Opfattelsesevne
Gennemsnitsmennesket går med “lukkede øjne”
Bag musik, poesi, kunst, litteratur, ceremonier og bag naturens skønhed findes der en skjult side. Det er en fuldkommenhed, der rækker langt ud over det fysiske. Og for det menneske, der kan se eller føle det, er døren til denne fuldkommenhed åben. Men et gennemsnitsmenneske går reelt forbi med lukkede øjne og uden iagttagelsesevne. Opfattelsesevnen findes hos ethvert menneske, men den er stadig ikke udviklet hos de fleste. At udvikle evnerne tager sædvanligvis meget tid og kræver hårdt arbejde, men det er i høj grad umagen værd. Men det kan ikke anbefales, at noget menneske bestræber sig på at udvikle evnerne, medmindre motiverne er absolut rene og uselviske. For den, der forsøger at opnå udvidede evner til andet end ophøjede og åndelige formål, vil evnerne blive en forbandelse − ikke en velsignelse. Erhvervsmennesket, der ikke har tid til at hengive sig til flittige studier for at udvikle latente indre kræfter, er ikke udelukket fra at få gavn af i det mindste nogle af de fordele, som okkulte studier tilbyder, og det samme gælder for det menneske, som naturligvis ikke er forhindret i at leve hygiejnisk, selv om det ikke ejer et mikroskop. Den sidstnævnte har aldrig selv set sygdomskimene, men via specialister ved det, at kimene eksisterer, og det ved, hvordan det skal beskytte sig imod dem.
|