Den gode vilje stimulerer helt grundlæggende harmoni og enhed, der kommer til udtryk som rigtige menneskelige relationer i menneskeheden. Symbolsk set nedbryder den gode vilje barrierer og bygger broer, for den stimulerer en positiv aktivitet mellem enkeltpersoner, grupper og nationer. Den er en nøgle til nye og ofte overraskende tænkemåder, og der opstår en interessant aktivitet, der veksler mellem den gode vilje og forståelse. På den ene side fører den gode vilje til forståelse, fordi den eliminerer separatistiske reaktioner og skaber kommunikationsmuligheder, og på den anden side medfører ægte forståelse skabelse af den gode vilje, og det vil medføre, at den udbredes. Fordi den gode vilje nedbryder frygt og opbygger tillid, bliver ægte samarbejde muligt. Fordi den fungerer som en opbygger, forandrer den gode vilje den psykologiske atmosfære i personlige relationer og i enhver gruppeaktivitet. Ved at eliminere konflikter og barrierer i det indre og mellem enkeltpersoner og andre og på den måde styrke harmoni og enhed, er den gode vilje effektiv i healing af individuelle og sociale sygdomme.

Der findes to generelle metoder til implementering af den gode vilje. Den første er at fjerne forhindringerne, så den gode vilje frit kan komme til udtryk. Man kan kalde det for en negativ metode, selvom det kræver en del positiv aktivitet at gennemføre den. Forhindringerne er først og fremmest selvoptagethed, fornærmelse, fjendtlighed, fordomme, kritik og intolerance. Hvis disse forhindringer skal fjernes, kræver det en holdning med selviagttagelse, ærlig selvanalyse og neutral vurdering.

Den anden metode er direkte kultivering af de positive egenskaber, som for det meste er modsætninger til forhindringerne. De mest nødvendige egenskaber i dette arbejde er medfølelse, tålmodighed, gavmildhed, ydmyghed, samhørighedsfølelse (helt op til en kosmisk universel følelse), tjenesteånd og taknemmelighed. Det er muligvis ikke så indlysende, at det er nødvendigt at vise taknemmelighed for at kunne implementere den gode vilje, og derfor kræver det en særlig kommentar.

For nogle mennesker er det vanskeligt at føle rigtig taknemmelighed og endnu mere vanskeligt at give udtryk for den. Der er andre, der har nemmere ved at give end til at modtage, men hvis man studerer denne holdning, er den som regel knap så heldig, for ved at give – specielt hvis man har meget – udvikles der en behagelig følelse af overmagt. På den anden side fører modtagelse ofte til såret stolthed og forfængelighed. Det forklarer måske den velkendte og ofte manglende taknemmelighed og venlighed mod en hjælper. Der kan også være modstridende følelser mellem en taknemmelighed, der kommer tydeligt til udtryk og en mere eller mindre skjult uvilje. En ægte taknemmelighed, der virkelig føles og kommer til udtryk, er en positiv måde at skabe og udbrede den gode vilje på.

Meget ofte stammer manglen på aktiv god vilje fra uvidenhed og fra mangel på kontakt med menneskelige sorger og lidelser både fysiske og psykologiske. Mange mennesker begriber ikke, hvor meget sorg der eksisterer, og hvor mange udtryk sorg kan have. Et venligt og kærligt tem­perament medfører nogle gange dovenskab eller inspirerer til at tage tingene let. Derfor kan det være nødvendigt, at et menneske får direkte kontakt med fattigdom, sygdom og andres smerter og lidelser for at give dem impuls til handling. Yngre mennesker er mere åbne overfor den slags påvirkninger, og ved at komme i kontakt med lidelse og uretfærdighed, vækkes de til erkendelse af behovet for den gode vilje og for aktivt tjenestearbejde.