvad der er oplyst om denne mester og hans arbejde.

3. STRÅLE MESTRE

Venetianeren

Den venetianske mester arbejder under den nye Mahachohan − Rakoczys − ledelse. Kendskabet til Venetianeren er sparsomt. Han opholder sig muligvis et sted i Europa. Efter sigende er kunsten, filosofien og litteraturen tre områder, der har hans interesse − og det samme gælder de store 3. stråle-temaer: Kommunikation, tænkning, psykologi, forretningsliv, handel og økonomi.

I en tidligere inkarnation var han den kendte nyplatoniker Plotin, der levede fra 204-270 e.Kr. Han voksede op i Alexandria og blev elev af vismanden Ammonius Sakkas. Han blev senere regnet for at være en af de vigtigste arvtagere til Platons oprindelige lære. Senere inkarnerede han som maleren Paulo Veronese (1528-88), der boede i Venedig og var en af de mest ansete renæssancemalere.

− er nævnt i den esoteriske lære, men der er kun en begrænset viden om den ene af dem, for det siges, at han i en tidligere inkarnation var Thomas Vaughan (Eugenius Philalethes).

Thomas More

Den anden engelske mester var Thomas More en tidligere inkarnation. Thomas More levede fra 1478-1535 e.Kr. Som Englands rigskansler, humanist og forfatter var Thomas More banebrydende. Hans berømte værk Utopia har givet ham tilnavnet "den første utopiske socialist". I bogen beskriver han en fredfyldt ø, hvor mennesker lever i absolut tros- og tankefrihed, og hvor forholdet mellem mænd og kvinder er jævnbyrdigt.

Tibetaneren giver en række oplysninger om denne mester, der bl.a. har til opgave at lede det angelsaksiske folk fremad mod et fælles mål og en fælles skæbne. Han kaldes også "den engelske races mester". I fremtiden vil England og USA samarbejde for bevarelsen af fred i verden og medvirke til at håndtere verdensproblemerne på det økonomiske område.

Den engelske mester lever i England, og sammen med Rakoczy forbereder han Vestens evne til at fortolke esoterisk visdom. Tidligere havde han til opgave at organisere arbejderbevægelsen. Det blev en enorm succes. Tibetaneren siger lige ud, at det er en af Hierarkiets største succeser i nyere tid. I alle arbejdsorganisationer har denne mester anbragt sine betroede disciple. Det drejer sig om nøglepersoner som: Arbejdsledere, kapitalister, finanseksperter og sociale tænkere inden for industri og produktion, fagorganisation og handel.

Den engelske mesters samarbejde med Rakoczy − den nye Mahachohan − er uden tvivl en af årsagerne til, at han er valgt til at overtage det ubesatte embede som leder af 7. stråle. Der har været mange gætterier om, hvem der skulle overtage det vigtige embede, der nok bliver et af de vigtigste embeder i de kommende årtusinder, men fra pålidelig kilde ved man nu, at det er den engelske mester.

− blev kendt pga. Geoffrey Hodsons esoteriske dagbog, Light of the Sanctuary. Polidorus Isurenus var i en lang periode Geoffrey Hodsons personlige vejleder. Polidorus Isurenus var i en tidligere inkarnation den esoteriske jødiske forfatter Filon fra Alexandria (ca. 10 f.Kr.-40 e.Kr.). I sin litteratur kombinerede han platonisk metafysik og pythagoræisk talmystik.

Polidorus Isurenus fortsatte på en måde sit tidligere arbejde gennem Geoffrey Hodson, for han inspirerede ham i udarbejdelsen af flere af de centrale værker, bl.a. The Hidden Wisdom in the Holy Bible, hvor den esoteriske fortolkning af både det gamle og ny testamente forklares.

4. STRÅLE MESTRE

4. stråles nøgleord er skønhed, kunst, arkitektur og byplanlægning. Den kaldes også harmoniens stråle, og i relation til menneskeheden betyder det "harmoni gennem konflikt". Denne strålekvalitet vil få markant indflydelse efter år 2025.

Serapis Bey

Serapis Bey er en mester, man ikke ved særlig meget om. Han kaldes også "egypteren". Det siges, at han i længere tid har trukket sig tilbage for at forberede et nærmere samarbejde med devariget, så alle kunstens forskellige udtryksmidler kan udfolde sig på en helt ny og harmonisk måde. Sammen med 7. stråle vil de to strålekvaliteter reorganisere verden, hvor skønhed og kunst vil ændre verden på en helt ufattelig måde. Det siges, at verden vil forandre sig så hurtigt, at man i midten af dette århundrede vil opfatte nutiden som den mørkeste middelalder.

− er en mester med ukendt identitet. Fra Tibetaneren ved man, at han er en irsk født mester på 4. stråle. Han arbejder i Nordamerika under Rakoczys ledelse og kaldes derfor "amerikansk mester". Han arbejder med et projekt i forbindelse med Hierarkiets genkomst. Alt tyder på at han især arbejder med de nye psykologiskoler og -projekter, hvor ånden og sjælen får stadig mere plads i psykologien sammen med personligheden.

Jungs analytiske psykologi, Maslows humanistiske psykologi, Assagiolis Psykosyntese og Stanislav Grofs psykoterapi er uden tvivl inspireret af denne mester.

− universalgeniet Leonardo da Vinci er ifølge esoteriske kilder blevet mester og sandsynligvis arbejder han på 4. stråle.

5. STRÅLE MESTRE

Hilarion

I en tidligere inkarnation var Hilarion nyplatonikeren Jamblichos (250-326 e.Kr.). Tidligere inkarnerede han som den bibelske Paulus. Han havde stor indflydelse på den tidlige kristendom. Han var på dette tidspunkt endnu ikke mester, men havde dyb indsigt i den kristne esoterik, hvilket kommer til udtryk i flere af hans nytestamentlige breve.

Bibelen fortæller om hans forfølgelse af de første kristne. På en rejse til Damaskus blev han ramt af blindhed, og Jesus viste sig for ham og sagde: "Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig?" Han blev derfor klar over sin store fejltagelse. Han tog navnet Paulus og blev en af kristendommens vigtigste fortolkere.

5. stråle er videnskabens og den konkrete videns stråle. Den er et godt eksempel på, hvor hurtigt og gennemgribende en stråle kan forandre verden, for den begyndte sin globale aktivitet i 1775, og på bare et par hundrede år, har strålekvaliteten ændret verden både teknologisk og materielt. Det skyldes mest af alt, at Hierarkiet sørgede for, at der inkarnerede mange mennesker på 5. stråle i perioden, for de er i højere grad i stand til at respondere på 5. stråles impulser. Resultatet er den nuværende teknologiske civilisation.

Thomas Edison (1847-1931) er et godt eksempel på en epokegørende opfinder, der responderede på 5. stråle, men selvfølgelig er der utallige. For adskillige opfindere og forskere var det et problem, at impulserne til nye opfindelser blev modtaget samtidig af flere, og patentkontorerne havde derfor problemer med at finde ud af, hvem der skulle have æren for en opfindelse.

Et meget interessant spørgsmål rejser sig i den forbindelse: De fleste tror, at opfindelser og videnskabelige nyskabelser er noget, geniale mennesker har udtænkt, men sandheden er, at der ikke kan opfindes noget i den fysiske verden, som ikke allerede findes på de højere plan.

H.P. Blavatsky rejste i en periode sammen med Hilarion og omtalte ham som "en græsk herre, som jeg har kendt siden 1860". Han var medinspirator bag flere af H.P. Blavatskys faglitterære bøger, og han inspirerede Mabel Collins, da hun skrev The Idyll of the White Lotus. Senere, da hun skrev Lys på Vejen, var det igen Hilarion, der inspirativt var hovedansvarlig sammen med Venetianeren.

Hilarion var med til at tage initiativet til at igangsætte den spiritistiske bevægelse. I den forbindelse etablerede han et samarbejde med en ældgammel atlantisk loge, Yucatanbroderskabet, som var specialister i spiritisme, for den herskende religion på Atlantis praktiserede en form for spiritisme. Dette gamle atlantiske broderskab holder til på den yucatanske halvø i Mexico, og de har i årtusinder arbejdet med forbindelsen mellem den fysiske og astrale verden. Det var årsagen til, at det især var indianske vejledere, der prægede den spiritistiske bevægelse. Men da bevægelsen kun var interesseret i fænomener for fænomenernes skyld og ikke i den dybere åndelige betydning af arbejdet, trak Hilarion sin inspiration og energi fra bevægelsen.

I Europa og Nordamerika forbereder han i samarbejde med Rakoczy vejen for nogle af Hierarkiets medlemmer med 1., 2. og 3. indvielse og visse disciple på prøve, som er 7. stråle-psykikere. Ved hjælp af disse sensitive mennesker håber man, at man vil være i stand til at modvirke indflydelsen fra en række mentale magikere, som på grund af egoistiske motiver modarbejder Hierarkiets planer.

Hilarion hjælper Rakoczy, og en af de engelske mestre vil lidt efter lidt forberede grundlæggelsen af Den Ene Fundamentale Skoles Fjerde Gren − en af fremtidens vigtige esoteriske skoler. Denne gren er allerede ved at antage form, og den vil få sit hovedkvarter et sted i Vesten. Skolens hovedformål vil blive at instruere de mennesker, der især har at gøre med den kommende 6. rodrace engang i fremtiden.

6. STRÅLE MESTRE

Jesus

Jesus var en kendt person i flere af sine tidligere inkarnationer, hvor han arbejdede med trosforestillinger i Mellemøsten. Ifølge Tibetaneren blev han født som Josva, søn af Nun, der omtales i Zacharias bog i Det Gamle Testamente. Senere dukkede han op som Joshua[6] på Ezras tid, hvor han tog 3. indvielse. Endelig blev han født som Jesus af Nazareth − den udvalgte indviede, der blev redskab for Kristus i de sidste tre år af sit arbejde, nemlig fra dåben i Jordanfloden til korsfæstelsen på Golgata.

Efter denne inkarnation lod han sig føde som Apollonius af Tyana (1. årh. e.Kr.). I denne inkarnation tog han mesterindvielsen − 5. indvielse. Han rejste rundt i det daværende romerrige og udførte mange helbredelser og mirakler.

Jesus og hans nærmeste medarbejdere forsøger at påvirke og inspirere de mange forskellige kristne retninger til en universel forståelse, som er fri for dogmer og ortodoksi. Det siges, at Jesus på grund af sit dybe engagement i kristendommens udbredelse, forstår den vestlige kulturs problemer bedre end nogen anden.

Islam er en religion, der på mange områder minder om kristendommen. Ifølge Tibetaneren var Mohammed − stifteren af islam − en højt indviet discipel af Jesus. Jesus beskrives som en usædvanlig kompetent og intelligent lederskikkelse, og et af de medlemmer af Hierarkiet, der har meget stor visdom.

Den kristne og muslimske tidsalders mange mystikere og højt udviklede skikkelser udtrykker det smukkeste af 6. stråles kvaliteter – hengivenhed og idealisme. Men modsat har man også set denne stråles negative sider, når den kommer til udtryk gennem uudviklede mennesker − fanatisme, forfølgelse, inkvisition og selvmordsbombere. Det er problemer, der vil aftage, efterhånden som 6. stråles indflydelse toner ud og Den Nye Tidsalders energier tager til.

7. STRÅLE MESTRE

7. stråle chohan

Som tidligere nævnt leder den engelske mester 7. stråle, og det bliver 7. stråle, der vil dominere verden de næste ca. 2.500 år. 7. stråle vil blive styret i et samarbejde, der består af en række chohaner og mestre i en syntese af 1., 2., 3. og 7. stråle − dvs. Morya, Kuthumi, Rakoczy og den engelske mester.

Den Nye Tidsalders energikvalitet træder stadig tydeligere frem, fordi 7. stråle begyndte sin globale aktivitet i 1675. Og da det tager ca. 400 år, før en strålepåvirkning når sit zenit, kan man allerede nu se virkningerne på alle livets områder. Den kaotiske overgangsperiode, som menneskeheden befinder sig i, er kendetegnet ved, at der overalt i verden findes mennesker, som enten har 6. stråles kendetegn på godt og ondt – dvs. konservative og ortodokse mennesker, som ønsker at klamre sig til det kendte, og den voksende gruppe, som inkarnerer med 7. stråle-kvaliteter. Det er mennesker, der ønsker universalitet og syntese. De er modtagelige for samarbejde på alle livets områder og med alle slags mennesker og nationer. Denne voldsomme modsætning i de basale livsholdninger mellem to menneskegrupper, vil uundgåeligt medføre sammenstød og skabe problemer.

Man ser det tydeligt i forbindelse med skabelsen af EU, hvor 27 forskellige nationer forsøger at arbejde sammen, og hvor modstanden i medlemslandene deler befolkningerne op i to næsten lige store grupper. Men på trods af de store problemer, er 7. stråle-projektet ved at tage form, og resultatet er, at krige mellem de europæiske nationer er utænkeligt, selvom krige altid har kendetegnet den europæiske historie med ufattelige omkostninger og lidelser til følge.

7. stråle vil feje gennem hele verden, og i løbet af få årtier vil strålekvaliteten ændre de politiske, økonomiske og sociale systemer. Gradvis vil der opstå samarbejds- og broderskabsånd. Processen bliver hjulpet på vej af truslen om klimakatastrofer, finansielle kriser og sammenbrud, energimangel, uoverskuelige sultproblemer, flygtningestrømme og den alt for store sociale afstand mellem i- og ulande. Det er problemer, der kun kan løses, hvis menneskeheden samarbejder − men det haster!

De store globale problemer er uden tvivl fremprovokeret af Shamballa for at nedbryde modstanden mod Den Nye Tidsalders syntesedannende impulser. Det er fristende at pege på et menneske, der personificerer den nye tids kvaliteter, og som holder taler om og forsøger på at få gennemført 7. stråle-kvaliteter i et moderne samfund, nemlig USA's præsident Barack Obama. For mange er han lidt af en gåde. Han giver udtryk for de holdninger, der ligger latent i ethvert menneske, men som alt for mange har tvivlet på kunne lade sig gøre. Menneskeheden udgør en enhed, og hvis blot ét menneske og én gruppe omkring dette menneske, demonstrerer disse idealer i praksis, så danner de morfogenetiske felter, der påvirker hele menneskeheden. Heri ligger menneskehedens håb. Hvis alle siger til sig selv og sammen: "Yes we can" − så bliver det virkelighed!

ANDRE MESTRE

I den seriøse esoteriske litteratur nævnes andre mestre – eksempelvis Kourious, Tuitit Bey og Septimus. Mange flere navne er nævnt i esoteriske bøger og omtalt af forskellige organisationer, men om der er tale om sande mestre, er vanskeligt at sige.

Selvfølgelig har utallige markante åndelige og lysende skikkelser i tidernes løb opnået mesterskab. Der kan blot nævnes navne som: Patanjali, Mahavira (540-468 f.kr.), Lao Tse (500 f.kr.), Konfutse[7] (500 f.kr.), Tsong Khapa (1357-1419), Milarepa (1052-1135), Sokrates (469-399 f.kr.), Platon (427-347 f.kr.), Frans af Assisi (1182-1226), Meister Eckehart (1260-1327) − m.fl.

Det var H.P. Blavatsky, der introducerede spørgsmålet om mestrene. Hun var selv discipel af Morya og blev trænet af ham i Tibet. Flere år senere, da hun havde forladt Indien og boede i Europa, hvor hun arbejdede med Den Hemmelige Lære, fik hun besøg af adskillige mestre, som gav deres bidrag til dette store værk. På et tidspunkt spurgte hun en af mestrene, om de ville lade sig portrættere af en kendt og dygtig tysk maler ved navn Hermann Schmiechen. Flere af mestrene accepterede det. Hvis kunstneren efter mestrenes mening ikke havde fundet det rigtige udtryk på maleriet, tog de selv penslen, og arbejdede med maleriet til de var tilfredse.

Malerierne befinder sig i Det Teosofiske Samfunds hovedkvarter i Adyar (tidligere Madras) i Indien. Senere er fotografiske kopier af disse malerier spredt rundt om i verden. På et tidspunkt beklagede Kuthumi, at spredningen havde fundet sted, for billederne blev misbrugt til at stille ind på mestrene. Det medførte, at de måtte bruge energi på at afværge denne påvirkning for at få den arbejdsro, som er absolut nødvendig for deres arbejde.

For de, der ønsker mere viden om Hierarkiet og de forskellige mestre og chohaner, er der en litteraturliste til slut i e-bogen.

_________________________________

[1] Ifølge åndsvidenskaben kan ethvert menneske udvikle Kristusbevidsthed. Når et menneske opnår Kristusbevidsthed, er det lavere fuldstændig underlagt det højere, det materielle er underlagt det åndelige, og det personlige er underlagt det guddommelige.

[2] Joh. 10,14-16

[3] Alice A. Bailey: Indvielse, s. 57-58

[4] Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 706

[5] Mayavirupa er et legeme, der midlertidigt dannes, når en mester af en eller anden grund ønsker at stige ned på et lavere eksistensplan og derfor ved en viljeshandling (kriyashakti) danner et legeme af eksistensplanets stof.

[6] Joshua (hebræisk: יְהוֹשֻׁעַ‎ Yehoshua).

[7] Konfutse (kinesisk: 孔夫子 Kǒngfūzǐ; eller 孔子 Kǒngzǐ ). Også kendt under navnet Confucius, Konfucius, Kong Fuzi, Kon-fut-se eller Kung Fu-tzu.

_________________________________

MODSTANDSKRÆFTERNE

Planetens højeste center − Shamballa og Mesterhierarkiet − er tidligere blevet behandlet, men for at skabe et fuldstændigt billede, er det nødvendigt også at se på de kræfter, der modarbejder evolutionen. Det er derfor nødvendigt at komme ind på det uløselige filosofiske og teologiske tema:

"Er det onde en del af Gud,

eller befinder det sig uden for Gud?"

For at forstå det åndsvidenskabelige svar, må man forsøge − med det begrænsede tredimensionale tankesind − at forstå selve Skabelsens natur. Skabelse indebærer begrænsning. Alt i Universet gennemgår en udvikling. Der er tidligere blevet oplyst, at alt udgår fra det Ene Skabende Center, uanset om det er en galakse, et solsystem, en planet, et menneske eller et atom. Det skabende center befinder sig på et bevidsthedsplan, der er umuligt at forstå med det fysiske menneskes begrænsede tankesind. Men det medfører, at alt bevæger sig "oppe" fra det "høje" og ubeskrivelige udgangspunkt og "ned" i de "lavere" planer i en proces, der kaldes involution.

Involution eller indvikling medfører, at livet vikler sig ind i stadig tættere stof, og denne proces fortsætter helt ned til det fysiske plan, hvor mennesket på nuværende stadie i udviklingen befinder sig i en fysisk form. Det tætteste fysiske stof i mineralriget udgør vendepunktet i denne involutions- eller indviklingsproces, og i den videre proces bevæger livet og bevidstheden sig via mineralriget "opad" gennem planteriget og dyreriget, og videre til menneskeriget.

I processen i disse naturriger er bevidstheden derfor udsat for den modsatte bevægelse. Livet er nu på vej "opad" – tilbage mod de "højere" riger i den proces, der kaldes evolution eller udvikling, fordi livet igen vikler sig ud af stoffet. Det medfører, at konstitutionen i mennesket er opbygget af involutionært materiale i alle legemer – dvs. det fysisk-æteriske, astrale- og mentale stof. Det medfører, at alle mennesker har en indre "kamp" mellem den iboende sjælsbevidsthed, der søger "opad" mod det skabende center, som den er udgået fra, og stoffets inerti, som skyldes at cellerne i det fysiske legeme og partiklerne i æterlegemet, astrallegemet og mentallegemet er på den involutionære vej – dvs. på vej "nedad" i stoffet.

Konklusionen er derfor, at involution og evolution er livets bevægelse i hver sin retning, og den modsatrettede bevægelse skyldes vidt forskellige mål og metoder.

Livets bevægelse

For at komme nærmere på en forklaring på ondskabens natur, er det nødvendigt at acceptere nogle påstande, som det er umuligt at verificere, men som må betragtes som indicier. Ifølge åndsvidenskaben har solsystemet tre "inkarnationer". Målet og opgaven for det første solsystem var at udvikle formaspektet, og her blev den påvirkelige substans − stoffet eller moderaspektet − fuldkommengjort. Den nuværende "inkarnation" er solsystemets anden, og her er det bevidsthedsaspektet − kærlighed og visdom − der skal udvikles, og midlet til fuldkommengørelse af bevidsthedsaspektet er stoffet. Der er naturligvis tale om udviklingsforløb på mange milliarder af år.

Nogle af de skabninger, der blev udviklet i det første solsystem, nåede et højt udviklingsniveau som stoffets mestre, og de er stadig tilknyttet det nuværende solsystem, der som sagt er det andet af tre. Det er dette forhold, der gør modstandskræfternes aktiviteter relevante for den igangværende udviklingsperiode, for de gør stadig det, de mestrer til fuldkommenhed – de fortsætter nemlig stadig arbejdet med at fremme involutionen. Dermed modsætter de sig solsystemets evolution, og de forsøger af al magt at opretholde forholdene fra det forrige system. De modarbejder evolutionen og bliver derfor en kilde til ondskab for nutidens menneskehed.

For disse mestre er kærlighed-visdom − dette solsystems målsætning − en ukendt energi, og derfor er de totalt uimodtagelige for alt, hvad menneskeheden forstår ved kærlighed, medfølelse, forståelse, empati og godhed.

Der findes ingen informationer om, hvorfor de forsøger at fastholde den tilstand udover, at det er den, de kender bedst og mestrer. De har på en måde fastlåst sig selv, men i en fjern fremtid vil de uundgåeligt give efter for udviklingens pres og flyde med evolutionens livsstrøm. Men indtil videre gør de alt for at bremse evolutionen og genskabe formens dominans over bevidsthedsudviklingen − at gøre det materielle vigtigere end det åndelige. I den forstand kan man kalde dem for "faldne engle", for de er primært forbundet med stof og ikke med ånd.

Iflg. åndsvidenskaben er der tale om devaer fra forrige solsystem. På det højeste niveau drejer det sig helt konkret om seks kraftfulde devaer, på hvert af de tre bevidsthedsplaner. Disse tre gange seks udgør essensen af alle involutionære stofformer i solsystemet − seks på mentalplanet, seks på astralplanet og seks på det fysisk-æteriske plan. Heraf kommer det symbolske tal 666, som nævnes i Johannes Åbenbaring.[1]

Måne-evolutionen

Jordens nuværende Måne er et planetarisk lig. Månen er de fysiske rester fra Jordens tidligere inkarnation. Dengang der var biologisk liv på Månen, fik disse deva-væsener alt for stor magt over den daværende menneskehed, og det medførte grusomheder og seksuel afsporing. Deres magt over og misbrug af elementale kræfter overskred alle grænser og resulterede i, at Sollogos brat måtte afbryde Måne-evolutionen.

Denne dramatiske planetariske katastrofe medførte, at den planlagte evolution på Jorden blev sat tilbage, og det er den direkte årsag til, at udviklingen på Jorden er domineret af lidelse og smerte. Det er også årsagen til, at seksualiteten i dens mange afvigelser − herunder sadisme og utilsigtede blandinger mellem dyr og mennesker − skabte utallige problemer for den samlede udvikling. Mange af disse problemer plager stadig menneskeheden.

Virkningerne af den alvorlige karma fra Måne-fiaskoen ramte især menneskeheden i den atlantiske civilisation, for her var der fokus på udviklingen af følelseslivet og dermed begærlivet. Denne situation udnyttede stoffets mestre til at skabe et koncentreret felt af mørk energi, og dermed dannede de det, der i den esoteriske litteratur kaldes den sorte loge. Fra dette bevidsthedsmæssige fokuspunkt infiltrerede de den atlantiske civilisation, og de udnyttede magtsyge og ambitiøse ledere, som blev deres marionetter − ofte uden at lederne anede det. Det førte til utallige krige, som skabte frygt og had − nøjagtig det bevidsthedsmæssige miljø, som disse destruktive kræfter havde brug for. De store menneskemasser blev på denne måde viljesløse redskaber i deres mørke magtspil.

Sort magi

Det, der skete på Atlantis, var, at magtfulde sorte magikere fremmanede involutionære væsener af den mest uhyggelige slags. De blev brugt til at skræmme atlantiderne, og i vid udstrækning til at besætte dem, og dermed kunne de mørke kræfter tage magten i lange perioder. Modstandskræfterne forsøgte at gentage succesen fra Måne-perioden, og de havde så stor succes, at Den Indre Verdensstyrelse til sidst måtte gribe ind. De sidste rester af de mørke kræfters magi og metoder kendes fra voodoo, hvor mennesker ved hjælp af magiske ritualer forvandles til viljesløse zombier på en måde, som er vanskelig at forstå for nutidens mennesker.

De onde kræfters magt blev til sidst så overvældende, at Den Indre Verdensstyrelse valgte at iværksætte de store syndfloder, der er omtalt i menneskehedens hellige skrifter. De "Noah'er" (jf. den bibelske Noah), der evakuerede dele af befolkningen fra Atlantis, sejlede mod henholdsvis øst og vest, sådan som det er beskrevet i kapitlet om Lemurien og Atlantis.

Nutidens menneskehed afviser som regel disse beskrivelser som science fiction eller som udtryk for en livlig fantasi, men glem ikke at alverdens litteratur, legender, mysteriedramaer − og ikke mindst filmbranchen – igen og igen beskriver kampen mellem lys og mørke – de gode og de onde. Hvis man er ærlig overfor sig selv, indrømmer man, at temaet stadig vækker genklang, for man skal ikke særlig langt tilbage i tiden for at se en situation, hvor menneskeheden endnu engang stod over for valget mellem lyset og mørket – de hvide eller de sorte kræfter.

Modstandskræfterne i efterkrigstiden

Fra en esoterisk synsvinkel er det tyvende århundredes to verdenskrige (1914-1918 og 1939-1945) én krig, der blev afbrudt af en slags våbenhvile. Efter den Anden Verdensskrigs afslutning − og på grundlag af historisk forskning − er det indlysende, at Adolf Hitler ikke bare var et ondt, magtsygt og hadefuldt menneske. Han var besat af forvrænget okkult overbevisning, og derfor blev hans afsporede sind et særdeles velegnet redskab for modstandskræfterne. Hans relation til Thuleselskabet[2] − et germansk okkult selskab − udviklede sig reelt til nazistpartiet.

Straks efter sin magtovertagelse i 1933 forbød Hitler alle esoteriske organisationer som f.eks. teosoffernes, frimurernes og antroposoffernes, og han sendte mange af deres medlemmer i KZ-lejre, for han ønskede også at sikre sig kontrollen over Tyskland i åndelig forstand. Nu − hvor Anden Verdenskrig er kommet på afstand − er det svært at forstå, at hele den tyske nation med sin blomstrende kulturelle fortid kunne manipuleres og hypnotiseres til at begå ufattelige grusomheder på grundlag af en ægte overbevisning om, at de faktisk var overmennesker og derfor kunne vinde verdensherredømmet. Denne realitet er et klart bevis på, at modstandskræfternes magt er enorm.

Der er også grund til at spørge om, hvorfor Hitler og naziledelsen navnlig hadede jøderne! Det esoteriske svar findes delvist i en periode på Atlantis, hvor de oprindelige semitter − den 5. atlantiske underrace − begyndte at inkarnere i stort tal. Den esoteriske verdenshistorie oplyser, at disse semitter var "oversiddere" fra det forrige solsystem. De kom til Jorden med udviklede kreative og intelligente evner, men desuden med stærkt separatistiske tendenser. Denne kombination medførte, at de dominerede, udnyttede og undertrykte store dele af den atlantiske befolkning – bl.a. udryddede de præsteskabet − herunder Hitler og hans nærmeste medarbejdere. Det had, som dengang blev skabt, var årsagen bag den virkning, nutidens jøder − de oprindelige semitters efterkommere − blev udsat for. Holocaust og nazisternes forsøg på systematisk at udrydde samtlige jøder under Anden Verdenskrig er almindelig kendt, og det er årsagen til, at Anden Verdenskrig kaldes en post-atlantisk krig i åndsvidenskaben.

Aksemagterne

1) Adolf Hitler, Heinrich Himmler, Joachim von Ribbentrop.
2) Joseph Goebbels, Hermann Göring, Rudolf Hess.
3) Julius Streicher, Benito Mussolini og Hideki Tojo.

Den tibetanske mester Djwhal Khul beskriver i Hierarkiets Fremtræden (The Externalisation of the Hierarchy), hvordan modstandskræfterne besatte ondsindede mennesker i Tyskland, Japan og Italien. Især fremhæves det, at hovedpersonerne var Adolf Hitler, Heinrich Himmler, Rudolf von Ribbentrop, Joseph Goebbels, Hermann Göring, Rudolf Hess og Julius Streicher, der udgjorde en tysk syvfoldighed.[3] Derefter blev Japans premierminister Hideki Tojo og Italiens diktator Benito Mussolini også besat af modstandskræfterne, for dermed kunne de tre lande danne aksemagternes destruktive triangel. Den tibetanske mester understreger, at modstandskræfterne via aksemagterne gjorde store anstrengelser for at vinde slaget om atomkraften og verdensherredømmet, og var det lykkedes, havde det medført en endnu større planetarisk katastrofe. Han skriver:

"− de onde kræfter var tættere på succes end nogen af jer har drømt om. Deres hensigt var så nær ved at lykkes i 1942, at der var fire måneder, hvor medlemmer af Hierarkiet gjorde alle mulige forberedelser til at trække sig tilbage fra kontakt til menneskeheden for en ubestemt og uforudset periode. Planerne for nærmere kontakt med evolutionsprocessen i de tre verdener og bestræbelsen på at blande og forene de to guddommelige centre − Hierarkiet og menneskeheden − til en samarbejdende helhed, så ud til at være dømt til undergang".

Alice A. Bailey: Hierarkiet Fremtræden, s. 488

Han tilføjer at de tekniske forskere, der arbejdede for de allierede, fik en særlig hjælp fra Den Indre Verdensstyrelse. Hierarkiet sænkede en form for intellektuel begrænsning ned over aksemagternes forskere og aksemagternes øverste militære ledelse, så de mentalt blev afskåret fra fornuftige og afgørende beslutninger.

Afslutningen på dette planetariske drama var imidlertid ikke uden alvorlige efterspil og fortsatte globale problemer. Modstandskræfternes intelligente evne til at omgruppere og udvikle nye planer var og er stor. I april 1948 meddelte Djwhal Khul, at modstandskræfternes to primære fokuspunkter herefter var Sovjetunionens oligarki (fåmandsvælde) og den zionistiske bevægelse, og at deres separatistiske handlinger ville skabe ufred og opildne til aggressioner i fremtiden.

Sovjetunionens umenneskelige regime under Stalin og Israels konstante konflikter med de arabiske naboer udgjorde – og sidstnævnte udgør stadig − menneskehedens mest alvorlige problemer. "Den kolde krig" mellem USSR og USA repræsenterer den mest farefulde spænding i tiden efter verdenskrigenes afslutning, og modstandskræfterne har lige siden satset på, at grundlæggelsen af det nye globale verdenssamfund skulle ende i kaos. Mange af de åndelige projekter, der var planlagt efter Anden Verdenskrig, måtte sættes på "standby", indtil "den kolde krig" var overstået.

Hvordan arbejder den sorte loge i nutiden?

Modstandskræfterne arbejder særdeles intelligent og fuldstændig samvittighedsløst. De arbejder efter devisen − den stærke og kloge dominerer og udnytter den svage og mindre kloge. Det drejer sig ganske enkelt om primitiv magt og dominans. Den sorte loge er "ondskabens rene vare". Der findes ingen fortrydelse, ingen medlidenhed og ingen tilgivelse.

De er eksperter i at vende argumenter, holdninger og situationer på hovedet og manipulere og forvrænge proportioner. Hvis det gavner deres egoistiske sag, er de i stand til at optræde venligt og tiltalende. De bruger endda psykiske medier, som siger og skriver de rigtige åndelige fraser for at lægge sig så tæt op ad den ægte esoteriske lære som muligt, men på afgørende punkter giver de læren en umærkelig drejning, som selv trænede esoterikere har svært ved at gennemskue. Dermed bliver den esoteriske lære forvrænget og afsporet på længere sigt. Men samtidig fungerer det som en test af verdens esoterikere, for ved hjælp af den, kan Hierarkiet afprøve kandidaternes og disciplens skelneevne.

Fem sorte mestre

I bogen Gennem Forhænget af Viola Petit Neal og Shafica Karagulla giver de to forfattere en beskrivelse af fem sorte mestre. De tilhører de planetariske modstandskræfter, som arbejder overalt på planeten:

Med ordet "sort", hentydes der naturligvis ikke til hudfarven, men udelukkende til den pågældendes destruktive natur. Den første sorte mester har som speciale at manipulere med de involutionære kræfter. Han er den farligste af de fem, for han har magt over en del af planetens elementale kræfter, der kan bruges til destruktive formål af den mest ødelæggende karakter − på samme måde som det skete på Atlantis. Han forsøger også at inspirere politikere, generaler og atomforskere til at foretage så mange atomsprængninger som muligt, for sprængningerne nedbryder det æteriske beskyttelseslag, der omgiver Jorden. Resultatet er, at indstrømmende ultraviolet og radioaktiv stråling kan få katastrofale følger for alt liv på Jorden.

Denne mester står bag organiseringen, produktionen og distributionen af narkotika og de mange forskellige syntetiske drugs, der medfører, at primært unge menneskers liv ødelægges. Utallige menneskers fysiske inkarnationer og fremtidige udvikling går til spilde, for narkotika medfører, at æterlegemet bliver så ødelagt, at der ofte skal bruges flere inkarnationer på at "reparere" disse skader. Det kan medføre, at de inkarnerer som mentale invalider og psykisk syge. Spiritus-, tobaks- og medicinmisbrug bliver på tilsvarende måde brugt til at underminere menneskehedens sundhed.

Denne mester søger at stimulere politikeres og magtfulde lederes svage sider. Korruption og udspekulerede metoder med afpresning, bestikkelse, nepotisme og seksuelle svagheder kan eksempelvis udnyttes til at få i øvrigt gode ledere fjernet fra posten. Det er vigtigt at huske, at alle mennesker har svage sider. Ingen er endnu fuldkomne. Denne mester udnytter svaghederne og forvirrer og vildleder systematisk beslutningstagere via rådgivere og spindoktorer, som kender manipulationens subtile kunst. Et godt redskab er mediernes ensidige fokusering på livets negative sider.

Denne mester har som speciale at arbejde på at sabotere verdensøkonomien ved at stimulere tendensen til kapitalophobning og til ulige fordeling af verdens ressourcer. Han inspirerer til spekulation og monopolisering, hæmningsløs konkurrence og profittænkning, som systematisk skævvrider, fastholder og udvikler de enorme uligheder mellem mennesker i verden. Eksempelvis arbejder mesteren på at vedligeholde og forstærke frygtelementet på børsmarkederne. De globale finanskriser viser alt for tydeligt, at grådigheden og egoismen stadig har et fast greb i verdens spekulanter, finans- og bankfolk. Disse karaktersvagheder udnyttes af de mørke kræfter.

Denne mester har specialiseret sig i at underminere undervisning og skolevæsen. Børn påvirkes i dag massivt gennem computerspil og videofilm, der ofte bombarderer deres bevidsthed med destruktive og meget voldelige scener. Børn og unge mennesker får indtryk af, at sådan er verden, og forudsætningen for at klare sig i denne verden er egoisme, aggressioner og vold.

Den sorte mester arbejder systematisk på at ødelægge undervisningssystemerne, så standarden falder og tiltagende kaos breder sig i klasselokalerne. Målet er at fremme analfabetisme. Desuden arbejder han på at ulandsbistanden forspildes ved at sørge for, at den falder i hænderne på de forkerte og misbruges. Årsagen er, at uvidende, underkuede, fattige mennesker er villige marionetter. Et vigtigt element i hans arbejde er derfor, at fastholde naturvidenskaben i et forældet verdensbillede, der lukker øjnene for den forskning, der beviser, at mennesket lever i et multidimensionalt univers.

Den globale kamp mellem

lyset og mørket

Alle uden undtagelse er medspillere i denne kamp. Og tiden er kommet, hvor det enkelte menneske må gøre op med sig selv, om de vil være bevidste eller ubevidste redskaber for den tiltagende kollektive påvirkning, som forsøger at trække menneskeheden væk fra de åndelige værdier og en potentiel opvågnen til sjælsbevidsthed. Overordnet kan man sige, at der udkæmpes et slag på planeten mellem en begyndende global åndelig bevidsthed og en ældgammel separatistisk egoisme, hvor det enkelte menneske primært tænker på sig selv og stikker hovedet i busken for at undgå at se de utålelige forhold, der hersker rundt omkring i verden.

De helt store syndere er de institutioner, som sidder på den økonomiske magt, de magtfulde fonde, korrupte og magtsyge politiske ledere og de utallige små og store medløbere, som investerer deres overskud i firmaer og projekter, som giver det størst mulige afkast. I det store spil om penge betyder denne holdning, at det alene er overskuddet, der fokuseres på, og ikke de moralske, etiske, sunde og gavnlige investeringer, som har til formål at skabe de bedst mulige vilkår for flest mulige mennesker.

Tibetaneren siger i Hierarkiets Fremtræden:

"Det onde er alt det, der driver mennesket ind i dybere materialisme, som udelukker de højere livsværdier, som opmuntrer til egoisme, som opstiller barrierer for rigtige menneskelige relationer, og som stimulerer separatisme, frygt og hævngerrighed."

Alice A. Bailey: Hierarkiets Fremtræden, s. 189

Albert Einsteins havde i den grad ret, da han sagde:

"Verden er ikke et farligt sted

pga. de, der handler ondt,

men pga. de, der ser til og intet gør."

Kampen mellem lys og mørke foregår på mange niveauer. I menneskeheden udkæmpes den indre kamp mellem på den ene side personlighedens tanker, følelser og de mange begær, og på den anden side det enkelte menneskes åndelighed og sjælsbevidsthed. Men hvad angår den globale kamp er det alene Den Indre Verdensstyrelse – dvs. Shamballas øverste råd − der kan overskue og tage ansvaret for denne opgave, for det kosmisk onde styres fra det kosmiske astralplan − et plan, der befinder sig over de syv bevidsthedsplaner, som den esoteriske lære beskæftiger sig med. Fra det kosmiske astralplan har det kosmisk onde en base på planetens astralplan, hvor det kommer til udtryk som den planetariske ondskab, der strømmer ud over Jorden.

Der mangler endnu svar på et særdeles vitalt spørgsmål, for svaret kan give nøglen til at forstå modstandskræfterne på en ny måde. Den esoteriske litteratur kaster lys over emnet, og esoterisk indsigt og forståelse kan hjælpe det enkelte menneske til at iagttage og tage stilling til modstandskræfternes arbejde, som det udfolder sig i nutidens verden.

Døren til det onde

Det er ikke meningen, at man skal bekæmpe de onde kræfter. Nej – man skal sørge for, at man ikke selv giver mulighed for, at man direkte eller indirekte bliver et redskab for deres arbejde.

Modstandskræfterne arbejder altid særdeles intelligent. Man kan roligt betragte dem som verdens dygtigste psykologer. De ved nøjagtigt, hvor alle de menneskelige karaktersvagheder og laster findes, og hvordan man kan udnytte dem. De opflammer til had, og overalt, hvor der findes formørkede mennesker − hvad enten det er religiøse, politiske, reaktionære eller magtsyge mennesker − er de redskaber for modstandskræfterne. Og de findes overalt i verden. De er aktive i forskellige organisationer − f.eks. som lobbyister, magtfulde ledere og reaktionære mennesker, der forsøger at fordreje eller spænde ben for konstruktive forslag. De er ofte betalt af de store multinationale selskaber, der plejer egoistiske interesser, og derved arbejder de som modstandskræfternes forlængede arme.

Det er vigtigt at forstå, at kun meget få mennesker er klar over, at de reelt arbejder for disse negative kræfter. De er for det meste uvidende om den større sammenhæng. De følger bare deres uudviklede natur og fristelsen til at udnytte deres svage medmennesker, men den karmiske lov vil regulere dette misforhold på længere sigt.

Vejen frem − væk fra de mørke kræfters alt for store indflydelse − er, at det enkelte menneske vågner op og ser på verden som den er, men uden at lade følelser som f.eks. angst tage overhånd. I stedet skal man tage en indre beslutning om, at man ikke vil lade sig styre af manipulerende politiske ismer, lokkende reklamer, demagogiske talere og mediernes negative tilgang til nyhederne. Man vil tænke selv og erkende, at det ofte er de svære og ubehagelige beslutninger, som er nødvendige for at ændre verden, så de konstruktive kræfter kan vinde frem.

Mørket og lyset er hinandens forudsætninger. Mørket er yin og lyset er yang. Tilsammen er de "skabelsens forældre". Mørket er derfor en del af skabelsen (og dermed af Gud). Og i relation til mennesket er mørket og modstandskræfterne en energi, der giver modspil og modstand, så mennesket kan overvinde modstanden i sig selv, og derved bliver en medspiller på pilgrimsvandringen mod "Lysets Faderhjem".

Hvis mennesket nægter − bevidst eller ubevidst − at være redskaber for modstandskræfterne, så dør de sorte mestres magt og indflydelse, og det enkelte menneske kan derved være med til at: "− forsegle døren til det onde", som det siges i Den Store Invokation.

_________________________________

Link til den omtalte e-bog: GENNEM FORHÆNGET

_________________________________

[1] Johannes Åbenbaring, 13,18

[2] Thuleselskabet (Tysk: Thule-Gesellschaft), oprindelig "Studiengruppe für germanisches Altertum" (Gruppe for studiet af germansk oldtid), var en tysk okkult og populistisk gruppe i München, bedst kendt som den organisation, der sponsorerede Det tyske arbejderparti, som senere blev omformet af Adolf Hitler til Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti. Hitler var imidlertid aldrig medlem af Thuleselskabet.

[3] Alice A. Bailey: Hierarkiet Fremtræden, s. 258

_________________________________

DEN NYE VERDENSTJENERGRUPPE 

Den tibetanske mester Djwhal Khul har sagt, at dannelsen af Den Nye Verdenstjenergruppe er den vigtigste begivenhed i planetens historie til dato. Denne udtalelse fortjener den største opmærksomhed. Tibetaneren fortæller, at Hierarkiet under et konklave i 1917 vurderede situationen under Første Verdenskrig og igen på et større møde i 1925, og her vedtog mestrene, at de ville stå bag denne nyskabelse.

Der har altid været verdenstjenere på planeten, men i år 1400 holdt Hierarkiet sit store 100 års-konklave, hvor de registrerede de tiltagende energier fra den kommende Vandbærertidsalder. De besluttede at bruge de næste 100 år på at registrere de forandringer, der fandt sted i menneskehedens bevidsthed, så de kunne lægge en strategi for Den Nye Tidsalder, som ville begynde at tiltage fra år 2000, hvor 7. stråle − der begyndte at strømme ind i systemet i 1675 − ville nærme sig sit zenit ved dette tidspunkt.

Man besluttede derfor at lade utallige frontløbere inkarnere inden for alle livets områder, så de kunne lægge grunden til Den Nye Tidsalders fødsel. I Europa − i tiden mellem år 1400 og år 1500 − opstod der en meget vigtig udvikling, som fik betegnelsen Renæssancen. Den medførte, at en bølge af nytænkere inden for kunst, filosofi, religion, naturvidenskab og politik viste sig på verdensscenen.

Nyskabelser i den tidlige Renæssance

Det Nyplatoniske Akademi blev oprettet i 1459 i Firenze i Italien af lægen og esoterikeren Marsilio Ficino (1433-1499). Det skete i samarbejde med det metafysiske geni Giovanni Pico della Mirandola (1463-1494), og det skabte en "sneboldeffekt" op gennem Europa. Begavede kunstnere dukkede op på verdensscenen − Raphael (1483-1520), Leonardo da Vinci 1452-1519), Donatello (1386-1466) og Michelangelo Buonarroti (1475-1564) – blot for at nævne nogle få.

På det religiøse område var bl.a. Martin Luther (1483-1546), Ulrich Zwingli (1484-1531), Jean Calvin (1509-1564) m.fl. med til at modificere og afslutte den katolske kirkes enevældige magt i Europa.

Der var mange andre eksempler på nyskabelser i den tidlige Renæssance − bl.a. Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, som var med til at bryde adelens bogmonopol. Desuden kan nævnes den første organisering af bankvæsenet af bl.a. Cosimo de’ Medici (1389-1464), som brugte store summer på kunst, kultur, humanisme og filosofi.

Renæssancen skabte utallige nyskabelser, som bidrog til større åbenhed i verden − ikke mindst pga. af opdagelsesrejsende som Christopher Columbus (1451-1506), Vasco da Gama, Marco Polo og Henrik Søfareren, som opdagede ukendte verdensdele og kulturer.

Musikken gennemgik en rivende udvikling, og store komponister skabte værker, der påvirkede menneskesindet både emotionelt og mentalt, så de blev et bedre redskab i Hierarkiets arbejde med at højne og forfine følelserne og tankesindet − først hos fyrster og adelige, som støttede og sponsorerede disse musikalske genier. Senere bredte musikken sig til middelklassen, og i nutiden er den hvermandseje.

Tænkeevnens udvikling kom til udtryk via krav om mere frihed til at udforske den ydre og den indre verden. Tænkere som René Descartes, Emanuel Kant, Erasmus af Rotterdam, John Dee, Francis Bacon og mange andre, udvekslede geniale tanker og idéer i form af brevvekslinger, bogudgivelser og møder − og ved at danne hemmelige broderskaber for at undgå den romersk-katolske kirkes forfølgelse.

Samme udvikling skete andre steder i verden. I samme periode udvikledes Ming-dynastiet i Kina, og Tsong-kha Pa bragte fornyelse til den tibetanske buddhisme gennem grundlæggelsen af Gelugpas-linjen. Det Osmanniske rige nåede sit højdepunkt i 1500-tallet under Süleyman (1494-1566). I Indien var kejser Akbar den Store (1542-1605) banebrydende på grund af sit tolerante syn på Indiens forskellige religioner.

Menneskerettigheder

På det politiske og frihedsmæssige område fik Renæssancen dramatiske konsekvenser. I 1689 blev Rettighedernes Erklæring vedtaget i England, og den medførte religions-, trykke-, tale- og forsamlingsfrihed, og den forbød kongen at tilsidesætte landets love. I 1789 kunne Uafhængighedserklæringen vedtages og Amerikas Forenede Stater var en realitet. Samme år i Frankrig blev Erklæringen om Menneskerettighederne vedtaget i forbindelse med den franske revolution. Det skete under mottoet: Frihed, lighed og broderskab. I 1800-tallet fulgte slavernes frigørelse. Det skete overalt blandt kolonimagterne.

Herefter begyndte den teknologiske tidsalder for alvor. Lyset begyndte at sprede sig − ikke mindst pga. Thomas Edisons opfindelse af den elektriske pære og dens videreudvikling, som i nutiden oplyser byer, veje, arbejdspladser og hjem. Den ene opfindelse fulgte hurtigt efter den anden, og nutidens højteknologiske samfund voksede frem − men prisen har været meget høj. Nutidens samfund er generelt set temmelig uåndeligt. De store fundamentale spørgsmål om livet, hensigten med livet og tilværelsens dybere betydning er "druknet" i det, man med en fælles betegnelse kalder "materialisme". Det er sket på trods af, at atomfysikerne har afsløret, at stof og dermed materialisme dybest set er en illusion, for i kosmos findes der intet andet end energi i forskellige frekvenser.

Hierarkiet og menneskeheden stod ved begyndelsen af det nye årtusinde over for ufattelige udfordringer, hvor f.eks. klimaproblemer "kun" er ét af mange. Hovedparten af menneskeheden har i årtusinder levet på sultegrænsen i dårlige og usunde boliger − ofte i fattigdom og med stor børnedødelighed. Mennesket har igen og igen oplevet hungersnød, elendig hygiejne og sygdom, mens krige tærede på nationerne og skabte rædsel, angst, død og ufattelige lidelser. På den baggrund er det forståeligt, at nu hvor især den vestlige verden har fået varme, tørre og hygiejniske boliger, social tryghed, sundhedssystemer, mad på bordet og fredelig sameksistens − i hvert fald i denne del af verden − er menneskeheden blevet tryghedsnarkomaner. Opfyldelsen af fortidens behov og længsler sammen med den ældgamle egoisme har gjort det materialistiske liv, der generelt leves i nutiden, til livets mål og mening.

Men evolutionsbølgen standser ikke her. Den presser menneskeheden videre, for den indre uerkendte del af mennesket − den åndelige del − "banker" nu på døren for at få menneskeheden tilbage på den vej, som de fleste har glemt, og som de ubevidst flygter fra. Det er den dybere årsag til de mange fysiske, psykiske og psykologiske problemer, man ser overalt.

Tomhed

I nutiden begynder det fysiske liv med, at børnene straks placeres i vuggestue. Herefter kommer de i børnehave. Og senere skal de i skole en del af dagen og fritidshjem resten af dagen. Så følger de højere uddannelser og tilegnelse af jobkvalifikationer med det primære formål, at blive i stand til at tjene penge nok til anskaffelse af alle de materielle og teknologiske goder, som nutidsmennesket begærer − godt hjulpet af en dygtig reklamebranche. Målet er i virkeligheden at sælge sig selv til den højstbydende − men man får "stene for brød", for prisen er det indre, åndelige liv.

Efter et hårdt, opslidende og stresset arbejdsliv venter pensionen − hvis man lever længe nok − og hvad byder den såkaldte tredje alder så på? Hvis man har været i stand til at spare op til det, går resten af livet med samleobjekter, med at spille golf, god mad, at følge underlødige Tv-serier og store sportsbegivenheder eller andre former for tidsfordriv, som gøres til hele livets indhold. Men bag disse ydre aktiviteter oplever flere og flere en snigende utilfredshed – en længsel efter noget, de ikke ved, hvad er!

Når de fysiske inkarnationer slutter, og mennesket "kommer hjem", ved man fra forskning i nær-død-oplevelser, at noget af det første, der sker efter døden, er, at mennesket møder "lysvæsenet", og sjælen stiller den afdøde personlighed et alvorligt spørgsmål:

"Hvad kan du vise mig? Hvad har du opnået i dit liv?

Nåede du alt det, du lovede, inden du blev født?

− At løse nogle opgaver − store eller små −

som kunne være til gavn for andre mennesker?"

Dybt angrende må mange erkende, at det tænkte de desværre ikke på! Denne situation er beskrevet i Helen Wambachs bog Livet inden livet, hvor 750 amerikanere fra forskellige grupper og stater via let hypnotiske eksperimenter måtte erkende den pinlige sandhed.

Et gammelt bibelsk udtryk siger: "Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er"[1] − men menneskeheden har glemt, hvad det betyder!

Set fra Hierarkiets synspunkt er det værste, der kan ske for menneskeheden, at den lider den "åndelige død" – dvs., at mennesket synker ned i en apatisk tilstand, hvor det mentalt sover og kun søger materielle goder. Når det er sagt, så betyder det ikke, at menneskeheden skal undvære de teknologiske hjælpemidler, som gør livet lettere. Men de teknologiske hjælpemidler skal blot være tjenere, og ikke som det er i dag, hvor mennesket har gjort sig til slave af teknologien.

Ved korsvejen

Fremtidens samfund bliver højteknologiske samfund, men menneskets levestandard vil blive mere enkelt, og udviklingen vil ske med hensyntagen til Jordens begrænsede ressourcer.

Derfor står den samlede menneskehed nu ved en korsvej. Den fortsatte kurs ad det samme spor, vil resultere i katastrofer, og katastrofer er et budskab om at vågne op og forstå, at der er en plan og en mening med livet. Alt dette har Hierarkiet for længst indset og lagt planer for. Planerne går i korthed ud på følgende:

Hierarkiets arbejdsmetode er altid styret af kærlighed og visdom. Mestrene griber aldrig direkte ind i menneskehedens affærer, for menneskets frie vilje skal respekteres, og mennesket lærer kun i kraft af egne erfaringer. Planen går derfor ud på, at den avancerede del af menneskeheden forenes subjektivt i en verdensomspændende gruppe, der skal fungere som mellemled mellem Hierarkiet og menneskeheden. Det er allerede en delvis realitet. Millioner af mennesker verden over er − uden at vide det − medlemmer af Den Nye Verdenstjenergruppe.

Verdenstjenergruppen findes overalt på Jorden, og i deres hænder har Hierarkiet lagt den gigantiske opgave, at vække menneskeheden fra den "tornerosesøvn", som alt for mange befinder sig i. Et af problemerne er bl.a., at informationsmængden er så enorm, at åndelige budskaber drukner i den daglige malstrøm af informationer − ikke mindst fordi de fleste mennesker søger nemme og bekvemme løsninger på livets problemer.

Hvem er verdenstjenere?

Den Nye Verdenstjenergruppe består af mennesker, der arbejder inden for alle livets områder: Politik, naturvidenskab, erhvervsliv, religion osv. De er tænkere, filosoffer, psykologer, læger, humanitære idealister og finansfolk.

En verdenstjener kan eksempelvis være en naturvidenskabelig forsker, der ganske vist afviser teorier, der ikke kan bevises på naturvidenskabens materialistiske præmisser, men som alligevel dedikerer al sin videnskabelige forskning til tjeneste for menneskeheden. Det kan også være mennesker, der befinder sig på et højt niveau i finansverdenen, der betragter penge som et middel, der skal forvaltes fornuftigt til gavn for helheden, selvom de ikke har kendskab til pengenes mystiske eller esoteriske betydning. Det samme gælder præster, socialarbejdere, undervisere og mange mange andre, der arbejder helhjertet for at forbedre verden inden for hver deres ansvarsområde. Lysets ånd er i disse mennesker, for de holder af deres medmennesker på en intelligent måde og med voksende næstekærlighed. Årsagen er, at de bevidst eller ubevidst er kanal for sjælens kærlighed og visdom.

Den Nye Verdenstjenergruppe består af følgende grupper:

1. Indviede og disciple, der er bevidste om, at de er en del af Det Store Hvide Broderskab.
2. Aspiranter og disciple under udvikling, der er knyttet til Hierarkiet, men som endnu ikke har opnået bevidsthedskontinuitet.
3. Mennesker, der befinder sig på prøvestadiets vej, og som endnu ikke har tilknytning til Hierarkiet, men som er udvalgt til at tjene deres medmennesker.
4. Et stigende antal mennesker, der responderer på Den Nye Verdenstjenergruppes idealisme og hensigt, og som er på vej til at slutte sig til gruppen.

Subjektivt forbundet

Gruppen er og vil fortsat fungere helt subjektiv. Dens medlemmer er telepatisk forbundne − eller de genkender hinanden i kraft af kvaliteten af det arbejde, de udfører i den ydre verden. Gruppen inspireres indefra af medlemmernes sjæle og af mestrene og de indviede.

Gruppens symbol er en gylden triangel, som danner en ramme om et ligearmet kors med en diamant i toppen af trianglen. Symbolet er aldrig blevet afbildet, og det fungerer ikke som et logo, for det lyser i auraen over hovedet på alle, der bevidst eller ubevidst tilhører gruppen. Bortset fra clairvoyante kan symbolet ikke ses af andre end af et andet gruppemedlem, og det er desuden kun muligt, hvis genkendelsen er nødvendig af hensyn til arbejdet. Gruppens motto er: Den Enes Herlighed.

Et gruppemedlem fortæller:

"Hvert år i oktober samles gruppen – f.eks. i Danmark − til et natligt møde på sjælsplanet (det højere mentalplan), hvor et medlem af Hierarkiet taler til gruppen. Medlemmerne sidder i en stor oval, hvor de mest aktive sidder på første række. Hos dem stråler symbolet klart i auraen. Bag dem sidder medlemmer, der er mindre aktive. Hos dem er symbolet ikke så synligt. Gruppen får en opsummering af arbejdet i året, der er gået, og planerne for den nærmeste fremtid bliver herefter gennemgået. For ca. 30 år siden var der kun få aktive danske medlemmer, men i nutiden er gruppen vokset til flere tusinde."

Verdenstjenergruppens opgave

Den gode vilje

På verdensplan er denne ånd af god vilje til stede i millioner af mennesker, og den stimulerer ansvarsfølelsen. Den Nye Verdenstjenergruppe baserer sit arbejde på kraften i den stadigt voksende gode vilje. Den gode vilje findes hos mennesker overalt og i alle grupper. Det er mennesker, der arbejder for forbedring af forholdene på Jorden, og de udgør et kraftreservoir, der ikke tidligere er blevet organiseret og anvendt til gavn for helheden.

Den Nye Verdenstjenergruppe er allerede en aktivt fungerende gruppe. Mennesker i alle lande og verdensdele − som forsøger at bygge bro over kløfterne mellem mennesker, at vække fællesskabsfølelse, at stimulere sansen for menneskehedens indbyrdes slægtskab, og som ikke accepterer racemæssige, nationale eller religiøse barrierer − er medlemmer af Den Nye Verdenstjenergruppe, selvom de aldrig har hørt om den.

En specifik opgave

Den Nye Verdenstjenergruppe har en specifik opgave. Gruppens arbejde er først og fremmest et forsøg på at skabe forudsætningerne for en kommende manifestation af Hierarkiet på det fysiske plan. En af de væsentligste betingelser, som kræves af gruppens medlemmer, er, at de skal være villige til at arbejde uden anerkendelse og på subjektive niveauer. De skal arbejde bag kulisserne på samme måde, som mestrene gør det. Medlemmerne skal derfor være fri for ambitioner og enhver følelse af stolthed over deres egen race, nation eller deres egne præstationer.

For gruppen har ordet "åndelig" en vidtrækkende betydning og ikke et religiøst standpunkt, sådan som ordet for det meste opfattes. Medlemmerne er fokuseret på tolerance, internationalt fællesskab virkeliggjort via syntese samt religiøs inklusivitet, og de betragter alle tanker, der vedrører menneskets esoteriske udvikling, som åndeligt arbejde.

Den Nye Verdenstjenergruppe forsøger at forberede menneskeheden til Kristi tilsynekomst, og de er opmærksom på − som omtalt i et tidligere afsnit − at Kristus tilhører hele menneskeheden. Han er kendt og anerkendt i alle de store religioner men under forskellige navne: Buddhisterne kender ham som Bodhisattvaen eller Herren Maitreya. I islam venter de troende på tilsynekomsten af Iman Mani, der skal fuldføre Mohammeds mission. Jøderne venter på Messias uden at vide, at det var ham, de afviste og henrettede for godt 2.000 år siden. Hinduerne kalder ham Vishnu, der vil komme til syne som Kalki Avataren.

Når den fysiske verden skal forberedes til Kristi tilsynekomst, må grundbehovene hos samfundsgrupperne imødekommes. Derfor vil meget af det arbejde, der skal udføres, være af økonomisk art. Der skal fokuseres på de enorme sultproblemer i verden, og skabes ægte tryghed for millioner af mennesker. Der skal gennemføres en omfattende reform af selve budskabet og det ceremonielle arbejde inden for de store verdensreligioner, hvor vægten på de materielle værdier skal flyttes til de åndelige værdier. Verdens politiske systemer skal koordineres uden at blive ensrettede, for nationer er forskellige og skal være det, fordi de er udtryk for forskellige kulturer, traditioner og strålekvaliteter.

Den Nye Verdenstjenergruppes vigtigste arbejde er – og har hele tiden været − at forene alle repræsentanter for den gode vilje til denne vigtige opgave.

Tryk avler modtryk

Ører, der kan høre, og øjne, der kan se

De mennesker, der kan læse "mellem linjerne", når de hører eller ser nyheder, kan intuitivt fornemme, at den gode vilje faktisk er i kraftig fremmarch overalt i verden. De fornemmer intuitivt verdenstjenerne i funktion på alle livets områder. Og man skal ikke holde sig tilbage, men lade sig inspirere af verdenstjenerne, lytte til deres ord og iagttage deres handlinger og støtte dem, hvor man kan. Man skal også være mere opmærksom på, at stærke kræfter forsøger af al magt at standse den positive udvikling. Det er de mere reaktionære kræfter inden for politik, finanser og religion. De spænder lige fra aktive modstandskræfter til mennesker, som er konservative af natur, og som repræsenterer fortidens tanker og energier. De er grundlæggende præget af Fisketidsalderen, og de ønsker at bevare det bestående, og derfor modsætter de sig alt nyt.

Det er vigtigt at forstå, at der kan være mange grunde til deres motiv og handlemåde, men denne mennesketype er ved at have udspillet sin rolle. Sande verdenstjenere er tålmodige og forstående, og nye idéer og planer præsenteres på en måde, der kan accepteres af begge grupper for at undgå unødvendig modstand.

Alle skal lære at beherske det kritiske sind, og prøve at forstå verdenstjenernes arbejde. Man må ikke glemme, at verdenstjenere også er mennesker på udviklingsvejen. De er absolut ikke fejlfri, men de forsøger efter bedste evne at praktisere den gode vilje i deres arbejde. De ser på verden og dens mange uløste problemer med tolerance, forståelse, kærlighed og med en harmløs holdning. Gamle problemer kan aldrig løses med aggressiv og voldelig adfærd eller magtudøvelse. Tryk avler som bekendt modtryk. Gør som mestrene. Se på menneskehedens problemer med stor forståelse og tålmodighed. Mestrene har ventet i tusinder af år på, at menneskeheden skal vågne til den strålende fremtid, der venter.

Udbred kendskabet til

Verdenstjenergruppen

Det er vigtigt at udbrede kendskabet til gruppen, så mennesker overalt kan blive opmærksom på den hastigt voksende gruppes arbejde – en gruppe, der har fået til opgave stabilt og vedholdende at forandre verden, og være et eksempel for alle, der føler og tænker på samme måde.

De mange, der har tænkt de samme tanker, ved nu, at de ikke er alene, men kan tilslutte sig denne voksende kraft.

"Jeg forpligter mig til at gøre alt,

hvad jeg kan for at skabe Den Nye Tidsalder

og basere den på forståelse, samarbejde og deling,

så alle bliver i stand til at udvikle

og udtrykke deres skabende evner

og deres højere åndelige potentialer."

_________________________________

[1] Matthæusevangeliet, 22,21

_________________________________

DEVARIGET

Ordet "deva" betyder "lysende" eller "skinnende", fordi clairvoyante ser devaerne som lysende skikkelser med store variationer i udseende og farve. I åndsvidenskaben skelnes der mellem devaer og engle på grund af en skillelinje, der opdeler devariget i højerestående og laverestående devaer. De højerestående har gennemgået menneskeevolutionen i tidligere epoker, og det er dem, der kaldes engle i åndsvidenskaben. Alle, der befinder sig under dem, kaldes devaer. Denne opdeling bekræftes af den tibetanske mester Djwhal Khul:

"Devaerne er endnu ikke selvbevidste,

med undtagelse af de højtstående devaer,

som i tidligere cyklusser er passeret

gennem menneskeriget,

og som nu samarbejder

med menneskeevolutionen."

Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 437

"Glem ikke den esoteriske sandhed,

at alle former for skabninger

på et eller andet tidspunkt i deres udvikling

passerer gennem menneskeriget."

Alice A. Bailey: Kosmisk Ild, s. 437

Menneskeheden bor til leje

på en deva-planet

I alle verdensreligioner, mytologier, folkeeventyr og sagn beskrives en hærskare af lysende skabninger med mange forskellige navne afhængig af, hvor de befinder sig. Bibelen er fyldt med beretninger om ophøjede engle, som varsler og vejleder om kommende vigtige begivenheder.

På trods af at naturvidenskaben benægter disse skabningers eksistens, findes der utallige bøger og film, som beskriver en slags "skyggeevolution", der lever parallelt med mennesker, dyr og planter. Nogle gange har mennesket beskrevet disse naturvæsener som trolde, alfer, gnomer, nisser, undiner og havfruer osv., men alt tyder på, at efterhånden som menneskeheden dominerer naturen med byer, veje og fabrikker og støjer mere og mere, trækker naturvæsenerne sig tilbage fra kontakt med mennesket. Men det betyder naturligvis ikke, at de ikke eksisterer.

For at give et indblik i denne evolution, som på mange måder løber parallelt med menneskeevolutionen, er det nødvendigt at studere de esoteriske kilder. Devariget, der er usynligt for det fysiske syn, er iagttaget, udforsket og beskrevet af mennesker med æterisk syn eller clairvoyance. De føler ubehag ved menneskets udstråling, der ofte er udtryk for grove tanker og begær, og de har modstand mod menneskets behandling af naturen, som er stik imod deres egen holdning og kærlighed til naturen.

De er selve naturens opretholdere

og naturens iboende liv overalt på planeten.

På et eller andet tidspunkt vil menneskeheden erkende,

at menneskeheden reelt bor til leje på en deva-planet.

Der er især to forfattere, som har æren for den tilgængelige viden om devaevolutionen. Den ene er den tibetanske mester Djwhal Khul, som i Kosmisk Ild har givet en dyb esoterisk indsigt i devaernes og englenes verden i både kosmisk og planetarisk sammenhæng, og videre ned til mennesket, dyr og planter, der alle beliver former, der er bygget af deva-væsener. Der er tale om et meget vanskeligt tilgængeligt stof, som først vil blive forstået engang i fremtiden, og denne dybere forståelse får man først, når man har nået 3. indvielse.

Den anden er den clairvoyante forsker Geoffrey Hodson. Menneskeheden skylder englænderen Geoffrey Hodson (1886-1983) en kæmpe tak, fordi han brugte 60 år af sit liv til sine mange grundige clairvoyante undersøgelser af devaer. Det er ikke uden grund, at han kaldes "englerigets ambassadør". Allerede som ung kunne han se naturånder og de mindre devaer. Han udviklede efterhånden sit klarsyn, indtil han blev i stand til at foretage observationer, som lå udenfor de fleste andre clairvoyantes synsfelt.

Geoffrey Hodson

I 1921-22 rejste Geoffrey Hodson sammen med sin hustru Jane i det engelske landskab for at studere naturånder og devaer. De kørte omkring på en motorcykel med sidevogn − især i Lancastershire og omegn − og på øde steder standsede de og vandrede omkring. Geoffrey Hodson beskrev, hvad han iagttog, og Jane stenograferede de talrige observationer. Sådan begyndte arbejdet, der siden skulle vokse i omfang og dybde, og arbejdet blev grundlag for bøgerne Faeries at work and at Play og The Kingdom of Faries.

Indre åbenbaring

I sommeren 1924 − under en ferie i Shepscombedalen i Gloustershire − fik Geoffrey Hodson en indre åbenbaring, som i høj grad kom til at præge hans livsgerning. I The Kingdom of the Gods fra 1952 fortæller han selv om begivenheden i bogens introduktion:

"En dag, da jeg på en skråning i udkanten af en bøgeskov i en afsidesliggende dal i Vestengland for alvor forsøgte at trænge ind i naturens skjulte helligdom, blev himlen med ét fyldt med lys. Min bevidsthed blev løftet ind i strålende regioner, der udstråler et lys, som aldrig kan findes på land eller hav. Gradvist opdagede jeg nærværet af et stort englevæsen, som uden tvivl var ansvarlig for min ophøjede tilstand. Fra englens sind til mit begyndte der at flyde en strøm af idéer om Universets liv, kraft og bevidsthed og om den måde, det kommer til udtryk på via engle, devaer og mennesker."

Englen kaldte sig telepatisk for "Bethelda". Den tilhørte ærkeenglenes orden og spurgte, om Geoffrey Hodson ville fungere som samarbejdende mellemled mellem engle- og menneskeriget. Bethelda begyndte herefter at undervise Geoffrey Hodson, og denne undervisning fortsatte livet igennem − sideløbende med at Geoffrey Hodson fra slutningen af 1940'erne blev undervist af mester Polidorus Isurenus.

Bethelda

Bethelda dikterede mentalt indholdet til fem bøger, der blev udgivet under titlerne: The Brotherhood of Angels and Men − The Angelic Hosts − Be Ye Perfect − Man the Triune God og The Supreme Splendour. Disse fem fantastiske værker er naturligvis nedskrevet af Geoffrey Hodson, men deres indhold stammer fra denne højtstående ærkeengels bevidsthed. Selv skrev Geoffrey Hodson bl.a. storværket The Kingdom of the Gods, der indeholder nogle enestående farvebilleder af engle.

Illustrationer fra The Kingdom of the Gods. Øverst tv.: Deva fra Stillehavet. Øverst th.: Træ-deva. Midten tv.: Træbregne-deva. Midten midt: Fyrretræs-deva. Midten th.: Salamander. Nederst tv.: Kundalini-deva. Nederst midt: Bjerg-deva. Nederset th.: Bjerg-deva.

Dette unikke samarbejde har givet menneskeheden en meget værdifuld viden, for den forklarer hjørnestenene i englenes og naturåndernes usynlige liv og arbejde. Retfærdigvis skal det tilføjes, at flere andre esoteriske forskere, har bidraget til viden og indsigt i devaevolutionen − eksempelvis H.P. Blavatsky, Annie Besant, C.W. Leadbeater og Dora van Gelder Kunz.

Opmærksomhed fra den anden side

Bjergsylfe

Uanset hvor i verden Geoffrey Hodson kom, blev han hilst og budt velkommen af engle i de respektive lande og naturområder. Det var som om dele af devariget var indforstået med hans særlige funktion som "englenes ambassadør", for selv når han mindst ventede det, kunne tilstedeværelsen af en eller flere engle minde ham om, at han også her var budt velkommen fra "den anden side". En clairvoyant forsker kan kun bruge sit klarsyn i få timer om dagen, fordi processen er både energikrævende og udmattende.

Ikke desto mindre er den almene sensitivitet stærkt forøget, og den clairvoyante kan blive påvirket til at åbne sit indre syn, hvis man fra den anden side ønsker det. Nogle engle kunne derfor fremkalde et indre "lysglimt", der var så kraftigt, at Hodson registrerede det, selvom han havde "lukket" for sit clairvoyante syn. Denne måde at "banke" på kunne derfor nogle gange benyttes, hvis devaer ønskede at få kontakt. Under et besøg i Geneve i 1968 skriver han i sin esoteriske dagbog:[1]

"Da jeg i går fik frokost i De Forenede Nationers bygning i Geneve sammen med lokale medlemmer af Det Teosofiske Samfund på den øverste etages balkon, opdagede jeg pludselig, at jeg blev hilst af en gruppe landskabsengle, der er forbundet med Mont Blanc og de omkringliggende bjergtinder, som jeg sad og så på tværs over søen. Min opmærksomhed blev vakt ved de så velkendte strålende glimt højt oppe i luften, der viste sig af udgå fra en højtstående ærkeengel med følgeskab."

Finstoflige skikkelser

Englene er ikke fysisk inkarnerede, men fortætter deres energi ned til finstoflige niveauer (mentalt, astral eller æterisk), hvor de fungerer i den periode, hvor de udfører deres opgave. Perioden kan sagtens vare i flere tusinde år, for devaer er ikke begrænset af en fysisk organisme og tidsfaktoren er helt anderledes end menneskets tidsopfattelse. Efter fuldført opgave glider de op i en højere tilstand, og deres lavere former går ganske enkelt i opløsning. Devaer er aktive i gruppeformationer og indgår i netværk, der har indbyrdes forbundne ansvar.

De har meget forskelligt udseende, men det er dog ofte meget let for den clairvoyante iagttager at få øje på en skikkelse – ofte med ansigt, skuldre og legemsform – midt inde i et meget stort aurisk felt. Devaerne har chakraer eller centre der minder om menneskets, men deres energilegemer har ingen organer som den fysiske menneskekrop.

Energistrømme og knudepunkter udgør de genkendelige strukturer i den finstoflige skikkelse, hvor ansigtet oftest er markeret af særdeles lysende, intelligente og vågne "øjne" med et afgjort ikke-menneskeligt udtryk, som efter sigende ikke er til at tage fejl af, når det én gang er oplevet. Auraen er meget forskellig fra menneskets. Hvor menneskets aura nærmest minder om en tæt, farverig og gaslignende sky med en menneskeskikkelse i midten, er englenes auraer meget store energisfærer af utroligt fint og hurtigt vibrerende stof. Karakteren er nærmest som subtil, flydende ild og der er noget fjeragtigt over energistrømmen, der uden tvivl har inspireret til tanken om engle som vingede væsener. Det er dog især den måde, energien strømmer ind i deres form, der har givet sensitive mennesker forestillingen om, at de har vinger. Disse såkaldte vinger er ind- og udstrømmende kræfter, som på den måde er med til at danne deres struktur.

Symbolet, i form af en engel, der peger opad mod "det højeste", blev af englen Bethelda givet til Geoffrey Hodson som det, der skal sikre det rigtige samarbejde mellem engle og mennesker – for alle er forenet i tjeneste for det guddommelige. Illustrationen er fra "The Brotherhood of Angles and Men" fra 1927 og er tegnet af Phæbe Stabler.

Naturånderne

I det 20. århundrede begyndte en gruppe clairvoyante forskere at undersøge udviklingen af de bevidstheder, der bliver til engle og devaer. Men det er kun begyndelsen, og forskningen kan sammenlignes med de få ekspeditioner til fjerne og ukendte kontinenter man engang baserede sin viden om verden på.

Ligesom andre forskere har Geoffrey Hodson forsøgt at gruppere og kortlægge de typer, han iagttog, og i mangel af bedre benyttede han ofte de navne, som allerede findes i folkeeventyr, legender, mytologier og religiøse traditioner, fordi de nogenlunde beskriver de typer, der er iagttaget af mange mennesker i tidens løb. Forestillinger om f.eks. nisser er retningsgivende for disse væsener, men ikke helt korrekte. Derfor er ordet nisse anvendt, i stedet for at opfinde nye navne. Men Geoffrey Hodson gør opmærksom på, at der er brug for en fremtidig Carl von Linné, der kan kategorisere naturånder og devaer, på samme måde som botanikeren Linné gjorde med floraen, som foretog en systematik klassifikationen af plantevækster og blomster. Det er en opgave, der vil blive løst, når der bliver behov for det, og når nogen får tilstrækkelig ekspertise til at gøre det.

Mange undrer sig, når de læser, at clairvoyante ser nisser og alfer iført tøj og med menneskelige skikkelser. Det får naturligvis skeptiske typer til at smile overbærende, for det virker temmelig fantasifuldt. Naturånderne har iagttaget mennesker i enorme tidsrum, og de har set menneskets opførsel. Derfor har det været naturligt at efterligne og antage former, som mennesker kalder tøj. Naturånderne udvikler sig via forestillingsevnen, og derfor antager de former, der opleves som spændende − herunder tøj og redskaber, som mennesker bruger, for mennesket er de laverestående naturånders store forbillede.

I Kosmisk Ild[2] beskriver den tibetanske mester Djwhal Khul en gruppe devaer, som i fremtiden kan kontaktes på det fysiske plan:

Planterigets grønne devaer

De findes i to grupper. De er højtudviklede og kan primært kontaktes i forbindelse med magnetisering. De større devaer af denne orden styrer Jordens magnetiske punkter, vogter over skovenes stilhed og bevarer områder på planeten, som ikke må krænkes. De beskytter dem mod forurening og arbejder på nuværende tidspunkt sammen med de violette devaer under herren Maitreya (Kristus). Astralplanets raja-herre, Varuna, og hans broder Kshiti er blevet indkaldt til Hierarkiets rådskammer til specielle forhandlinger, og ligesom mestrene prøver at forberede menneskeheden til tjeneste for Verdenslæreren, når han kommer, arbejder disse raja-herrer på tilsvarende måde i forbindelse med devaerne. De er energiske i deres arbejde og intense i deres iver, men mennesket skaber store forhindringer.

Luftens og vandets hvide devaer hersker over atmosfæren, arbejder med bestemte aspekter af elektriske fænomener og styrer havene, floderne og vandløbene. Nogle devaer udvælges på et bestemt tidspunkt i deres udvikling til skytsengle for mennesker i fysisk inkarnation. Hvert menneske har sin individuelle skytsengel.

Hver devagruppe har en speciel udviklingsmetode, som de benytter for at nå et bestemt mål.

For de violette devaers vedkommende går vejen via følelserne. Opgaven er at uddanne menneskeheden til at forædle det fysiske legemes to dele – det faste og det æteriske legeme.

De grønne devaer arbejder med magnetisering − et område, som menneskeheden endnu ikke ved meget om. Ved hjælp af den magnetiske kraft beskytter de plantelivet og Jordens hellige steder. Det er også deres arbejde, der sikrer menneskekroppens sundhed, for i resten af denne udviklingsrunde vil kroppens ernæring komme fra planteriget.

For de hvide devaers vedkommende består arbejdet i at beskytte menneskehedens enkeltindivider, kontrol med vand- og luftelementalerne og i mange opgaver, der vedrører fiskeriget.

For disse fysiske devaer består udviklingsvejen i at tjene menneskeheden på en eller anden måde. De har meget at give og gøre for mennesket, og med tiden vil det gå op for menneskeheden, hvad den selv må yde i forbindelse med devaernes udvikling. Sideløbende med menneskehedens udvikling sker der en kraftig stimulering af devaernes udvikling.

Elementaler

Der er endnu nogle devaer, som det på nuværende tidspunkt ikke er tilladt at sige meget om. De er kommet fra et andet planetsystem og er specialister på deres felt. De har gennemgået menneskeriget og har samme rang som nogle af Hierarkiets medlemmer, og de har valgt at blive og arbejde i forbindelse med den fysiske evolution på Jorden. Der er ikke mange af dem – faktisk kun tolv. Fire arbejder i den violette gruppe, fem i den grønne og to i den hvide, og de ledes af en overordnet deva med samme rang som en chohan. Devaevolutionens tal er 6, hvor menneskets er 5, og ligesom 10 står for det fuldendte menneske, står 12 for det fuldkomne i devariget. Denne devagruppe styrer de tre grupper − de hvide, de violette og de grønne. I tilknytning til disse grupper er der underordnede grupper:

“Livløse” ting har også et æterlegeme

Under gruppe 1 findes alle de elementaler, der arbejder med menneskers æterlegeme − dvs. alle de elementaler, der udgør æterlegemerne, som livet og bevidstheden bor i − og alle de elementaler, som arbejder med såkaldt livløse genstandes æterlegeme. Rækkefølgen angiver deres relative udvikling. De violette devaer er på evolutionsvejen. Elementalerne er på involutionsvejen, for deres mål er at overgå til det violette devarige.

Under gruppe 2 arbejder plantelivets såkaldte feer og alfer. De bygger og farver blomsterne. Det er små strålende væsener, der bor i skovene og markerne − og elementaler, som arbejder med frugter, grøntsager og alt, hvad der dækker Jordens overflade med frisk vegetation. Her finder man også de mindre magnetiseringsdevaer, som er knyttet til hellige steder, talismaner og sten, og en særlig gruppe, der opholder sig i nærheden af mestrenes boliger.

Under gruppe 3 arbejder luftens og havets elementaler − sylferne, vandfeerne og de devaer, som beskytter hvert enkelt menneske".

En grov opdeling af engle og devaer

En grov opdeling af engle og devaer ser sådan ud:

(for solsystemet og kosmiske niveauer)

(for planeten)

(for verdensdele)

(for lande og folkeslag)

(for store landområder og have)

(for naturområder, bjerge, skove, søer og floder)

(overalt i naturen)

(naturvæsener i træer og blomster)

(mikro- og endnu mindre organismer)

Parallelle evolutioner

Det er flere gange blevet nævnt, at devariget og menneskeriget er parallelle evolutioner. Devariget er den feminine evolution – moderaspektet − Moder Jords levende væsener, der opretholder og beliver alt i naturen. Menneskeevolutionen er den maskuline, der udvikler sig i alt det stof, som devaerne har skabt − herunder også menneskets fysiske, æteriske, astrale og mentale legemer.

Når alt folder sig ud om foråret, er det naturånderne, der vågner og sender deres energi til en lille blomst eller et stort træ, så det kan suge vand op fra jorden. Når vi ser en smuk diamant eller en fiskestime, er det blot devaer i funktion. Alle Jordens fugle er devaer, der fungerer som forbindelsesled mellem dyreriget og devariget. Derfor vil fremtiden for menneskeheden være at blive bevidst om ansvaret for hele naturens husholdning, så den kan blive i samklang med devaevolutionen.

Die Meistersinger von Nürnberg af Wagner.
Fra “Music Forms” af Geoffery Hodson.

Mange mennesker har været og er i nær kontakt med devariget og natur­åndernes verden. Måske er det især blandt kunstnere − og her navnlig malere, komponister og musikere − at der findes mange eksempler på inspirerede kontakter. For nogle komponisters vedkommende har der oven i købet været tale om en stærk og nogle gange meget direkte og bevidst inspiration. Klassiske komponister som Claude Debussy og Alexander Scriabin var helt bevidste om deres indre kontakter, og de forsøgte i deres karakteristiske tonesprog at videregive nogle af deres oplevelser, men forvandlet til en form, som alle kan påvirkes af. Mange kompositioner af Frederick Delius, Jean Sibelius og Edward Grieg har det samme udtryk fra naturens intelligenser, og det gælder også grænseoverskridende komponister som Maurice Ravel, Ottorino Respighi, Vaughan Williams og Richard Wagner. Udforskningen af disse og mange andre kunstneres værdifulde bidrag kan ikke alene bringe glæde, undren og inspiration, men desuden være begyndelsen til brobygning og forbindelser mellem menneske- og devariget.

Det er flere gange blevet nævnt, at devariget og menneskeriget er parallelle evolutioner. Devariget er det feminine aspekt af evolutionen – moderaspektet − Moder Jords levende væsener, der opretholder og beliver alt i naturen. Menneskeevolutionen er det maskuline aspekt, der udvikler sig bevidsthedsmæssigt i det stof, som devaerne har skabt − herunder også menneskets fysiske, æteriske, astrale og mentale legemer.

Når alt i naturen "springer ud" om foråret, er det naturånderne, der vågner og sender deres energi til en lille blomst eller et stort træ, så de kan suge næring fra jorden. Når man ser en smuk diamant eller en fiskestime, er der reelt tale om devaer i funktion. Alle Jordens fugle er devaer, der fungerer som forbindelsesled mellem dyreriget og devariget. I fremtiden vil menneskeheden derfor blive mere og mere bevidst om ansvaret for hele naturens husholdning, så den kan samarbejde med devaevolutionen.

Det destruktive menneske

Det er ved at være slut med menneskets hærgen og misbrug af naturen. Mennesket er ved at ødelægge hele grundlaget for sin egen eksistens på Jorden, men der er opstået mange organisationer, der forsøger at rette op på ubalancen. Overalt ser man miljøforkæmpere, økologer, krav om dyrevelfærd, forsøg på bevarelsen af dyrereservater, ønsker om ophør af de brutale dyreslagtninger, modstand mod alle former for forurening, fokusering på mangel på rent vand osv. Og det er kun begyndelsen på en total omlægning af den menneskeskabte mishandling af Jorden og dermed af devaevolutionen.

Menneskeheden har meget svært ved at omstille sig til denne enorme proces, og naturvidenskaben viser stadig ikke tegn på at forstå de fundamentale omstillinger. Men menneskeheden må være indstillet på at blive konfronteret med en omstillingsproces af en størrelsesorden, den aldrig tidligere har været stillet over for.

7. stråle − syntesens, magiens og ordenens stråle − vil sammen med 4. stråle − som begynder sin aktivitet fra år 2025 − feje som en orkan gennem menneskeriget for at genskabe den tabte balance og tvinge alt og alle ind på et helt nyt spor, for det er forudsætningen for at Den Nye Tidsalder kan realiseres.

Mennesket har sin frie vilje til at begå selv katastrofale handlinger, for det giver dyrekøbte og virkningsfulde erfaringer. Devaerne og naturånderne, er programmeret til at udføre deres arbejde, og de gør det i fuldstændig samklang med de planer, som udgår fra de overordnede engle, der samarbejder med Hierarkiet, som har ansvaret for livets udvikling på Jorden.

Devaerne og naturånderne kan til en vis grad – ved hjælp af en stærk vilje og kendskab til de rigtige kraftord eller mantraer − styres og manipuleres. Det oplevede menneskeheden på Atlantis, hvor viljestærke magikere tog magten over store dele af den usynlige verdens beboere. Det pressede evolutionen til et punkt, der var så kritisk, at planetens indre styrelse var tvunget til at sænke Atlantis i havet, sådan som det fortælles i sagn og religiøse skrifter, der alle beskriver syndfloder og totale oversvømmelser.

Vandbærerens tidsalder

Fra “Ringenes Herre”

I store filmdramaer og i bøger som f.eks. Ringenes Herre, beskrives en tid, hvor mennesker, dværge ("hobitter", der også kaldes "de halvlange") og devaer levede sammen. Og i filmen Avatar er det en fremmed planet, der er beboet af devaer, hvor Jordens menneskehed bryder ind i det harmoniske og ideelle samfund for grådigt at røve råstoffer til eget brug. Selvom der naturligvis er tale om fiction, er det alligevel tankevækkende, for det afspejler tydeligt menneskehedens manglende respekt for anderledes evolutioner. Temaet går desuden igen i Star Wars, hvor mennesket invaderer det ydre rum ved hjælp af avancerede våben.

Fra “Avatar”

Walt Disney har i sine mange film vist eventyr med trolde, alfer og devaer, som er elsket af børn, og de viser en anden måde at forholde sig til devaevolutionen på.

I nutiden befinder menneskeheden sig udviklingsmæssigt på et højere punkt af evolutionsspiralen end på Atlantis, men det er sket via den teknologiske udvikling, hvor mennesket skruppelløst har gennemført udviklingen på bekostning af naturen. På Atlantis var 7. stråle en af de dominerende strålekvaliteter. Denne strålekvalitet påvirker nu igen menneskeheden, og den nærmer sig zenit − og mange af de gamle atlantiske magikere er igen i inkarnation. Spørgsmålet er derfor: Har menneskeheden lært af fortidens fejltagelser? Har mennesket evnen til at trække sig op af de gamle "hjulspor"? Eller kan mennesket kun lære "the hard way"?

Den store prøve på samarbejdet mellem devariget og menneskeriget vil finde sted i Vandbærerens tidsalder. Der er derfor tale om et kapløb med tiden, hvis menneskehedens etik, moral og kærlighed til alt i naturen skal vinde og bygge broen mellem de to riger, som igen kan få hele evolutionen på rette spor til gavn for begge parter.

De ophøjede engle vil komme til syne i forbindelse med Kristi genkomst, og den virkning, det vil have på samarbejdet mellem de to evolutioner, beskrives i et selvstændigt afsnit, der handler om fremtiden.

_________________________________

[1] Sandra Hodson: Light of the Sanctuary, p. 228

[2] Alice A. Bailey, Kosmisk Ild, s. 838-841

_________________________________

FREMTIDEN

"Fremtiden" − alene ordet får ambivalente tanker og følelser op i de fleste mennesker. For nogle vækkes håbet om en bedre og mere fredelig verden uden krig, sult og forfølgelser. For andre betyder det usikkerhed om arbejde, helbred − eller hvad fremtiden ellers måtte bringe. Men det største problem for store dele af verdens befolkning er, hvor næste måltid til børnene og dem selv skal komme fra.

Nutidens fremtidsforskere forlænger i mange tilfælde blot nutidens teknologiske og materielle udvikling ind i fremtiden. De går ud fra, at fremtiden udvikler sig som en horisontal linje, der kan fortsætte i det uendelige. Fortidens forudsætninger overføres til fremtiden. Andre forudsiger en dyster fremtid, hvor forurening, overbefolkning, sultproblemer og energimangel tårner sig op som en uoverstigelig mur for fremtidens menneskehed. Der er tilsyneladende indbygget en forestilling i menneskesindet om, at hvis bare man får de materielle behov opfyldt, så vil alt være godt, og fremtiden vil blive god.

Science fiction forfattere og filminstruktører skaber ofte et dystert billede af fremtidens verden, hvor krige, kampen om ressourcer og skruppelløse mafialignende regimer har overtaget styret i alles kamp mod alle. I rummet drejer det sig om at erobre andre planeter − og altid med sofistikerede og voldsomt ødelæggende våben. I det hele taget går det som en rød tråd i fantasiens fremtidsbilleder, at mennesket grundlæggende er et aggressivt, grådigt og ondskabsfuldt væsen, der kun kan overleve ved at bruge våbenmagt og myrde modstanderne. Påstanden bevises af storfilm som Star Wars, Avatar, Star Gate og utallige andre film og science fiction romaner om tilsvarende emner. Men disse og mange andre forestillinger om fremtiden skaber tilsammen størstedelen af menneskenes syn på og forventninger til den usikre størrelse, der kaldes fremtiden.

Fra Star Wars III

Der er alligevel en nagende tvivl hos mange − og ikke mindst et håb om, at fremtiden rummer nogle helt andre muligheder og positive målsætninger. Men hvad siger den esoteriske lære om fremtiden?

Fremtiden iflg. den esoteriske lære

Den esoteriske lære giver nogle klare målsætninger for, hvad fremtiden vil bringe for alt levende. Her tænkes der bl.a. på Jordens fremtid, for planeten udgør en del af Sollogos' − solsystemets − organisme, hvor alt levende skal leve op til en bestemt hensigt og målsætning. Jorden er et af organerne i det store sollegeme. Åndsvidenskabens forskere har sammenlignet Jorden med leverfunktionen i menneskets fysiske krop, og som bekendt har leveren til opgave at rense blodet for urenheder for at forhindre, at resten af kroppens funktioner skades. Selvom sammenligningen kun er en metafor, så er det en åndsvidenskabelig sandhed, at hver planet i solsystemet har en specifik funktion, og ingen af planeternes funktioner kan undværes i helheden.

Det er tidligere blevet forklaret, hvordan alt i Universet er styret af intelligente væsener, og det samme gælder selvfølgelig også Jorden og dens naturriger. Menneskeheden udgør en helhed, og den samlede menneskehed kan sammenlignes med planetens hjerneceller. Som tidligere oplyst består Jordens menneskehed af 60 mia. enheder, og hjerneforskerne oplyser, at det enkelte menneskes hjerne består af ca. 60 mia. hjerneceller. "Som foroven således også forneden – som i det store således også i det små", som det gamle hermetiske udsagn siger!

Jorden har en fremtid − en klart defineret fremtid. Den består i, at menneskeheden og planetens øverste ledelse – dvs. Hierarkiet (planetens hjertecenter), rådet i Shamballa (planetens hovedcenter) og menneskeheden (planetens halscenter) skal indgå et direkte samarbejde om ansvaret for og ledelsen af de tre naturriger på Jorden − dvs. mineral-, plante- og dyreriget.

Menneskehedens enorme opgave er lagt i hænderne på Verdenstjenergruppen, som består af planetens mange indviede, og de millioner af mennesker, der er på vej ind på prøvestadiets og discipelskabets vej. Begge "veje" er beskrevet tidligere.

Den store opgave

Det er muligt allerede her at skitsere opgavens omfang:

1.

Der skal skabes orden i "det globale hus", og det indebærer bl.a., at krige skal forhindres. Konfliktløsninger skal lægges i hænderne på et internationalt forum, og det vil medføre, at FN skal reorganiseres, så det ikke kun er sejrherrerne fra Anden Verdenskrig, der har vetoret og magt i sikkerhedsrådet (detaljerne er allerede skitseret af politikere og forskere.) Men den politiske vilje til at gennemføre disse nødvendige ændringer er endnu ikke til stede, og før det sker, kan FN ikke fungere som et samlende organ for hele menneskeheden. Store nationer som Indien, Brasilien, Indonesien, Tyskland, Japan, Australien og hele Afrika, m.fl. er eksempelvis ikke repræsenteret i Sikkerhedsrådet.

2.

Den vigtigste energi på planeten − set fra de fleste menneskers synspunkt – er kapital. Det globale økonomiske system skal tjene menneskehedens bedste, og ikke være et redskab for banker, investorer og spekulanter, hvor den ene finanskrise afløses af den næste. Men det kræver en overordnet styring, der endnu ikke eksisterer. Nye finansielle systemer skal etableres på globalt plan, så transaktioner er baseret på reelle værdier og i produktion af nødvendige varer. Planerne er allerede udarbejdet af Hierarkiets eksperter, og idéerne er opfanget af enkelte finanseksperter, ledende bankfolk og politikere.

3.

Arbejdsløsheden er kommet for at blive, ganske enkelt fordi der er grænser for vækst. Overalt i de industrialiserede lande ser man en stigende tendens til, at arbejdsløshedstallet stiger, uden at de politiske systemer eller partier kan forhindre det. I nutiden identificerer mange mennesker sig med deres arbejde og deres arbejdskolleger. De kan ikke forestille sig et liv uden arbejde, og det er et stort psykologisk problem.

4.

Menneskeheden står overfor en af de største politiske, økonomiske, sociale og psykologiske udfordringer, verden har set i nyere tid. I krigstider løste man problemet ved at sende soldater i milliontal til fronten. Men når freden igen indfandt sig, vendte millioner af soldater hjem − ofte til arbejdsløshed. Menneskeheden har siden Anden Verdenskrig oplevet et enormt opsving i produktionen, og det har givet arbejde til millioner, men outsourcing af arbejdspladser − især til asiatiske lande og andre lavtlønsområder, samt automatisering og indførelse af robotteknologi − har medført stigende arbejdsløshed. Udviklingen er accelereret de seneste årtier på grund af stigende priser og lønninger i den vestlige verden. Derfor har forskningen i robotteknologien vundet stærkt frem − ikke alene i industrien, men også på hospitaler og plejehjem − ja overalt hvor fysisk arbejde kan erstattes af maskiner og robotter. Denne udvikling vil få arbejdsløshedstallet til at stige yderligere − en udvikling, der er i hastig vækst overalt i den industrialiserede verden.

5.

Mange vestlige lande står overfor et voksende problem. Antallet af ældre stiger og befolkningen lever længere, og dermed øges udgifterne til pensioner, og samtidig bliver der færre til at betale omkostningerne.

6.

Tiden til at løse problemerne bliver stadig kortere. Hvis der ikke findes effektive løsninger på de mange og alvorlige problemer, er der udsigt til en verden med permanent uro, social opstand og en opdeling i klasseskel – eksempelvis arbejdende mennesker og arbejdsløse mennesker − og ikke mindst skellet mellem rige og fattige, mellem U-lande og I-lande osv. 

7.

For at løse det gigantiske problem er det nødvendigt at revurdere flere af de "grundsten", samfundet er bygget på. Det vil kræve en omprogrammering af alle. Først er det nødvendigt at forstå, at den nuværende form for arbejde, vil ændre sig markant. Esoterisk set er menneskeheden på vej ind i en tidsalder, hvor kreativitet og skabertrang vil dominere menneskelivet. Der er et enormt uudnyttet potentiale i menneskets kreative evner, for der er simpelthen ingen grænser for menneskets kreativitet. 4. stråle (skønhedens og kunstens stråle) begynder sin aktivitet fra 2025, og sammen med 3. stråle (strålen for kreativ intelligens) samt 7. stråle (strålen for ordnet aktivitet), vil strålernes energier og kvaliteter ændre verden totalt. I en ikke så fjern fremtid vil man ikke kunne fatte, at mennesket har haft tid til at gå på arbejde hele dagen.

For at imødekomme kreativitetens tidsalder og løse det store arbejdsløshedsproblem, vil det kræve en politisk, økonomisk og psykologisk omlægning af følgende "grundsten" i samfundet.

I Danmark er næsten halvdelen af befolkningen på overførselsindkomst og tendensen er stigende, og derfor er den psykologiske afstand til at indføre en form for grundløn eller borgerløn ikke så stor.

Det enkelte menneske vil få mulighed for at vælge et liv, hvor det uddanner sig, tager det tjenestearbejde, det har uddannet sig til, og beskæftiger sig med en af de utallige kreative muligheder, der åbner sig.

Livskunstneren − kunsten at leve livet

− vil for første gang i menneskehedens historie

få mulighed for at realisere sig selv.

Der vil være frihed til at vælge,

hvad man vil bruge sit liv til!

8.

Grundlaget for en fremtid, hvor mennesket kan virkeliggøre sine drømme og længsler med rejser, studier, meditation, naturoplevelser og ikke mindst realisere forholdet til de højere bevidsthedsaspekter − kontakten med det højere selv eller sjælen − kræver tid, økonomisk uafhængighed, mulighed for at søge stilhed, deltage i personlig udvikling og etablere det individuelle forhold til det guddommelige.

Alle bør stille sig selv spørgsmålet: "Lever jeg kun for at arbejde?" "Er arbejde mon livets eneste mål og mening?" Svaret er nej, for ethvert menneske lever for at realisere det indre potentiale, som først nu er ved at åbenbare sig for menneskeheden. Menneskeheden er nået til et punkt, hvor den er ved at gøre op med nutidens form for slaveri, hvor man sælger sin tid og sit liv til den højestbydende i en stadig hårdere konkurrence om de ledige jobs, og hvor man gældsætter sig til kreditforeninger og bankerne, og er nødt til at arbejde hele livet for at afdrage lånene med renter, provisioner og gebyrer.

9.

De utallige former for overførselsindkomster, der findes i dag − folkepension, ældrecheck, børnecheck, førtidspension, invalidepension, enkepension, dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, barselsydelser, SU, boligydelse og mange andre støtteordninger − skal slås sammen og bestå af en grundløn eller en borgerløn, der dækker et menneskes basale behov. Det vil derfor blive både legalt og nemt at gå fra nutidens arbejdsliv til de nye lønformer − og tilbage hvis situationen kræver det.

De fleste vil være skeptiske, for hvordan skulle det kunne realiseres økonomisk og praktisk? Men der tænkes ikke på en realisering af disse tanker hverken i dag eller i morgen – men det vil blive nødvendigt om få årtier. Små lande − som f.eks. de skandinaviske − vil som de højtudviklede og gennemadministrerede lande, de har udviklet sig til, lettere kunne gennemføre de nye idéer, hvorefter de vil spredes til andre lande.

10.

Der skal tages stilling til et nyt problem, som fremtidsforskere og politikere næsten ikke tænker på − eller tør tænke på: Hvad skal menneskeheden beskæftige sig med i en verden, hvor der kun er behov for at arbejde en del af hverdagen? Åndsvidenskabens svar er klart: Mennesket skal begynde at arbejde på den vertikale del af evolutionen. Dvs. at det skal bruge tiden på at åndeliggøre sig. For de fleste er det en helt ny og ukendt synsvinkel på fremtiden.

11.

Hierarkiets talsmand − den tibetanske mester Djwhal Khul – siger om dette spørgsmål:

"Nutidens civilisation har fået et dødsstød, som den aldrig vil komme sig over, men som en dag vil blive anerkendt som et "befriende stød" − et signal til, at det, der er bedre, nyt og mere velegnet for ånden under udvikling, kan komme til syne … Det bedste har I endnu til gode"[1]

Og han fortsætter:

"Alt bringes hurtigt op til overfladen – det gode og det dårlige, det ønskelige og det uønskede, fortiden og fremtiden (for de to er ét). Guds "plov" har næsten udført sit arbejde … Man vil se, at den materialistiske civilisation meget hurtigt viger for en mere åndelig kultur".

Og ordene i forlængelse af ovenstående siger i korthed, hvad fremtiden vil bringe:

"Når menneskeheden er blevet overbevist om guddommelighed og udødelighed og har nået et punkt med viden om sjælens natur og om det rige, den fungerer i, vil holdningen til det daglige liv og til aktuelle forhold gennemgå en så stor forandring, at man uundgåeligt vil se fremkomsten af en ny himmel og en ny jord".[2]

Når det overvejes, hvad fremtiden vil bringe, er det vigtigt at forstå, at fremtiden ikke kan rumme alle de gamle og udtjente vaner, traditioner og fastlåste tanker om, hvordan fremtiden vil forme sig. Der er kun plads til total nytænkning i fremtiden. Det er derfor bydende nødvendigt, at "tavlen" vaskes ren, og at der tænkes nyt. Intet er fritaget, når de nye tanker skal realiseres.

12.

Indtil nu har den gældende politiske og sociale arbejdspolitik været, at alle skal uddanne sig for at være til rådighed for et arbejdsmarked, der kræver stigende forbrug, hårdere arbejde, mere produktion og dermed mere stress og øget forurening – en virkelig ond cirkel. Alle taler kun om vækst, vækst og mere vækst. Og til glæde for hvem? Hvem scorer profitten? Det er de få − monopolerne, spekulanterne og de store multinationale selskaber og investeringsfondene. Hvem betaler prisen? Det gør flertallet − og naturen, der årelades for alle former for mineraler og råstoffer. Dertil kommer dyreriget og planteriget.

Mennesket betaler med nedslidning, stress, forskellige fysiske, psykiske sygdomme og psykologiske problemer, fordi det er i strid med menneskets fundamentale natur kun at leve som et arbejdsdyr.

Astronomiske summer til sygehusvæsenet bruges til at reparere på nedslidte og ødelagte mennesker, og mange havner på tidlig pension og får udbetalt erstatninger for arbejdsskader. Der bruges utrolige ressourcer for at holde hele arbejdsmarkedet kørende i højeste gear, og stress er derfor kendetegnende for alle led i nutidens samfund. Mennesker jager til og fra arbejde på motorvejene. Børnene afleveres og passes i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler og efterskoler. Forældrene bliver fremmedgjorte overfor deres egne børn, fordi der aldrig er tid til at have kvalitetstid sammen med dem. Det er en pris, der ikke kan gøres op i penge.

Det menneskelige element er forsvundet i love, regler, paragraffer, cirkulærer og databaser. Der er milliarder at spare på en total omlægning af nutidens gennemadministrerede og bureaukratiske samfund. Nøgleordet er forenkling − voldsom forenkling.

Tempoet skal ned! Støj, stress og jag ødelægger nutidens menneske, fordi alt drejer sig om penge, forbrug, materialisme og konstant mangel på tid til at være sammen som mennesker – ikke som jagede dyr!

Menneskeheden har sat en karrusel i gang, der kører hurtigere og hurtigere − lige indtil den oplever et omfattende kollektivt sammenbrud. Og der er allerede mange tegn på, at det vil ske!

Menneskehedens forhold

til de andre naturriger

Listen over forandringer i fremtiden slutter ikke her. En af de skyggesider, man aldrig tænker på, er menneskets forhold til dyreriget. Millioner og atter millioner af dyr slagtes hvert år. Uden at menneskeheden er klar over det, skabes der dårlig karma til dyreriget. Det var meningen, at mennesket skulle beskytte dyrene og fremme deres udvikling, for de er den kommende menneskehed. Mennesket har selv i en fjern fortid gennemgået dyrerigets erfaringer. I stedet udnyttes dyrene på det groveste. Fremtiden vil indebære en nødvendig omlægning af menneskets kostvaner. Der skal ske en kraftig reduktion i indtagelsen af kødprodukter, og der vil blive udviklet helt nye vegetabilske fødevarer. Menneskeheden vil blive tvunget til denne ændring, for den animalske fødevareproduktion er så ressourcekrævende, at det kun vil være muligt at brødføde den stigende verdensbefolkning og løse ulandenes sultproblemer, hvis menneskeheden i vid udstrækning skifter til vegetabilske fødevarer.

Forureningen af jord, vand og luft er en stigende trussel mod menneskets helbred. Derfor vil dette alvorlige problem stå øverst på listen over den indsats, verdenssamfundet skal intensivere i de kommende årtier.

Havene "støvsuges" for fisk af store industriskibe, og mange fiskearter risikerer udryddelse. I de store regnskovsområder drives der rovdrift i form af træfældninger af "hårdt træ" for at skaffe ædle træsorter til en umættelig industri. Desuden afbrændes der enorme skovområder for at skaffe jord til kvægdrift. Der eksperimenteres med risikabel genmanipulation inden for plante- og dyreriget uden kendskab til langtidsvirkningerne af disse forsøg.

Den genteknologiske videnskab arbejder med "bind" for øjnene, og tilsyneladende har man glemt, at det er Skaberens "byggesten", der manipuleres med! Forskerne risikerer f.eks. at skabe ukendte mikroorganismer, der kan resultere i sygdomme, som mennesket intet immunforsvar har imod, fordi mikroorganismerne er kunstigt skabt og ikke hører til i Jordens naturlige miljø! Samtidig er der ingen tvivl om, at forskningsområdet rummer store potentialer til løsning af en lang række problemer − eksempelvis inden for sygdomsbehandling, konservering af fødemidler og udvikling af nye landbrugsprodukter m.m. For at undgå ukontrollerbare og uoverskuelige miljøkatastrofer er det nødvendigt, at eksperimenterne foretages af en helt ny type forskere, der har metafysiske evner, og som har evnen til at "se" den æteriske genpart af de genmanipulerede materialer, for menneskeheden bevæger sig ind på et område, hvor den bliver i stand til at "skabe" helt nye og ukendte livsformer. Fra åndsvidenskaben ved man, at alt, der skabes i naturvidenskabens laboratorier − herunder genmanipulerede organismer og kloninger – skal belives. Spørgsmålet er derfor, hvilke typer liv, der beliver de ukendte "kunstige" livsformer? Science fiction forfattere kommer uhyggeligt tæt på med deres film om skabninger uden sjæl – som f.eks. historien om Frankenstein.

Dyreforsøg

I naturvidenskabens navn begås de mest forfærdelige forbrydelser i form af dyreforsøg − vivisektion[3] − hvor millioner af levende dyr udsættes for lidelsesfulde forsøg. De samme forsøg gentages igen og igen, selvom det ikke er nødvendigt. Det er et meget sort kapitel i naturvidenskabens historie. Der kommer intet godt ud af at påføre dyr lidelser − udover en frygtelig karma for de forskere, der udsætter dyrene for lidelserne. Menneskeheden lukker desværre øjnene for disse ufattelige lidelser, og mange betragter dem som nødvendige.

"Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig!"[4]

Fremtidens verden bliver en fredelig verden. Derfor vil de astronomiske udgifter, der bruges på nationernes militær, blive trappet ned. Tilbage vil der blot være en international udrykningsstyrke under det nye FN's ledelse, og alle nationer vil give deres nationale bidrag til denne styrke. Også her vil man frigøre enorme summer ved at nedlægge våbenproduktionen, eller man vil omlægge våbenindustrien til konstruktive formål.

Gennembrud

På det politiske område vil verden opleve et helt nyt inspireret lederskab, som vil bryde med tidligere tiders taktiske spil, spin og partidisciplin. Verdenstjenere og indviede bliver fremtidens lederskikkelser. Det vil være mennesker med et højt udviklet intellekt og med en etik og moral, der sætter dem i særklasse. De vil være helt fri for magtsyge og korruption.

På naturvidenskabens område vil det store gennembrud komme, når forskerne opdager det æteriske plan og dets indflydelse på menneskets konstitution. Lægevidenskaben vil redefinere sygdomsbehandling og se sygdomme i et nyt lys. Man vil også opdage, at det enkelte menneskes æteriske legeme er en integreret del af planetens æteriske legeme, og at planeten er en del af solsystemets æteriske energifelt og videre ud i Universet. Den esoteriske litteratur er fyldt med detaljerede beskrivelser af dette revolutionerende emne.