Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

TANKENS KRAFT OG BRUG
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater

TANKENS KRAFT OG BRUG (7 af 13)


Der er mange forskellige stofkvaliteter i mentallegemet, og de har hver deres specielle vibrationshastighed, som de er mest vant til.

TANKENS KRAFT OG BRUG (7 af 13)

Tre grupper af tankeformer

 

Tankens-kraft-og-brug-09

 

Desuden er der tanker, som hverken drejer sig om tænkeren eller er rettet mod et bestemt menneske. Det er en type tankeformer, der ikke hænger omkring tænkeren, og den tiltrækkes heller ikke af andre mennesker. Den svæver blot formålsløst omkring, der hvor den blev skabt.

Hvert menneske skaber konstant tankeformer, mens det bevæger sig gennem livet, og der er altid tale om tre grupper af tankeformer – de tankeformer, som farer direkte ud fra mennesket, og sigter mod et bestemt mål – de tankeformer, som svæver omkring mennesket og følger det, uanset hvor det går og står − og de tankeformer, som mennesket efterlader sig som et slags kølvand, der markerer menneskets vej.

Atmosfæren er allevegne fyldt med tankeformer af den tredje salgs. Tankeformerne er svage og ubestemte, og idet mennesket bevæger sig omkring, baner det sig vej gennem store masser af tankeformer. Hvis tankesindet ikke allerede er optaget af noget bestemt, vil de svage, omflakkende fragmenter af andre menneskers tanker i høj grad påvirke mennesket. De trænger ind i det passive tankesind, og hovedparten af tankeformerne vil sandsynligvis ikke vække særlig interesse, men af og til opfanges en tanke, der vækker opmærksomhed, og tankesindet fokuserer på den og holder fast ved den et øjeblik, og derefter sendes den videre − lidt stærkere, end den var, da den kom, fordi den fik tilført mere tankeenergi. Naturligvis har blandingen af tanker fra mange kilder ingen bestemt sammenhæng, selv om man ikke må glemme, at de kan begynde med en række beslægtede idéer, og på den måde kan tankestrømmen få tankesindet til at tænke for egen regning. Et menneske, der går hen ad gaden, bør stoppe op og spørge sig selv: ”Hvad er det egentlig, jeg tænker på? Hvordan er jeg nået netop til det nuværende punkt i min tankerække?” Og hvis mennesket forsøger at gå baglæns gennem sin tankerække bare de seneste ti minutter, vil det uden tvivl blive meget overrasket over at se, hvor mange uvæsentlige og irrelevante tanker der er passeret igennem tankesindet. Under en fjerdedel af tankerne er menneskets egne tanker. Resten er bare fragmenter, der er opsamlet undervejs. I de fleste tilfælde er de absolut værdiløse, og normalt går de snarere i retning af det negative end af det positive.

Artikel-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater
Download-fil: TANKENS KRAFT OG BRUG - C.W. Leadbeater


Artikel-Tankens-kraft-og-brug-Leadbeater
Læsefil med vendbare sider: TANKENS KRAFT OG BRUG