Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

PSYKOSYNTESE - en psykologi med en sjæl
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Psykosyntese-Kenneth-Sørensen

PSYKOSYNTESE - en psykologi med en sjæl (9 af 13)


Psykosyntesen er en af de få psykologiske retninger, der sætter menneskets sjæl i centrum. Artiklen er en introduktion til psykosyntesens grundbegreber.

PSYKOSYNTESE - en psykologi med en sjæl (9 af 13)

Hvorfor hedder det psykosyntese?

 

Hvorfor valgte Roberto Assagioli at kalde sit psykologiske system for psykosyntese? Ordet syntese indikerer, at det er hensigten at samle alle de psykologiske funktioner som f.eks. drifter, følelser, tanker, forestillingsevne og intuition omkring et integrerende center, som han kaldte ”Selvet”, og derved opstår der en syntese – en enhed. Forholdet er godt illustreret i Roberto Assagiolis stjernediagram.

 

Psykosyntese-Kenneth-Sørensen-14

 Planche-Psykosyntese-02

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover

 

Det er en almen betragtning inden for psykologien, at mennesket er sammensat af en lang række forskellige psykologiske kræfter, som ofte trækker i hver sin retning. Forskellige behov og ønsker kæmper fra bunden af menneskets natur om dets opmærksomhed, og dermed er de med til at bestemme menneskets skæbne. De forskellige psykologiske kræfter kalder psykosyntesen for delpersonligheder. Delpersonligheder er både menneskets forskellige ubevidste og bevidste roller, mønstre og reaktioner på livets omstændigheder.

Forholdet mellem ”selvet” og delpersonlighederne kan beskrives som forholdet mellem Solen og planeterne. Solen er den centrale lyskilde, som planeterne roterer omkring. Det samme gør sig gældende for ”Selvet”, der er bevidstheden og lyset, som delpersonlighederne roterer omkring.

Men oftest er det ikke det forhold, der gør sig gældende i den indre psykologiske praksis. Langt de fleste mennesker lever i et geocentrisk[1] verdensbillede og ikke i et heliocentrisk.[2] Dvs. at de fleste mennesker identificerer sig med delpersonlighederne i stedet for med bevidstheden. Mennesket bliver på den måde en satellit til sig selv, og det lever i en stor illusion.

Det er et kendt fænomen, at mange mennesker identificerer sig med sit arbejde med det resultat, at de føler sig identitetsløse, hvis de bliver arbejdsløse, eller når de går på pension. Men mennesket er langt mere end de roller, det udfylder og har påtaget sig i livet. Det er psykosyntesens påstand. Der findes også kendte eksempler på mere ubevidste identifikationer og delpersonligheder, der styrer livet. ”Ofret”, ”martyren”, ”dommeren”, ”kritikeren”, ”den hjælpeløse” kan være ubevidste delpersonligheder, som forhindrer et menneske i at leve fuldt ud.

Delpersonlighederne repræsenterer en række psykologiske funktioner og kræfter, som man kan lære at dirigere og lede ind i konstruktive aktiviteter, hvis man disidentificerer sig fra dem og lærer at forvandle dem. Det var Roberto Assagiolis antagelse, at der bag alle delpersonligheder er en fast identitet, der netop er ”Jeg’et” og ”Selvet”. Han definerede ”Jeg’et” og ”Selvet”, som et center af ren selvbevidsthed og vilje.

 

 

 

_________________________________

[1] Geocentrisk betyder ”med Jorden som centrum”.

[2] Heliocentrisk er et verdensbillede, der placerer Solen i centrum af solsystemet og Universet.

_________________________________

Artikel-Psykosyntese-Kenneth-Sørensen
Download-fil: PSYKOSYNTESE - en psykologi med en sjæl - Kenneth Sørensen


Artikel-Psykosyntese-Kenneth-Sørensen
Læsefil med vendbare sider: PSYKOSYNTESE - en psykologi med en sjæl